Søgeresultat

Tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år (opdateret)

Dagligvarer ligger på en andenplads bag medicin og kosttilskud, når man betragter de største relative stigninger inden for internethandel fordelt på produkttyper. Samtidig er antallet af dagligvarebutikker faldet med , 11 procent fra 2008 til 2017, ., 5. september 2019 kl. 13:45 - Opdateret 9. september 2019 kl. 14:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I denne version af artiklen opgøres antallet af dagligvarebutikker på bagrund af arbejdssteder frem for CVR-numre, som blev brugt i den gamle version. Der er indsat en ny figur i tredje afsnit. Ændringer i teksten er markeret med rødt.,  Fra 2009 til 2019 er andelen af danskere mellem 16 og 74 år, der handler på nettet, steget fra 64 procent til 84 procent. Vi køber alle mulige produkter på nettet, men et af de områder, der har oplevet størst fremgang de seneste ti år i forhold til internethandel er dagligvarer. Fra 2009 til 2019 er andelen af e-handlende, der meddeler, at de køber dagligvarer på nettet steget fra 9 til 27 procent – altså en stigning på 18 målt i procentpoint. Det svarer til en tredobling af andelen, der klikker sig til daglig- og madvarer på nettet. Sammenligner man med internetkøb af andre produkttyper, rækker udviklingen inden for dagligvarer til en andenplads, når man ser på, hvilke produkttyper der har oplevet den største relative stigning i internetkøb de seneste ti år. Den største stigning finder man i kategorien medicin og kosttilskud, hvor udviklingen er gået fra 4 til 25 procent over de seneste ti år., ”Når man sammenligner udviklingen i andelen af netbutikkunder, der køber dagligvarer online, med andre former for onlinekøb, er det også interessant at forholde sig til, hvordan udbuddet har været over tid, fortæller chefkonsulent Agnes Tassy, der er ansvarlig for statistikken om it-anvendelse i befolkningen., ”For eksempel er niveauet af onlinekøb for både tøj, sports- og fritidsudstyr, billetter til events og transport samt rejseprodukter markant højere end for andre produkttyper i både 2009 og 2019. Men det hænger nok meget sammen med, at de tre produkttyper har været tilgængelige som onlinekøb i længere tid end for eksempel dagligvarer,” tilføjer hun. ,  , Køb af dagligvarer på nettet er mest populær blandt de 20-59-årige, Uanset hvilken aldersgruppe man spørger, er der fra 2009 til 2019 sket en markant fremgang i andelen af e-handlende, der køber dagligvarer på nettet. De to aldersgrupper, der i højest grad handler dagligvarer på nettet, er de 20-39-årige og de 40-59-årige. I 2009 handlede 10 procent af de 20-39-årige dagligvarer på nettet, mens andelen var 33 i 2019. I 2009 var det 11 procent af de 40-59 årige, der handlede dagligvarer på nettet, mens det var 29 procent i 2019. Både blandt de yngre og de ældre er handel af dagligvarer på nettet også blevet mere almindeligt, men for begge grupper gælder det, at andelen er mindre end for de 20-59-årige., ”Folk i aldersgruppen 20-59 år har ofte et arbejde og yngre børn, der kan gøre det sværere at få tid til at handle ind i en fysisk butik, fortæller chefkonsulent Agnes Tassy og fortsætter:, ”Derfor kan det tænkes, at folk i netop denne gruppe nyder bedre af fordelene ved at handle online, end det er tilfældet for de yngste og de ældste”.   , 500, færre dagligvarebutikker end for 10 år siden, I perioden fra , 2008 til 2017 , er antallet af fysiske dagligvarebutikker i Danmark faldet med , 11, procent. I , 2008, var der , lidt under 5.000 , butikker rundt omkring i landet. I , 2017, var det tal faldet til , lidt, over 4.300 butikker. Udviklingen skyldes især, at der er sket et fald i antallet af butikker inden for kategorien købmænd og døgnkiosker. I , 2008, var der lidt over , 2.400 , af disse, mens tallet var faldet til lidt under , 1.750 , i , 2017, . Til gengæld er antallet af discountbutikker steget fra , cirka 1.300 i 2008 til lidt under 1.550 i 2017, .,   ,  , Agnes Tassy har leveret data vedrørende befolkningens brug af it. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , ata@dst.dk, eller 3917 3144. Data vedrørende udviklingen i antallet af dagligvarebutikker er leveret af , Pernille Stender, . Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller , 3917 3404, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-05-tredobling-af-onlinekoebere-af-dagligvare

