Søgeresultat

Medarbejdere

Bestillinger/rekvirering af tilbud skal sendes til , consulting@dst.dk,  og helst ved at udfylde , bestillingsformularen , på vores hjemmeside. , Du kan med fordel ringe til DST Consultings hovednummer 39 17 36 00, så er du altid sikker på at få fat i en medarbejder. Generelle spørgsmål og opgaver, der drejer sig om befolkningen, arbejdsmarkedet og uddannelse, kan besvares af alle medarbejdere.,  , Sektionsledelse, Emil Thranholm - tlf. 29 63 22 97 - , eth@dst.dk, Befolkning, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Gustav Andersen - tlf. 29 33 70 04 - , gan@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk,  , Uddannelse,  , Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk, Alexander Pfeiffer Cappelen - tlf. 23 63 72 52 - , apf@dst.dk,  , Løn og arbejdsmarked, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk,  , Indkomst, formue og gæld, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 21 52 30 34 - , lop@dst.dk,  , Sundhed, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 21 52 30 34 - , lop@dst.dk,  , Kriminalitet, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Bygninger og boligforhold, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Transportmidler, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Nanta Veliovits - tlf. 21 20 98 79 - , nav@dst.dk,  , Geografisk inddeling, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk,  , Erhvervsstatistik, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/bestil-en-opgave/medarbejdere

Priser og prispolitik

De overordnede principper, Danmarks Statistik er den centrale statistiske myndighed i Danmark. Omkostningerne for at have denne myndighedsforpligtigelse dækkes af Finansloven. De data Danmarks Statistik opbevarer og indsamler, kan også bruges til at udarbejde andre statistikker end dem vi er forpligtet til at offentliggøre. Som udgangspunkt tager vi betaling for at finde tal frem eller udarbejde nye statistikker, der ligger udover vores myndighedsforpligtigelse., Det overordnede princip er, at prisen kun skal dække den omkostning, der er forbundet med at udføre en enkelt opgave. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. Ved beregning af prisen for en opgave skelnes der mellem standardprodukter og skræddersyede løsninger., Danmarks Statistiks prissætning er underlagt Reglerne for Indtægtsdækket Virksomhed i Staten og kontrolleres af Rigsrevisionen. Der skal være balance mellem indtægter og omkostninger, og indtægterne for serviceopgaver må ikke anvendes til at finansiere myndighedsforpligtigelsen. Den økonomiske balance overvåges løbende over et 4-årigt gennemsnit., Du kan læse mere om grundlaget for statistik mod betaling her., Priser for statistikprodukter, Statistikprodukterne er en række statistikker, som bruges til at imødekomme en stor efterspørgsel efter en bestemt statistik. Ved at udarbejde programmer der kører statistikken og producerer et fastlagt output, er det muligt at levere data hurtigere, billigere og mere effektivt., Prisen for levering af produkterne fastsættes i prislister for det enkelte produkt. Prisen dækker de direkte omkostninger til udvikling og drift., Produktoversigt, Priser for skræddersyet statistik, Skræddersyet statistik er løsninger hvor vi tilpasser statistikken til kundens individuelle behov, fx særlige geografiske inddelinger, meget detaljeret statistik eller kombinationer af variable, som ikke er offentliggjort., Læs mere om skræddersyet statistik, Prisen for skræddersyet statistik udregnes på baggrund af den tid, det tager at løse opgaven og timerne ganges så med en servicetimetakst., Servicetimetaksten beregnes årligt efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed og beregnes efter Økonomistyrelsens regler om balance i regnskabsåret og krav til at alle omkostninger forbundet med løsningen af opgaven skal dækkes., Timetaksterne er baseret på lønudviklingen, fællesomkostninger (fx udgifter til IT, faktureringssystemer og andre overheadomkostninger), timer der ikke kan direkte faktureres (fx besvarelse af mails og møder med potentielle kunder ) og omkostninger til at udvikle og forbedre den indtægtsdækkede virksomhed., Servicetimetakst: 1.476,- kr. ekskl. moms (1.845,- inkl. moms). , Timetaksterne er baseret på forventninger til lønudviklingen, fællesomkostninger (overhead), volumen for de indtægtsgivende opgaver, antal timer brugt på produkter og udviklingsomkostninger til at forbedre den indtægtsdækkede virksomhed., Med den gældende timetakst forventes indtægter og omkostninger at balancere for den indtægtsdækkede virksomhed i det pågældende år, samtidig med at der tages højde for under- og overskud fra tidligere år., Kontrakter, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den eller de aftaler vi indgår. Kontrakten indeholder bl.a. en beskrivelse af indholdet i leverancen, en præcisering af leveringstidspunkter, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring copyright mv. Sammen med kontrakten får man også Danmarks Statistiks , Vilkår for aftaler, , som bl.a. dækker Danmarks Statistiks ansvar, regler for at videregive det leverede materiale, betalingsbetingelser mv. , I Danmarks Statistiks , forretningsbetingelser,  beskrives de generelle forhold omkring vores opgaveløsning for kunder., Databehandleraftaler, I de tilfælde hvor vi her i Danmarks Statistik udfører serviceopgaver, der indebærer, at vi behandler vores kunders data fx personoplysninger, så skal der udarbejdes en såkaldt databehandleraftale, hvor kunden er dataansvarlig og Danmarks Statistik er databehandler. , Læs mere om vores , databehandleraftaler her

