Søgeresultat

Statistikdokumentation: Højskolekursister

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højskolekursister 2024 , Tidligere versioner, Højskolekursister 2023, Højskolekursister 2022, Højskolekursister 2021, Højskolekursister 2020, Højskolekursister 2019, Statistikken Højskolekursister belyser højskolekursisters baggrund med hensyn til alder, køn, herkomst, uddannelsesbaggrund, indkomst, bopæl fordelt efter kursuslængder og højskoletype. Statistikken belyser kursisterne, som kan findes i statistikken Voksen- og efteruddannelse – Højskolekurser, som giver en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser på højskoler og frie fagskoler., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af højskolekursisternes baggrund. I tillæg til at belyse kursisternes alder, køn, herkomst, uddannelsesbaggrund, indkomst og bopæl opgøres kursisterne både i antal og omregnet til årselever. Kursisterne fordeles efter længden af kurserne, hvor der skelnes mellem korte-, mellemlange og lange kurser. Statistikken opgøres både for skoleår og kalenderår og for forskellige typer af højskoler. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på samkøring af flere af Danmarks Statistiks statistikregistre. Kursisterne identificeres fra kursistregisteret, som årligt indsamler data fra højskolernes administrative systemer og manuel indberetning. Herfra hentes oplysninger om højskoleopholdets længde og højskolens type. Fra befolkningsstatistikregisteret hentes kursisternes alder, køn, bopæl, herkomst og familieforhold. Fra registeret over højest fuldførte uddannelse fås oplysninger om uddannelse, og fra Indkomststatistikregisteret trækkes indkomst. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Højskolerne debatteres ofte i medierne, men der er begrænset viden om kursisternes baggrund. Statistikken belyser højskoleområdet med fokus på kursisternes baggrund som supplement til den eksisterende højskolestatistik, der fokuserer på højskolernes kursusaktivitet. Statistikken er relevant for underbyggelsen af uddannelses- og kulturpolitiske debatter og kan anvendes af enkeltpersoner, journalister, myndigheder og interesseorganisationer samt leverandørerne af de statistiske grunddata. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Antallet af kursister opgøres ved en totaltælling baseret på højskolernes indberetning. De primære usikkerhedskilder er fejl i højskolernes indberetninger samt eksistensen af eventuelle højskoler, som Danmarks Statistik ikke er bekendt med. Ved samkøring af kursistregisteret med de øvrige baggrundsregistre, er der for nogle kursister ufuldstændige registeroplysninger. Disse er i tabellerne kategoriseret som uoplyste. Især for udenlandske kursister mangler oplysninger, og for disse vil andelen uoplyst være højere, især for de mellemlange og lange kurser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens offentliggørelse sker omkring 10 måneder efter afslutning af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken over højskolekursister bygger på Danmarks Statistiks opgørelser over aktiviteten på højskoler. Der er også statistik over aktiviteten på højskoler i Sverige og Norge. Der er statistik over aktiviteter på højskoler tilbage til 1901, men denne statistik over højskolekursisternes baggrund er sammenlignelig fra 2016 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Højskoler, . Se mere på statistikkens , emneside, . Der er ikke knyttet en fast Nyt fra Danmarks Statistik til statistikken. Forskere kan få adgang til mikrodata fra kursistregistret efter aftale med Danmarks Statistik. Statistikkens anonymiserede grunddata stilles til rådighed for serviceopgaver mod betaling. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejskolekursister

Statistikdokumentation

Efterlønsreformen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige

Forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Efterlønsreformen har altså indtil videre haft den ønskede effekt., 12. maj 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I 2011 indgik den daværende VK-regering, DF og de radikale en aftale om reform af tilbagetrækningssystemet med det formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betød blandt andet en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 2014. I Danmarks Statistik har vi lavet en analyse af, hvad forhøjelsen af efterlønsalderen har betydet for beskæftigelsen af de berørte lønmodtagere, og konklusionen er klar: Reformen har indtil videre virket efter hensigten. De personer, der har fået forhøjet deres efterlønsalder, bliver på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder., Artiklen er skrevet på baggrund af DST Analyse , "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?", Særligt i forhold til ufaglærte og faglærte har der været udtrykt bekymring for, om de er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år. Det er i høj grad blandt ufaglærte og faglærte, at der er relativt mange, der vælger at gå på efterløn, så snart de har mulighed for det.,   , I 2013 – før reformen trådte i kraft – var det mellem 30 og 35 pct. af medlemmerne i eksempelvis 3F og FOA, der gik på efterløn som 60-årige, mens det samme kun gjaldt omkring 5 pct. af medlemmerne i fx Akademikernes og Magistrenes a-kasser. , Men også blandt ufaglærte og faglærte bliver de personer, som efter reformen har fået deres efterlønsalder forhøjet, på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. , Tydelige effekter af reformen, Personer født i 1953 er den sidste årgang, som ikke er berørt af reformen. Ser vi på lønmodtagerandelen blandt ufaglærte og faglærte fra den årgang, lå den nogenlunde stabilt omkring 80 – 85 pct. frem til de fyldte 60 år. Herefter faldt lønmodtagerandelen brat med over 15 procentpoint. De første, der blev berørt af reformen, er personer født i 1. halvår af 1954. De kunne først gå på efterløn fra 60½ år. Tallene viser, at det har betydet, at lønmodtagerandelen for dem forblev uændret høj, fra de fyldte 60 år, til de fyldte 60½ år. Herefter ses samme fald på ca. 15 procentpoint. Personer født i 2. halvår 1954 har mulighed for at gå på efterløn fra de fylder 61 år, mens de, der er født i 1. halvår 1955, kan gå på efterløn som 61½-årige. Her har vi endnu ikke tallene, efter at de har nået deres nye efterlønsalder, men for dem gælder det tilsvarende, at lønmodtagerbeskæftigelsen er stort set uændret fra de fyldte 60 år og frem mod deres nye efterlønsalder. , Altså har den nye efterlønsalder betydet, at mange ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år. Og det samme gør sig også gældende for lønmodtagere med en videregående uddannelse. Deres lønmodtagerbeskæftigelse ligger lidt højere på 85-90 pct., Ikke flere på andre typer overførsler, En af bekymringerne, da tilbagetrækningsreformen blev aftalt, var, at flere ufaglærte og faglærte ville overgå til offentlig forsørgelse i perioden, fra de fylder 60 år, og frem til de når deres nye efterlønsalder. Det kan være i forhold til førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. Men analysen viser, at det hidtil ikke har været tilfældet. Andelen på offentlig forsørgelse er stort set uændret, og det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Dette ses både for ufaglærte og faglærte samt for personer med en videregående uddannelse. , God begyndelse, Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Fra foråret 2013 til udgangen af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 90.000 personer. Det svarer til 3,5 pct. De forbedrede konjunkturer kan have spillet ind på lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 60-årige. Men med en stigning på ca. 20 pct. i lønmodtagerbeskæftigelsen for de 60-årige, er der ikke nogen tvivl om, at efterlønsreformen har haft den ønskede effekt. Analysen kan selvsagt ikke sige, om det vil blive ved med at være tilfældet, efterhånden som efterlønsalderen stiger yderligere. Men begyndelsen peger i hvert fald på, at reformen virker. , Denne artikel har været bragt som , kronik, i Børsen, 12. maj 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-05-12-Efterloensreformen