Bag tallene

Faldende andel efterkommere på universitetet

Fra 1995 til 2002 faldt andelen af 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående uddannelser i forhold til befolkningsgruppen som helhed. Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet taler om ghettoficering af uddannelsessystemet., 29. december 2003 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Rune Stefansson og Yrsa Smith, Efterkommere af indvandrere fra de ikke-vestlige lande holder sig i stigende grad væk fra de lange videregående uddannelser i Danmark. Mens antallet af 20-29-årige efterkommere er vokset med 357 procent fra 1995 til 2002, er antallet af efterkommere på universiteterne kun vokset med 223 procent. I forhold til befolkningsgruppens størrelse viser Danmarks Statistiks nye opgørelse altså et klart fald. , I 1995 var der kun 123 ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående universitetsuddannelser. I 2002 var tallet vokset til 397. Hvis det havde fulgt med befolkningsudviklingen for gruppen, skulle der have været 555 ikke-vestlige efterkommere blandt de studerende. , Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet er ikke overrasket over tallene: "Andengenerationsindvandrerne interesserer sig for hurtigt at komme ud og tjene penge til at købe en sort BMW. Hvorfor bruge seks år på at blive datalog, når man kan blive datamatiker på to år? Hvis efterkommerne vil på universitetet, er de mest interesseret i at studere til læge eller tandlæge, og det er fag med tårnhøje adgangskrav." , Jakob Lange mener, at årsagen til, at de ikke-vestlige efterkommere i så ringe grad vælger de lange videregående uddannelser, er socialt betinget. Det er de korte videregående uddannelser, som tiltrækker folk fra de ikke så bogligt stærke miljøer. Har man forældre med lang uddannelse, er chancen for, at man selv tager en akademisk grad, langt større. , På de mellemlange og de korte videregående uddannelser går det da også langt bedre for de ikke-vestlige efterkommere. På de mellemlange uddannelser - fx sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne - har der været stigning i studieaktiviteten på 436 procent, sammenholdt med befolkningsgruppens vækst på 357 procent i årene fra 1995 til 2002. På de korte videregående uddannelser, der tager op til to år, og hvor relativt flere efterkommere end danskere studerer, har væksten været på hele 650 procent. , "Der sker en ghettoficering af uddannelsessystemet. Andengenerationsindvandrerne går på HHX og HTX, og bagefter tager de sammen de korte videregående uddannelser. Den højere handelseksamen har en lavere overgangsfrekvens til de lange videregående uddannelser end gymnasiet. Andengenerationsindvandrernes sproglige formåen er udmærket, men rækker generelt ikke til pindehuggeriet i den akademiske verden," forklarer Jakob Lange., Efterkommerne er uddannelsesmæssigt bedre integreret end indvandrerne. Integration er en proces, der tager tid. Jakob Lange mener, at det vil tage en generations tid, før forskellen mellem børn af danske forældre og efterkommerne vil være udjævnet. , "Andengenerationsindvandrerne er optaget af rollemodeller i ekstrem grad. Det er vigtigt for integrationen, at de har nogle forbilleder. Det er kun mønsterbryderne, som foretager kvantespring," siger studiechefen og peger på en person som Kamal Qureshi, der er uddannet læge og medlem af Folketinget. , I forhold til de korte og mellemlange videregående uddannelser har de erhvervsfaglige uddannelser ikke oplevet en så stor vækst i andelen af ikke-vestlige efterkommer-studerende. Væksten har kun været på 222 procent, hvilket svarer til knap halvdelen af gruppens samlede vækst. , "Årsagen til den faldende andel, som tager de erhvervsfaglige uddannelser, er de manglende praktikpladser. Problemet med praktikpladserne er vokset de seneste år. Der eksisterer en myte om, at man næsten ikke kan komme i praktik, hvis man har den forkerte hudfarve. Og den myte har desværre nok også hold i virkeligheden," konstaterer Jakob Lange., Denne artikel er offentliggjort 29. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-29-Efterkommere

