Søgeresultat

LGAG

Navn, LGAG , Beskrivende navn, Lønninger og gager , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I posten "lønninger og gager" medregnes de samlede lønninger, herunder løn i produktionen, samt gager og vederlag til arbejdere, funktionærer, direktion og bestyrelse, inkl. ferieløn og -godtgørelse, overtidsbetalinger, løntillæg i form af gratis ydelser eller ydelser til nedsat pris, løn under sygdom og graviditet og diverse bonusordninger., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, "Provision til repræsentanter medtages, når der foreligger et ansættelsesforhold - ellers hører det til under ""eksterne omkostninger i øvrigt"". Refunderede syge- og barselsdagpenge samt løntilskud til fx elever og ledige er ikke fratrukket, men medregnes under andre driftsindtægter (ADR)., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, LGAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/lgag

TILG_ART

Navn, TILG_ART , Beskrivende navn, Tilgangsart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Elev3 er en bearbejdet version af elevregistret. Overlap mellem uddannelser er fjernet men delelementer der indgår i den samme uddannelse er ikke samlet, da det fjerner muligheden for at se institutionsskift og pauser i et uddannelsesforløb. Alle tilgange og alle afgange fra en uddannelsesdel markeres i stedet for med en tilgangsart og en afgangsart. Det gør det muligt at se, om der fx er tale om en tilgang til en ny uddannelse eller om en overgang mellem to uddannelsesdele, som hører til samme uddannelse, Detaljeret beskrivelse, Variablen tilg_art består af to karakterer. For uddannelser som ligger i nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er andenkarakteren blank., 15 Forberedende uddannelser, 29 Erhvervsfaglige grunduddannelser, 30 Erhvervsfaglige uddannelser, 35 Adgangsgivende uddannelsesforløb, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bacheloruddannelser, 70 Lange videregående uddannelser, 80 Ph.d.- og forskeruddannelser, Værdien af 1. karakter af tilgangsart fortæller, om tilgangen til en record er førstegangstilgangen til selve uddannelsen eller en tilgang til en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Der findes følgende værdier af tilgangsart i disse hovedgrupper:, 1 . Uddannelse tilgang, 2 . Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på samme institution, 3 . Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på anden institution, I nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er uddannelserne opdelt på klassetrin og her bruges begge karakterer i tilg_arten. , 10 Grundskole, 20 Gymnasiale uddannelser, Værdien af 1. karakter af tilgangsart fortæller ligesom i de andre hovedområder, om tilgangen til en record er førstegangstilgangen til selve uddannelsen eller en tilgang til en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Værdien af 2. karakter af tilgangsart fortæller, om tilgangen til en record er førstegangstilgang til et klassetrin eller en genstart på samme klassetrin som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Der findes følgende værdier af tilgangsart i disse hovedgrupper:, 11. Uddannelses- og klassetrinstilgang, 20. Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på samme institution, 21. Klassetrins tilgang, fortsætter på samme institution, 30. Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på anden institution, 31. Klassetrins tilgang, fortsætter på anden institution, Elevregistret blev i 2007 udvidet med oplysninger om elever i børnehaveklasse til og med 7. klasse. Denne udvidelse betyder, at der kommer en stigning i tilgangsarterne i denne periode., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinære uddannelse, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinær uddannelse, der er offentligt reguleret i perioden 01-10-1973 og frem. Populationen dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. , Værdisæt, D400600.TXT_TILGANGSART - Tilgangsart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1 , Uddannelse tilgang, 10, Uddannelse tilgang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 11, Uddannelse og klassetrin tilgang, 2 , Uddannelse genstart, fortsætter på samme institution, 20, Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på samme institution, 21, Klassetrin tilgang, fortsætter på samme institution, 3 , Uddannelse genstart, fortsætter på anden institution, 30, Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på anden institution, 31, Klassetrin tilgang, fortsætter på anden institution