Bag tallene

Hver ellevte dansker læser primært nyheder på sociale medier

Personer med lav indkomst, indvandrere og efterkommere samt de unge får i højere grad deres nyhedsbehov dækket via sociale medier og fravælger oftere end gennemsnittet avis og tv. , 22. maj 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskerne får deres nyhedsbehov dækket ved at læse med på sociale medier og er samtidig ikke-brugere af klassiske nyhedsmedier såsom papiravisen og nyheder på tv. Det viser nye tal fra , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, . , En gruppe, som i højere grad end gennemsnittet fravælger tv og avisen til fordel for nyheder på sociale medier, er personer i den lave ende af indkomstskalaen. Blandt personer med en familieindkomst på 200.000 kr. eller mindre om året får 13 pct. deres nyhedsforbrug dækket via sociale medier og fravælger samtidig tv og avis. , ”Vi kan se, at folk med lave indkomster generelt har et lavere nyhedsforbrug end gennemsnittet, og at mere af forbruget foregår på sociale medier,” siger specialkonsulent ved Danmarks Statistik Agnes Tassy. , Andelen af dem, der dagligt eller næsten dagligt ser, læser eller lytter til nyheder stiger med indkomsten. Undersøgelsen viser samtidigt, at nyhedsforbruget falder med indkomsten., ”Undersøgelsen viser dog ikke, hvilken slags nyheder, som brugerne læser på de sociale medier. Her kan der være tale om nyhedsindhold fra meget forskelligartede udbydere. Alt lige fra klassiske nyhedsmedier til hvad nogle forskere har døbt ’junkmedier, ‘” siger Agnes Tassy.  , Personer der får nyheder via sociale medier men ikke tv og trykt avis. 4. kvt. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, En anden gruppe, som i højere grad end gennemsnittet benytter sig af sociale medier for at tilgå nyheder, er indvandrere og efterkommere. Her svarer 16 pct., at de læser nyheder på sociale medier, men ikke ser nyheder på tv og læser aviser., ”Indvandres og efterkommeres større brug af sociale medier som nyhedskilder kan hænge sammen med deres interesse i nyhedskilder fra deres oprindelsesland,” vurderer Agnes Tassy. , Kulturvaneundersøgelsen viser, at forbrug af udenlandske medier er størst blandt indvandrere og efterkommere, hvor 47 pct. svarer, at de bruger udenlandske nyhedsmedier mod 26 pct. af befolkningen som helhed.    , Også de unge bruger ofte sociale medier til at dække deres nyhedsbehov. Her svarer 25 pct. af de 16-24 årige, at de læser nyheder på sociale medier samtidig med de ikke ser tv-nyheder eller læser avis. , De fleste danskere tilgår nyheder på flere platforme, Det er dog langt størstedelen af danskerne, som tilgår nyhedsindhold på flere platforme - og ikke begrænser sig til én platform. 70 pct. af danskerne svarer, at de bruger 2-5 nyhedsplatforme til at dække deres nyhedsforbrug, mens 25 pct. begrænser sig til én platform. , ”De fleste har et medieforbrug, hvor de kombinerer flere forskellige platforme og medietyper,” siger specialkonsulent Agnes Tassy. , ”Vi ser dog også på denne parameter, at indvandrere, efterkommere, unge og personer med lav indkomst i højere grad end gennemsnittet begrænser sig til kun én platform.” ,  , Fakta om danskernes nyhedsforbrug, 50 pct. af danskerne ser, læser eller lytter til nyheder flere gange om dagen. TV’et er danskernes foretrukne adgang til nyheder. Her svarer 70 pct., at de er brugere. , Folk med lange videregående uddannelser og høje indkomster har højt nyhedsforbrug, hvor hhv. 62 og 61 pct. tilgår nyheder flere gange dagligt., Lavt nyhedsforbrug findes blandt indvandrere og efterkommere, hvor 34 pct. læser nyheder flere gange om dagen. 9 pct. har ikke tilgået nyheder inden for den seneste uge., Personer med en familieindkomst på under 200.000 kr. om året har også et relativt lavere nyhedsforbrug. Her har 42 pct. tilgået nyheder flere gange om dagen og 7 pct. har slet ikke læst nyheder den seneste uge., Alder har også betydning for nyhedsforbruget. 65-74 årige er storforbrugere af nyheder med 74 pct. som tilgår nyheder dagligt. Blandt 16-24 årige tilgår kun 19 pct. nyheder flere gange om dagen. , Kilde: , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-22-hver-ellevte-dansker-laeser-primaert-nyheder-paa-sociale-medier

