Søgeresultat

Statistikdokumentation: Lønindeks for offentlig forvaltning og service (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2019 , Tidligere versioner, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2018, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2017, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2016, Lønindeks for den offentlige sektor 2015, Lønindeks for den offentlige sektor 2014, Det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service belyser lønudviklingen i den offentlige sektor (staten, kommuner og regioner) fordelt på hovedbrancher. De implicitte lønindeks omfatter stort set samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere, samt elever og unge under 18 år, der er ansat inden for offentlig forvaltning og service. Statistikken viser udviklingen tilbage fra 1. kvartal 1995., Indhold, De implicitte indeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige ansatte i offentlig forvaltning og service. Indeksene offentliggøres fordelt på 36-standardgrupperingen i Dansk Branchenomenklatur 2007 (DB07), og viser udviklingen i forhold til basisperioden (1. kvartal 2005) og i forhold til samme kvartal året før., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles for stort set alle offentligt ansatte, og refererer til lønnen i den midterste måned i kvartalet. Data fejlsøges groft inden produktion, men der bliver også frasorteret senere i processen, blandt andet ved beregningen af stigningstakter på virksomhedsniveau. Ved beregningen af gennemsnitstimelønnen i hver gruppe indgår timelønnen i de enkelte ansættelsesforhold med en vægt, der svarer til personens beskæftigelsesgrad., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Private virksomheder og organisationer - herunder også internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af det implicitte lønindeks. Lønindekset anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindekset i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da det implicitte offentlige lønindeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige offentligt ansatte, samt at indberetningerne sker fra de offentlige lønanvisningssystemer, er præcisionen og pålideligheden af statistikken god. Man skal dog være opmærksom på, at lønindeksene er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket kan betyde, at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har udviklet et nyt standardberegnet lønindeks, der tager højde for dette, og som er offentliggjort første gang 17. december 2018., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været forsinkelser af nogen art i adskillige år. Offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2018 blev ekstraordinært udsat i 17 dage som følge af arbejdet med det nye standardberegnede lønindeks, da det blev besluttet at det implicitte lønindeks skulle offentliggøres samtidig med de standardberegnede lønindeks., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De implicitte lønindeks er løbende blevet kvalitetsforbedret. Ved opretningen af større fejl er der så vidt muligt rettet helt tilbage fra indeksets start (1. kvartal 1995). Fra 1. kvartal 2013 og frem er den nye sektorafgrænsning implementeret. 1. kvartal 2013 udgør således et egentligt databrud i de implicitte lønindeks. Det offentlige implicitte lønindeks er sammenligneligt med det tilsvarende indeks for virksomheder og organisationer. Internationalt kan det implicitte lønindeks i et vist omfang sammenlignes med andre lands lønindeks for den offentlige sektor., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Derudover indgår indekset i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-offentlig-forvaltning-og-service--afsluttet-