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/tilg-art

Jernbanetransport - kvartalsvis

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter togoperatører oplysninger om aktiviteter i forhold til det danske jernbanenet. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling i investeringer i jernbaneanlæg samt trafik, ulykker og transport af passagerer og gods på jernbanenettet. Statistikken bruges primært til policyarbejde i EU, og en EU-forordning sikrer sammenlignelighed med de øvrige EU-lande. Statistikken bruges også af EU-Kommissionen, ministerier, organisationer og virksomheder med interesse i jernbanetransport. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, 1. kvartal 2025, 25. april 2025, 2. kvartal 2025, 25. juli 2025, 3. kvartal 2025, 27. oktober 2025, 4. kvartal 2025, 27. januar 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente det statistik-specifikke regneark, med de spørgsmål undersøgelsen indeholder, som forberedelse til jeres indberetning:, Skema til upload Jernbaner kvartal 2025, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Udenlandske enheder uden MitID Erhverv kan dog ikke benytte denne løsning, hvorfor indberetningen sker via e-mail til , jernbaner@dst.dk, ., Hent statistik-specifikt regneark til udfyldning, Skema til upload Jernbaner kvartal 2025, Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i et statistik-specifikt regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, ., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 20 virksomheder om lovpligtig, kvartalsvis indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Dataindsamlingen dækker togoperatører med transport på det danske skinnenet, inklusiv private jernbaner og letbaner., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Stigning i antallet af togpassagerer i 2024, 29. august 2025 , I 2024 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 15,3 mio. til 349,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær andre bane, Tabeller i Statistikbanken om 'Godstransport med tog', Emneside: Godtransport med tog., Statistikdokumentation: Jernbanetransport.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/jernbanetransport-kvartalsvis

Køb af industrikartofler og læggekartofler

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Læs mere om indberetningen under: , Hvordan kan I indberette?, Indberet med direkte link, Indberet uden MitID, Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter engros- og fremstillingsvirksomheder deres årlige køb af danske industrikartofler og læggekartofler samt produktionen af kartoffelmel og salg af kartoffelpulp og læggekartofler. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse prisudviklingen for landbrugsprodukter og anvendes i beregningerne af landbrugets salg og omkostninger, som alle indgår i Danmarks lovpligtige leveringer til EU. Statistikken bruges af EU, men også nationale myndigheder og landbrugets organisationer. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 16. januar 2026, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Køb af industrikartofler og læggekartofler (PDF - kladde), . , Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Indberet med direkte link, Vælg , INDBERET UDEN MITID, øverst på denne side, og gå direkte til indberetning uden MitID., Det direkte link åbner blanketten for den seneste måned., Tast virksomhedens CVR-nr., og det journalnr., som står i anmodningen om indberetning., I kan også starte indberetning via det direkte link i anmodningen., Bemærk, : Ved adgang uden MitID, bør I udfylde og indsende data i én arbejdsgang, da data ikke gemmes, hvis I afbryder, før I indsender. Det er desuden ikke muligt at genåbne eller rette efter indsendelse. Endvidere kan der kun indberettes for indeværende periode, og ikke for tidligere indberetninger I mangler., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år de største virksomheder inden for branchen om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Virksomheder med størst markedsandele og som repræsenterer branchen inden for industri- og læggekartofler udvælges til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget, 27. maj 2024 , I 2023 landede den foreløbige opgørelse for Landbrugets bruttofaktorindkomst på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021., Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri', Emneside: Økonomi for landbrug og gartneri., Statistikdokumentation: Landbrugets bruttofaktorindkomst

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/koeb-af-industrikartofler-og-laeggekartofler

Køb af varer og tjenester - serviceerhverv

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 1 time på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter danske serviceerhverv detaljerede oplysninger om råvarer- og tjenestekøb. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfanget og udviklingen inden for køb af varer og tjenester i danske serviceerhverv. Undersøgelsen er en vigtig kilde til opgørelse af Nationalregnskabet, hvor statistikken bidrager til belysning af, hvordan aktiviteten i serviceerhvervene påvirker andre sektorer gennem køb af varer og tjenester. Se ", Nyt fra Nationalregnskabet, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 22. september 2023, for regnskabsåret 2022. , Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Bemærk:, Virksomheder med forskudt regnskabsår udfylder for det regnskab, hvor regnskabsafslutningen ligger imellem , 1. maj i år, og , 30. april næste år, ., Her indberettes detaljerede oplysninger om råvare- og tjenestekøb. I kan hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. OBS: Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Køb af varer og tjenester - serviceerhverv (PDF - kladde)., Kvikguide til spørgeskema for Køb af varer og tjenester - serviceerhverv (PDF)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1,5 timer, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv. , Vælg , START INDBERETNING, ovenfor, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Kvikguide til spørgeskema for Køb af varer og tjenester - serviceerhverv (PDF)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig., EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 150 virksomheder til lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, De største virksomheder, målt på antal beskæftigede eller omsætning, er udvalgt. Der udskiftes brancher/erhverv hvert 2. år., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1,5 timer, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 1,5 timer på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 201 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra Nationalregnskabet", Dansk økonomi voksede i 2. kvartal, 20. august 2025 , Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Stigningen i andet kvartal er især drevet af vækst i medicinalindustrien., Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)', Emneside: Nationalregnskab., Statistikdokumentation: Nationalregnskab.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/koeb-af-varer-og-tjenester-servicererhverv

GW

Navn, GW , Beskrivende navn, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fortjeneste pr. præsteret time - udgået , Detaljeret beskrivelse, Fortjenesten pr. præsteret time er hovedlønbegrebet i lønstatistikken. , GW er i 2009 erstattet af variablen FORTJ_PRAE. GW findes dog i LON registret indtil 2010., Fortjenesten omfatter lønmodtagerens bruttoløn i referenceperioden fratrukket eventuelle godtgørelse i forbindelse med fratrædelse eller 1. og 2. ledighedsdag, samt jubilæumsgratialer. Til bruttolønnen lægges arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag samt eventuelle bruttotræk., Fortjenesten (GW) består af disse komponenter (med variabelnavne i parentes):, GW = smalfortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger (NW) + genebetalinger (GENE) + fraværsbetalinger (W_ABS) + ferie- og søgnehelligdagsbetalinger (FERIE_SH) + pensionsbidrag (PENSION) + personalegoder (PERSGODE)., Anm.: Vedr. den private sektor. Fra år 2008 er fritvalgsordningen fratrukket variablen NW, mens den ikke er fratrukket variablen GW. Derfor vil der fra år 2008 være en uoverensstemmelse mellem venstre og højre side af lighedstegnet ovenfor. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GW har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gw

Statistikdokumentation: Indkomststatistik (A-indkomst)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomststatistik (A-indkomst) 2024 , Tidligere versioner, Indkomststatistik (A-indkomst) 2023, Indkomststatistik (A-indkomst) 2022, Indkomststatistik (A-indkomst) 2021, Indkomststatistik (A-indkomst) 2020, Indkomststatistik (A-indkomst) 2019, Indkomststatistik (A-indkomst) 2018, Indkomststatistik (A-indkomst) 2017, Indkomststatistik (A-indkomst) 2016, Indkomststatistik (A-indkomst) 2015, Indkomststatistik (A-indkomst) 2014, Indkomststatistik (A-indkomst) 2013, Formålet med statistikken er at skabe et mere aktuelt billede af befolkningens indkomstforhold end den endelige personindkomststatistik. Den endelige personindkomststatistik må afvente, at ligningsprocessen er tilstrækkeligt fremskreden for B-indkomsten som for fx indkomsten fra selvstændig virksomhed. Det gør sig ikke gældende for statistikken over A-indkomst. Statistikken blev offentliggjort første gang for indkomståret 1990., Indhold, Statistikken belyser A-indkomstens størrelse og sammensætning i skatteåret. A-indkomsten, udgøres primært af løn og overførsler og udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster før skat. Der er tale om en foreløbig opgørelse som baserer sig på et udtræk fra (e-indkomstregisteret) fire måneder efter indkomstårets afslutning. En endelig version af statistikken laves på baggrund af et udtræk otte måneder efter indkomstårets afslutning. Det endelige udtræk indgår i dannelsen af person indkomststatistikken., Statistikken formidles en gang årligt i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra e-indkomstregisteret tjekkes for inkonsistens mellem indberetter kategori og indkomstsart. Indkomstarten ændres i disse tilfælde., Den samlede A-indkomst før og efter skat hentes fra Skats e-indkomstregister. Ved samkøring af data med registret for offentlig forsørgede, opdeles overførslerne efter type., For tællingsårene 2020 og 2021 er datagrundlaget endvidere suppleret med data fra Erhvervsstyrelsen om lønmodtagere, der har været hjemsendt med lønkompensation som følge af COVID-19-pandemien., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der afholdes et ekspertudvalgsmøde i Danmarks Statistik en til to gange om året. Derudover tales løbende med brugere som ringer ind med spørgsmål. Herigennem høres løbende om ønskerne til statistikken. · Statistikken bruges bl.a. af kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle personer, som modtager A-indkomst er omfattet af statistikken., Indkomstoplysningerne i SKATs registre tages i denne statistik som udtryk for de faktiske indkomster. Det skal hertil bemærkes, at fx sort arbejde og fejlbehæftede/mangelfulde indberetninger til skattevæsenet vil bevirke, at der ikke bliver fuldstændig sammenfald mellem de faktiske indkomster og indkomsterne, som de opgøres i denne statistik., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives 4 til 5 måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udgives som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Overførselsindkomsterne blev i forbindelse med skattereformen af 1. januar 1994 hævet og gjort skattepligtige. For kontanthjælp og folke- og førtidspension er der brud mellem 1993 og 1994. Det har imidlertid ikke betydning for sammenligningen af A-indkomst efter skat før 1994 og fra og med 1994. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Formidling findes via vores , emneside om indkomster, . På vores , nyhedsside, kan man finde analyser og artikler. Herudover har vi et , årligt nyhedsbrev, samt Statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik--a-indkomst-