Bag tallene

Staycation: Flere danskere vil holde sommerferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket over dobbelt så meget tid i hjemlandets feriehuse i den kommende sommerferie sammenlignet med niveauet før Covid-19. , 1. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danske sommerhuse ser i år ud til at være rammen om markant flere danskeres sommerferie end normalt., Således har danskere allerede forud-booket rundt regnet 75.000 hus-uger i danske feriehuse i juli måned 2021, hvilket er 125 pct. mere, end hvad der var forud-booket for den kommende juli måned i sommeren 2019 - før Covid-19 ramte landet. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Antallet af danske forud-bookinger i sommerferien tog sit første store ryk opad i sommeren 2020,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”Sommeren 2021 fortsætter denne trend og lægger lidt til med en stigning på 2 pct. sammenlignet med det hidtidige rekordår 2020.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i kommende juli måned, Kilde: Danmarks Statistik,, www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm: Forud-bookingerne i kommende juli måles i alle årene pr. maj måned og viser altså, hvor mange hus-uger, der i maj måned det givne år, var forud-booket sommerhus i den kommende juli måned., Faldende trend stoppet af Covid-19, Antallet af danskere som valgte at bruge sommerferien i et dansk sommerhus, har siden 2015 været faldende, hvor udlejninger til danskere i juli toppede med 44.000 udlejede hus-uger., Dette antal faldt i årene herefter og landede på ca. 40.000 udlejede hus-uger i 2019, som er det seneste hele år, hvor Covid-19 ikke påvirker ferieplanlægningen og dermed statistikken. Det svarer til et fald på 9 pct., Dermed går juli måned imod den generelle trend på udlejningsmarkedet for sommerhuse, hvor antallet af hus-uger købt af danskere i årets øvrige måneder, har været stigende i en lang årrække. , ”Danskeres forud-bookinger i juli accelerer dog kraftig efter Covid-19’s indtog i 2020. Her fordobledes antallet af udlejede hus-uger, når man sammenligner juli 2019 med juli 2020,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson., ”Covid-19 har altså bremset en trend, som for juli måneds vedkommende siden 2015 år efter år har været svagt nedadgående.”, Bemærk, at der i dette afsnit tælles faktisk udlejede uger, som er udlejernes endelige resultater, når regnskabet er gjort op, og ikke forud-bookinger, som i artiklens første afsnit. , Udlejede hus-uger købt af danskere i juli måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH1, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Statistikken om feriehusudlejning omfatter alle feriehusudlejere med mindst 25 huse til rådighed og dækker en samlet portefølje på knap 40.000 huse. , Læs mere om statistikkens indhold og dækning her., Juli er den mest populære måned at holde sommerhusferie i for danskerne og stod i 2020 alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Herefter fulgte august som alene stod for 12 pct. af de samlede hus-uger udlejede til danskere. , 11 pct. af sommerhusudlejningerne blev købt i juni måned, som følges af maj, som stod for 8 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH1,   , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-01-staycation-sommerhus

