Søgeresultat

ATPBLB

Navn, ATPBLB , Beskrivende navn, ATP-beløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-beløb, som det er indberettet på oplysningssedlen , Detaljeret beskrivelse, ATP-beløbet på oplysningssedlen bruges i statistikkerne til at beregne antal fuldtidsbeskæftigede. ATP-ordningen er ændret løbende i perioden. Der er databrud i forhold til, at maksimum-beløbene ændres over tid, men det giver ikke brud i statistikkens fuldtidsbeskæftigelse, som er beregnet på grundlag af indbetaling til ATP., Fra 1980 til 1987 er der kun én sats. Fuld ATP (max.) for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er kr. 432 i årene 1980-1981 og kr. 1166 i årene 1982-1987. Herefter indføres to forskellige satser, så ATPBLB efterfølgende indeholder beløbet på høj sats, mens ATPTJBLB (ATP-beløb lav sats) indeholder beløbet på lav sats. Fuld ATP høj sats er således kr. 1749 i årene 1988-1989 og kr. 2332 i årene 1990-1995., Fra og med 1996 indføres en tredie sats og tolkningen af ATPBLB skal herefter ske ud fra indholdet i variablen ATPSATS (ATP-sats). Samtidig forsvinder variablen ATPTJBLB)., Variablen ATPSATS angiver en ud af tre mulige ATP-satser. Fuld ATP 1996-2005 for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er for de forskellige satser:, Sats A: kr. 2682, Sats B: kr. 1166, Sats C: kr. 1516, Se i øvrigt under Statistik Område Beskæftigelse en generel beskrivelse af sammenhængen over tid mellem variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ATPBLB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/atpblb

Ledighed & beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører IDA-ansættelser" indeholder en variabel (ARBLED) fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører ledighed og beskæftigelse. , Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ARBLED, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

Personers tilknytning til arbejdsmarkedet set over hele året (AKM)

Beskrivelse, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) er en model, som på baggrund af en række oplysninger om personlig indkomst, uddannelsesoplysninger, arbejdsstedsbranche, a-kasseoplysninger og indberetninger fra private virksomheder, tildeler beskæftigede personer en hovedaktivitetsstatus (BESKST), socioøkonomisk status (SOCIO) og en arbejdsfunktion for erhvervsaktive (DISCO). Bemærk at AKM i modsætning til RAS er en årsopgørelse. Koderne sættes med udgangspunkt i personens primære indkomstkilde i året. , Samtidig med revisionen af personindkomstregisteret er der foretaget revision af arbejdsklassifikationsmodulet. De væsentligste ændringer er, at en studerende, som også har lønarbejde, skal arbejde mindst 950 timer i året for at blive klassificeret som lønmodtager. Endvidere klassificeres en person som selvstændig, hvis overskud af selvstændig virksomhed tillagt kapitalindkomster i virksomheden og fratrukket virksomhedens renteudgifter er hovedindkomsten. , I den tidligere SOCIO-klassifikation anvendtes overskud af selvstændig virksomhed før kapitalindkomster og renteudgifter. Hovedfagsklassifikationen (DISCO-kode) og branchekode for væsentligste erhvervsaktivitet er baseret på den reviderede socioøkonomiske klassifikation. De nye variable er ført tilbage til begyndelsen af 1990'erne. I forbindelse med revisionen ophører de variable der er blevet erstattet af de nye opgørelser. Det sker fra og med 2014., Bilag, Indkomster - introduktion, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Population i personindkomsterne, Fra nace til DST77.htm, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatur, Revision af indkomststatistikken_v1, Indkomster - introduktion_2013-begreber, Variable, BESKST, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM), BESKST02, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM), BESKST13, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM), BRANCHE_77, Dansk branchekode 1977 til 1993 (AKM), DISCO_ALLE_INDK_13, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 2010 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK_13, Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året- fra 2010 (AKM), DISCOALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCOTYP, Kilde til lønmodtager DISCO-koden (AKM), NACE, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1992 til 2007 (AKM), NACE_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1993 til 2007 (AKM), NACE_DB07, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2008-2013 (AKM), NACE_DB07_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2007(AKM), NYSTGR, Stillingsgruppering 1980 til 1995 (AKM), SOCIO, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM), SOCIO02, Socioøkonomisk klassifikation fra 2002 (AKM), SOCIO13, Socioøkonomisk klassifikation version 2013 (AKM)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-

