Søgeresultat

Herberger og forsorgshjem

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Bemærk:, Når I indberetter ophold på herberger og forsorgshjem, så skal I vælge journalnummeret startende med et , 1-tal., Når I indberette henvendelser til herberger og forsorgshjem, så skal I vælge journalnummeret startende med et , 3-tal., Registrering af ophold og henvendelser skal løbende udfyldes, så det er opdateret i starten af hvert kvartal og herefter indsendes til os., Indberetning via virk.dk kræver MitID Erhverv. Upload jeres indberetninger via virk.dk ved at klikke "START INDBERETNING" herover., Vejledning til upload af fremsendt regneark (Type 1)., Der findes to indberetningsmetoder:, Excel-løsning, Du skal benytte det statistik-specifikke regneark, som I har modtaget af Danmarks Statistik. Arket skal løbende udfyldes, så I skal fortsætte med at bruge det samme statistik-specifikke regneark, indtil I får tilsendt et nyt., Txt-fil-løsning, Indberetningerne skal per 1. januar 2024 indeholde alle åbne ophold og ind- og udskrivninger for det indeværende år. Dvs. at alle ophold, som har en udskrivningsdato i indeværende år samt åbne ophold uden en udskrivningsdato, altid skal være indeholdt i indberetningen., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvartal 2026, 15. april 2026, 2. kvartal 2026, 15. juli 2026, 3. kvartal 2026, 15. oktober 2026, 4. kvartal 2026, 15. januar 2027, Årshjul 2026 Herberg og forsogshjem - til print (pdf), Indberetningsskemaer, Printversion-af-Henvendelsesstatistik til herberger og forsorghjem (pdf), Vejledninger, Vejledning - Ophold på Herberger og forsorgshjem (pdf), Vejledning - Henvendelser til Herberger og forsorgshjem (pdf), Systemskiftevejledning til herberger og forsorgshjem efter §110 (pdf), Q A på Henvendelsesstatistikken efter §110 (pdf), Materiale fra mødet 2. december 2025 (pptx), Kravspecifikation, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Kontakt, Udsættelse af frist og problemer med at indsende data:, Support til indberetning., Anmod om længere frist., Faglige spørgsmål:, Skriv til: , bosted@dst.dk, eller ring direkte til:, 39 17 38 10, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af herberger og forsorgshjem mv. efter servicelovens § 110. Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse på de enkelte institutioner. Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt blandt andet ministerier, forskere, presse og studerende., Emneside:, Herberger og forsorgshjem, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024, 26. juni 2025 , 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022., Tabeller i Statistikbanken om 'Herberger og forsorgshjem'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/herberger-og-forsorgshjem