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/prispolitik

Kvalifikationsregistret

Beskrivelse, Danmarks Statistiks kvalifikationsregister indeholder uddannelseskvalifikationer, hvor Danmarks Statistik ikke har registreret de uddannelsesaktiviteter der har ført frem til den given opnået kvalifikation. Kvalifikationen er dog vigtig i sig selv og indgår som et vigtigt element i vurderingen af en persons kvalifikationsniveau. Kilderne til disse selvstændigt registrerede kvalifikationer er flere. De gennemgås nedenfor hver for sig, men data er integrerede i et samlet register, nemlig Danmarks Statistiks kvalifikationsregister., I graf og tabel til AUDD for kvalifikationsregisteret er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken. Denne population findes ved at sætte variablen HF_KILDE=1., Kvalifikationer fra Folke- & boligtællingen 1970:, I Folke- og Boligtællingen 1970 (FOB70) blev den danske befolkning spurgt om deres uddannelsesmæssige forhold på tællingstidspunkt. Der er således tale om en statusopgørelse, der er udgangspunktet for vurderingen af befolkningens uddannelsesniveau. Senere registrerede kvalifikationer supplerer eller opdaterer således blot dette udgangspunkt., Indvandreres medbragte uddannelse:, I 1999 blev alle indvandrere i Danmark spurgt via et postomdelt spørgeskema om deres uddannelsesmæssige baggrund på indvandringstidspunktet. For indvandrere gælder således, at vi ikke har oplysninger om uddannelsesaktiviteten, men kun en selvrapporteret oplysning om kvalifikationerne, svarende til oplysningerne fra Folke- og Boligtællingen 1970. , Efterfølgende er nye indvandrere løbende blevet bedt om at oplyse deres medbragte kvalifikationer. Dette delregister bliver således løbende suppleret med oplysninger indberettet fra sprogskolerne eller via spørgeskemaundersøgelser., Kvalifikationsregistret bliver opdateret med uddannelsesoplysninger fra denne kilde, hver gang der bliver lavet en ny undersøgelse af indvandrenes medbragte uddannelse., Eksaminer opnået gennem voksenuddannelsessystemet:, Visse kurser/moduler eller enkeltfag summer op til en samlet anerkendt kvalifikation (eksempelvis hf, merkonom, teknonom, datanom, erhvervsøkomomisk diplomuddannelse (HD), erhvervssproglig diplonuddannelse (ED), diplom- og masteruddannelser mv.). For disse uddannelser gælder, at mange nøjes med elementer af uddannelserne til at supplere den kvalifikation, de i øvrigt har. Men nogle går hele vejen og opnår en samlet kvalifikation svarende til den type af kvalifikationer, man opnår i det ordinære uddannelsessystem. Disse kvalifikationer indberettes som en selvstændig indberetning ved siden af kursusindberetningen. , Kvalifikationsregistret opdateres årligt med uddannelsesoplysninger fra denne kilde., Autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer:, I kvalifikationsregistret ligger uddannelsesoplysninger fra enkelte autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer. Disse kilder kan fx. afhjælpe mangler med hensyn til danskere, der har taget en uddannelse i udlandet eller uddannelser som er taget på et tidspunkt, hvor der ikke skete indberetningerne til Danmarks Statistik. For indvandrernes medbragte uddannelse vil en oplysning herfra kunne tilføre større præcision i kodningen, især naturligvis for de imputerede værdier (Imputerede værdier vil sige oplysninger, som erstatter uoplyste værdier, baseret på erfaringer fra tilsvarende personer)., Danmarks Statistiks kvalifikationsregister søges således opdateret med oplysninger fra pålidelige kilder som fx Sundhedsstyrelsens autorisationsregistre, faglige sammenslutningers medlemsregistre (eksempelvis Ingeniørforeningen i Danmark) mv. Dette er en proces som løbende foregår for at forbedre kvaliteten og reducere antallet af personer med uoplyst uddannelsesniveau i befolkningen., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra disse kilder., Styrelsen for International Uddannelse: , Styrelsen for International Uddannelse vurderer og niveauplacerer uddannelser som er taget i udlandet i forhold til det danske uddannelsessystem. Disse uddannelsesoplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Uddannelsesopllysninger fra Grønland:, Danmarks Statistik har modtaget uddannelsesoplysninger på personer som har modtaget grønlandsk uddannelsesstøtte under deres uddannelse. Disse oplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Bilag, Uddannelsesmanual, Variable, INSTNR, Institutionsnummer, KVALIFIKATION_VFRA, Tidspunkt for opnået kvalifikation.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kvalifikationsregistret

Statistikdokumentation: Erhvervsliv

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Erhvervsliv, Erhvervslivets struktur, Arbejdssteder og job, Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Erhvervsdemografi, Firmaernes køb og salg, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, It-anvendelse i virksomheder, It-udgifter i virksomheder, Koncerner i Danmark, Konkurser, Ledige stillinger, Nyregistrerede virksomheder og konkurser, Små virksomheders aktiviteter, Tvangsakkorder (Ophørt), Erhvervslivets økonomi, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Firmaernes køb og salg, Fondes aktiviteter, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Regnskabsstatistik for primære erhverv, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Supplerende regnskabsstatistik for rederier (Ophørt), Internationale virksomheder, Danske datterselskaber i udlandet, Danske virksomheders outsourcing (Ophørt), International organisering og outsourcing, Udenlandsk ejede firmaer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Animalske landbrugsprodukter, Anvendelsen af korn, De danske skove og deres sundhedstilstand (Ophørt), Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Hugsten i skove og plantager, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Jordbrugets investeringer, Kapitelstakster for hvede og byg, Kvægbestanden, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Priser og prisindeks for jordbrug, Produktion af foderblandinger, Regnskabsstatistik for jordbrug, Slagtedyr og kødproduktion, Svinebestanden, Vintergrønne marker (Ophørt), Ægproduktion, Økonomien for jordbrugssektoren, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Fiskeri og akvakultur, Akvakultur, struktur og produktion (Ophørt), Danske fiskerfartøjer, Landinger af fisk, Regnskabsstatistik for akvakultur, Regnskabsstatistik for fiskeri, Industri, Engroshandlens handelsvarelagre, Industriens køb af varer og tjenester, Industriens ordre- og omsætningssituation (basisår 1995, -2002) (Ophørt), Industriens produktion og omsætning, Industriens produktion og omsætning (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, 1985-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, -2006) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens salg af varer (kvt.), Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Råstofindvinding i Danmark, Byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003) (Ophørt), Byggeaktiviteten, Byggeomkostningsindeks for boliger, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Bygningsopgørelsen, Omkostningsindeks for anlæg, Omsætning i byggeri og anlæg, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren, Handel, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailomsætningsindeks, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Engroshandlens handelsvarelagre, Salg af alkohol og tobak, Overnatninger og rejser, Ferie- og forretningsrejser, Feriehusudlejning, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Finansiel sektor, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Forbrugerkredit, Forsikrings- og pensionsselskaber, Penge- og realkreditinstitutter, Serviceerhverv, Anden virksomhedsrådgivning, Arkitektvirksomhed, Bogføring, revision og skatterådgivning, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Markedsanalyse og offentlig meningsmåling, Produktionsindeks for serviceerhverv (Afsluttet), Produktstatistik for branchen call centre virksomhed (Ophørt), Produktstatistik for branchen speditørvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for catering (Ophørt), Produktstatistik for designvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for rengøringsvirksomheder (Ophørt), Produktstatistik for vagt og overvågningstjeneste (Ophørt), Reklamevirksomhed, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Serviceydelser for serviceerhverv, Teknisk afprøvning og analyse, Vikarbureauer og anden personaleformidling, Konjunkturbarometre for erhvervene, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (Afsluttet), Konjunkturbarometer for detailhandel (Afsluttet), Konjunkturbarometer for erhvervene, Konjunkturbarometer for industri (Afsluttet), Konjunkturbarometer for serviceerhverv (Afsluttet), Konjunkturcyklus (Afsluttet)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=6

Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Løn, beskæftigelse og timer

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Martin Brandstrup , 23 80 57 50 , BRN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Løn, beskæftigelse og timer 2024 , Tidligere versioner, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab 2023, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab 2022, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab 2019, Beskæftigelse, løn og arbejdstid 2015, Beskæftigelse, løn og arbejdstid 2013, Beskæftigelse, løn og arbejdstid 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Overgangstabel mellem ATR og NR (pdf), Beskæftigelse og løn i nationalregnskab belyser udviklingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det er muligt at sammenholde udviklingen på arbejdsmarkedet med udviklingen i fx BNP, produktion og værditilvækst som opgøres i nationalregnskabet., Indhold, Arbejdskraftforbruget i produktionen opgøres som beskæftigelse og præsteret arbejdstid. Den nationalregnskabsmæssige beskæftigelse måles i beskæftigede personer, og arbejdstiden måles i præsterede timer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilden til beregning af nationalregnskabets beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede arbejdstimer er Arbejdstidsregnskabet (ATR), som er en opgørelse, der integrerer eksisterende arbejdsmarkedsstatistikker. På nogle områder anvendes alternative kilder for at opnå konsistens med resten af nationalregnskabet og supplerende kilder for at opfylde definitionerne i ESA2010. Endeligt foretages slutafstemninger med resten af nationalregnskabets økonomiske tal. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold: de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed; brancheorganisationer o.l.'s lignende anvendelser; den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på nationalregnskabstallene er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Opgørelsen af beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede timer bygger hovedsageligt på bearbejdede statistikker, der baserer sig på registerbaserede oplysninger, hvilket sammenholdes og bearbejdes i et konsistent system. Opgørelsen må derfor anses for relativt pålidelig, især for de endelige strukturår. Der foretages i forbindelse med behandlingen af kildedata primært mindre tillæg for sort- og illegal økonomi samt ubetalte timer, hvor der er en større usikkerhed en normal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 50 dage efter kvartalets udløb. 90 dage efter kvartalets udløb publiceres et revideret regnskab. Sektorregnskaberne offentliggøres første gang 90 dage efter kvartalets udløb. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Nationalregnskabet publiceres rettidigt og har derfor høj punktlighed., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, En grundidé i udarbejdelsen af nationalregnskabsstatistik er, at tallene i størst mulig grad er sammenlignelige over tid. Det betyder fx at nye kilder altid må bearbejdes til nationalregnskabets begrebsapparat, og at omlægninger af eksisterende kilder umiddelbart ikke kan ses som ændringer af variabler og begreber i nationalregnskabsstatistikken. Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i det årlige nationalregnskab. Internationalt findes en høj grad af sammenlignelighed, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ESA2010-retningslinjerne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for beskæftigelse og løn i nationalregnskabet under emnet , Branchefordelt nationalregnskab, samt under , Samlet nationalregnskab, . Se mere på nationalregnskabets , emnesider, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--loen--beskaeftigelse-og-timer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktivitetsudviklingen

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Magnus Børre Eriksen , 29 12 27 56 , MBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktivitetsudviklingen 2024 , Tidligere versioner, Produktivitetsudviklingen 2023, Produktivitetsudviklingen 2022, Produktivitetsudviklingen 2021, Produktivitetsudviklingen 2020, Produktivitetsudviklingen 2019, Produktivitetsudviklingen 2018, Produktivitetsudviklingen 2017, Produktivitetsudviklingen 2015, Produktivitetsudviklingen 2014, Produktivitetsudviklingen 2011, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Kvalitetsvurdering af timeproduktion på brancheniveau (pdf), Formålet med statistikken Produktivitetsudviklingen er at undersøge udviklingen i produktionen pr. enhed af de ressourcer, der indgår og årsagen til udvikling i disse. Det enkleste og mest brugte produktivitetsbegreb er arbejdsproduktiviteten, som er det, denne statistik måler udviklingen i. Arbejdsproduktiviteten og årsagerne til ændringer i denne er beregnet tilbage til 1966., Indhold, Produktivitetsudviklingen er en årlig opgørelse af udviklingen i produktiviteten i samfundet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer (arbejdskraft, produktionsapparat mv.), man bruger, når man producerer varer og serviceydelser. I denne statistik beregnes også hvilke ressourcer, der bidrager mest til udviklingen i produktiviteten. Produktivitetsudviklingen fordeles på brancher for de forskellige produktivitetskomponenter. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne er Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik, nationalregnskabets tal for fast realkapital (produktionsapparat) og sektorfordelt bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet). Arbejdsproduktivitet er den værdi, der skabes pr. arbejdstime (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime). Bruttoværdiværditilvæksten er værdien af produktionen minus værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen. Beregningerne baseres på den markedsmæssige (private) økonomi i nationalregnskabet, dvs. hele økonomien eksklusive "Offentlig forvaltning og service" og NPISH (Non-Profit Institutions Serving Households - fx idræts- og fagforeninger). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nationalregnskabet (herunder produktivitetsberegningerne) er relevant som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og lignendes anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen i beregningen af produktivitetsudviklingen er tæt forbundet med usikkerheden på de størrelser, der indgår i beregningen. Dvs. hvor godt, den mængde værdi, der kommer ud af en times arbejde er afspejlet i bruttoværditilvæksten i faste priser for branchen; kvaliteten af de beregnede timer og om der er særlige forhold i branchen, der gør arbejdsproduktivitet mindre relevant, fx en høj kapitalintensitet. For flere brancher bør arbejdsproduktivitetsudviklingen ikke stå alene i produktivitetsanalyser. Dette gælder fx for boliger, offentlig administration, undervisning og sundhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første foreløbige version af Arbejdsproduktiviteten (AP) for år t offentliggøres ultimo marts i år t+1. Den endelige version af AP for år t offentliggøres ultimo juni i år t+3. Første foreløbige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+1. Den endelige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+3. Produktivitetsberegningerne publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er baseret på nationalregnskabet. Derfor er statistikken konsistent med nationalregnskabet og sammenlignelig over tid. Desuden er statistikken sammenlignelig med andre landes produktivitetsberegninger, hvis de også er baseret på EU's retningslinjer for nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Damarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Produktivitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktivitetsudviklingen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Offentlige finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , mra@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige finanser 2025 , Tidligere versioner, Offentlige finanser 2024, Offentlige finanser 2023, Offentlige finanser 2022, Offentlige finanser 2020, Offentlige finanser 2019, Offentlige finanser 2018, Offentlige finanser 2017, Offentlige finanser 2015, Offentlige finanser 2014, Offentlige finanser 2013, Formålet med statistikken Offentlige finanser er at belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden., Statistikken er ved offentliggørelsen i 2024 blevet revideret tilbage til 1971., Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er påvirket i positiv retning. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af indtægter og udgifter i offentlig forvaltning og service, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Statistikken opdeles på delsektorer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende op til offentliggørelse fra de offentlige regnskabssystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt eller ikke er periodiseret hensigtsmæssigt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger for at sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. Det betyder at præcision og pålidelighed er størst for de årlige statistikker og lidt mindre for de kvartalsvise opgørelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udgives senest tre måneder efter kvartalets afslutning. Årsstatistikken udgives i marts, juni og september. Marts-versionen offentliggøres ca. en uge efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. Juni-versionen offentliggøres ca. tre måneder efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. September-versionen opdateres primært med indkomstbeskatningen. Den endelige statistik udgives tre år efter det givne år. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig sektors økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-finanser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Den offentlige sektors finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Helene Gjermansen , 24 76 70 09 , HGJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den offentlige sektors finanser 2024 , Tidligere versioner, Den offentlige sektors finanser 2023, Den offentlige sektors finanser 2022, Den offentlige sektors finanser 2021, Den offentlige sektors finanser 2020, Den offentlige sektors finanser 2019, Den offentlige sektors finanser 2018, Den offentlige sektors finanser 2017, Den offentlige sektors finanser 2016, Den offentlige sektors finanser 2015, Den offentlige sektors finanser 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Offentlige virksomheder 2024, HR2024.xlsx (xls), Formålet med statistikken er at belyse den offentlige sektors finanser, herunder de aktiviteter der ejes eller effektivt kontrolleres helt og delvist af det offentlige. Statistikken er udarbejdet siden 1993., Indhold, Den offentlige sektors finanser er en årlig opgørelse over den institutionelle fordeling af offentligt ejede virksomheder, både opdelt på erhvervsgrupper og i alt, opgjort i mio. kr. Endvidere indeholder statistikken en fordeling af den offentlige sektor på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens data er baseret på regnskabsoplysninger fra staten, regionerne og kommuner samt fra ca. 800 offentlige virksomheder. Regnskabsoplysninger indsamles årligt direkte fra stat, regioner og kommuner, mens data fra offentlige virksomheder indsamles ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer. Regnskabsoplysningerne kontrolleres for fejl, bl.a. i forhold til sidste års regnskaber, og der gennemføres en makrovalidering på det laveste brancheniveau. De indsamlede data dækker den fulde population, hvorfor der ikke er behov for opregning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er de økonomiske ministerier, interesseorganisationer, politikere, uddannelsesinstitutioner og den interesserede offentlighed. Nogle brugere efterspørger viden om sammensætningen af den samlede offentlige sektor og de enkelte delsektorers bidrag, mens andre brugere ønsker detailviden om de offentlige virksomheder fordelt på forskellige brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der søges opnået fuld dækning, hvilket sikres ved årlige tjek af populationen i forhold til forskellige kilder. Enkelte regnskabsoplysninger er tilpasset en nationalregnskabsmæssig terminologi og følger derfor ikke helt årsregnskabsloven. Endvidere har offentlige selskaber til tider forskelligartede opgørelsesmetoder. Dette er med til at give en vis usikkerhed i indberetningen. Fejlklassificering af regnskabsposter er en mulig fejlkilde, som dog søges minimeret ved at regnskabsoplysninger fra et givent år sammenlignes med oplysninger fra tidligere år. Hvis det skønnes nødvendigt, kontaktes virksomheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i december, året efter de seneste regnskabsårs afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 1993 og frem. Tallene udarbejdes efter internationale retningslinjer og er derfor sammenlignelig med lignende opgørelser fra andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Den offentlige sektors finanser, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Offentlige virksomheder og offentlig sektor, . Se mere på emnesiden for , Offentlig økonomi, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-offentlige-sektors-finanser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi , Søren Burman , 30 51 45 62 , SBU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika 2022 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika 2021, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika 2019, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika 2018, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika 2017, Formålet med udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika er at belyse de virksomheder som engagerer sig i udenrigshandel med varer, hvor store de er, hvilke brancher de tilhører, hvor mange lande de handler med mv. Statistikken er udarbejdet siden 2010 og er sammenlignelig på juridiske enheder frem til 2018. Fra 2019 og frem er statistikken opgjort på økonomiske enheder., Indhold, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika er en årlig opgørelse af karakteristika for de virksomheder, som er involveret i udenrigshandel med varer i Danmark, opgjort i værdi og antal af virksomheder. Statistikken opdeles på brancher, virksomhedstørrelse, samhandelslande, ejerskab, type og koncentration af handel frem til 2022. Fra 2023 og frem vil statistikken opdeles på brancher, poster, virksomhedstørrelse og ejerskab. Statistikken kan findes i statistikbanken under Udenrigsøkonomi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik hentes årligt fra statistikken udenrigshandel med varer samt udvalgte erhvervsstatistikker, herunder det erhvervsstatistiske register, hvor information om bl.a. antal ansatte og branche findes. Data gennemgår validering i form af at sammenholde de underliggende kilder, samt med andre tabeller i statistikken. Data fra begge kilderne sammenkøres, hvorefter variable og tabeller dannes til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og virksomheder og kan danne grundlag for analyser om bl.a. globalisering samt give et nærmere indblik i hvilke virksomheder, som står bag Danmarks udenrigshandel med varer. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden for udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika er tæt forbundet med usikkerheden for udenrigshandel med varer, som på et aggregeret niveau er forholdsvis lav. Revisionen af statistikken følger i udgangspunktet revisionsrytmen for statistikken Udenrigshandel med varer, men hvis der kommer store revisioner i de øvrige kilder, kan statistikken også opdateres som følge af dette. , Der kan være ændringer i virksomhedskarakteristika (fx størrelse, branche og ejerskab) i løbet af et givent år, men i statistikken afspejles disse karakteristika ved udgangen af året., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres i uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udkom første gang i 2014 og indeholder tal fra 2010 og frem. Den er i sin nuværende form sammenlignelig i hele perioden. Statistikken udarbejdes efter fælles europæiske guidelines og sammenligneligheden med statistikker fra andre EU-lande påvirkes kun af, om opgørelsen for udenrigshandel med varer sker efter general- eller specialhandelsprincippet. Sammenligneligheden med andre statistikker kan påvirkes af branchebegrænsninger og beløbsgrænser for opgørelsen af disse statistikker. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Statistikbanken, hvor der offentliggøres tal for Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika under emnet , Import og eksport efter virksomhedskarakteristika, . Derudover indgår tallene i diverse publikationer og analyser og det er muligt at få adgang til data gennem Danmarks Statistiks forskerordning. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer-efter-virksomhedskarakteristika