Bag tallene

Mænd får oftere job gennem netværk og bliver lidt oftere headhuntet end kvinder

Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs. , 10. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 var der 651.000 lønmodtagere i Danmark, som havde siddet i deres nuværende job i op til 1 år, og som dermed enten havde skiftet job eller var kommet i arbejde efter arbejdsløshed mv. , 31 pct. af de nyansatte mænd fik job gennem bekendte – altså deres netværk - mens dette gjaldt for 24 pct. af kvinderne. Dermed var netværket de nyansatte mænds primære vej til det nye job. Kvindernes primære vej til nyt job kom fra jobannoncer, hvorigennem 32 pct. fik nyt job., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . AKU er en kontinuerlig interviewundersøgelse. Den er kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. 85.000 danskere i alderen 15-74 år deltager årligt i undersøgelsen., Anm: Spørgsmål om, hvordan man har fundet sin stilling er stillet til beskæftigede lønmodtagere, der har været ansat i deres nuværende job i op til 1 år., De nyansatte mænd fik også i lidt højere grad end kvinder deres nye job ved at blive kontaktet af arbejdsgiveren – altså headhuntet. Knap hver syvende nyansatte mand (14 pct.) blev headhuntet mod hver tiende nyansatte kvinde (10 pct.). Mænd og kvinder havde stort set samme held med at få arbejde ved at kontakte arbejdsgiveren uopfordret – her fik 16 pct. af mændene deres nye arbejde mod 15 pct. af kvinderne. , Hver sjette beskæftigede jobsøger blev headhuntet, Ca. halvdelen af de 651.000 lønmodtagere, som i 2017 havde været ansat i op til 1 år i deres job, angav at have været i arbejde året forinden, mens 10 pct. kom fra arbejdsløshed og 39 pct. kom fra ”andet,” hvilket dækker over en lang række mindre grupper herunder værnepligtige, alderspensionister, førtidspensionister, efterlønnere, langtidssygemeldte m.fl.  , De allerede beskæftigede jobsøgende blev oftere headhuntet af en ny arbejdsgiver, end de arbejdsløse jobsøgende gjorde. Det var tilfældet for hver sjette beskæftigede jobsøger (17 pct.), mod knap hver tiende arbejdsløse (9 pct.). , De beskæftigede havde også mere held med at finde et job ved at svare på jobannoncer end de arbejdsløse, (31 pct. mod 25 pct.) og fik også oftere job via deres netværk (26 pct. mod 21 pct.).  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . , Anm: Svarkategorierne ”annoncerede selv” og ”praktikplads via seminarium” er udeladt grundet stikprøveusikkerhed. Oplysningerne om tidligere status er baseret på spørgsmålet ’Hvad betragtede du dig hovedsagligt som for et år siden?’, Ikke overraskende fandt de arbejdsløse oftere end de beskæftigede nyt job via kommunen, a-kassen eller jobcentre, (22 pct. mod 7 pct.) og fik også oftere deres nye job via vikarbureauer (5 pct. mod 3 pct.). Den mest gængse vej i arbejde for arbejdsløse var dog stadig at svare på annoncer (25 pct.). , Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Sofie Valentin Weiskopf. Har du spørgsmål til tal i denne artikel, kan du kontakte Sofie Valentin Weiskopf på 39 17 34 64, , swe@dst.dk, . Flere artikler fra Arbejdskraftsundersøgelsen kan findes , her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-Maend-faar-oftere-job-gennem-naetvaerk-og-bliver-lidt-oftere-headhuntet-end-kvinder

Bag tallene

Alder, indkomst og køn spiller en væsentlig rolle på tandlægebesøg (Rettet 16. oktober 2018)

Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 22. februar 2017 kl. 9:47 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-22-02-Alder-indkomst-og-koen-spiller-en-vaesentlig-rolle-paa-tandlaegebesoeg