Whistleblowerordning

På denne side finder du information om whistleblowerordningen for Danmarks Statistik. Du kan bruge whistleblowerordningen til at gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold, der vedrører Danmarks Statistik., Du kan benytte whistleblowerordningen, hvis du er ansat eller tidligere ansat i Danmarks Statistik, herunder ulønnede praktikant, eller hvis du er samarbejdspartner inkl. underleverandør eller ansat hos en samarbejdspartner, som Danmarks Statistik har et samarbejde med., Hvilke forhold er omfattet af whistleblowerordningen?, Du kan henvende dig til whistleblowerordningen med følgende:, Overtrædelser af EU-retten, Strafbare forhold, Overtrædelser af lovgivningen, Overtrædelser af forvaltningsretlige principper, Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, Seksuel chikane, Bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere, Du bør altid have konkret viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold, inden du benytter dig af whistleblowerordningen., Om anonymitet og fortrolighed, Danmarks Statistiks whistleblowerordning giver mulighed for anonymt at indsende oplysninger om kritisable forhold til en betroet whistleblower-enhed, som kan undersøge forholdene nærmere. Via systemet kan du have en opfølgende dialog med whistleblowerenheden. Denne dialog er ligeledes anonym., Danmarks Statistiks whistleblowerenhed er forankret i Direktionssekretariatet, og kun de betroede sagsbehandlere fra whistleblowerenheden kan tilgå din indberetning., Hvis du sender oplysninger ind til whistleblowerordningen fra en computer, der er på Danmarks Statistiks netværk, eller via linket til den digitale whistleblowerportal på Danmarks Statistiks hjemmeside, vil dette kunne blive registreret som led i den almindelige logning af brugeraktiviteter på Danmarks Statistiks netværk. Dette kan undgås ved at taste web-adressen , https://dst.sit-wb.dk, i en browser på en privat eller offentlig computer, der ikke er tilkoblet Danmarks Statistiks netværk., Herudover kan du anvende TOR-browseren, som giver yderligere beskyttelse af anonymitet., Hvis du ikke er komfortabel med at indberette direkte til Danmarks Statistik, eller hvis du er i tvivl om, at din indberetning behandles objektivt af vores whistleblowerenhed, kan du alternativt foretage din indberetning til Datatilsynet, der forestår en ekstern og uafhængig whistleblowerkanal., Sagsbehandling og kommunikation, Din henvendelse behandles af betroede medarbejdere i vores whistleblowerenhed. Vi kan have behov for at stille dig spørgsmål for at sikre, at sagen kan oplyses tilstrækkeligt til, at den kan behandles. Vi kommunikerer kun med dig via vores digitale whistleblowerportal. Derfor er det vigtigt, at du følger med i sagen ved løbende at logge dig ind, og svare på eventuelle spørgsmål fra os., Når du indsender indberetningen, får du på kvitteringsbilledet en 16-cifret kode. Denne kode skal du anvende for til tilgå din indberetning, og der er derfor vigtigt, at du gemmer koden., Mister du koden, mister vi muligheden for at kommunikere med dig., Juridisk beskyttelse mod repressalier, Du er som whisteblower beskyttet mod repressalier via LOV nr. 1436 af 29/06/2021 - , Lov om beskyttelse af whistleblowere, ., Statens whistleblowersystem, Du kan indberette til Danmarks Statistiks whistleblowerordning via Statens Whistleblowersystem her, Aktivitet i Danmarks Statistiks whistleblowerordning, Årsberetning 2022 (pdf), Årsberetning 2023 (pdf), Årsberetning 2024 (pdf), Årsberetning 2025 (pdf), Læs mere, Danmarks Statistiks whistleblowerpolitik (pdf), Justitsministeriets vejledning for whistleblowere (pdf), Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser (pdf),  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/OmDS/whistleblowerordning

Statistikdokumentation: Ofre for anmeldte forbrydelser

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ofre for anmeldte forbrydelser 2025 , Tidligere versioner, Ofre for anmeldte forbrydelser 2024, Ofre for anmeldte forbrydelser 2023, Ofre for anmeldte forbrydelser 2022, Ofre for anmeldte forbrydelser 2021, Ofre for anmeldte forbrydelser 2020, Ofre for anmeldte forbrydelser 2019, Ofre for anmeldte forbrydelser 2018, Ofre for anmeldte forbrydelser 2017, Ofre for anmeldte forbrydelser 2016, Ofre for anmeldte forbrydelser 2015, Ofre for anmeldte forbrydelser 2014, Ofre for anmeldte forbrydelser 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om ofre for voldtægtsforbrydelser (2025) (docx), Offerrapport fra Justitsministeriet (2005-2024) (pdf), Formålet med denne statistik er at belyse ofrene for personfarlig kriminalitet, dvs. ofre for sædeligheds- og voldsforbrydelser, samt enkelte ejendoms- og andre straffelovsforbrydelser, hvor offeret har været i direkte kontakt med gerningsmanden, fx tasketyveri eller overtrædelse af politiudstedte advarsler. Statistikken er sammenlignelig fra 2001 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser, fordelt efter overtrædelsens art, samt efter ofrenes alder og køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Politiets Sags Analyse System (POLSAS). Data modtages årligt via system-til-system indberetning. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante offerhændelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bliver anvendt bredt af myndigheder, organisationer, forskere, pressen mv. Tabellerne i Statistikbanken er hyppigt anvendt. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data til denne statistik stammer fra ét administrativt register og Danmarks Statistik modtager kun ét samlet registerudtræk, med samtlige ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser i Danmark. Det fremgår fx af offerundersøgelser, at offerstatistikken undervurderer den faktiske kriminalitet, idet langt fra alle overtrædelser anmeldes til politiet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 2-3 måneder efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2001 og frem. Dog er antallet af ofre for drab undervurderet til og med 2009. FN indsamler årligt data fra medlemslandene om ofre for manddrab og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være forskelle i medlemslandenes definitioner af manddrab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Ofre for anmeldte forbrydelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ofre-for-anmeldte-forbrydelser