Statistikdokumentation

Priser og prispolitik

De overordnede principper, Danmarks Statistik er den centrale statistiske myndighed i Danmark. Omkostningerne for at have denne myndighedsforpligtigelse dækkes af Finansloven. De data Danmarks Statistik opbevarer og indsamler, kan også bruges til at udarbejde andre statistikker end dem vi er forpligtet til at offentliggøre. Som udgangspunkt tager vi betaling for at finde tal frem eller udarbejde nye statistikker, der ligger udover vores myndighedsforpligtigelse., Det overordnede princip er, at prisen kun skal dække den omkostning, der er forbundet med at udføre en enkelt opgave. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. Ved beregning af prisen for en opgave skelnes der mellem standardprodukter og skræddersyede løsninger., Danmarks Statistiks prissætning er underlagt Reglerne for Indtægtsdækket Virksomhed i Staten og kontrolleres af Rigsrevisionen. Der skal være balance mellem indtægter og omkostninger, og indtægterne for serviceopgaver må ikke anvendes til at finansiere myndighedsforpligtigelsen. Den økonomiske balance overvåges løbende over et 4-årigt gennemsnit., Du kan læse mere om grundlaget for statistik mod betaling her., Priser for statistikprodukter, Statistikprodukterne er en række statistikker, som bruges til at imødekomme en stor efterspørgsel efter en bestemt statistik. Ved at udarbejde programmer der kører statistikken og producerer et fastlagt output, er det muligt at levere data hurtigere, billigere og mere effektivt., Prisen for levering af produkterne fastsættes i prislister for det enkelte produkt. Prisen dækker de direkte omkostninger til udvikling og drift., Produktoversigt, Priser for skræddersyet statistik, Skræddersyet statistik er løsninger hvor vi tilpasser statistikken til kundens individuelle behov, fx særlige geografiske inddelinger, meget detaljeret statistik eller kombinationer af variable, som ikke er offentliggjort., Læs mere om skræddersyet statistik, Prisen for skræddersyet statistik udregnes på baggrund af den tid, det tager at løse opgaven og timerne ganges så med en servicetimetakst., Servicetimetaksten beregnes årligt efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed og beregnes efter Økonomistyrelsens regler om balance i regnskabsåret og krav til at alle omkostninger forbundet med løsningen af opgaven skal dækkes., Timetaksterne er baseret på lønudviklingen, fællesomkostninger (fx udgifter til IT, faktureringssystemer og andre overheadomkostninger), timer der ikke kan direkte faktureres (fx besvarelse af mails og møder med potentielle kunder ) og omkostninger til at udvikle og forbedre den indtægtsdækkede virksomhed., Servicetimetakst: 1.476,- kr. ekskl. moms (1.845,- inkl. moms). , Timetaksterne er baseret på forventninger til lønudviklingen, fællesomkostninger (overhead), volumen for de indtægtsgivende opgaver, antal timer brugt på produkter og udviklingsomkostninger til at forbedre den indtægtsdækkede virksomhed., Med den gældende timetakst forventes indtægter og omkostninger at balancere for den indtægtsdækkede virksomhed i det pågældende år, samtidig med at der tages højde for under- og overskud fra tidligere år., Kontrakter, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den eller de aftaler vi indgår. Kontrakten indeholder bl.a. en beskrivelse af indholdet i leverancen, en præcisering af leveringstidspunkter, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring copyright mv. Sammen med kontrakten får man også Danmarks Statistiks , Vilkår for aftaler, , som bl.a. dækker Danmarks Statistiks ansvar, regler for at videregive det leverede materiale, betalingsbetingelser mv. , I Danmarks Statistiks , forretningsbetingelser,  beskrives de generelle forhold omkring vores opgaveløsning for kunder., Databehandleraftaler, I de tilfælde hvor vi her i Danmarks Statistik udfører serviceopgaver, der indebærer, at vi behandler vores kunders data fx personoplysninger, så skal der udarbejdes en såkaldt databehandleraftale, hvor kunden er dataansvarlig og Danmarks Statistik er databehandler. , Læs mere om vores , databehandleraftaler her

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/prispolitik

Statistikdokumentation: Overnatninger på campingpladser

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Nanna Nikander Nonboe-Nygaard , 20 56 39 57 , nio@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overnatninger på campingpladser 2025 , Tidligere versioner, Overnatninger på campingpladser 2024, Overnatninger på campingpladser 2023, Overnatninger på campingpladser 2022, Overnatninger på campingpladser 2021, Overnatninger på campingpladser 2020, Overnatninger på campingpladser 2019, Overnatninger på campingpladser 2018, Overnatninger på campingpladser 2017, Statistikken belyser danske campingpladsers kapacitet og belægning. Statistikken anvendes af fx EU, turismeorganisationer og kommuner til at analysere udviklingen i camping-turisme. Statistikken er udarbejdet siden 1971, men i sin nuværende form sammenlignelig fra 1992 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af belægning og kapacitet på danske campingpladser med minimum 75 enheder. Statistikken fordeles efter gæsternes nationalitet, hvorvidt der er tale om fast udlejede standpladser samt geografisk efter regioner. Dertil kommer en årlig opgørelse af belægning og kapacitet på danske campingpladser med 10-74 enheder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles månedligt fra danske campingpladser med mindst 75 enheder og årligt fra danske campingpladser med 10-74 enheder vha. et spørgeskema på Virk.dk eller vha. en system-til-systemløsning, hvor campingpladsens bookingsystem automatisk overfører data til Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret. Når data er valideret, imputeres manglende værdier, hvorefter data aggregeres til totaler for regioner og gæsternes nationalitet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. overnatningsvirksomheder, Eurostat, kommuner og regioner, ministerier samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den månedlige statistik dækker kun campingpladser med mindst 75 enheder. Den årlige opgørelse dækker yderligere campingpladser med 10-74 enheder. En mulig fejlkilde kan være, at respondenterne har svært ved at skelne mellem begreberne overnatninger og ankomster. Manglende svar inden for den berammede tidsfrist imputeres, hvilket kan medføre revisioner af allerede offentliggjorte tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den månedlige statistik for campingpladser med mindst 75 enheder offentliggøres ca. 40 dage efter referencemånedens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Den årlige opgørelse for campingpladser med 10-74 enheder udgives sammen med de endelige årstal for campingpladser med mindst 75 ca. 100 dage efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik medregner overnatninger fra fast udlejede standpladser, hvilket kan medføre en overestimering i forhold til andre europæiske campingstatistikker, som ikke medtager disse tal. EU's statistikorganisation Eurostat medregner ikke overnatninger fra fast udlejede standpladser, når de offentliggør data for landene i EU. Fra 2013 er antal overnatninger på fast udlejede standpladser udregnet på baggrund af faktorer for gennemsnitlige liggetider, hvilket kan medføre manglende sammenlignelighed. Antallet af nationaliteter er løbende udvidet fra 13 til 51 nationaliteter, hvorfor sammenligneligheden imellem bestemte nationaliteter kan være mindre., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Campingpladser, og , Samlede overnatningsformer, samt i den årlige udgivelse med alle overnatningsformer. Se mere på statistikkens , emneside, ., Statistik fordelt på kommuner og landsdele kan findes hos , VisitDenmark, . Hvis du ønsker at kombinere turismestatistik med andre variable, eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte , DST Consulting, for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overnatninger-paa-campingpladser