Bag tallene

Bæredygtighed på solidt datagrundlag

Danmarks Statistik er i gang med en række initiativer, der skal gøre det lettere at måle på FN’s bæredygtighedsmål., 24. februar 2017 kl. 14:30 ,  , I foråret 2017 kommer den danske regering med sit udkast til en handlingsplan for Danmarks opfølgning og implementering af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). De 17 mål danner rammen for, hvordan Danmark sammen med resten af verden skal bevæge sig fremad mod et bæredygtigt samfund både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Regerings handlingsplan kommer derfor også til at danne rammen for, hvordan Danmark – på det statslige og samfundsmæssige niveau – skal arbejde med verdensmålene frem til år 2030., SDG’erne er en udfordring fagligt og aktivitetsmæssigt for nationale statistikorganisationer som Danmarks Statistik. Baseret på erfaringerne fra år 2000 målene (Millenium Development Goals - MDG) er det en klar målsætning, at data til opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål skal være langt bedre, end det var tilfældet med MDG’erne. Med SDG målsætning om at få alle med (leave no one behind) er der behov for detaljerede data af høj kvalitet. Det er afgørende vigtige målsætninger, der stiller krav til kvalitet og omfang af den statistik, der skal produceres., Danmarks Statistik har indtil videre adresseret disse nye behov ved følgende aktiviteter:, Datadækning og formidling i relation til den nationale danske handlingsplan, Danmarks Statistik har deltaget i arbejdet sammen med Udenrigsministeriet og i den interministerielle arbejdsgruppe. Her har vi gennemført en kortlægning af datatilgængelighed i Danmark for opfølgning på de vedtagne globale indikatorer. Endvidere har vi en intensiv dialog med en række større danske erhvervsvirksomheder, NGOer og danske FN-organisationer, som har udtrykt ønske om et tættere samarbejde med Danmarks Statistik om såvel de nationale indikatorer som udviklingen af indikatorer der er særligt relevante i et erhvervsmæssigt perspektiv. Der er for os ingen tvivl om, at der er store forventninger til de muligheder som SDGerne giver for et land som Danmark både hos erhvervslivet og i civilsamfundet., Bedre og billigere data internationalt – promovering af den danske model, For det andet er det en international opgave for det samlede ’statistiksamfund’ at leve op til forventningerne om en datadækning af SDG’erne med veldokumenterede og detaljerede data af høj kvalitet. Danmarks Statistik har fra første færd slået på de datamæssige muligheder i anvendelsen af data fra administrative kilder for at sikre detaljerede data. Gode administrative data er et fundament for god politisk ledelse og god regeringsførelse, og samtidig kan de anvendes til god statistik. Danmark har derfor lige fra starten af det statistiske arbejde på området engageret sig i den High Level Group, der på statistikområdet arbejder med kapacitetsopbygning. Samtidig er vi kommet i kontakt med tre lande, der ønsker at udvikle deres kapacitet til at anvende administrative data i statistikproduktionen; Vietnam, Phillipinerne og Ecuador. Sammen undersøger vi samarbejdsmuligheder og søger om midler til projekter, der kan styrke disse landes statistikkapacitet baseret på administrative data., Praktiske og operationelle globale indikatorer – sikring af at danske interesser tilgodeses, For det tredje er det vigtigt, at SDG målepunkterne og indikatorer bliver så statistik operationelle som overhovedet muligt. Derfor har vi også deltaget i arbejdet med udvikling af målepunkter og indikatorer i den af FN nedsatte Inter Agency Expert Group, der samler nationale statistikbureauer, samt FN organisationer og andre globale organisationer (Verdensbanken, IMF o.lign) om udviklingen på området. Vores involvering i denne gruppe koordineres med Udenrigsministeriet og følges tæt af civilsamfundet og andre aktører involveret i arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-24-baeredygtighed-paa-solidt-datagrundlag

Bag tallene

Sådan regner kommunerne med at bruge 1.000 kr. i 2023

Hvis kommunernes samlede budgetter var 1.000 kr. i år, så kommer der her en oversigt over, hvordan de planlægger at fordele pengene i 2023. Budgetterne runder for første gang 400 mia. kr. , 18. januar 2023 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Når kommunerne bruger 1.000 kr. i år, så går den største post med 152 kr. til landets børn og unge i Folkeskolen, viser tal fra Danmarks Statistik.  Dernæst følger Tilbud til ældre med 132 kr. og 121 kr. til Fællesudgifter og administration. , I år budgetteres der især med flere udgifter til Tilbud til voksne med særlige behov og Senior- og førtidspensioner, hvorimod der budgetteres med færre udgifter til Kontante ydelser – herunder kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. Tilbud til voksne med særlige behov består bl.a. af personlig støtte og pasning af personer med handicap mv., misbrugsbehandling, botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud., ”Kommunerne planlægger at bruge ca. 11 pct. mindre på Kontante ydelser i år sammenlignet med budget 2022. Til gengæld stiger de budgetterede udgifter til hhv. Tilbud til voksne med særlige behov og Førtids- og seniorpension med hver syv pct. Det er værd at bemærke, at tallene er baseret på det første vedtagne budget for 2023, og derfor ved vi først i foråret 2024, hvordan regnskabet for 2023 i kommunerne endeligt er fordelt,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Kommunernes nettodriftsudgifter runder 400 mia. kr. i år. Sidste år lød budgettet på næsten 390 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK32. , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på budgetternes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består af Transport og infrastruktur (24 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (16 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.)., Øer, Lolland og omegnskommuner budgetterer mest pr. indbygger, Fordeler vi pengene pr. indbygger i landets kommuner, så viser tallene for kommunernes nettodriftsudgifter, at ø-kommunerne Læsø og Samsø samt Lolland planlægger at bruge flest penge pr. indbygger i år med hhv. 106.702, 94.428 og 99.881 kr. Der er i alt fem kommuner, som har budgetteret med over 90.000 kr. i nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2023. Forskellene i kommunernes nettodriftsudgifter pr. indbygger er ikke nødvendigvis et udtryk for bedre serviceniveau eller dårligere udgiftsstyring, men kan fx skyldes, at kommunerne har forskellig geografi og befolkningssammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, I den anden ende af skalaen finder vi Frederiksberg Kommune, der planlægger at bruge 61.012 kr. pr. indbygger i år. Herefter følger Egedal, Vejle og Skanderborg Kommuner med hhv. 63.232, 64.461 og 64.802 kr. pr. indbygger. I gennemsnit er der budgetteret med en nettodriftsudgift pr. indbygger for hele landet på 71.917 kr. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, Fakta:, De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-18-01-kommunernes-budget-2023

