Søgeresultat

35.000 voksne på 30-44 år bor med deres forældre

I 2023 boede 3,2 pct. af 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre, hvilket er en stigning fra 2,3 pct. i forhold til 2013. Det er især voksne i starten af 30’erne på Sjælland, mænd, personer med en lav indkomst samt efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bor sammen med mindst én af deres forældre. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 14. november 2024 kl. 8:00 ,  , 3,2 pct. af 30-44-årige eller 34.900 personer bor sammen med mindst én af deres forældre. I 2013 var andelen 2,3 pct. eller 24.600 personer, viser en , ny analyse. , Det er mest udbredt blandt 30-44-årige at bo sammen med far eller mor på Sjælland. Ni af de ti kommuner med højest andel bosiddende med deres forældre ligger på Sjælland med den højeste andel i Gribskov Kommune med 8,9 pct. efterfulgt af Halsnæs Kommune med 8,0 pct. og Odsherred Kommune med 7,8 pct. De laveste andele af hjemmeboende voksne ses i Københavns Kommune med 2,0 pct. og Frederiksberg samt Ikast-Brande med hver 2,1 pct. , ”Ud over de geografiske forskelle ser vi, at mænd, enlige uden børn og personer med lav indkomst oftere bor med deres forældre. Det samme gælder for efterkommere med ikke-vestlig baggrund,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Jo yngre man er blandt de 30-44-årige, jo mere udbredt er det at bo sammen med enten far eller mor. Blandt de 30-årige delte 5,4 pct. folkeregisteradresse med forældrene, mens det gjaldt for 1,9 pct. blandt de 40-44-årige. , Fakta fra analysen: , 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder, var mænd i 2023. 35 pct. var kvinder., 63 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden børn i 2023 - mod 20 pct. blandt alle 30-44-årige. , 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund havde i 2023 bopæl med mindst én forælder mod 6,5 pct. af alle 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 blandt personer med dansk oprindelse., 40 pct. af de hjemmeboende 30-44-årige har grundskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse. Det gjaldt for 19 pct. af alle i aldersgruppen. , Læs mere i analysen , Flere voksne bor samme med deres forældre.,   ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-14-voksne-der-bor-hos-foraeldre

Pressemeddelelse

Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET)

Hvor mange unge står uden for beskæftigelse og uddannelse i dag? Find svaret i dette register (NEET).

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/unge-uden-for-beskaeftigelse-og-uddannelse-neet

Emneside

Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse

Få statistik på beskæftigelsen for bestemte brancher, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse giver dig detaljeret statistik om udviklingen i lønmodtagernes beskæftigelse og demografi i bestemte brancher eller branchegrupper. Du får bl.a. nøgletal på antallet af arbejdssteder, antallet af lønmodtagere, antallet af fuldtidspersoner og den samlede lønsum fordelt på både branche, sektor, demografi og branchens top tre beskæftigelseskommuner., Et redskab til brancheanalyser og effektmåling, Dette statistikprodukt er blandt andet velegnet til benchmarking, i brancheanalyser og til at måle effekten af politiske og økonomiske indsatser i forhold til erhvervsliv og beskæftigelse., Aktuelle beskæftigelsestal, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse bygger på Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelsen, der indeholder kvartalstal for det igangværende år. Du får derfor de mest aktuelle nøgletal for beskæftigelsen., Se de senest offentliggjorte tal i , Statistikbanken, ., Følg udviklingen over 5 år, Tabellerne indeholder en tidsserie på alle kvartaler de seneste fem år fordelt på enten:, Alle branchegrupper (10-gruppering), Alle branchegrupper (19-gruppering), Alle branchegrupper (36-gruppering), 10 selvvalgte branchegrupper (127-gruppering), eller, 10 selvvalgte enkeltbrancher, Dokumentation, Tabeleksempel, Case Finansforbundet - Sådan bruger vi Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse, Bestilling og pris, formular, Levering, Når du har bestilt, leverer vi tallene i form af pivottabeller sendt pr. e-mail ca. 2 uger efter, at vi har fået din bestilling eller efter næste kvartalsvise offentliggørelse. Derudover leverer vi i resten af kalenderåret de nye offentliggjorte kvartalstal. Beskæftigelsestal for lønmodtager offentliggøres 3 måneder efter kvartalsafslutningen., Læs alle detaljer og forbehold for statistikken i dokumentationen ovenfor., Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, . , Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering i alle tabeller for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder i statistikken. Læs dokumentationen for produktet ovenfor for en detaljeret beskrivelse af diskretionering., Kontakt, DST Consulting, Laurits Mikkelsen, , tlf: 23 62 39 79, Oliver Wyckoff, , tlf: 24 87 01 35, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/branchefordelt-loenmodtagerbeskaeftigelse