Statistikdokumentation

Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud

Beløbet for de skatterestancer, der vurderes ikke at kunne inddrives, opjusteres i statistikken over de offentlige finanser med i alt 22 mia. kr. i henhold til rapport offentliggjort af Skatteministeriet. , 2. juni 2017 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I slutningen af april offentliggjorde Skatteministeriet en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet PwC, der viste, at den såkaldte kursværdi af de penge, private og virksomheder skylder det offentlige (restancer), er betydeligt lavere end hidtil beregnet (her kan du læse , rapporten, ). Kursværdien angiver, hvor meget af den totale gæld man kan inddrive. Hvis SKAT kunne inddrive alle restancerne over tid ville kursværdien være 100. I PwC-rapporten er værdien af skatterestancerne i forhold til hidtidige beregninger mere end halveret og nu opgjort til kurs 16. , Denne yderligere reduktion af kursværdien fra PwC-rapporten er afspejlet i juniversionen af statistikken over de offentlige finanser, der blev offentliggjort 2. juni 2017. I forhold til seneste offentliggørelse er der afskrevet yderligere 22,3 mia. kr. på skatterestancerne. De opjusterede afskrivninger øger isoleret set det offentlige underskud med 2,3 mia. kr. i 2016, mens forøgelsen af det offentlige underskud i 2013 og især i 2014 og 2015 er betydeligt større.,  ,  , Danmarks Statistik har i statistikken og dermed i nationalregnskabet foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne ad flere omgange. I efteråret 2015 blev der på baggrund af en rapport udarbejdet af Skatteministeriet afskrevet i alt 15 mia. kr. Dette skøn er forhøjet i senere udgivelser af statistikkerne., De ekstraordinære afskrivninger er fordelt over fire år, I henhold til de internationale nationalregnskabsprincipper skal skatteafskrivninger henføres til de år, hvor skatten burde være betalt. På den baggrund har Danmarks Statistik i samråd med bl.a. SKAT og Eurostat vurderet, at det er metodemæssigt retvisende at fordele afskrivningerne over årene 2013-2016. Det er normalt alene i forbindelse med november-versionen af de offentlige finanser, at andre år end det seneste revideres. I dette tilfælde er det på grund af revisionernes størrelse besluttet også at revidere årene 2013-2015 i forbindelse med juni-versionen., De samlede afskrivninger i statistikkerne omfatter udover effekten af lavere kursværdi også effekten af restancernes manglende retskraft. Manglende retskraft på restancer betyder, at det juridiske grundlag for at inddrive restancerne er bortfaldet. , Danmark overholder 3 procentskriteriet, Revisionen af afskrivningerne påvirker den offentlige saldo i et 1:1 forhold. I forhold til Vækst- og Stabilitetspagten og EU-samarbejdet om den økonomiske og monetære union (ØMU) må landenes offentlige underskud ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) – det såkaldte 3 procentskriterium. Selvom opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne øger det offentlige underskud, så har det danske offentlige underskud ikke oversteget 3 pct. af BNP i perioden. Det tætteste Danmark i perioden fra 2013 til 2016 har været på grænsen var i 2015, hvor underskuddet udgjorde 1,7 pct. af BNP., Øvrige offentlige restancer, PwC-rapporten ser også på kursværdien af restancer, der ikke er skatterelaterede. Det er fx politibøder, for meget udbetalt kontanthjælp og manglende betaling af medielicens. Også disse øvrige offentlige restancer vurderes at have en lavere kursværdi end hidtil beregnet., I statistikkerne er der, i overensstemmelse med de internationale nationalregnskabsprincipper, ikke afskrevet på restancemassen af ikke-skatterelaterede restancer. Disse udgør knap en tredjedel af samtlige restancer. Årsagen til dette er, at det generelle princip i nationalregnskabet er, at afskrivninger af ikke-skatterestancer ikke skal udgiftsføres, men i stedet føres som en nedskrivning af restancernes værdi på balancen. Skatterestancer er således undtaget fra dette generelle princip, idet skatterestancer, som ovenfor beskrevet, skal udgiftsføres., Hvis du har yderligere spørgsmål til skatteafskrivningerne, kan du kontakte Niels Madsen tlf. 39 17 34 31 eller , nim@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-01-faldende-vaerdi-af-restancerne-til-skat-oeger-det-offentlige-underskud

Bag tallene

Stor forskel på hvor ofte forskellige velfærdsvirksomheder går konkurs

Private døgninstitutioner, hjemmehjælpere og andre, der leverer velfærdsydelser i kommunerne, går lige så ofte konkurs som private virksomheder som helhed. Men der er stor forskel på, hvor stor andelen af konkurser er i de forskellige brancher indenfor velfærdsydelser, viser tal fra Danmarks Statistik., 30. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 175 private virksomheder på det kommunale velfærdsområde er gået, konkurs fra begyndelsen af 2009 til og med februar i år, . Det svarer til 3,9 pct. af de 4.529 private virksomheder i brancherne, som har været aktive i perioden. , 43.658 aktive danske virksomheder gik , konkurs fra 2009 til feb. 2017, . Det svarer til 3,8 pct. af alle aktive virksomheder i perioden, hvilket er stort set det samme, som andelen af konkurser blandt virksomheder indenfor velfærdsområdet. Konkurserne indenfor velfærdsområdet er dog ikke ligeligt fordel mellem de forskellige velfærdsområder., Andelen af, virksomheder på velfærdsområdet, der gik konkurs i perioden, , var størst blandt behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, hvor 15,9 pct. eller 23 af i alt 145 aktive virksomheder blev erklæret konkurs. Blandt døgninstitutioner til børn og unge og blandt virksomheder, der arbejdede med hjemmehjælp, var andelen af konkurser også relativt høj. 11,4 pct. eller 69 af i alt 605 døgninstitutionerne til børn og unge gik konkurs i samme periode, og inden for hjemmehjælp gik 41 af de 632 private virksomheder konkurs fra 2009 til februar 2017. Det svarer til 6,5 pct.  , Hjemmehjælp fylder mere blandt konkurser efter 2013, Lavest andel af konkurser var der blandt de 2.467 børnepasningsvirksomheder, som i figuren ovenfor er markeret med lys blå. Kun 30 private dagplejere, vuggestuer, fritids- og ungdomsklubber, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, fritidshjem og virksomheder inden for familiepleje gik konkurs. Det svarer til 1,2 pct., Størst andel af konkurser blandt børnepasningsvirksomhederne var der blandt dagcentrene. Her gik 3 af 63 virksomheder konkurs, hvilket svarer til 4,8 pct., I 2012 stod døgninstitutionerne for børn og unge for over halvdelen af konkurserne på velfærdsområdet. Siden 2013 er antallet af disse virksomheder faldet, mens specielt antallet af konkurser inden for hjemmehjælp er steget., Konkurser påvirkede 2.288 ansatte, De 175 konkurser fra 2009 til februar 2017 påvirkede i alt 2.288 ansatte. Flest – 1.192 – arbejdede med hjemmehjælp, mens 677 var ansat på døgninstitutioner for børn og unge og 196 arbejdede med børnepasning i daginstitutioner. 141 ansatte i døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede oplevede, at deres arbejdsgiver gik konkurs., Levealderen for de konkursramte virksomheder varierede mellem brancherne. Virksomhederne, der leverede børnepasning, havde i gennemsnit 16,2 år bag sig, da de gik konkurs. Døgninstitutioner for børn og unge havde i gennemsnit eksisteret i 9,6 år, døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede levede i gennemsnit i 8,0 år, og hjemmehjælpsvirksomhederne havde en gennemsnitlig levetid på 4,7 år. For alle virksomhedskonkurser i perioden fra 2009 til februar 2017 var gennemsnitslevetiden 7,4 år. , Danmarks Statistik har ikke tal for hvor mange borgere, der er blevet påvirket af konkurserne, eller hvordan de er blevet det. Men inden for personlig pleje og praktisk hjælp i ældreplejen leverede private virksomheder omkring 37 pct. af arbejdstimerne i kommunerne i 2016, viser, tallene, ., Tallene i artiklen stammer fra , Statistikbanken, og , særkørsler på antallet af aktive virksomheder , indenfor forskellige brancher. Det er ikke sikkert, at alle virksomhederne arbejder i kommunalt regi, kun at de arbejder med ydelser, som kommunerne også yder., For yderligere information om tallene: Søren Dalbro, specialkonsulent, tlf.: 39 17 34 16