Bag tallene

FAKTA: Nøgletal for personbiler

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om ændring af registreringsafgiften for nyregistrerede biler. Nøgletal for nyregistrerede biler viser blandt andet, at gennemsnitsvægten for personbilerne er steget siden 2014., 22. september 2017 kl. 15:22 ,  , I forbindelse med regeringen og Dansk Folkepartis aftale om ændring af registreringsafgiften for nyregistrerede biler har Danmarks Statistik udarbejdet datasæt med nøgletal for nyregistrerede biler siden 2014., Nøgletallene kan blandt andet bruges til beregninger angående bilernes vægt, brændstofforbrug og emission., På den måde kan man eksempelvis se, hvordan emissioner og energieffektiviteten ændres, når bilernes vægt ændres. , Du kan også læse mere om energieffektiviteten for nyregistrerede biler i 2017, der viser, at , kun dieselbiler kører længere på literen, sammenlignet med tidligere., Hvis du har spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent Søren Dalbro på mail , sda@dst.dk, eller telefon 39 17 34 16., Herunder kan du se en oversigt over tabellerne i de tre regneark: , 1. Nøgletal for personbiler 2017, alle (benzin og diesel under et), Nye personbiler fordelt på ejersektor, Nye personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye personbiler fordelt på sektor, Gennemsnitlig energieffektivitet for nye personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Emission af CO2 for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, 2. Nøgletal for personbiler 2017, benzin: , Ny personbiler fordelt på ejersektor, Antal ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye benzindrevne personbiler på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Energieffektivitet for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO2 for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af NOx for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Nye benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye benzindrevne fordelt på sektor, Energieffektivitet for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO2 for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, 3. Nøgletal for personbiler 2017, diesel:, Ny personbiler fordelt på ejersektor, Antal ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye dieseldrevne personbiler på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Energieffektivitet for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO2 for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af NOx for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Nye dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye dieseldrevne fordelt på sektor, Energieffektivitet for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO2 for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-22-fakta-noegletal-for-personbiler

Bag tallene

Spil op til dans: Vi fejrer statistikken

Vi har alle sammen masser af grunde til at fejre, når der 20. oktober for første gang afholdes verdensstatistikdag. Det mener i hvert fald to forskere, hvis hverdag er fyldt med tal., 19. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Anført af et orkester marcherer smilende folk klædt i ens t-shirts og kasketter gennem gaderne. Med sig har de også et stort banner, som afslører, hvad de fejrer. Det er nemlig en fejring, de er i gang med, og senere på dagen kommer præsidenten også for at deltage i festlighederne., Vi er i Ugandas hovedstad Kampala 18. november 2000, og årsagen til fejringen er intet mindre end statistik. , Siden 1993 har det afrikanske kontinent hvert år 18. november fejret statistikkens dag, og den ide bliver nu udbredt til hele verden, efter FN i år har udnævnt 20. oktober til verdensstatistikdag., Medicin, trafiksikkerhed og meget andet, Men hvorfor er der overhovedet grund til at række armene i vejret og fejre en masse informationer i nogle tabeller?, "Det er der, fordi statistik er selve fundamentet for fornuftig beslutningstagning, og fordi tallene kommer os alle sammen til gode i hverdagen," fortæller Susanne Christensen, der er leder af instituttet for matematiske fag på Aalborg Universitet., Det kan være, når man går til sin læge og får en helt særlig medicin, som, man på baggrund af statistik ved, er den bedste mod den type sygdom. Det kan også være, når man analyserer, om det hjælper at sætte hastigheden på motorvejen ned med 10 km i timen for at få færre trafikdræbte., Og når Danmarks Statistik offentliggør tal for, hvordan det går med detailsalget, så handler det ikke bare om, hvorvidt Bilka har tjent mere eller mindre end de plejer, men i langt højere grad om, hvordan den økonomiske fremtid ser ud for os alle sammen., "Det er et overvågningsparameter, som regeringen skal bruge til at reagere ud fra, hvis der pludselig er noget, som viser, at vi er på vej mod en negativ udvikling. Hvis vi ikke samlede data, skulle politikerne træffe beslutninger på et meget mindre oplyst grundlag, og så ville det blive baseret på det rene gætværk, ud fra hvad den ene og den anden følte om en konkret sag," uddyber Susanne Christensen., Den betragtning er Niels Keiding, professor i biostatistik på Københavns Universitet, helt enig i., "Statistik som optælling af alt lige fra fødsler til forbrug er vigtigt for at kunne forholde sig til, hvad der foregår i samfundet. Det er den viden, hele den politiske proces baserer sig på," siger han., Et gode for demokratiet, Men det er ikke kun politikerne bag Christiansborgs tykke mure, der kan bruge statistik aktivt til at agere ud fra. Niels Keiding mener også, at uafhængig statistik er uundværlig for det demokratiske samfund, fordi det giver borgerne adgang til neutrale oplysninger., "Det er meget vigtigt, om oplysningerne er offentlige eller ej. I diktaturstater har man en interesse i at holde oplysningerne hemmelige for befolkningen, for så er det lettere at manipulere med den. Lige adgang til statistik er et gode, som vi ikke altid er opmærksomme på," siger han., Oplysningerne, som findes i statistikkerne, kan borgerne ikke blot bruge til at tjekke politikkerne efter, men også som et redskab, hvis man vil blande sig aktivt i den offentlige debat., "Da jeg for mange år siden havde børn i grundskolen, var der planer om, at deres skole skulle lukkes. Men så kunne vi forældre sætte os ned og beregne, hvor mange skolebørn der ville komme i kommunen de kommende syv år. Det kunne vi se i statistikkerne, for de børn var jo allerede født. Det illustrerer, at almindelige borgere har brug for oplysninger for at blande sig i den politiske debat," siger Niels Keiding.,    , Kronprinsen havde ret, Ofte vil det være de mere ressourcestærke personer, der blander sig i debatten, men statistikken kan også være med til at give den svagere gruppe en stemme. I 1907 holdt daværende kronprins Christian (senere Christian den X.) åbningstalen ved International Statistical Institute's konference, som det år blev holdt i København. Her sagde han blandt andet:, "Takket være statistiske oplysninger er de sociale uretfærdigheder blevet signaleret, og for lovgivningsmagten handler det om at finde midler til at afbøde disse.", Det citat gentog Niels Keiding præcis 100 år senere, da han som præsident for International Statistical Institute holdt åbningstalen for konferencen., "Jeg mener stadig, at den tale er relevant i dag. Der er grund til at fejre statistik, fordi den spiller en stor rolle i den sociale udvikling i vores samfund," siger han., Fakta, I Danmark markeres statistikkens dag med en række indlæg i de landsdækkende dagblade om statistik og dens betydning., Læs pressemeddelselse på Eurostats hjemmeside om verdensstatistikdagen, Besøg FN's hjemmeside om verdensstatistikdagen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-10-19-verdensstatdag