Lønmodtagerorganisationer

Statistikken er en samlet årlig opgørelse over lønmodtagerorganisationernes medlemstal. , Introduktion, Statistikken udarbejdes årligt på baggrund af indberetninger om antal medlemmer pr. 31. december fra de tre hovedorganisationer FH, AC og Lederne samt 18 organisationer uden for hovedorganisationerne. Medlemstallet opgøres udelukkende for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. ekskl. studerende, selvstændige, fuldtidsefterlønsmodtagere og pensionister. , Dokumentation, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antal medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet pr. 31. december. , En lønmodtagerorganisation er en sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsløse med samme fag/uddannelse og/eller med samme type arbejdsopgaver med det formål, at arbejde for medlemmernes fælles interesser. De fleste lønmodtagerorganisationer er medlemmer af en hovedorganisation (FH, AC og Lederne), mens et mindre antal står uden for hovedorganisationerne.,  , Se de enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationerne pr. 31. december, samt en oversigt over ophørte fagforeninger., De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr 31/12/2024,  ,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Hovedtal, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal pr. 31.12 (Hovedorganisationer) efter køn, medlemsorganisationer og tid, Enhed: , Antal, 2022, 2023, 2024, I alt, Medlemmer i alt, 1.920.860, 1.938.992, 1.960.925, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1.063.249, 1.054.700, 1.051.274, Ledernes hovedorganisation, 114.048, 114.819, 113.754, AC - Akademikernes Centralorganisation, 320.188, 331.582, 342.109, Uden for hovedorganisationerne, 423.375, 437.891, 453.788, Mænd, Medlemmer i alt, 942.609, 954.535, 965.028, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, 473.203, 471.965, 471.654, Ledernes hovedorganisation, 77.679, 77.429, 76.601, AC - Akademikernes Centralorganisation, 157.442, 163.217, 165.667, Uden for hovedorganisationerne, 234.285, 241.924, 251.106, Kvinder, Medlemmer i alt, 978.251, 984.457, 995.897, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, 590.046, 582.735, 579.620, Ledernes hovedorganisation, 36.369, 37.390, 37.153, AC - Akademikernes Centralorganisation, 162.746, 168.365, 176.442, Uden for hovedorganisationerne, 189.090, 195.967, 202.682, Hent flere tal i Statistikbanken om Lønmodtagerorganisationernes medlemstal pr. 31.12 (Hovedorganisationer) (LONMED2), Hent flere tal i Statistikbanken om Lønmodtagerorganisationernes medlemstal pr. 31.12 (Enkelte organisationer) (LONMED3), Relateret indhold i Lønmodtagerorganisationer, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Mikkel Zimmermann, Telefon: 51 44 98 37, Mail: , mzi@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/loenmodtagerorganisationer

Emneside

Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Forskellene i beskæftigelse blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse er blevet mindre fra 2015 til 2024. , 15. december 2025 kl. 8:00 ,  , Siden 2015 har indvandrere fra ikke-vestlige lande oplevet en konstant stigning i beskæftigelsen. Det viser publikationen , ’Indvandrere i Danmark 2025’, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Beskæftigelsesfrekvensen i 2024 var 71 pct. for mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande mod 53 pct. i 2015. For kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande var den henholdsvis 61 pct. i 2024 og 45 pct. i 2015., Beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse var henholdsvis 81 pct. for mænd og 78 pct. for kvinder i 2024 samt 77 pct. for mænd og 73 pct. for kvinder i 2015., ”Andelen af beskæftigede er steget mere for indvandrere fra ikke-vestlige lande end for personer med dansk oprindelse siden 2015. Der har således været en tendens til, at forskellene i beskæftigelsen i de to grupper løbende er blevet mindre, hvis man ser på udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne fra 2015 til 2024,” siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Flere brancher beskæftiger en stor andel af indvandrere, Den branche med den højeste andel mandlige beskæftigede indvandrere i 2024 er hotel- og restaurationsbranchen, hvor over hver tredje mandlige beskæftigede (39 pct.) er indvandrer. Med beskæftigelsesandele for indvandrere på 26 pct. ligger brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri og forskning og udvikling ligeledes højt., Branchen med den højeste andel af kvindelige indvandrere er rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Her er over hver tredje medarbejder (37 pct.) kvindelig indvandrer. En høj andel kvindelige indvandrere findes også i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri (34 pct.), hoteller og restauranter (28 pct.) samt forskning og udvikling (26 pct.)., Omvendt er der en lav andel af beskæftigede indvandrere i branchen offentlig administration, forsvar og politi (mænd 3 pct. og kvinder 5 pct.) samt branchen finansiering og forsikring (mænd 8 pct. og kvinder 9 pct.)., Læs mere om indvandreres beskæftigelse i publikationen , ’Indvandrere i Danmark 2025’, , der blandt andet også omhandler emner som bopæl, arbejdsmarked, uddannelse, kriminalitet og indkomst for indvandrere og efterkommere, samt opgørelser af børn af efterkommere.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-12-15-beskaeftigelsen-stiger-fortsat-blandt-indvandrere-fra-ikke-vestlige-lande

