Søgeresultat

It-sektoren bider sig fast i Norden

18. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , It-sektoren har stor økonomisk betydning i de fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I 1999 var der i alt 498.000 ansatte i denne sektor i de fem lande, hvilket svarer til 9 pct. af alle ansatte i den private sektor i Norden. Hver tiende af de ansatte i den private sektor i Sverige er ansat i it-sektoren. Sektoren er dermed størst i Sverige, og derefter følger Finland, Danmark, Norge og Island. Det viser undersøgelsen , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , It-sektoren vokser desuden forholdsvis hurtigt i de fem lande, idet it-sektorens andel af de privat ansatte er vokset fra 7 pct. i 1994 til næsten 9 pct. i 1999 - dermed er antallet af ansatte vokset mere i it-sektoren end i den private sektor i alt. , I it-sektoren havde servicesektoren den største andel af ansatte i 1999 - i alt 352.300 i alle fem nordiske lande. Servicesektoren dækker over engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed, og specielt i Danmark og Sverige spiller den en betydelig rolle. I de to lande var 12-14 pct. af alle ansatte i servicesektoren ansat inden for it-service i 1999. It-industrien havde 145.750 ansatte i 1999 i de fem lande og spiller specielt en rolle i Finland og Sverige. I de to lande er 10 pct. af de ansatte i industrien ansat inden for it, mens it kun udgør 5 pct. af industrien i Danmark. , Den totale omsætning i it-servicesektoren i de fem lande var ca. 91 mia. ECU i 1999, hvilket svarer til 12-14 pct. af den totale omsætning i servicesektoren i de nordiske lande. For it-industrien var omsætningen cirka 44 mia. ECU -i Finland og Sverige stod it-industrien for 20 og 15 pct. af den samlede omsætning i industrien i 1999. , Eksporten af it-varer var størst i Finland i 2000 , hvor den udgjorde 25 pct. af den samlede eksport, fulgt af Sverige (20 pct.) og Danmark (10 pct.). Den danske eksport af it-varer var i alt på 38,8 mia. kr. i 2000. , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, koster 125 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 39 17 31 13 eller send en e-post til , hej@dst.dk, . , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, er gratis tilgængelig på , www.dst.dk/ict, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-12-2001-it_bidder

Pressemeddelelse

200 virksomheder bag halvdelen af eksporten

2. september 2014 kl. 9:00 ,  , Mere end halvdelen af Danmarks eksport af varer kommer fra færre end 200 store virksomheder inden for industri og engroshandel. De store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for 54 pct. af eksporten i 2012, selv om de kun udgjorde 2 pct. af eksportvirksomhederne. I 2005 stod de for 50 pct. af eksporten. , I den periode er de store virksomheders eksport til BRIK-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, steget 160 pct., mens de små og mellemstore virksomheder har haft en stigning på lidt over 90 pct.  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2014, , der udkommer i dag. Temaartiklen belyser globaliseringen af danske virksomheder de seneste ti år. Tiårsoversigten giver et unikt overblik over udviklingen i det danske samfund i samme periode. , Med afsæt i Statistisk Tiårsoversigt beskriver også , netmagasinet Bag Tallene, i dag den overordnede udvikling i den danske eksport af varer de seneste ti år. Hvem eksporterer vi til, og hvad er det, vi eksporterer? Hvordan har billedet ændret sig på ti år? I artiklen er desuden en kort video, hvor økonom Rasmus Jørgensen fra Københavns Universitet kommenterer udviklingen. Artikel og video kan frit benyttes af medierne. , I Statistisk Tiårsoversigt kan du bl.a. også læse, at: , • De private grundskoler har fået 38 pct. flere elever på de ældste klassetrin 8.-10. klasse på ti år, mens de offentlige kun har fået 6 pct. flere i klassen. 22 pct. flere valgte en efterskole. , • Både par og enlige med børn har haft større stigninger i deres disponible indkomst på ti år end enlige uden børn. Par med børn havde den største stigning på 53 pct. fra 2002-2012. , • Danskerne besøgte i gennemsnit deres praktiserende læge 7,2 gange i 2013. Det er 13 pct. oftere end for ti år siden. Tandlægen besøger vi til gengæld sjældnere end i 2003. , • Både blandt mænd og kvinder gennemfører langt flere en videregående uddannelse end for ti år siden. Nu gælder det hver anden kvinde og hver tredje mand på 35 år. , Du kan læse mere om Statistisk Tiårsoversigt på , dst.dk/tiaar, , hvor der er overblik og , infografikker, over udvalgte udviklinger de seneste ti år – også til fri afbenyttelse. , For yderligere information om Statistisk Tiårsoversigt kontakt venligst redaktør Marianne Mackie på , mma@dst.dk, eller 39 17 31 69. Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-02-statistisktiaarsoversigt2014

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Bogsalg

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Törnfelt , 21 63 60 20 , cht@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogsalg 2024 , Tidligere versioner, Bogsalg 2023, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Genreopdeling ved hjælp af Themakoder (pdf), Formålet med statistikken Bogsalg er at belyse udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem., Indhold, Bogsalg er en kvartalvis opgørelse af styksalget af fysiske bøger, e-bøger og lydbøger fra fysiske bogforhandlere (inkl. de største supermarkedskæder) og websalg. Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet. Statistikken opgøres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Datakilder og dækning er fortsat under udvikling, og derfor er tallene foreløbige. Fremtidige revideringer kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles via månedlige overførsler af transaktionsdata om styksalg af bøger fra SAXO.com A/S, Indeks Retail (Bog & Idé), Gucca og for de store supermarkedskæder (COOP, Salling og Dagrofa)., Transaktionsdata beriges med information fra DBK, som administrerer Bogportalen og Publizon, således at bøgerne kan klassificeres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Såfremt disse oplysninger ikke findes for enkelte udgivelser søges disse udfyldt manuelt ved hjælp af forskellige antagelser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Kulturministeriet og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser på litteraturområdet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hovedparten af styksalget af bøger i Danmark, købt fra ny. Metadatadækningen vurderes tilfredsstillende for danske udgivelser, dog er dækningen lavere for udenlandske udgivelser. Dækningen er også lavere for bøger/bogprodukter, hvor formålet ikke er læsning, fx malebøger, pegebøger og lignende aktivitetsbøger, kalligrafi, bøger med musiknoder, sangbøger og bøger med Sudoku. ISBN-fejl kan forekomme, men vurderes ikke at være et generelt problem. , Tallene er foreløbige og fremtidige revisioner kan derfor forekomme i takt med udvidelse af bogsalgsdata og kvalitetsforbedringer af metadata., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene er foreløbige, og fremtidige revisioner kan forekomme. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo november. Statistikken er ny, hvorfor statistikkens punktlighed endnu ikke kan beskrives. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med andre udgivne statistikker om bogsalg. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogsalgsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Bogsalg under emnet , Litteratur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogsalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2025 , Tidligere versioner, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2024, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2023, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2022, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2021, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2020, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr opgør udviklingen i den danske bestand af fritlevende fisk og skaldyr samt bestand af fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskaberne belyser udvikling i bestande, tilgang til bestande, fangst/høst af fisk og skaldyr til konsum og levende eksport samt reduktion i bestande., Indhold, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr består af et fysisk regnskab for fritlevende fisk og skaldyr, samt et fysisk og økonomisk regnskab for fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr, indgår som et modul i Grønt Nationalregnskab for Danmark. Ved tilføjelse af en værdisættelse af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt Grønt BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik udarbejder Ressourceregnskab for fisk og skaldyr på baggrund af data om fiskekvoter og fangster indsamlet af Fiskeristyrelsen, oplysninger om bestande af fisk udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES) og oplysninger om dam- og havbrug indsamlet af Fiskeristyrelsen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for akvatiske ressourcer, forurening, samspil mellem miljø og økonomi, og bæredygtig udvikling. Ressourceregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for fritlevende fisk og skaldyr dækker ca. 90 pct. af den danske beholdning, beregnet ud fra fangst i 2021. Den manglende dækning kan forklares ved mangelfulde oplysninger om mindre vigtige bestande. Ressourceregnskabet for akvakultur vurderes at være 100 pct. dækkende, idet det er lovpligtigt for de enkelte anlæg at rapportere den årlige udvikling til Fiskeristyrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet offentliggøres 12 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode fra 2010 og frem. FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt, og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes ressourceregnskaber, når de også er lavet efter denne standard. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regnskaber for naturressourcer, . Se mere på emnesiden om , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-fisk-og-skaldyr

Statistikdokumentation

Bilstøtte

Indberetning:, Start indberetning, Vejledning til upload af regneark (Type 2)., Bemærk:, Hjælp til NemLog-in se ”Vejledninger” længere nede på siden., Skema til upload - Bilstøtte 2025 (xlsx), Skema til upload - Bilstøtte 2026 (xlsx), (Kun for Excel 2010 eller senere. Hvis der er behov for Excel før 2010 skal statistikkontoret kontaktes.), Indberetningsfrist, Indberetninger for året 2025 skal færdiggøres senest , 15. januar 2026, . , Indberetninger for året 2026 skal færdiggøres senest , 15. januar 2027, . , Vigtige datoer:, Tidslinje 2026 Bilstøtte - Til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Supplerende oplysninger, Social- og Boligministeriet om støtte til handicapbil, Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Kontakt, Kontakt, bilstoette@dst.dk, eller ring direkte på 20 16 01 71, Om statistikken, Formål og anvendelse, Personer med et varigt handicap kan få støtte af kommunen til at købe en bil, hvis en række betingelser opfyldes. Statistikken giver et overblik over sager om støtte til køb af handicapbil, som behandlet i kommunerne efter servicelovens § 114. Desuden kan autoriserede forskningsinstitutioner tilkøbe adgang til registret , HANDICB, til konkrete forsknings-, udrednings- og analyseopgaver. Læs mere vedr. , forskningsservice., Emneside: Handicapområdet, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere søger om støtte til handicapbil, 27. august 2025 , I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020., Tabeller i Statistikbanken om 'Handicapområdet'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/bilstoette

Statistikdokumentation: Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2026 , Tidligere versioner, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2025, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2024, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2023, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2022, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2021, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2020, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2019, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2018, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2017, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner redegør for den økonomiske situation i kommuner og regioner. Statistikken viser, hvordan kommuner og regioners midler er blevet brugt, hvordan de er budgetteret samt en status på den økonomiske situation. Tabellerne går tilbage til 2007, hvor den seneste kommunalreform trådte i kraft. , Indhold, Statistikken indeholder kommuner og regioners budgetter og endelige årsregnskaber samt deres balancer. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver leveret årligt fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer. Der foretages omfattende fejlsøgning for at sikre konsistens med kontoplanen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner benyttes overordnet i tre henseender: For det første som kilde til statistikproduktion, primært nationalregnskabet for offentlig forvaltning og service. For det andet til offentlige planlægningsformål, som fx de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL og Danske Regioner. For det tredje af brugere med interesse for det kommunale og regionale område eller for delområder som indgår i regnskaberne og budgetterne. Det kan fx være forskere, analytikere eller deltagere i den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkerne har stor præcision, da kommunerne og regionerne indberetter alle oplysningerne og der ikke foretages beregninger af værdier. Der foretages tilmed kun i særlige tilfælde revisioner af offentliggjorte tal. Tallene skal dog anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af budgetter og regnskaber kan variere både på tværs af kommuner/regioner samt over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Budgetter offentliggøres i midten af januar, endelige regnskaber og balancer offentliggøres i den sidste halvdel af april. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden hæmmes af, at opgørelsesmetoderne af budgetter og regnskaber kan variere både på tværs af kommuner/regioner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kontoplanerne. Derudover er der et markant databrud i 2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kommuner og regioners budgetter og regnskaber udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnerne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, . Se også emnesiderne for henholdsvis , kommunerne, og , regionerne, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-og-aarsregnskaber-for-kommuner-og-regioner

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for primære erhverv

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2022, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2021, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2020, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2019, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2018, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2017, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2016, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2015, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2014, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2012, Formålet med regnskabsstatistikken for primære erhverv er at udarbejde en statistik, som er sammenlignelig med regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover er formålet at belyse økonomien i de primære erhverv, og dette kan danne grundlag for driftsøkonomiske analyser og erhvervspolitiske beslutninger. Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Der findes data for 2008 og frem., Indhold, Statistikken belyser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer på sektorniveau. Statistikgrundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, køb, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Denne version af statistikken er en viderebearbejdning af de oplysninger, der ligger til grund for regnskabsstatistikkerne for jordbrug, fiskeri og akvakultur., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Behandlingen af data foregår hovedsageligt i udarbejdelsen af de tre bagvedliggende statistikker, regnskabsstatistikker for jordbrug, fiskeri og akvakultur, hvor data gennemgår en finmasket test på virksomheds niveau. Data opregnes til sektorniveau i hver branche ud fra gennemsnittet i hver branche og populationen. I forbindelse med dannelsen af data til statistikken filtreres virksomheder med under ½ årsværk fra. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i den henseende, at den muliggør en sammenligning af de primære erhverv med andre brancher i Danmark. , Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af sektorregnskabet for landbrug (BFI-opgørelsen/ Economic Accounts of Agriculture) og nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De statistikker denne statistik bygger på er baseret på stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Stikprøverne har en høj dækning af landbrugsjorden, dyreholdet og omsætningen inden for fiskeri og akvakultur., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Denne statistik udkommer én gang om året med høj punktlighed. Omkring 1. april ( år t+2)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Hovedformålet med regnskabsstatistikken for de primære erhverv er, at regnskabsresultaterne for de primære erhverv er sammenlignelige med resultaterne for byerhvervene. , Internationalt set afleveres data for jordbrugsregnskaberne til EU's informationsnet for Landøkonomisk Bogføring (FADN), mens fiskeri- og akvakulturregnskaberne afleveres til Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (DG Mare), som sammenligner resultaterne med andre EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Der udgives ikke en Nyt fra Danmarks Statistik eller andre publikationer til Regnskabsstatistik for primære erhverv. Data er tilgængelige i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-primaere-erhverv

Statistikdokumentation

Kapitalpension og pensionsafkast gav højere skatteindtægter i 2014

29. september 2015 kl. 9:00 ,  , Den danske stat fik i 2014 et skatteprovenu på 980 mia. kr., hvilket er en stigning på 8,6 pct. ift. året før. Stigningen skyldes i høj grad øgede indtægter fra kapitalpensionsafgiften og pensionsafkastskatten. Omlægningen af kapitalpensionsafgiften indbragte flere penge i statskassen, fordi kapitalpensionen nu beskattes ved indbetaling frem for ved udbetaling. I forbindelse med omlægningen blev der endvidere givet skatterabat ved at fremskynde skattebetalingen på hidtidige indbetalinger. Pensionsafkastskatterne steg, fordi stigende aktiekurser gav større pensionsafkast, så de gik fra et meget lavt niveau i 2013 til et højt niveau i 2014., Det viser publikationen , Skatter og afgifter 2015, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., I 2014 udgjorde skatter og afgifter 87 pct. af de samlede indtægter til stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde. Skatteindtægterne er den vigtigste kilde til finansiering af de offentlige udgifter, og der er derfor en tæt sammenhæng mellem det samlede skatteprovenu og niveauet for de offentlige udgifter og overskuddet på de offentlige finanser., Større indtægter fra både person- og selskabsbeskatning fra 2012-13, Med en stigning på 12,9 mia. kr. indbragte personskatterne 446,2 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes tre forskellige forhold. Der var flere mennesker, der betalte personskat. Indkomsten steg generelt, så der var mere at betale af, og endelig steg skattesatserne fra 2012 til 2013., Også selskabsskatterne bidrog med flere penge til statskassen, fordi erhvervslivet tjente flere penge. Selskabsskatterne steg fra 48,7 mia. kr. i 2012 til 51,3 mia. kr. i 2013., Skattetrykket stadig i top internationalt, Med et skattetryk på 48,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig og Belgien inden vores skandinaviske naboer Finland og Sverige. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Danskerne betalte i gennemsnit 163.700 kr. i skat i 2013., Publikationen kan hentes gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-09-29-kapitalpension-og-pensionsafkast-gav-hoejere-skatteindtaegter-i-2014