Firmaernes køb og salg

Beskrivelse, Beskrivelse af data om Firmaernes køb og salg, Variablene i Firmaernes køb og salg (FIKS) er dannet ud fra oplysninger fra momsangivelsen. Det betyder, at alle momspligtige virksomheder er med i statistikken. , Data er indsamlet for at opfylde administrative regler om indberetning af den moms, der skal betales. Fordi data er indberettet til administrative og ikke til statistiske formål, er data blevet bearbejdet, så data kan anvendes til statistiske formål. Derfor kan der være en difference mellem den salgsmoms, firmaet har indberettet på momsangivelsen, og den beregnede værdi af indenlandsk salg, der findes i FIKS. Endvidere vil data være et resultat af skattemyndighedens praksis fx ved behandlingen af forsinkede eller manglende momsindberetninger. , Hvis man skal arbejde med variable fra FIKS, kan man med fordel se på momsangivelsen , da variablene er hentet fra de felter og rubrikker, der findes der. På emnesiden for FIKS på www.dst.dk findes momsangivelsen og hjælpetekster til momsangivelsen. , Man skal være opmærksom på, at data fra FIKS er omregnet til månedlige informationer - uanset om virksomheder indberetter halvårligt, kvartalsvist eller månedsvist. Langt størstedelen af de løbende indberetninger vedrører den seneste referenceperiode. Der kan forekomme efterreguleringer, som vedrører tidligere referenceperioder. , Momsreglerne har betydning for de data, der findes i FIKS. Når lovgrundlaget for indbetaling af moms ændres, kan det have betydning for statistikken. Et eksempel er regelændringen om udvidet brug af omvendt betalingspligt fra 2009. En simpel forklaring på omvendt betalingspligt er, at sælger af en momspligtig ydelse udsteder en faktura uden moms. I stedet indberetter køber salgsmomsen af købet, men kan - hvis sælger er momsregistreret - trække beløbet fra som indgående moms. Dermed bliver handelen momsneutral for køber. , Hos SKAT er momspligtige firmaer registreret med et SE-nummer. For at kunne kombinere oplysninger fra SE-numrene med andre firmaoplysninger omregnes SE-numrene til CVR-numre. For langt de fleste firmaer er der sammenfald mellem SE-nummer og CVR-nummer. Der er dog tilfælde, hvor det ikke gælder. Et eksempel er fællesafregnende enheder, hvor et SE-nummer afregner moms for flere CVR-numre, som tilmed kan ligge i forskellige brancher. Et andet eksempel på SE-numre, der behandles særskilt, er eksportenheder. Eksporten fra eksportenheden trækkes fra firmaets indenlandske salg, da det indenlandske salg til eksportenhederne registreres dobbelt., Man skal være opmærksom på, at de enkelte CVR-numre kan ændre branche over tid. Hvis en branchegruppe har en markant udvikling, kan det skyldes, at en større virksomhed har skiftet branche., Beregningerne tager udgangspunkt i en standardmomssats på 25 pct. , Variable, EKSPORT_3LANDE, Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU, EKSPORT_EU_VARER, Værdien af varesalg til andre EU-lande, EKSPORT_EU_YDELSER, Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande, EKSPORTENHED_CVR, Eksportenhed_CVR, FAELLES_FORDELT_JN, FAELLES FORDELT JN, IMPORT_VARER, Værdien af varekøb i udlandet, IMPORT_YDELSER, Værdien af ydelseskøb i udlandet, IMPUTERET_ANDEL_GRP, Imputeret andel gruppe, INDENLANDSK_KOB, Værdien af indenlandsk køb, INDENLANDSK_SALG, Værdien af indenlandsk salg, OMREGNET_STATUS_CVR, Omregnet status cvr