Statistikdokumentation

Hvert femte barn på landet går på en fri- eller privatskole

19 pct. af børn i landkommuner gik i 2023 på en fri grundskole mod 11 pct. i 2007. Samtidig er andelen af børn i folkeskolen faldet mest i landkommunerne i samme periode. Det viser tal fra et helt nyt tema fra Danmarks Statistik om land og by., 19. september 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da skoleklokkerne ringede ud i grundskolen inden sommerferien, var det ca. hvert femte barn, der gik på sommerferie fra en fri grundskole. Det dækker over bl.a. friskoler, lilleskoler, og privatskoler. Andelen af børn på en fri grundskole er steget fra 13 pct. til 18 pct. i hele landet. Stigningen har været størst i landkommunerne fra 11 pct. i 2007 til 19 pct. sidste år., Siden 2007 har andelen af børn i folkeskolen været nedadgående. Nedgangen har været størst i landkommunerne fra 82 pct. i 2007 til 73 pct. i 2023. På landsplan er andelen af børn i folkeskolen faldet fra 81 pct. i 2007 til 74 pct. i 2023. , ”En større andel børn går nu i en fri grundskole i landkommunerne. Det kan hænge sammen med, at der nogle steder er lukket folkeskoler på grund af et faldende antal børn i disse områder. Det kan være en medvirkende årsag til, at flere forældre vælger fx en friskole i stedet for,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Det er dog i oplandskommuner, den største andel af børn går i fri- eller privatskole., Andel af børn, der går på fri- eller privatskole, kommunegrupper, 2007-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby23a, Flere børn har fået længere til skolen, Når skoletasken er pakket, og turen til grundskolen skal tilbagelægges, så er turen dertil blevet længere for børn og unge i hele landet. Siden 2008 har andelen af børn, som har mindre end to kilometer til skolen, generelt været faldende. I de nyeste tal fra 2021 havde 43 pct. af børn i landkommunerne under to km til grundskolen mod 50 pct. i 2008. I hovedstadskommunerne, hvor flest børn havde under to km til skole, gjaldt det 62 pct. af børnene i 2021 mod 67 pct. i 2008., Andel af børn i grundskolen, som har mindre end to km til skole efter kommunegruppe, 2008-2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby47, Stadig flere unge vælger efterskolen til, Der har aldrig været så stor en andel af unge, som valgte et efterskoleophold til som i 2023, og 61 pct. af de unge, der besluttede at tage 10. klasse, valgte at gøre det på en efterskole.  , Efterskoler i alle kommunegrupper har oplevet en stigende popularitet de seneste år. Unge i Jylland og på Fyn har længe haft en tradition for at vælge et efterskoleophold, hvorimod der har været længere imellem unge i hovedstaden, som er taget på efterskole. , ”Unge i hovedstads- og storbykommunerne har i de senere år virkelig fået øjnene op for landets efterskoler. Det kan også ses, når der sammenlignes på kommunegrupperne, der efterhånden ligner hinanden i forhold til, hvor mange der tager en 10. klasse på efterskole,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Andel af elever i 10. klasse på efterskole fordelt på kommunegrupper, pr. 1. oktober 2023, Anm.: Tallene er opgjort pr. 1. okt. 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby23, Ser vi på alle elever i 8.-10. klasse, så pakkede 18 pct. af dem - eller 31.845 - tasken og flyttede på efterskole., Om tallene i artiklen, Grupperingen ’fri grundskole’ er en gruppering af lilleskoler, friskoler, privatskoler, religiøse skoler, minoritetsskoler - primært tyske, internationale skoler og kostskoler., Du kan finde listen over alle kommuner placeret i kommunegrupperne her: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, LABY-tabellerne indgår i et helt nyt tema hos Danmarks Statistik om land og by, hvor der bl.a. ses på miljø, kultur, sociale ydelser og sundhed, befolkning, arbejde og indkomst og meget mere fordelt på kommunegrupper og kommuner. Dyk ned i alle tabellerne her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/land-og-by

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-09-19-hvert-femte-barn-paa-landet-gaar-paa-en-fri-eller-privatskole