Pressemeddelelse

Læger og lærere på senere og længere pension

Selv om læger og lærere går senere på pension end en række faglærte grupper såvel som personer uden anden uddannelse end grundskolen, kan de se frem til et længere otium. De faglærte, som her blandt andet omfatter murere og social- og sundhedshjælpere, har både en større dødelighed i løbet af deres arbejdstid og en gennemsnitligt kortere pensionisttilværelse. Politisk er der fastsat et mål om, at danskerne skal have 14,5 år på folkepension, og langt de fleste grupper kan i gennemsnit forvente dette. Blandt de undersøgte grupper falder kun grundskoleuddannede mænd under denne grænse. På tværs af fag har kvinderne udsigt til et længere otium., 17. august 2017 kl. 9:00 ,  , Der er altså ikke kun sammenhæng mellem din uddannelse og dit arbejdsliv. Sammenhængen gælder også både din sandsynlighed for at overleve, indtil du skal på pension, og længden af dit otium. Forskellene mellem faggrupper kan du læse mere om i temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2017, , som udkommer i dag., Bogen giver et bredt indblik i udviklingen det seneste tiår. Den viser blandt andet, at:, Folkekirkens popularitet er faldet. I 2016 meldte tæt på 25.000 sig ud, og det er næsten tre gange så mange som i 2007. Samtidig kom der 17 pct. færre nye medlemmer til., Efterskoler vinder frem som alternativ til grundskolens ældste klasser. I 2016 gik 28.296 elever i 8.-10. klasse på efterskole, og det er 24 pct. flere end i 2006. Det skal holdes op imod, at der i 2016 kun var 2 pct. flere elever end i 2006 på de ældste klassetrin i alt., For hver 100 kr. vi havde i 2015 lagde vi 28 kr. i sparebøssen inkl. til pension, og det er mere end dobbelt så meget som i 2005, hvor kun 13 kr. gik til opsparing., Flere sikrer sig mod arbejdsløshed i forlængelse af den økonomiske krise. I 2016 var 81 pct. af arbejdsstyrken medlemmer af en A-kasse mod 75 pct. i 2006. Flere kvinder (85 pct.) end mænd (77 pct.) vælger den ekstra sikkerhed., Smart-tv’ets popularitet er fordoblet på bare fire år.  I 2017 pryder apparatet 53 pct. af de danske hjem., Samlet sælger danske butikker økologiske fødevarer for næsten tre gange mere end for ti år siden. Fx er detailomsætningen af frugt mere end femdoblet og grøntsager mere end firedoblet siden 2006. , Læs mere om Statistisk Tiårsoversigt 2017 eller køb den på , dst.dk/tiaar, til 225 kr. for både trykt og digital version eller 150 kr. for den digitale version. I den digitale version er der links til regneark med tallene bag grafik og tabeller. For yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, . Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-08-17-laeger-og-laerere-paa-senere-og-laengere-pension

Pressemeddelelse

91 pct. af befolkningen er færdigvaccineret mod COVID-19

Ni ud af ti borgere på 18 år eller derover er færdigvaccineret mod COVID-19 pr. 1. januar 2023. Men vaccinetilslutning varierer på tværs af kommune, alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse og herkomst, viser ny analyse fra Danmarks Statistik. , 9. marts 2023 kl. 8:00 ,  , Har man en lang uddannelse på cv’et, adresse i Allerød og er oppe i årene, ja så er oddsene for, at man er færdigvaccineret mod COVID-19 højere end ellers. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, om hvem der blev vaccineret mod COVID-19. , Samlet har 91 pct. af befolkningen på mindst 18 år takket ja til COVID-19-vaccinen. Blandt personer over 60 år er over 97 pct. vaccineret, mens det gælder for 84 pct. af de 18-39-årige. , Fordelt efter, hvor folk bor, er flest vaccineret i Allerød og Skanderborg kommuner, hvor 95 pct. har taget imod to COVID-19-vacciner. I Ishøj kommune er vaccinationsgraden med 81 pct. lavest. Derefter følger Brøndby Kommune med 83 pct., og Albertslund og Høje-Taastrup med hhv. 85 pct. hver., ”Analysen viser, at personer med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i mindre grad er vaccineret end andre uddannelsesgrupper. Det samme gør sig gældende for indvandrere,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Analysen bygger på data fra Det Danske Vaccinationsregister, som nu er tilgængelig for forskere via Danmarks Statistik forskningsservice. , Under halvdelen af 5-11-årige er vaccineret, 40 pct. af 5-11-årige børn er vaccineret. Hvis vi zoomer mere ind på alderen, så finder man flest vaccinerede blandt 11-årige med 57 pct. Den laveste andel er blandt 5-årige med 22 pct. Her er vaccinationsgraden igen lavest i Ishøj samt Brøndby kommuner med 20 pct. og højest i Samsø Kommune med 53 pct. , Vaccinetilslutningen er lavere blandt børn, hvor forældrene har grundskole som højest fuldførte uddannelse og hos dem med mødre under 30 år., Børn blev tilbudt vaccinen som den sidste målgruppe fra november 2021 til februar 2022., Personer, der har fået to vaccinestik eller et stik med vaccinen fra Johnson & Johnson, betragtes som færdigvaccinerede. Data dækker vaccinerede i Danmark og personer, som har registreret deres vaccine i udlandet i Det Danske Vaccinationsregister., Se mere i analysen: Hvem er vaccineret mod COVID-19 - , www.dst.dk/analyser/50879, ., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Magnus Nørtoft på , mnt@dst.dk, og tlf. 39 17 34 66.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-09-91-pct-af-befolkningen-er-faerdigvaccineret-mod-covid-19

Pressemeddelelse