Bag tallene

ERHVERVSINDK

Navn, ERHVERVSINDK , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og, nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1994 til 2013, afløses af variablen ERHVERVSINDK_13 (eksisterer fra 1987)., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.6 og benævnes 'Erhvervsindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, sammenhæng med andre variable:, ERHVERVSINDK = LOENMV+NETOVSKUD, Hvor:, LOENMV er løn mv., NETOVSKUD er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv., sammenhæng med definitioner fra 2013 definitionerne., ERHVERVSINDK=ERHVERVSINDK_13(1987-) -KAPITVIRK(2002-) + RNTUDIOV - ADAGPAGN (2002-2013)- ADAGPAG(1994-2001) - (forskerløn 2004- 2007), Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for pridoen 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , Ændringer over tid., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD., For yderligere information se undervariablene LOENMV og NETOVSKUD, Fra 1994 er der dannet variablen ERHVERVSINDK,, som har følgende sammenhæng med variablen ERHVERVSINDK_GL:, ERHVERVSINDK = ERHVERVSINDK_GL+(honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig), De vigtigste databrud:, Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres) og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst))., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere mv., jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten)., I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten., Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK ( i LOENMV) (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk

FAMMIDLERTIDYD

Navn, FAMMIDLERTIDYD , Beskrivende navn, Midlertidige overførselsindkomster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Midlertidige overførselsindkomster består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse (starthjælp), revalideringsydelse, varmehjælp og a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge., Det er et samlet beløb for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMMIDLERTIDYD er baseret på QMIDYD fra Personindkomster., Familier uden midlertidige overførselsindkomster (60-70 pct.) indgår med 0 kr., Midlertidige ydelser omfatter ikke folke- og førtidspension, delpension, overgangsydelse, efterløn eller pensionsudbetalinger fra ATP., Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, FAMMIDLERTIDYD er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:, FAMMIDLERTIDYD er baseret på QMIDYD fra Personindkomster., FAMMIDLERTIDYD = FAMKONTANTHJAELP + FAMARBEJDSLOESP + FAMORLOVSYDELSE + FAMRESTBISTANDYD,, hvor:, FAMKONTANTHJAELP er kontanthjælp,, FAMARBEJDSLOESP er arbejdsløshedsdagpenge,, FAMORLOVSYDELSE er orlovsydelser, og, FAMRESTBISTANDSYD er andre bistandsydelser., De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kommunernes bistands-/kontanthjælpskontorer., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at ydelsen hæves og gøres skattepligtig., I 1992 indføres orlovsydelser.Variablen FAMORLOVSYD dannes i 1994. I 1992 og 1993 indgår orlovsydelserne i FAMRESTINDK. Orlovsydelserne ophører helt i 2011., Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen FAMRESTINDK. , 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser (ydelserne hæves og gøres skattepligtige)., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster. , Fra 2002 til 2011 indføres starthjælp til personer , der ikke har opholdt sig her i landet i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år., I 2008 og 2009 er FAMMIDLERTIDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt); det vil sige, at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , Se yderligere detaljer i bilaget "Opgørelse af udbetalinger fra a-kasser" i Personindkomster samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne QMIDYD., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMMIDLERTIDYD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/fammidlertidyd