Bag tallene

En tredjedel af årets cykeltyverier sker om sommeren

Sommeren er højsæson for cykeltyverier, og politiet modtager næsten en tredjedel af årets anmeldelser i 3. kvartal. Set over en lang årrække anmeldes der samlet set færre cykeltyverier, men niveauet er nu lidt højere end før COVID-19., 1. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Det er om sommeren under blå himmel og solskin, at vi har det mest oplagte cykelvejr, men det er også det tidspunkt på året, der er flest cykeltyverier. Mere specifikt er 3. kvartal, altså juli, august og september, den periode på året, hvor der bliver anmeldt flest cykeltyverier rundt om i landet., Ser man på de seneste 10 år fra og med 2014 til og med 2023, udgjorde cykeltyverierne i 3. kvartal i gennemsnit 30,4 pct. af årets anmeldte cykeltyverier. Det kvartal med færrest anmeldte tyverier i gennemsnit har været 1. kvartal med 19,4 pct. af årets anmeldelser., ”Der er færrest anmeldelser af cykeltyverier i de kolde måneder, mens antallet stiger betydeligt i sommermånederne. Det er sandsynligvis blot en afspejling af, hvornår der er flest, der cykler og dermed flest cykler i gadebilledet,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Antal anmeldte cykeltyverier, 1. kvt. 2014 - 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, Lidt flere cykeltyverier end før COVID-19, Under COVID-19 tog antallet af anmeldte cykeltyverier et dyk. Det skyldes formentligt, at man ikke parkerede sin cykel foran en café eller arbejdspladsen som vanligt grundet nedlukninger og hjemmearbejde., Sammenligner man med før COVID-19, er der dog sket en mindre stigning i anmeldte cykeltyverier. I 2019 blev der anmeldt 46.212 tyverier – et tal, der har været faldende siden 2009. I 2020 og 2021 ramte anmeldelserne et historisk lavpunkt med henholdsvis 40.642 og 37.437 for så at stige i 2022 og ende på 48.305 sidste år., Cykler er det transportmiddel, hvor der bliver anmeldt flest tyverier. I 2023 blev der anmeldt 5.989 stjålne motorkøretøjer, herunder bil og motorcykel, mens der blev anmeldt 552 stjålne knallerter., Tyveri af forskellige transportmidler efter type, 1995-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Flest cykeltyverier i Hovedstaden, Der bliver anmeldt flest cykeltyverier i de store byer og især i Hovedstaden. I Københavns Kommune blev der i 2023 anmeldt 17.317 cykeltyverier, og tager man Frederiksberg med, stiger tallet med 2.039. I Aarhus modtog politiet 4.576 anmeldelser, og i Odense anmeldte 2.593 personer deres cykel stjålet. I Aalborg blev 1.594 cykler meldt stjålet i 2023., ”I og med der er tale om de største byer i Danmark, giver det også mening, at der her bliver stjålet flest cykler. Sammenholder man antallet af anmeldelser med kommunernes befolkningstal, ligger hovedstaden dog stadig i toppen med 2.641 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere,” siger Iben Pedersen., Fra København er der et stykke ned til den næste kommune, Frederiksberg, hvor 1.950 cykler pr. 100.000 borgere blev meldt stjålet til politiet i 2023. Hernæst følger Lyngby-Taarbæk og Glostrup, som ligger henholdsvis lidt over og lidt under 1.500., Fra de kommuner med flest cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere til dem med færrest er der et stort spring. Lemvig er med 73 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere nederst på listen. Morsø er den eneste anden kommune, der også ligger under 100 cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere i 2023., Anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere, 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort i 3. kvartal 2023. , Find din kommune her, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, I 2023 blev der anmeldt 48.305 cykeltyverier, og der blev rejst 842 sigtelser. 200 personer blev kendt skyldige i cykeltyveri. , De flest domme lyder på en bødestraf.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-01-en-tredjedel-af-aarets-cykeltyverier-sker-om-sommeren

Bag tallene

Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. , 22. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Der var desværre en fejl i overskriften til det sidste afsnit. Ordet 'nordsjællændere' er fjernet. Derudover er der i teksten justeret i første afsnit fra 'danske statsborgere' til 'personer i alt'. , Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. , ”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter., I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 , personer i alt, i 2019., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979, Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. , Flere og flere brevstemmer, Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden., Mange vestjyder stemmer personligt, Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. , Faktaboks: , Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-22-over-300000-danske-statsborgere-kan-stemme

Bag tallene