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg

FAMANDENPENSION

Navn, FAMANDENPENSION , Beskrivende navn, Andre pensionsudbetalinger til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-12-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede andre pensionsordninger, FAMANDENPENSION er baseret på QANDPENS i Personindkomster., Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter, skattepligtig pension fra udlandet og arbejdsmarkedsbidragspligtig pension fra tidligere arbejdsgiver., FAMANDENPENSION indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN i Personindkomster variablen er ikke dannet for familier), - Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN i Personindkomster sammen med hævede kapitalpensioner), - Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, FAMANDENPENSION indgår i variablen FAMPENSIONIALT, Hvor:, FAMPENSIONIALT er alle pensionsindkomster, FAMANDENPENSION er lig med summen af QPENSPRI (i Personindkomster), pension fra udlandet (fra 1998) og pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994) (variablen er ikke dannet for familier) , QPENSPRI: Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter. QPENSPRI udgør hoveddelen af FAMANDENPENSION., Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene FAMRESTINDK., Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK., Udbetalinger fra private pensioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen FAMRESTINDK, Beløbene i variablen QPENSPRI (pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter) er fastlagt i en model, jf. bilag,"opgørelse_af_private_pensioner.doc" i Personindkomster. FAMANDENPENSION er derfor behæftet med nogen usikkerhed., Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. ovenstående bilag., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMANDENPENSION har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famandenpension

IND_INRMARK

Navn, IND_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt el. delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen er uoplyst i 1980 og har et usikkert indhold 1981-1990., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen er uoplyst i 1980 og har et usikkert indhold 1981-1990. , Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet og karakteriserer PNR (hvis IND_INRMARK = 1-5) og SENR (hvis IND_INRMARK = 7-8) nærmere., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at de første 6 cifre i INR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. Vedrører udlændinge., Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første 4 cifre i INR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag., Kode 5 angiver uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 7 angiver, at INR er et SE-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. Der optræder kun én indsættelse i 1992 og én indsættelse i 1994. Må betragtes som fejl, da en virksomhed ikke kan fængsles., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Indsættelser i løbet af tællingsåret, Populationen består af samtlige personer, der er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret., Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-inrmark

FAMARBMABIDRAG

Navn, FAMARBMABIDRAG , Beskrivende navn, Arbejdsmarkedsbidrag mv , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst, Arbejdsmarkedsbidrag fra 1994, og særlig pension fra 1998 ( suspenderet 2004-2008), Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsmarkedsbidragte indførtes i 1994 , og det særlige pensionsbdrag indførtes i 1998 ( første år det midlertidige pensionsbidrag), Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension betales af erhvervsindkomsten ( ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag men før andre fradrag herunder bidrag til privattegnede pensioner) ( pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter indbetaler arbjdsmarkedsbidrag til skat af bidrag fra arbejdsgiveradministrerede ordninger), dog med visse undtagelser for arbejdsmarkedsbidrag:, Det er muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension, hvis man fortsat er socialt sikret i hjemlandet, har midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. som udstationeret, og hvis Danmark har indgået en aftale om social sikring med dette land. Arbejdsgiver vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler. , For yderligere detaljer og andre år se publikationen "Skatten" diverse årgange samt vedlagte dokumenter "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc", samt følgende link:, http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=2, Arbejdsmarkedsbidraget betales med nedenstående procentsatser af bidragsgrundlaget ( erhversindkomst med ovenstående undtagelser):, 1994 5%, 1995 6%, 1996 7%, 1997- 8%, fra 1998 til foreløbig 2003. Særligt pensionsbidrag er lig med 1pct. af bidragsgrundlaget ( som normalt er løn +overskud af selvstændig virksomhed før fradrag). Særligt pensionsbidrag betales af personer mellem 17 år og folkepensionsalderen (64 (66) år) , OBS! der betales også i en række tifælde midlertidig/særlig pension af : A-kasseudbetalinger, kontanthjælp samt syge- og barselsdagpenge , De går uden om Skat direkte til ATP, og er ikke indregnet i ARBBIDMVALM, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMARBMABIDRAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famarbmabidrag