Statistikdokumentation

Ferie- og forretningsrejser

Hvad er danskernes foretrukne feriemål i udlandet? Og hvad trækker mest: Sommerhus- eller storbyferier? Her finder du statistik om ferie- og forretningsrejser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/ferie-og-forretningsrejser

Emneside

Skibsfart og havne

Hvor mange skibe og passagerer anløber de danske havne? Og hvor meget investeres der for i havnenes udbygning og vedligehold? Find statistik om skibsfart og havne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafik-og-infrastruktur/skibsfart-og-havne

Emneside

Byggeriets omsætning

Hvor stor er omsætningen i byggeri- og anlægsbranchen? Og hvordan fordeler den sig på fx nybyg og reparationer? Her finder du statistik om byggeaktivitet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/byggeri-og-anlaeg/byggeriets-omsaetning

Emneside

Grunddatabanken

Her kan du læse en generel beskrivelse af grunddata i Danmarks Datavindue (DDV)., Grunddata (også kaldt ’DDV grunddata’, eller ’data i Danmarks Datavindues grunddatabank’) er de mikrodata, DDV tilbyder eksterne brugere til forskning og statistiske formål. Danmarks Statistik (DST) har samlet en lang række registerdata med historik i en grunddatabank i DDV App’en. De forskellige registre kommer både fra eksterne kilder og fra statistikkontorerne. Emnemæssigt spænder dataene bredt og den statistiske enhed kan være personer, adresser, virksomheder, bibliotekslån, motorkøretøjer m.m. Alle grunddata skal følge en række standarder for formater og navngivning m.m., Data gennemgår en omfattende behandling, før de lægges i grunddatabanken. Det er der flere grunde til:, Standardisering sparer brugerne for tidskrævende forarbejde: ved at sikre ensartede data undgår eksterne brugere i højere grad manuel databehandling., Nøglevariable skal være standardiserede for at muliggøre datakobling: for at sammenstille data på tværs af år og registre kræves en fælles standard for nøglevariable., Nøglevariable skal være standardiserede for at muliggøre pseudonymisering: data kan kun pseudonymiseres korrekt, hvis variablerne følger en fast standard og navngivning., Formålet med grunddatabanken, Formålet med grunddatabanken er at samle mikrodata til forskning og analyse på en måde som gør det let og enkelt at stille mikrodata til rådighed for forskere., Indhold i og anvendelse af grunddatabanken, DDV tilstræber, at alle DST’s data fra det officielle statistikprogram er tilgængelige i grunddata. Dette gælder først og fremmest mikrodata, der knytter sig til personer, virksomheder eller adresser., I DST forefindes også data, der ikke er på det officielle statistikprogram, men som DDV af forskellige årsager har fået leveret eller indsamlet. Denne type data stilles også til rådighed som grunddata med henblik på genbrug, frem for at statistikkontorerne skal designe skræddersyede udtræk til brugerne., For at disse data kan kvalificeres som grunddata skal en række betingelser overholdes. For visse data kan der være særlige forhold med hensyn til datafortrolighed, finansieringsform eller datakvalitet, der påvirker hvordan data kan anvendes. DST indgår aftaler med andre styrelser (og dataejere) om faste leverancer af registerdata, der kan stilles til rådighed for forskerne. Disse data placeres ligeledes i grunddata. Læs mere om , Data fra andre dataleverandører til grunddatabanken, ., Før data må anvendes på forskerserveren, sker der en pseudonymisering af variable, der kan bruges til en direkte identifikation af individer. Det betyder, at alle variable med identifikationsoplysninger f.eks. CPR-nummer, CVR-nummer, adresse og ejendomsnumre m.v. omkodes i en pseudonymiseringsproces inden overførsel til brugerens projekt. På hvert register findes der en markering af hvilke variable, der skal pseudonymiseres. Når der kommer nye variable i et register, foretager DDV en vurdering af, i samarbejde med dataejeren og med udgangspunkt i politikken for datafortrolighed, om variable skal pseudonymiseres, før data kan frigives til brug for forskning og analyse., Anvendelsen af de beskrevne procedurer og retningslinjer for grunddata medfører, at data opbevares i grunddata og præsenteres i DST på en standardiseret form. Dette gør det nemt for forskerne at tilgå data og orientere sig i udbuddet af data. Læs mere om hvor du kan finde dokumentation på grunddata på siden , Dokumentation af data, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/grunddatabanken

Indkomster

Hvor meget tjener man gennem hele livet? Hvor mange mennesker er fattige i Danmark? , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hvor meget tjener man gennem hele livet?, Danmarks Statistik ser på danskernes livsindkomster i analysen , "Hvor meget tjener man i løbet af livet?",  (2019)., Hvor mange er fattige i Danmark?, I Statistikbanken findes en række , tabeller om indkomstfordeling, , bl.a. om antal personer i relativ fattigdom efter alder og varighed., I serien , "Nyt fra Danmarks Statistik", udgives årligt artikler om personindkomster og indkomstfordeling., Gini-koefficienten fra år 1987 og frem findes i tabellen , "Indkomstfordeling målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter enhed og kommune",  i Statistikbanken., I Statistikbanken findes også tabeller fra , Levevilkårsundersøgelsen, , hvor man bl.a. spørger danske husstande om det er let eller svært at få pengene til at slå til. Ifølge , undersøgelsen,  i 2023  var 10 pct. af befolkningen , Økonomisk sårbare (pdf),  , I forbindelse med FN's verdensmål har Danmarks Statistik udviklet tre fattigdomsindikatorer - Relativ fattigdom, Lavindkomst og Økonomisk sårbare. Indikatorerne har til formål at måle på udviklingen vedrørende verdensmål nr. 1: Afskaf fattigdom og delmål 1.2: Halver generel fattigdom. Se indikatorerne i , SDG portalen, ., I juni 2013 offentliggjorde et ekspertudvalg nedsat af den daværende social- og integrationsminister en rapport med forslag til en fattigdomsgrænse. Definition af denne fattigdomsgrænse og udviklingen i antallet af økonomisk fattige i forhold til denne grænse kan ses af ekspertudvalgets rapport , "En dansk fattigdomsgrænse - analyser og forslag til opgørelsesmetoder", ., Rapporten "Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter" baseret på udvalgets definition er udgivet i , 2014,  og , 2015, ., SFI (nu VIVE) har udgivet undersøgelsen , "Fattigdom og afsavn",  (2016), der også tager udgangspunkt i udvalgets definition. Rapporten giver indblik i forholdet mellem økonomisk fattigdom og afsavn og beskriver samspillet med bl.a. beskæftigelse, familieforhold, gæld, psykisk sygdom og social udsathed., I , "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022", fra VIVE findes oplysninger om andelen af børn 3-19-årige, der lever i fattigdom., Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgiver analyser om , indkomstfordeling, , , formueulighed, og , fattigdom, . , [Denne side er senest revideret december 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indkomst