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-30-Stor-forskel-paa-hvor-ofte-forskellige-velfaerdsvirksomheder-gaar-konkurs

Bag tallene

Statistikdokumentation: Højskolekurser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Asger Bromose Langgaard , 21 59 96 46 , ALG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højskolekurser 2024 , Tidligere versioner, Højskolekurser 2023, Højskolekurser 2021, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2020, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2019, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2018, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2017, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2016, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2015, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2014, Formålet med statistikken Voksen- og efteruddannelse – Højskoler er at give en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser på højskoler og frie fagskoler. Statistikken inkluderer kursusforløb som falder indenfor højskolelovens rammer og som er berettiget til statsligt tilskud. Kurser, der ikke ydes statsstøtte medtages dog også, hvis de kan karakteriseres som almindelige højskolekurser. De indsamlede data indgår i Danmarks Statistiks kursistregister sammen med data fra en række andre områder indenfor kursusvirksomhed for voksne., Indhold, Statistikken giver en samlet beskrivelse af befolkningens årlige deltagelse i højskolekurser og kurser på de frie fagskoler. Statistikken opgøres både som antal kursister og antal årselever. Desuden opgøres længden af kurserne. Statistikken opgøres både for skoleår og kalenderår. Da statistikken bliver opdateret med udgangspunkt i skoleåret, vil det seneste kalenderår kun indeholde information for det første halve kalenderår. Andet halvår vil først blive indsamlet i forbindelse med det efterfølgende års indsamling., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt fra højskolernes administrative systemer og via manuel indberetning. De indsamlede data gennemgår tjek af institutioner, uddannelsestype, varighed på kurser og personnumre. Desuden undersøges det, om elever er blevet indberettet flere gange og om de indsamlede data passer med tidligere indberetninger. Når data er valideret opdeles det i højskoletype, uddannelsesområde og kursuslængde. Årselever beregnes ud fra kursernes længde og antallet af kursister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for enkeltpersoner, offentlige myndigheder, private interesseorganisationer, udenlandske interessenter samt leverandørerne af de statistiske grunddata. Statistikken kan eksempelvis bruges som grundlag for offentlige og private planlægningsformål, forskning, uddannelse, debat og markedsføring mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De væsentligste fejlkilder er fejl i højskolernes indberettede administrative data, som der så vidt muligt rettes op på gennem forskellige kontrolprocedurer. Desuden er der små forskelle i højskolernes indberetningspraksis, hvilket der arbejdes på at rette op på., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer omkring 6 måneder efter afslutning af referenceperioden., Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om højskoler i Danmark tilbage til 1901, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2005 og frem til i dag. De korte kurser, på under 12 uger, er dog først med fra 2012. Der er ikke en fælles international standard for statistik om højskoler, men der kan findes tilsvarende opgørelser for Norge og Sverige. Der findes andre statistikker om højskoler i Danmark, men der kan være forskel på definitioner (fx skoleåret), definitionen af kursernes længde (fx korte og lange kurser) og opgørelsesmetoder (fx opgørelse på baggrund af tilskud eller faktisk aktivitet), som kan gøre, at der ikke er direkte sammenlignelighed., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet kurser og voksen uddannelse , Lange kurser findes her, . , Korte kurser findes her, Forskere kan få adgang til mikrodata fra kursistregistret efter aftale med Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejskolekurser

Statistikdokumentation

Folkebiblioteker

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 2 timer på denne indberetning., OBS: , Blanketten vil være præudfyldt med data fra KOMBIT og sidste års indberetning. Du vil modtage en anmodning om at gå ind på blanketten og kontrollere tallene. Læs mere under: ", Hvilke oplysninger skal I indberette?, ", Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter folkebiblioteker nøgletal for bibliotekernes aktiviteter og økonomi, så det er muligt at sammenligne på tværs af kommuner. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse aktiviteten på folkebiblioteksområdet i Danmark - herunder opgørelser på bestand, afgang, tilvækst, udlån, fornyelse af udlån og interurbanlån. Statistikken bruges hovedsageligt af kommuner og folkebiblioteker til analyser og planlægning. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning via blanketten er , 11. april 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Blanketten vil være præudfyldt med data fra KOMBIT og sidste års indberetning. Du vil modtage en anmodning om at gå ind på blanketten og kontrollere tallene. Se kladden nedenfor for flere oplysninger om eventuelle rettelser., OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Folkebiblioteker (PDF - kladde)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 2 timer, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning, Vejledning til indberetning af Folkebiblioteker (PDF)., Vejledning til indberetning af Fællesbiblioteker (PDF)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 97 biblioteker om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Alle danske folkebiblioteker er lovmæssigt forpligtet til at indberette til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 2 timer, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 2 timer på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning (median) er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 194 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona, 28. juli 2025 , I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niv, Tabeller i Statistikbanken om 'Folkebiblioteker', Emneside: Folkebiblioteker., Statistikdokumentation: Biblioteker.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/folkebiblioteker

Månedspriser på korn og foderstoffer

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, OBS : Brug altid nyeste version af indberetningsarket, (kan hentes på denne side). I skal ikke indberette eksport, men 1) køb af afgrøder fra danske landmænd, 2) salg af afgrøder og foder til danske landmænd og 3) salg af handelsgødning til danske landmænd. Mængder angives i ton, værdier i 1.000 kr. Regnearket udregner automatisk en gennemsnitspris. Alle virksomheder udfylder arket Korn og foder. Udvalgte virksomheder udfylder også: Gødning måned, Gødning år (december) og Lagerbeholdning. , Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter grovvareselskaber og engrosvirksomheder deres månedlige handel med korn, raps, bælgsæd, foder og handelsgødning. Derudover indberettes årligt salg af udvalgte enkeltgødningstyper. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne udarbejde prisstatistikker for landbrugsprodukter og i beregningerne af landbrugets forbrug i produktionen og Economic Accounts for Agriculture til EU. Ud over EU bruges statistikken af nationale myndigheder og landbrugets organisationer. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , den 15. i den efterfølgende måned, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Indberetningen omfatter køb og salg af korn, raps og bælgsæd, og salg af foder og handelsgødning. Købet og salget skal angives i mængder (tons) og værdier. , Her kan I hente regnearket til indberetning af korn, raps, bælgsæd, foder og handelsgødning, som forberedelse til jeres indberetning., Statistik-specifikt regneark til upload: Månedspriser på korn og foderstoffer (Excel), Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Hent statistik-specifikt regneark, Statistik-specifikt regneark til upload: Månedspriser på korn og foderstoffer (Excel), Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i statistik-specifikt regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Hvem skal indberette - og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder de største virksomheder inden for branchen om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Virksomheder med størst markedsandele, og som repræsenterer grovvarebranchen og engroshandel med korn, udvælges til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Lavere korn- og svinepriser i 2024, 14. april 2025 , Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri', Emneside: Økonomi for landbrug og gartneri.,   , Statistikdokumentation: Priser og prisindeks for jordbrug.,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/maanedspriser-paa-korn-og-foderstoffer