Bag tallene

Dyre røde roser valentinsdag

Røde roser er i høj kurs verden over, når der 14. februar fejres valentinsdag. Den enorme efterspørgsel presser priserne op, men vælger du i stedet at købe en anden blomst eller bare en rose i en anden farve til den, du holder af, er der mange penge at spare., 11. februar 2011 kl. 0:00 ,  , 14. februar er en dag, hvor landets blomsterhandlere skal løbe ekstra stærkt for at følge med bestillingerne. Det er valentinsdag, og selv om mange måske hævder, at de ikke går op i den slags kommercielle mærkedage, eller måske giver udtryk for, at det er en omgang romantisk pladder, så vidner salget hos blomsterhandlerne den dag om noget andet. , Ifølge Jan Oppermann, der er markedschef for Interflora, er omsætningen hos landets blomsterhandlere på netop den dag nemlig ti gange højere, end den er på en normal hverdag. , Det, de mange kunder vil have på valentinsdag, er røde roser, og den markant øgede efterspørgsel presser priserne i vejret. , "Alt hvad der er rødt og især roser tager et kraftigt prishop. Derfor gør vi på nettet meget ud af at tilbyde andre typer af blomster eller bare roser i andre farver, for der får man meget mere for pengene," siger Jan Oppermann. , Roserne hæver prisniveauet , Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at prisen for afskårne blomster i februar sidste år var 5,4 procent højere end den foregående måned. Kun i maj, hvor der er mange konfirmationer, og blomster og især røde roser også er i høj kurs, var det sidste år dyrere at købe afskårne blomster. , "Det, der er værd at bemærke, er, at der kun er én enkelt mærkedag i februar til at trække den samlede pris for afskårne blomster op. Samtidig er det stort set kun prisen på røde roser, der stiger, mens de andre blomster koster det samme," siger Jan Oppermann. , Hele verden fejrer valentinsdag , Når en rose, der ellers koster 40 kroner, i dagene omkring valentinsdag pludselig koster 65 til 70 kroner, kan kunderne måske få det indtryk, at blomsterhandlerne skovler penge ind den dag. Men på trods af at omsætningen tidobles på mærkedagen, så mener Jan Oppermann ikke, det er tilfældet. , Modsat mors dag, som de forskellige lande fejrer på forskellige dage, så fejres valentinsdag nemlig over hele verden samme dag. Den enorme efterspørgsel betyder, at indkøbspriserne fordobles eller tredobles, men det gælder ikke priserne i butikkerne. , "Rent procentuelt holder vi slet ikke vores normale avance den dag," siger Jan Oppermann. , Mindre rød rose for pengene, For at kunderne ikke skal få et prischok, når de skal købe valentinsroser, har Interflora i år forsøgt sig med en anden strategi end at sætte priserne op. , "I år gør vi det, at vi bibeholder priserne på vores røde roser på nettet. I stedet for at sætte priserne op, har vi sat længden på roserne ned. Så hvor man ellers får en rose på 70 til 90 centimeter, så får man til samme pris en på 60 til 70 centimeter," siger han. , Man får altså stadig mindre blomst for pengene på valentinsdag - hvis man vel at mærke vælger, at den man holder af, skal have en rose, og at den skal være rød.      ,    , Fakta om Valentinsdag, Valentinsdag fejres 14. februar. Dagen er også kendt som "de elskendes helligdag"., Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen., Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin., Kilde: Wikipedia

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-11-valentinsdag

Bag tallene

It-projekter øger indtjeningen i hver anden virksomhed

Større indtjening og udvikling af produkter hænger i høj grad sammen med virksomheders investering i it-projekter. Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger nemlig indtjeningen som en direkte følge deraf., 28. april 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger indtjeningen som en direkte følge deraf. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Ser man udelukkende på virksomheder med intensiv it-anvendelse, oplever endnu flere en større indtjening gennem it-projekter. Fx har it-projekter øget indtjeningen i tre ud af fire virksomheder med avancerede hjemmesider., - Det er et tydeligt bevis for, at de virksomheder, som investerer i teknologi-løsninger, også bliver belønnet for det. Uanset om der er tale om brug af avancerede it-løsninger eller mere bredt, så kommer det virksomheden til gode. Det er meget glædeligt, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i brancheforeningen IT-Branchen., Effekter ved it-projekter, Danmarks Statistik har målt fire oplevede effekter af virksomhedernes it-projekter: omlægninger eller forenklinger af arbejdsgange, udvikling af nye produkter, frigørelse af ressourcer samt større indtjening., Den hyppigste effekt er omlægninger og forenklinger af arbejdsgange. Otte ud af ti virksomheder har mærket dette i høj eller nogen grad. I lidt færre virksomheder - nemlig syv ud af ti - har it-projekter frigjort ressourcer., Som nævnt, har over halvdelen af virksomheder med it-projekter øget indtjeningen som følge af it-projekterne, mens fire ud af ti virksomheder har udviklet nye produkter og ydelser i forbindelse med it-projekter., Sparer arbejdskraft, IT-Branchens Morten Bangsgaard peger på, at det ikke nødvendigvis kun er virksomhederne, der får noget positivt ud af en it-investering., - Den offentlige sektor sparer arbejdskraft ved at omlægge til digitale løsninger som fx selvbetjeningssystemer. Samtidig oplever man faktisk også en høj grad af øget borgertilfredshed. Før skulle du tilpasse dig det offentlige kontors åbningstider. Nu kan du betjene dig selv, uanset om det er weekend eller morgen eller aften, forklarer han., Danmarks Statistik har i en særanalyse af effekterne undersøgt virksomheder med intensiv it-anvendelse nærmere. Her svarer fx ni ud af ti virksomheder med avancerede hjemmesider, at it-projekter har frigjort ressourcer. Det samme svarer otte ud af ti virksomheder med intensiv e-læring., Større indtjening hos virksomheder med intensiv e-læring, Samtidig vurderer to ud af tre virksomheder med intensiv e-læring også, at it-projekter har været med til at øge indtjeningen, mens hele tre ud af fire virksomheder med udvikling af nye produkter og ydelser vurderer, at de har haft større indtjening som følge af it-projekter., Øget indtjening og frigørelse af ressourcer hænger altså i høj grad sammen med investeringen i it-projekter. Morten Bangsgaard fra IT-Branchen håber da også på, at Danmarks Statistiks undersøgelse får endnu flere virksomheder til at investere i it., - Der er kun én vej, og det er fremad. Det er vigtigt at sikre, at der er en ordentlig it-infrastruktur i Danmark, fordi det både kommer den offentlige og private sektor til gode. It er en af de væsentlige faktorer til at sikre et ordentligt vækstgrundlag og give velfærd til os alle, siger han., Hvis du vil videre, Undersøgelsen af danske virksomheders brug af it baserer sig på besvarelser fra it-ansvarlige i 4.303 private virksomheder med mindst ti ansatte. Du kan læse mere om undersøgelsen og gratis downloade publikationen Danske virksomheders brug af it 2009 på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-04-28-It-projekter