Pressemeddelelse

To ud af tre har været i digital kontakt med egen læge i 2024

To ud af tre personer har været i digital kontakt med egen læge i 2024. Samtidig tjekker mange også deres egne sundhedsdata online. Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen fra Danmarks Statistik., 12. december 2024 kl. 8:00 ,  , Det bliver mere og mere udbredt, at borgerne møder deres praktiserende læge online. I 2024 havde to ud af tre af de 15-89-årige, der havde været på nettet i løbet af året, haft digital kontakt til deres egen læge inden for det seneste år. Det er blandt andet, når der skal gives prøvesvar, når man bestiller en tid, skal forny en recept, eller hvis man har en videokonsultation i stedet for at møde op fysisk hos lægen. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2024, fra Danmarks Statistik., ”Vores samfund bliver digitaliseret på flere områder, og det afspejler sig også i vores kontakt med egen læge, som i mange tilfælde foregår online. I 2024 har to ud af tre altså klaret korrespondancen med lægen online i stedet for at ringe eller møde fysisk op,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., 40 pct. har været i kontakt med det øvrige sundhedsvæsen ud over egen praktiserende læge. Det kan fx være via app’en MinSundhed., De fleste, der har været i digital kontakt med egen læge eller sundhedsvæsen, angiver, at de ser det som en fordel, at kontakten foregår digitalt. 61 pct. ser det således udelukkende som en fordel, 34 pct. ser både fordele og ulemper ved det, mens 5 pct. ser det som en ulempe. Det tidsbesparende aspekt anses som den største fordel i den digitale sundhedskontakt, blandt andet at man sparede transport- og ventetid. Af ulemper anføres især, at den direkte kontakt mangler, og måske føler man sig begrænset i at fortælle om sin helbredstilstand online., De fleste har søgt om sundhedsoplysninger på nettet, Internettet bruges til mange ting, og en af dem er at finde sundhedsoplysninger. 78 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år har således søgt på nettet efter sundhedsoplysninger eller tjekket deres egne sundhedsoplysninger inden for de seneste tre måneder i 2024., 62 pct. svarede, at de havde søgt på deres egne eller et familiemedlems sundhedsdata på hjemmesider til formålet såsom Sundhed.dk eller MinLæge., ”Det er blevet obligatorisk at have digital selvbetjening på en række offentlige områder. Det har blandt andet medført, at man med sit personlige MitID har adgang til at se sine egne sundhedsdata,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen., Læs mere om befolkningens digitale færden og kundskaber i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2024’, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-12-to-ud-af-tre-har-vaeret-i-digital-kontakt-med-egen-lage-i-2024

Pressemeddelelse

Indkomster

Hvor meget tjener man gennem hele livet? Hvor mange mennesker er fattige i Danmark? , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hvor meget tjener man gennem hele livet?, Danmarks Statistik ser på danskernes livsindkomster i analysen , "Hvor meget tjener man i løbet af livet?",  (2019)., Hvor mange er fattige i Danmark?, I Statistikbanken findes en række , tabeller om indkomstfordeling, , bl.a. om antal personer i relativ fattigdom efter alder og varighed., I serien , "Nyt fra Danmarks Statistik", udgives årligt artikler om personindkomster og indkomstfordeling., Gini-koefficienten fra år 1987 og frem findes i tabellen , "Indkomstfordeling målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter enhed og kommune",  i Statistikbanken., I Statistikbanken findes også tabeller fra , Levevilkårsundersøgelsen, , hvor man bl.a. spørger danske husstande om det er let eller svært at få pengene til at slå til. Ifølge , undersøgelsen,  i 2023  var 10 pct. af befolkningen , Økonomisk sårbare (pdf),  , I forbindelse med FN's verdensmål har Danmarks Statistik udviklet tre fattigdomsindikatorer - Relativ fattigdom, Lavindkomst og Økonomisk sårbare. Indikatorerne har til formål at måle på udviklingen vedrørende verdensmål nr. 1: Afskaf fattigdom og delmål 1.2: Halver generel fattigdom. Se indikatorerne i , SDG portalen, ., I juni 2013 offentliggjorde et ekspertudvalg nedsat af den daværende social- og integrationsminister en rapport med forslag til en fattigdomsgrænse. Definition af denne fattigdomsgrænse og udviklingen i antallet af økonomisk fattige i forhold til denne grænse kan ses af ekspertudvalgets rapport , "En dansk fattigdomsgrænse - analyser og forslag til opgørelsesmetoder", ., Rapporten "Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter" baseret på udvalgets definition er udgivet i , 2014,  og , 2015, ., SFI (nu VIVE) har udgivet undersøgelsen , "Fattigdom og afsavn",  (2016), der også tager udgangspunkt i udvalgets definition. Rapporten giver indblik i forholdet mellem økonomisk fattigdom og afsavn og beskriver samspillet med bl.a. beskæftigelse, familieforhold, gæld, psykisk sygdom og social udsathed., I , "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022", fra VIVE findes oplysninger om andelen af børn 3-19-årige, der lever i fattigdom., Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgiver analyser om , indkomstfordeling, , , formueulighed, og , fattigdom, . , [Denne side er senest revideret december 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indkomst

Ofte stillede spørgsmål

Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2025 , Tidligere versioner, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2024, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2023, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2022, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2021, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2020, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr opgør udviklingen i den danske bestand af fritlevende fisk og skaldyr samt bestand af fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskaberne belyser udvikling i bestande, tilgang til bestande, fangst/høst af fisk og skaldyr til konsum og levende eksport samt reduktion i bestande., Indhold, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr består af et fysisk regnskab for fritlevende fisk og skaldyr, samt et fysisk og økonomisk regnskab for fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr, indgår som et modul i Grønt Nationalregnskab for Danmark. Ved tilføjelse af en værdisættelse af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt Grønt BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik udarbejder Ressourceregnskab for fisk og skaldyr på baggrund af data om fiskekvoter og fangster indsamlet af Fiskeristyrelsen, oplysninger om bestande af fisk udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES) og oplysninger om dam- og havbrug indsamlet af Fiskeristyrelsen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for akvatiske ressourcer, forurening, samspil mellem miljø og økonomi, og bæredygtig udvikling. Ressourceregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for fritlevende fisk og skaldyr dækker ca. 90 pct. af den danske beholdning, beregnet ud fra fangst i 2021. Den manglende dækning kan forklares ved mangelfulde oplysninger om mindre vigtige bestande. Ressourceregnskabet for akvakultur vurderes at være 100 pct. dækkende, idet det er lovpligtigt for de enkelte anlæg at rapportere den årlige udvikling til Fiskeristyrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet offentliggøres 12 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode fra 2010 og frem. FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt, og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes ressourceregnskaber, når de også er lavet efter denne standard. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regnskaber for naturressourcer, . Se mere på emnesiden om , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-fisk-og-skaldyr

Statistikdokumentation

Husstande med elbil bruger dobbelt så meget el som husstande med benzin- og dieselbiler

En husstands elforbrug er næsten dobbelt så højt, hvis den har en elbil ift. husstande, som benytter en benzin- eller dieselbil. Har husstanden elvarme eller en varmepumpe, er husstandens elforbrug tre gange så højt, som hvis den har fjernvarme. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der gør brug af nye tal for husstandenes elforbrug fra 2021 til 2024., 11. september 2025 kl. 8:00 ,  , I 2024 havde husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil holdende i indkørslen, et medianforbrug, der var 1,9 gange højere, end hvis der holdt en benzin- eller dieselbil i indkørslen. Medianforbruget for husstande med elopvarmning (altovervejende varmepumper og elradiatorer) var 3,1 gange højere end for husstande med fjernvarme i 2024., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvordan elforbruget pr. person varierer mellem en række forskellige typer af husstande ud fra bl.a. husstandsindkomst, bilrådighed, boligens alder, areal og opvarmningsforhold. , ”Analysen viser, at medianforbruget varierer betydeligt mellem forskellige typer af husstande. Hvis man har en elbil og bor i enfamiliehus, trækker det dobbelt så meget på elmåleren, som hvis man har en bil på fossilt brændstof. Derudover kan vi se, at der er store sæsonudsving i husstandenes elforbrug. Især husstande med elopvarmning har, måske ikke så overraskende, et markant højere forbrug i vinterhalvåret,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen af husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil, var størst i kommunerne i og omkring København og Aarhus, fx i Frederiksberg Kommune med 39,2 pct. og Gentofte Kommune med 37,7 pct. Andelen af husstande med elbaseret boligopvarmning var højest i Lejre Kommune med 41,8 pct., og derefter følger Samsø Kommune og Stevns Kommune hhv. med 41,7 pct. og 39,1 pct. , Udgifter til el udgør 2,2 pct. af det samlede forbrug , En gennemsnitlig husstand havde i 2023 udgifter til el, der svarede til 2,2 pct. af husstandens samlede forbrug. 3,6 pct. af de samlede udgifter gik til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, og 1,8 pct. gik til benzin og diesel. Det svarede til 9.000 kr. til el, 14.500 kr. til fjernvarme mv. og 7.300 kr. til benzin og diesel i 2023., Om analysen, Analysen tager udgangspunkt i elmålerdata fra Energinet, som siden 2021 har indeholdt præcise og detaljerede målinger for alle husstande i Danmark. Målingerne kan sammen med Danmarks Statistiks øvrige data give ny viden om fx, hvilke hustande der bruger hvor meget strøm, og hvornår det sker. , Du kan finde hele analysen om husstandenes elforbrug her: , www.dst.dk/analyser/56579,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-09-11-husstande-med-elbil-bruger-dobbelt-saa-meget-el

Pressemeddelelse

Hver anden, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, har været i kontakt med psykiatrien

I 2022 begyndte 7.900 voksne personer, der blev visiteret af kommunerne, i stofmisbrugsbehandling. Af dem var 47 pct. i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i perioden 2020-2022, mens det gjaldt fire pct. af befolkningen generelt. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på personer, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 ift. familieforhold, kriminalitet og kontakt med psykiatrien., 23. november 2023 kl. 8:00 ,  , 47 pct. af de 7.900 voksne personer, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022, var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i årene 2020-2022. For resten af den voksne befolkning var det fire pct. Samlet set var det i høj grad unge mænd, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022. 75 pct. af de 7.900 voksne, som startede i kommunal stofmisbrugsbehandling i 2022, var mænd. 49 pct. af de voksne mænd med iværksat stofmisbrugsbehandling var mellem 18 og 29 år., ”Personer, der starter i stofmisbrugsbehandling, er ofte unge, enlige mænd under 30 år, og de er i højere grad end resten af befolkningen i kontakt med psykiatrien, har i højere grad domme for kriminalitet og er i højere grad ofre for anmeldt vold,” siger Benedikte Beckman Nygaard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik. , 36 pct. af personerne, der startede i stofmisbrugsbehandling, og som også var i kontakt med psykiatrien, fik stillet mindst én psykiatrisk diagnose i relation til misbrug. , Hver femte med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 fik en dom i samme år, I 2022 fik 21 pct. af personerne, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling, en fængselsstraf eller bøde for kriminalitet. Blandt mænd mellem 18 og 29 år med iværksat behandling var det 25 pct., mens det gjaldt seks pct. af mændene i samme aldersgruppe i den øvrige befolkning. , ”Der er en markant overvægt af både mænd og kvinder med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022, som fik en straf for kriminalitet samme år. Målt på straffen ser det også ud til, at disse personer begår alvorligere kriminalitet, da en højere andel fx fik ubetingede fængselsstraffe end dømte i resten af befolkningen,” siger Benedikte Beckman Nygaard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik og tilføjer: , ”Både mænd og kvinder, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022, var oftere ofre for vold anmeldt til politiet. Fx gjaldt det for seks pct. af kvinderne i 2022 mod kun 0,3 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen.”, Det er første gang, at alle 98 kommuner er med i opgørelsen, og du kan læse hele analysen om personer med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 her: , www.dst.dk/analyser/52738,   ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-11-23-stofmisbrugsbehandling-2022

Pressemeddelelse