Overnatninger i lystbådehavne

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet med direkte link, Indberet uden MitID, Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Indberet via virk.dk, INDBERET MED MITID, Virksomheder bruger typisk ca. 5  minutter på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter lystbådehavne antallet af gæstebådsovernatninger fordelt på nationalitet. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse turisme i lystbådehavne. Statistikken bruges af blandt andet kommuner, ministerier og erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. Deltagelse i undersøgelsen er frivillig, og den er delvist finansieret af VisitDenmark. Undersøgelsen gennemføres månedligt for perioden maj-september. Se ", Nyt,  , fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Svarfristen er , den 15. i efterfølgende måned, . Vi indsamler data for månederne maj-september., Der er åbent for indberetning fra den første i måneden., Anmod om længere frist, ., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., Se alle spørgsmål: Overnatninger i lystbådehavne (PDF - kladde)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet , uden, MitID, Vælg , INDBERET UDEN MITID, øverst på denne side, og gå direkte til indberetning uden MitID., Direkte link åbner blanketten for den seneste måned., Tast virksomhedens CVR-nr., og det journalnr., som står i anmodningen om indberetning., I kan også starte indberetning via det direkte link i anmodningen., Bemærk, : Ved adgang uden MitID, bør I udfylde og indsende data i én arbejdsgang, da data ikke gemmes, hvis I afbryder, før I indsender. Det er desuden ikke muligt at genåbne eller rette efter indsendelse. Endvidere kan der kun indberettes for indeværende periode, og ikke for tidligere indberetninger I mangler., Indberet , med, MitID, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv, Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., I kan også indberette ved at uploade regnearket nedenfor:, Skema til upload: Overnatninger i lystbådehavne for perioden maj-september (Excel), ., Vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, ., Hvem skal indberette – og hvorfor? , Overnatninger i lystbådehavne er en frivillig undersøgelse, som er delvist finansieret af VisitDanmark. , Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 300 virksomheder om frivillig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Det er en total tælling, hvor vi indsamler data fra alle lystbådehavne. Indberetningen er frivillig, men alle data er yderst vigtige for statistikken., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 111 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Over 40 mio. overnatninger på hoteller mv. i 2023, 9. februar 2024 , I 2023 var der i alt 40,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Det er første gang, der har været flere end 40 mio. overnatninger på et år., Tabeller i Statistikbanken om 'Hoteller, feriecentre og vandrerhjem', Emneside: Overnatninger i lystbådehavne., Statistikdokumentation: Overnatninger i lystbådehavne.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/overnatninger-i-lystbaadehavne

Industriens energiforbrug

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk 30-60 minutter pr. arbejdssted på denne indberetning., Bemærk, , at det er virksomhedens enkelte arbejdssteder/p-numre, der spørges til i undersøgelsen., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter industrivirksomheder deres energiforbrug. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse størrelse og sammensætning af energiforbruget i industrien. Statistikken bruges blandt andet af Energistyrelsen som led i energiplanlægning og effektivitetsanalyser samt i den samlede statistik for energiforbrug. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 31. marts 2025, ., Anmod om længere frist, Se oversigt over hyppige indberetninger og frister for industrivirksomheder med 50 eller flere ansatte, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden stemmer ikke helt overens med onlineblanketten. Side 5 og 6 i kladden viser kun spørgsmålene for én energitype, men skal besvares for hver energitype benyttet., Se alle spørgsmål: Industriens energiforbrug (PDF - kladde), Typisk tidsforbrug pr. indberetning er 30-60 minutter pr. arbejdssted, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning, Vejledning til indberetning af Industriens energiforbrug., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert andet år ca. 2000 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Alle virksomheder inden for industri- og råstofindvinding (branche 08-33) med mindst 20 ansatte (ca. 2.000) indberetter for hvert lokalt arbejdssted (i alt ca. 4.300)., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er 30-60 minutter pr. arbejdssted, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 30-60 minutter pr. arbejdssted på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning (median) er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.937 timer hvert andet år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Lavere energiforbrug i industri - især af olie og kul, 26. august 2025 , Energiforbruget i industrien er for 2024 opgjort til 92,1 mio. GJ, hvilket er 5 pct. lavere end i 2022. Reduktionen kan især tilskrives nedgang i fossile energityper med højt CO2-indhold., Tabeller i Statistikbanken om 'Energiforbrug', Emneside: Energiforbrug., Statistikdokumentation: Industriens energiforbrug.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-energiforbrug