Bag tallene

En ud af fem tilmeldte på erhvervsuddannelser mødte ikke op

Nye tal fra Danmarks Statistik beskriver elever, som var tilmeldt en erhvervsuddannelse – men ikke mødte op og begyndte. Tallene giver et mere detaljeret indblik i det generelt høje frafald på disse uddannelser., 4. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sommeren er ved at være forbi, og landet over er flere tusinde nye elever begyndt på en erhvervsuddannelse. Men sammenligner man med antallet af tilmeldte forud for studiestart, er der sandsynligvis færre nye elever på erhvervsuddannelserne, end man kunne forvente ud fra antallet af tilmeldte. ,  , Danmarks Statistik har for første gang samlet data om de såkaldt aldrig påbegyndte elever i perioden 2011 til 2016, og opgørelsen viser, at 20 pct. af de tilmeldte elever i perioden ikke mødte op. Aldrig påbegyndte defineres som elever, der har tilmeldt sig et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men ikke begynder på uddannelsen. Elever, der tilmelder sig uddannelsen, men ikke får lov til at begynde på grund af adgangsbegrænsninger, indgår også frem til 2015. Adgangsbegrænsninger findes dog kun på få erhvervsuddannelser, og den samlede andel aldrig påbegyndte ville derfor ikke ændres markant, hvis disse ikke talte med. , Ud af de tilmeldte elever, der i perioden 2011-2016 ikke mødte op, var lidt over halvdelen i 2016 stadig hverken i gang med eller havde fuldført en anden ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Frafald præger dog også de tilmeldte elever, der begynder på grundforløbet. I denne gruppe er det lidt mindre end en tredjedel af de elever, der begynder på et grundforløb, som i 2016 ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse., Man skal være opmærksom på, at begge grupper indeholder elever fra hele perioden 2011 til 2016. Således har nogle af de inkluderede elever gået mere end 5 år uden at tage eller begynde en anden uddannelse, mens andre har gået i blot ét år eller mindre.,  , Forskelle mellem køn, I forhold til kønsfordelingen blandt elever på erhvervsuddannelserne er kvinder overrepræsenterede blandt de aldrig påbegyndte. 21 pct. af de tilmeldte kvinder begynder ikke på uddannelsen, mens det kun er tilfældet for 18 pct. af de tilmeldte mænd. Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde tidligt fra, når de først er begyndt på uddannelsen., Indvandrere og efterkommere falder lidt oftere fra, Indvandrere og efterkommere, som udgør hhv. 9 og 5 pct. af de tilmeldte elever, er mere tilbøjelige til at falde tidligt fra. 25 pct. af de tilmeldte indvandrere og 24 pct. af de tilmeldte efterkommere møder ikke op på uddannelsen. Blandt personer med dansk oprindelse er det 18 pct., der ikke begynder., Forældres indkomst og uddannelses­niveau, Den sociale baggrund ser også ud til at spille ind på, hvorvidt man begynder på uddannelsen. Blandt tilmeldte elever, hvis forældres indkomst er under 300.000 kroner, er det 23 pct., der ikke går i gang med uddannelsen. Børn af forældre i indkomstgruppen 600-699.999 kroner har det laveste frafald. Her er det 17 pct., der falder fra. Forskellene mellem de højere indkomstgrupper er dog ganske små. ,  , Hvis man ser på forældrenes uddannelse, er der også en tendens til, at tilmeldte elever ikke begynder på uddannelsen, hvis forældrenes højeste uddannelsesniveau er grundskole eller en gymnasial uddannelse. , Danmarks Statistik har desuden set på elevernes karaktergennemsnit i grundskolen, men forskellene mellem elever med forskelligt karaktergennemsnit er ret små., 44 pct. af aldrig påbegyndte uden uddannelse står uden for arbejdsstyrken, Ser man alene på aldrig påbegyndte i perioden 2011 til 2015, som i 2015 ikke var i gang med eller havde fuldført en anden uddannelse, var 44 pct. i 2015 uden for arbejdsstyrken (f.eks. personer, der modtager passiv kontanthjælp eller førtidspension, eller personer, der forsørges af andre). Tager man personer, der er kursister eller produktionsskoleelever ud, er 36 pct. uden for arbejdsstyrken. Af de resterende aldrig påbegyndte fra perioden 2011-2015 var 6 pct. arbejdsløse og 39 pct. i beskæftigelse. Resten var enten i gang med uddannelse på det tidspunkt (en lavere uddannelse - f.eks. 10. klasse) eller var ikke registreret i Danmarks Statistiks register over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet., Om statistikken, Danmarks Statistik har været i kontakt med en række erhvervsskoler, og på baggrund af disse samtaler beskæftiger denne artikel sig kun med aldrig påbegyndte over hele perioden fra 2011 til 2016. På grund af usikkerheder i den præcise tidsregistrering for de aldrig påbegyndte er det ikke muligt at beregne retvisende tal for enkeltår. Læs mere om statistikken i statistikdokumentationen: , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aldrig-paabegyndte--erhvervsuddannelser, Hvis du har spørgsmål til teksten, er du meget velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen på mail , nkl@dst.dk, eller telefon 3917 3259.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-04-en-ud-af-fem-tilmeldte-paa-erhvervsuddannelserne-moedte-ikke-op