FMMARK

Navn, FMMARK , Beskrivende navn, Forældremarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. , Detaljeret beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person, og som vedrører den 1. januar . FMMARK angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. Dog har personer født før midten af 1900-tallet stort set ingen forældrehenvisningsnumre i CPR. En person uden forældrehenvisningsnumre vil ikke blive klassificeret som boende hos forældrene, selv hvis dette i virkeligheden er tilfældet. , FMMARK svarer til FM_MARK i familieoplysningerne fra 1986 og frem, hvor oplysningen findes for børn i alderen 0-24 år., FMMARK er baseret på forældrehenvisningsnumrene i CPR. Hvis disse mangler bliver FMMARK sat til 6 (bor ikke sammen med forældre). Forældrehenvisningsnumrene er til stede i næsten fuldt omfang for personer født efter ca. 1960, og de mangler i næsten totalt for personer født før 1950. Men de kan både mangle og være til stede for personer i enhver alder., FMMARK er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører hvert år for c-familier (1980-2007)., I perioden 1986 og frem findes en tilsvarende variabel ved navn FM_MARK, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FMMARK - Forældremarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Bor sammen med begge forældrene, 01-01-1980, 2, For børn: Bor hos mor, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med mor., 01-01-1980, 3, For børn: Bor hos enlig mor. For voksneVværdien findes ikke., 01-01-1980, 4, For børn: Bor hos far, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med far., 01-01-1980, 5, For børn: Bor hos enlig far. For voksne: Værdien findes ikke., 01-01-1980, 6, Bor ikke hos forældrene, 01-01-1980

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/fmmark

DEMPAR

Navn, DEMPAR , Beskrivende navn, Optalt demografisk paritet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Barnets placering i søskendeflokken , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver barnets placering i en søskendeflok, dvs. førstefødt, andenfødt osv. Kun levendefødte børn tælles med. Variablen spænder fra ingen levendefødte børn til 20 levendefødte børn., DEMPAR beregnes både for kvinder og mænd., DEMPAR kan beregnes præcist for børn født fra 1960. Hvis en kvinde har fået et barn før 1960, hvor der ikke findes en henvisning mellem mor og barn, vil barnet ikke indgå i beregningen af DEMPAR. Beregningen vil derfor være mest præcis for kvinder født efter 1947, så det første barns fødsel ligger efter 1960. , Kvinder, der har ét barn, tildeles værdien DEMPAR = 01 (0+1), En kvinde, der kun har dødfødt barn eller ingen børn tildeles værdien 00 på DEMPAR., Demografisk paritet omfatter alle levendefødte børn, der er identificeret gennem registrene. Fra og med 1. januar 1973 omfattes samtlige børn født i Danmark samt alle indvandrede børn, som har haft fast bopæl her mindst een 1. januar i perioden 1979-1989., Børn, født før 1. januar 1973 er talt med, hvis de har været til stede på et af statustidspunkterne, dvs. 1. januar i et af årene., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Voksne i Fertilitetsdatabasen, "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre. Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Værdisæt, U131313.TXT_DEMPAR_KODETEKST - Optalt demografisk paritet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Ingen levendefødte børn, 01, Første levf. barn, 02, Andet levf. barn, 03, Tredie levf. barn, 04, Fjerde levf. barn, 05, Femte levf. barn, 06, Sjette levf. barn, 07, Syvende levf. barn, 08, Ottende levf. barn, 09, Niende levf. barn, 10, Tiende levf. barn, 11, Elvte levf. barn, 12, Tolvte levf. barn, 13, Trettende levf. barn, 14, Fjortende levf. barn, 15, Femtende levf. barn, 16, Sekstende levf. barn, 17, Syttende levf. barn, 18, Attende levf. barn, 19, Nittende levf. barn, 20, Tyvende levf. barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/dempar

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct.  , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse  i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct.  , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt.  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene