Søgeresultat

Statistikdokumentation: Frihedsberøvelser

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Frihedsberøvelser 2024 , Tidligere versioner, Frihedsberøvelser 2023, Frihedsberøvelser 2022, Frihedsberøvelser 2021, Frihedsberøvelser 2020, Frihedsberøvelser 2019, Frihedsberøvelser 2018, Frihedsberøvelser 2017, Frihedsberøvelser 2016, Frihedsberøvelser 2015, Formålet med statistikken er at belyse antallet af anholdelser, der er foretaget for overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Frihedsberøvelser blev første gang udarbejdet for 2015., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af anholdelser for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afslutningsmåde og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder og køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om frihedsberøvelser, som Danmarks Statistiks modtager fra Rigspolitiets Centrale Kriminalregister, kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks uddannelsesstatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om frihedsberøvelser fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal frihedsberøvelser, der er påbegyndt/afsluttet i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af frihedsberøvelser må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 5 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 2015 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for frihedsberøvelser i tabellerne , STRAF70, , , STRAF71, , , STRAF72, , , STRAF73, , og , STRAF74, ., Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , Emneside, ., Der er mulighed for at få udført skræddersyede opgaver på de færdige datasæt og gennem Forskerordningen kan forskere få adgang til afidentificerede mikrodata. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/frihedsberoevelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Selskabsskatter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Selskabsskatter 2024 , Tidligere versioner, Selskabsskatter 2023, Selskabsskatter 2022, Selskabsskatter 2021, Selskabsskatter 2020, Selskabsskatter 2018, Selskabsbeskatningen 2016, Selskabsbeskatningen 2013, Selskabsbeskatningen 2012, Formålet med statistikken Selskabsskatter er at belyse udviklingen i selskabers skattepligtige indkomst og skattebetaling. Statistikken dækker fra perioden 1996 og offentliggøres årligt i marts måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af selskabernes skattepligtige indkomst og skattebetaling, som er lavet på baggrund af selskabernes indberetning til Skattestyrelsen. Statistikken indeholder information om antal selskaber, som betaler selskabsskat i Danmark. Opgørelsen fordeles bl.a. på selskabsformer og brancher., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages en gang om året fra Skattestyrelsen. Selskabernes oplysninger sammenkøres, og tjekkes for sammenhæng mellem en selvangivelsesdel, en ligningsdel, en sambeskatningsdel og en underskudsdel. Validering foregår ved at sammenligne niveauet for de samlede selskabsskatter i forhold til sidste år, hvor der bl.a. også tages højde for konjunkturudsving og eventuelle satsændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle skattepligtige selskaber. Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Skattestyrelsen. Selskaberne har stor incitament til at indberette rettidigt, da de ellers skal betale et skattetillæg. Skatten kan dog stige eller falde uforudset, hvilket er umuligt at korrigere for. De uforudsete ændringer opstår bl.a. på grund af fejl i skattepligtig indkomst og lang sagsbehandling. Ændringer til skatteprovenuet henføres tilbage til det relevante år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i marts måned to år efter indkomståret. De endelige selskabsskatter udgives i marts måned tre år efter indkomståret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. Dog har skattesatsen ændret sig gennem tiden. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket kan gøre international sammenligning vanskelig. Statistikken benyttes i udarbejdelsen af den offentlige saldo., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Selskabsskatter, . Se mere på emnesiden [Skatter og afgifter](https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/skatter-og-afgifter, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/selskabsskatter

Statistikdokumentation

Kapitalpension og pensionsafkast gav højere skatteindtægter i 2014

29. september 2015 kl. 9:00 ,  , Den danske stat fik i 2014 et skatteprovenu på 980 mia. kr., hvilket er en stigning på 8,6 pct. ift. året før. Stigningen skyldes i høj grad øgede indtægter fra kapitalpensionsafgiften og pensionsafkastskatten. Omlægningen af kapitalpensionsafgiften indbragte flere penge i statskassen, fordi kapitalpensionen nu beskattes ved indbetaling frem for ved udbetaling. I forbindelse med omlægningen blev der endvidere givet skatterabat ved at fremskynde skattebetalingen på hidtidige indbetalinger. Pensionsafkastskatterne steg, fordi stigende aktiekurser gav større pensionsafkast, så de gik fra et meget lavt niveau i 2013 til et højt niveau i 2014., Det viser publikationen , Skatter og afgifter 2015, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., I 2014 udgjorde skatter og afgifter 87 pct. af de samlede indtægter til stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde. Skatteindtægterne er den vigtigste kilde til finansiering af de offentlige udgifter, og der er derfor en tæt sammenhæng mellem det samlede skatteprovenu og niveauet for de offentlige udgifter og overskuddet på de offentlige finanser., Større indtægter fra både person- og selskabsbeskatning fra 2012-13, Med en stigning på 12,9 mia. kr. indbragte personskatterne 446,2 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes tre forskellige forhold. Der var flere mennesker, der betalte personskat. Indkomsten steg generelt, så der var mere at betale af, og endelig steg skattesatserne fra 2012 til 2013., Også selskabsskatterne bidrog med flere penge til statskassen, fordi erhvervslivet tjente flere penge. Selskabsskatterne steg fra 48,7 mia. kr. i 2012 til 51,3 mia. kr. i 2013., Skattetrykket stadig i top internationalt, Med et skattetryk på 48,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig og Belgien inden vores skandinaviske naboer Finland og Sverige. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Danskerne betalte i gennemsnit 163.700 kr. i skat i 2013., Publikationen kan hentes gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-09-29-kapitalpension-og-pensionsafkast-gav-hoejere-skatteindtaegter-i-2014

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Boligstøtte

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligstøtte 2025 , Tidligere versioner, Boligstøtte 2024, Boligstøtte 2023, Boligstøtte 2022, Boligstøtte 2021, Boligstøtte 2020, Boligstøtte 2019, Boligstøtte 2018, Boligstøtte 2017, Boligstøtte 2016, Boligstøtte 2015, Boligstøtte 2014, Boligstøtte 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Social tryghed i de nordiske lande (pdf), Boligstøtte er et skattefrit tilskud, som tildeles husstande med høje boligudgifter i forhold til husstandsindkomsten. Formålet med boligstøttestatistikken er at belyse antallet af modtagere samt størrelsen af de beløb, som bliver modtaget i støtte. Statistikken anvendes bl.a. i indkomststatistikken og går tilbage til 1967, men er i sin nuværende form sammenlignelig tilbage til 2007., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af boligstøtte opgjort i antallet af husstande, der har modtaget boligstøtte samt de bevilgede beløb. Statistikken er opdelt i boligydelse til folkepensionister og personer, der har fået tilkendt førtidspension før 2003, boligsikring til personer, der har fået tilkendt førtidspension i eller efter 2003, og boligsikring til ikke-pensionerede. Herunder er statistikken aggregeret på kommuner og alder. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres på månedsbasis fra Udbetaling Danmark ved hjælp af en system-til-system-løsning. På årligt basis samles data og sager med invalide CPR-numre eller invalide beløb fjernes. Herefter aggregeres data efter boligstøttetype, kommune og alder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for andre statistikker om privatøkonomi. Statistikken er også relevant i forhold til analyser af kontanthjælpsloftet og fattigdom, da kontanthjælpen reguleres ved at reduceres boligstøtten. Derudover anvendes statistikken som input til lovforberedende arbejde i ministerierne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på administrative registre over boligstøtte, men der kan forekomme fejl og dubletter i registeret. Invalide data og dubletter fjernes (under 0,01 pct.), hvilket kan reducere dækningen minimalt. Det udbetalte beløb er overestimeret i forhold til virkeligheden, da måneder med mindre end en hel måneds boligstøtteberettigelse indgår som en fuld måned i statistikken. Kun endelige tal offentliggøres., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik over boligstøtte i Danmark findes tilbage til 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig siden 1983. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres i Eurostat. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, samtidig med, at tabellerne offentliggøres i Statistikbanken. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Boligstøtte, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligstoette

Statistikdokumentation

Forskermaskinen

Brugere af mikrodataordningerne kan vælge at foretage deres arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskine - det vil sige en server, der kan rumme flere adskilte projekter., Her findes vejledninger til opsætning, login og brug af Danmarks Statistiks forskermaskine:, Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Linux brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Vejledning til skift af password (pdf), Vejledning til reset af password (pdf), Forbindelse til Danmarks Statistiks forskerservere fra udlandet (pdf), Arbejde på Danmarks Statistiks forskerservere (pdf), Adgang til Statistikbanken og Danmarks Statistiks hjemmeside fra forskerservere (pdf), Brugen af SAS formater i Danmarks Statistik, Vejledning til upload af data (pdf), Vejledning til hurtig genskabelse af filer (pdf), Hardware og software på Danmarks Statistiks forskermaskiner (pdf),  , Projekternes diskforbrug, På oversigterne over diskforbrug nedenfor, kan du se, hvor meget plads dit forskningsprojekt har optaget på forskningsserverne de seneste år., Diskforbrug 2025, 1-2. kvartal, Diskforbrug 2024, Diskforbrug 2023, Diskforbrug 2022, Diskforbrug 2021, Diskforbrug 2020, Diskforbrug 2019, Diskforbrug 2018, Diskforbrug 2017, Diskforbrug 2016, Diskforbrug 2015, Diskforbrug 2014, Diskforbrug 2013, Diskforbrug 2012, Diskforbrug 2011, Diskforbrug 2010, AI-værktøj til kodehjælp på forskermaskinen, På forskermaskinen og hostede servere er der udviklet et AI-værktøj til kodehjælp. Formålet med værktøjet er at hjælpe brugere af Danmarks Datavindue med diverse programmeringsopgaver. Værktøjet giver dig mulighed for at prompte en model, som hjælper dig med at skrive i og forstå en lang række programmeringssprog herunder SAS, SPSS, Python, Stata og R, som er de fem sprog, der er understøttet på forskermaskinen., Sådan får du adgang, Login på forskermaskinen:, AI-værktøjet til kodehjælp er placeret på forskermaskinen. Du skal derfor starte med at logge på forskermaskinen via remote.dst.dk., Åben AI-værktøjet:, Klik på ikonet ”AI-code help”, som ligger på skrivebordet., Login på AI-værktøj:, Efter du har åbnet AI-værktøjet, kommer der en side frem, som beder om login-oplysninger. Her skal du bruge din projekt-IDENT (uden @dstfse.local) samt dit Windows password., Så snart du har gjort dette, vil du have adgang til AI-værktøjets hovedside, og du kan nu gå i gang med at prompte. Vær opmærksom på, at selvom værktøjet ligger lokalt på forskermaskinen, , må du ikke indtaste personfølsomme oplysninger eller andet, der kan karakteriseres som fortroligt, . Værktøjet er altså udelukkende tiltænkt kodehjælp., Modellen, som værktøjet er baseret på, er den offentligt tilgængelige qwen2.5-coder, som er produceret af virksomheden Ollama. Ønsker du mere information om modellens funktionalitet, henviser vi til Ollamas hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/forskermaskinen

Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Forskellene i beskæftigelse blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse er blevet mindre fra 2015 til 2024. , 15. december 2025 kl. 8:00 ,  , Siden 2015 har indvandrere fra ikke-vestlige lande oplevet en konstant stigning i beskæftigelsen. Det viser publikationen , ’Indvandrere i Danmark 2025’, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Beskæftigelsesfrekvensen i 2024 var 71 pct. for mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande mod 53 pct. i 2015. For kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande var den henholdsvis 61 pct. i 2024 og 45 pct. i 2015., Beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse var henholdsvis 81 pct. for mænd og 78 pct. for kvinder i 2024 samt 77 pct. for mænd og 73 pct. for kvinder i 2015., ”Andelen af beskæftigede er steget mere for indvandrere fra ikke-vestlige lande end for personer med dansk oprindelse siden 2015. Der har således været en tendens til, at forskellene i beskæftigelsen i de to grupper løbende er blevet mindre, hvis man ser på udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne fra 2015 til 2024,” siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Flere brancher beskæftiger en stor andel af indvandrere, Den branche med den højeste andel mandlige beskæftigede indvandrere i 2024 er hotel- og restaurationsbranchen, hvor over hver tredje mandlige beskæftigede (39 pct.) er indvandrer. Med beskæftigelsesandele for indvandrere på 26 pct. ligger brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri og forskning og udvikling ligeledes højt., Branchen med den højeste andel af kvindelige indvandrere er rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Her er over hver tredje medarbejder (37 pct.) kvindelig indvandrer. En høj andel kvindelige indvandrere findes også i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri (34 pct.), hoteller og restauranter (28 pct.) samt forskning og udvikling (26 pct.)., Omvendt er der en lav andel af beskæftigede indvandrere i branchen offentlig administration, forsvar og politi (mænd 3 pct. og kvinder 5 pct.) samt branchen finansiering og forsikring (mænd 8 pct. og kvinder 9 pct.)., Læs mere om indvandreres beskæftigelse i publikationen , ’Indvandrere i Danmark 2025’, , der blandt andet også omhandler emner som bopæl, arbejdsmarked, uddannelse, kriminalitet og indkomst for indvandrere og efterkommere, samt opgørelser af børn af efterkommere.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-12-15-beskaeftigelsen-stiger-fortsat-blandt-indvandrere-fra-ikke-vestlige-lande