Bag tallene

IE_TYPE

Navn, IE_TYPE , Beskrivende navn, Indvandrere, efterkommere , personer med dansk oprindelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Definitioner af indvandrere, efterkommere, og personer med dansk oprindelse, der samlet omfatter hele befolkninger, er som følger:, Indvandrere:, Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. , Efterkommere:, Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere., Personer med dansk oprindelse:, Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i Danmark, opfattes den pågældende som person med dansk oprindelse., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver IE_TYPE dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Detaljeret beskrivelse, Definitioner af indvandrere, efterkommere, og personer med dansk oprindelse, der samlet omfatter hele befolkninger, er som følger:, Indvandrere:, Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. , Efterkommere:, Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere., Personer med dansk oprindelse:, Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i Danmark, opfattes den pågældende som person med dansk oprindelse., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver IE_TYPE dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, IE_TYPE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/ie-type

Tre ud af fire nye virksomheder går ned

Kun hver fjerde nye virksomhed overlever i ti år, viser årets temaartikel om iværksættere i Statistisk Tiårsoversigt 2003. Det er udtryk for dynamik, siger ekspert., 22. oktober 2003 kl. 0:00 ,  , Der blev startet mere end 18.000 nye virksomheder i 2000, hvilket er rekord, viser temaartiklen om iværksættere i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Siden er iværksætterlysten dog dalet ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000. , Temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, viser også, at det hurtigt går den anden vej for de mange iværksættere. I løbet af de første to leveår sker der en kraftig nedgang i antallet af de nyetablerede virksomheder - kun ca. 60 pct. overlever. Og i løbet af ti år er der kun 20-25 pct. tilbage af det oprindelige antal nye virksomheder. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt ifølge professor ved , Center for Småvirksomhedsforskning, , Torben Bager, Syddansk Universitet. , "Erhvervslivet er dynamisk, og derfor er der ikke noget usædvanligt ved, at folk i løbet af få år starter noget op, som de lukker ned igen for at starte noget nyt op," siger han. Torben Bager mener til gengæld, at Danmark har brug for et holdningsskifte, så dét at lukke en virksomhed ned ikke bliver set på som en fiasko: "Desværre er holdningen i Danmark ofte, at det er en katastrofe, hvis man går ned med en virksomhed. I USA er der fx slet ikke den stemning omkring det. Her er det helt normalt, at man flere gange forsøger at starte noget op, og ens erfaringer er med til, at man bliver en bedre iværksætter næste gang." , Forskellen på USA og Danmark er også, at reglerne for konkurs og gældssanering er langt strammere i Danmark. I Danmark består gæld i mere end 20 år, mens man i andre lande har udviklet modeller, hvor iværksættere kan komme ud af gælden inden for ca. tre år. Derfor glæder Torben Bager sig over regeringens udmeldinger om, at den vil arbejde for ændringer i lovgivningen på netop dette område. "Men selvfølgelig skal vi i Danmark samtidig klæde folk bedst muligt på til at drive en virksomhed, så endnu flere overlever," siger professoren. , Danmark i bund med overlevelse, Internationalt set ligger Danmark i bunden, når det handler om at overleve med en ny virksomhed. Det viser en undersøgelse Eurostat har gennemført med Danmark, Spanien, Italien, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien. For hovedparten af landene overlever mere end 70 pct. af de nye virksomheder de første tre år. Der er flest virksomheder, der overlever i Sverige (87,5 pct.) og færrest i Danmark (63,3 pct.). , Det omfattende statistiske datamateriale, der er etableret til belysning af nye virksomheder og iværksættere i Danmarks Statistik, findes ikke af lignende karakter og omfang i noget andet land. Derfor er det vanskeligt at lave internationale sammenligninger, og derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af tallene, idet der stadig er problemer med sammenligneligheden. , Valg af branche og formue vigtig, Iværksætterens baggrund spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes overlevelse, viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Vælger iværksætteren at starte virksomhed inden for bygge og anlæg eller videnservice, har han en formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed, branchekendskab, en erhvervsfaglig uddannelse, og er han over 40 år og i et parforhold, så har han 75 pct. chance for at overleve. , I Danmark er iværksætterne i høj grad kendetegnet ved, at de er under 35 år og uden branchekendskab eller formue, men Torben Bager mener dog ikke, at det er fordi, det er de forkerte, der bliver iværksættere: "De unge tager risici, som de ældre ikke tager. Derfor viser erfaringerne, at de ældre er solide overlevere, mens de yngre, der overlever, ofte er bedre til at få væksten frem," siger han. , Læs mere om iværksættere og nye virksomheder i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, , som kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Bogen koster 148 kr. , Denne artikel er offentliggjort 22. oktober 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-10-22-Virk