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Producentprisindeks for tjenester

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Nicklas Milton Elversøe , 61 15 35 98 , NEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for tjenester 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for tjenester 2024, Producentprisindeks for tjenester 2023, Producentprisindeks for tjenester 2021, Producentprisindeks for tjenester 2020, Producentprisindeks for tjenester 2019, Producentprisindeks for tjenester 2018, Producentprisindeks for tjenester 2017, Producentprisindeks for tjenester 2016, Producentprisindeks for tjenester 2015, Producentprisindeks for tjenester 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Methodological Guide for Developing Producer Price Indices for Services (pdf), Vægte Producentpriser for tjenester pr. 1. kvartal 2025 (pdf), Statistikken belyser prisudviklingen på tjenester i første omsætningsled, dvs. producenternes salgspriser til andre producenter (business to business), ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2006 og anvendes bl.a. til kontraktregulering i erhvervslivet og anvendes i Danmarks nationalregnskab til beregning af faste priser. , Indhold, Producentprisindeks for tjenester, er en kvartalsvis opgørelse, af prisudviklingen på danskfremstillede tjenester, i første omsætningsled (business to business), dvs. typisk salg fra producent til erhvervsdrivende, til hjemmemarkedet og eksport. Statistikken indeholder en række tjenesteprisindeks fordelt efter brancher, fx prisindeks for transporttjenester, konsulentydelser og rengøring mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist ca. 2.300 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark til beregning af indeks. Priserne indsamles via en digital indberetningsblanket. Priserne valideres automatisk i forbindelse med indsamlingen og usædvanligt store prisudviklinger bliver efterfølgende kontrolleret manuelt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher, såkaldte basisindeks. Disse basisindeks beregnes på baggrund af en række basispriser, som geometriske Jevons gennemsnit. Efterfølgende sammenvejes de detaljerede basisindeks til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Her beregnes indeksene som aritmetiske Laspeyres gennemsnit., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for tjenester, fungerer som deflator, økonomisk nøgletal og konjunkturindikator, der anvendes i forbindelse med vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling. De primære brugere af statistikken er det danske nationalregnskab, som anvender indekset som deflator i deres fastprisberegninger. Derudover anvendes det af offentlige og private beslutningstagere til bl.a. kontraktregulering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De priser, som dækkes af dataindsamlingen til indekset dækker ca. 70 procent af den samlede omsætning inden for de udvalgte tjenester. Vægtgrundlaget dækker ligeledes hoveddelen af al handel i første omsætningsled, inden for statistikkens afgrænsning, og der er konstant monitorering af kvaliteten i stikprøven. Stikprøven udtrækkes ikke simpelt tilfældigt, hvorfor der ikke gives et mål for stikprøveusikkerheden., Der offentliggøres kun endelige tal., Generelt vurderes Producentprisindeks for tjenester ikke at have en øget usikkerhed som følge af COVID-19, idet dataindsamlingen og dermed bortfaldet har været stort set uændret som følge af krisen. Men en enkelt branche har været ramt, som du kan læse mere om under "Anden usikkerhed"., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist, ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning, så vidt muligt den 15. i måneden, eller den første arbejdsdag herefter. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Producentprisindeks for tjenester for udvalgte brancher kan findes som tidsserier fra 2006 til i dag. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre europæiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for tjenester, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-tjenester

Statistikdokumentation