Ofte stillede spørgsmål

Statistikdokumentation: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , asd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2023 , Tidligere versioner, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2022, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2021, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2020, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2019, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2018, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2017, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2016, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2015, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2014, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2013, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Oversigt over kulturuddannelser (pdf), Formålet med statistikken er at belyse såvel arbejdssteder som personer ansat indenfor kultursektoren. Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er udarbejdet fra 2008 og frem og udkommer en gang om året., Indhold, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om arbejdssteder, iværksætteri, jobs og personer ansat i kultursektoren. Resultaterne formidles igennem en række statistikbanktabeller, på emnesiden for uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, samt i den årlige kulturpublikation (fra 2015 og frem)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens højst fuldførte uddannelse og Erhvervsdemografi. For arbejdssteder i relevante brancher optælles jobs, og der tilknyttes personoplysninger på de ansatte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til oversigter over iværksætteri, uddannelse og beskæftigelse indenfor kulturerhvervenes virksomheder. Statistikken kan bruges til analyser, planlægning, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata, som danner grundlag for officiel statistik, jf. statistikdokumentationerne for Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagved liggende registre. Statistikken er relativt nyudviklet, men er hidtil udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er pt. ingen databrud i tidsserien, som strækker sig fra 2008 og frem. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Eurostat og Unesco udgiver løbende publikationer, der emnemæssigt overlapper med denne statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår udvalgte resultater i den årlige publikation om , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturens-erhvervsstruktur-og-arbejdsmarked

Statistikdokumentation

Kapitalpension og pensionsafkast gav højere skatteindtægter i 2014

29. september 2015 kl. 9:00 ,  , Den danske stat fik i 2014 et skatteprovenu på 980 mia. kr., hvilket er en stigning på 8,6 pct. ift. året før. Stigningen skyldes i høj grad øgede indtægter fra kapitalpensionsafgiften og pensionsafkastskatten. Omlægningen af kapitalpensionsafgiften indbragte flere penge i statskassen, fordi kapitalpensionen nu beskattes ved indbetaling frem for ved udbetaling. I forbindelse med omlægningen blev der endvidere givet skatterabat ved at fremskynde skattebetalingen på hidtidige indbetalinger. Pensionsafkastskatterne steg, fordi stigende aktiekurser gav større pensionsafkast, så de gik fra et meget lavt niveau i 2013 til et højt niveau i 2014., Det viser publikationen , Skatter og afgifter 2015, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., I 2014 udgjorde skatter og afgifter 87 pct. af de samlede indtægter til stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde. Skatteindtægterne er den vigtigste kilde til finansiering af de offentlige udgifter, og der er derfor en tæt sammenhæng mellem det samlede skatteprovenu og niveauet for de offentlige udgifter og overskuddet på de offentlige finanser., Større indtægter fra både person- og selskabsbeskatning fra 2012-13, Med en stigning på 12,9 mia. kr. indbragte personskatterne 446,2 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes tre forskellige forhold. Der var flere mennesker, der betalte personskat. Indkomsten steg generelt, så der var mere at betale af, og endelig steg skattesatserne fra 2012 til 2013., Også selskabsskatterne bidrog med flere penge til statskassen, fordi erhvervslivet tjente flere penge. Selskabsskatterne steg fra 48,7 mia. kr. i 2012 til 51,3 mia. kr. i 2013., Skattetrykket stadig i top internationalt, Med et skattetryk på 48,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig og Belgien inden vores skandinaviske naboer Finland og Sverige. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Danskerne betalte i gennemsnit 163.700 kr. i skat i 2013., Publikationen kan hentes gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-09-29-kapitalpension-og-pensionsafkast-gav-hoejere-skatteindtaegter-i-2014

Pressemeddelelse