Bag tallene

Statistikdokumentation: Firmaernes køb og salg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Firmaernes køb og salg 2024 , Tidligere versioner, Firmaernes køb og salg 2020, Firmaernes køb og salg 2019, Formålet med statistikken Firmaernes køb og salg er at belyse konjunkturudviklingen i erhvervslivet i Danmark ud fra firmaers salg. Statistikken beregnes ud fra de oplysninger om købs- og salgsmoms, som firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. , Statistikken udarbejdes månedligt og giver et aktuelt billede af udviklingen i dansk erhvervsliv. Statistikken er udarbejdet, med forskellige opgørelsesmetoder og hyppigheder, siden moms blev indført i Danmark i 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Firmaernes køb og salg er en månedlig opgørelse af firmaers køb og salg af varer og tjenester opgjort i mio. kr. Køb og salg opdeles i brancher fra Dansk Branchekode 2007 (DB07). Derudover er statistikken opdelt på indenlandsk køb og salg. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra Skattestyrelsens momsindberetninger og suppleres med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Manglende indberetninger udfyldes med imputerede værdier, der er en modelberegnet indberetning. Imputerede indberetninger er foreløbige og fjernes, når firmaet har indberettet til Skattestyrelsen eller firmaets virksomhedsstatus i CVR-registeret er opdateret til at være inaktiv. Data fra indberetningen placeres i firmaets hovedbranche. Det betyder informationer om firmaets bi-branche, eller andre brancher, bliver regnet med under firmaets hovedbranche. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er ministerier, interesseorganisationer, firmaer, forskere og studerende. Anvendes til fx analyse af konjunkturudviklingen og markedsundersøgelser. Internt i Danmarks Statistik er statistikkens variable hjælpevariable i fx Nationalregnskabet og udenrigshandelsstatistik. Statistikken er med til, at Danmark kan opfylde kravet i EU-forordningen “European business statistics regulation” vedr. omsætning i brancherne for service og handel. Forordningskravet er månedlig omsætning opgjort på faglige enheder. En model omdanner de juridiske enheder til faglige enheder. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på data om moms, indberettet af firmaerne til Skattestyrelsen. Præcisionen styrkes af at alle momspligtige firmaer er med. Den svækkes af underindberetning af salg, der ikke er belagt med moms fx billetter til tog eller genbrugstøj. Pålideligheden stiger med, at firmaerne indberetter og reviderer værdierne. Det er muligt at revidere indtil tre år efter indsendelse. Værdier anses som endelige efter tre år og fastfryses i statistikken. Firmaernes salg anvendes som estimat for omsætning. Bemærk at omsætning indeholder mere end salg fx indtægt fra investeringer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres omkring 40 dage efter referenceperiodens udløb. Statistikken indeholder en opgørelse over salg, der er momspligtigt. En opgørelse over et firmas momspligtige salg kan anvendes som estimat for firmaets omsætning, derfor anvendes statikken til konjunkturstatistik over omsætning. Publiceringstidspunktet annonceres minimum 6 måneder i forvejen og det hører til sjældenhederne, at en publicering af statistikken er forsinket. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2010 bygger statistikken på registerdata, der er momsindberetninger fra firmaerne til Skattestyrelsen. Fra 2010 er data i statistikken sammenlignelig over tid, da data omfatter alle firmaer, der indberetter moms. Statistikkens variabel “salg i alt” kan anvendes som estimat for firmaernes nettoomsætning og kan sammenlignes med nettoomsætningen i andre statistikker fx Generel Firmastatistik. Ved sammenligning skal man tage højde for forskellene fx hvilke typer af salg eller omsætning, der medregnes, om punktafgifter er inkluderet, og hvorvidt mindre firmaer er omfattet af statistikken. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og er at finde under emnet , Firmaernes køb og salg, . Se mere på statistikken , emneside, . Frem til december 2023 blev statistikken publiceret månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/firmaernes-koeb-og-salg

Statistikdokumentation