Pressemeddelelse

Whistleblowerordning

På denne side finder du information om whistleblowerordningen for Danmarks Statistik. Du kan bruge whistleblowerordningen til at gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold, der vedrører Danmarks Statistik., Du kan benytte whistleblowerordningen, hvis du er ansat eller tidligere ansat i Danmarks Statistik, herunder ulønnede praktikant, eller hvis du er samarbejdspartner inkl. underleverandør eller ansat hos en samarbejdspartner, som Danmarks Statistik har et samarbejde med., Hvilke forhold er omfattet af whistleblowerordningen?, Du kan henvende dig til whistleblowerordningen med følgende:, Overtrædelser af EU-retten, Strafbare forhold, Overtrædelser af lovgivningen, Overtrædelser af forvaltningsretlige principper, Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, Seksuel chikane, Bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere, Du bør altid have konkret viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold, inden du benytter dig af whistleblowerordningen., Om anonymitet og fortrolighed, Danmarks Statistiks whistleblowerordning giver mulighed for anonymt at indsende oplysninger om kritisable forhold til en betroet whistleblower-enhed, som kan undersøge forholdene nærmere. Via systemet kan du have en opfølgende dialog med whistleblowerenheden. Denne dialog er ligeledes anonym., Danmarks Statistiks whistleblowerenhed er forankret i Direktionssekretariatet, og kun de betroede sagsbehandlere fra whistleblowerenheden kan tilgå din indberetning., Hvis du sender oplysninger ind til whistleblowerordningen fra en computer, der er på Danmarks Statistiks netværk, eller via linket til den digitale whistleblowerportal på Danmarks Statistiks hjemmeside, vil dette kunne blive registreret som led i den almindelige logning af brugeraktiviteter på Danmarks Statistiks netværk. Dette kan undgås ved at taste web-adressen , https://dst.sit-wb.dk, i en browser på en privat eller offentlig computer, der ikke er tilkoblet Danmarks Statistiks netværk., Herudover kan du anvende TOR-browseren, som giver yderligere beskyttelse af anonymitet., Hvis du ikke er komfortabel med at indberette direkte til Danmarks Statistik, eller hvis du er i tvivl om, at din indberetning behandles objektivt af vores whistleblowerenhed, kan du alternativt foretage din indberetning til Datatilsynet, der forestår en ekstern og uafhængig whistleblowerkanal., Sagsbehandling og kommunikation, Din henvendelse behandles af betroede medarbejdere i vores whistleblowerenhed. Vi kan have behov for at stille dig spørgsmål for at sikre, at sagen kan oplyses tilstrækkeligt til, at den kan behandles. Vi kommunikerer kun med dig via vores digitale whistleblowerportal. Derfor er det vigtigt, at du følger med i sagen ved løbende at logge dig ind, og svare på eventuelle spørgsmål fra os., Når du indsender indberetningen, får du på kvitteringsbilledet en 16-cifret kode. Denne kode skal du anvende for til tilgå din indberetning, og der er derfor vigtigt, at du gemmer koden., Mister du koden, mister vi muligheden for at kommunikere med dig., Juridisk beskyttelse mod repressalier, Du er som whisteblower beskyttet mod repressalier via LOV nr. 1436 af 29/06/2021 - , Lov om beskyttelse af whistleblowere, ., Statens whistleblowersystem, Du kan indberette til Danmarks Statistiks whistleblowerordning via Statens Whistleblowersystem her, Aktivitet i Danmarks Statistiks whistleblowerordning, Årsberetning 2022 (pdf), Årsberetning 2023 (pdf), Årsberetning 2024 (pdf), Årsberetning 2025 (pdf), Læs mere, Danmarks Statistiks whistleblowerpolitik (pdf), Justitsministeriets vejledning for whistleblowere (pdf), Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser (pdf),  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/OmDS/whistleblowerordning

Statistikdokumentation: Ofre for anmeldte forbrydelser

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ofre for anmeldte forbrydelser 2025 , Tidligere versioner, Ofre for anmeldte forbrydelser 2024, Ofre for anmeldte forbrydelser 2023, Ofre for anmeldte forbrydelser 2022, Ofre for anmeldte forbrydelser 2021, Ofre for anmeldte forbrydelser 2020, Ofre for anmeldte forbrydelser 2019, Ofre for anmeldte forbrydelser 2018, Ofre for anmeldte forbrydelser 2017, Ofre for anmeldte forbrydelser 2016, Ofre for anmeldte forbrydelser 2015, Ofre for anmeldte forbrydelser 2014, Ofre for anmeldte forbrydelser 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om ofre for voldtægtsforbrydelser (2025) (docx), Offerrapport fra Justitsministeriet (2005-2024) (pdf), Formålet med denne statistik er at belyse ofrene for personfarlig kriminalitet, dvs. ofre for sædeligheds- og voldsforbrydelser, samt enkelte ejendoms- og andre straffelovsforbrydelser, hvor offeret har været i direkte kontakt med gerningsmanden, fx tasketyveri eller overtrædelse af politiudstedte advarsler. Statistikken er sammenlignelig fra 2001 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser, fordelt efter overtrædelsens art, samt efter ofrenes alder og køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Politiets Sags Analyse System (POLSAS). Data modtages årligt via system-til-system indberetning. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante offerhændelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bliver anvendt bredt af myndigheder, organisationer, forskere, pressen mv. Tabellerne i Statistikbanken er hyppigt anvendt. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data til denne statistik stammer fra ét administrativt register og Danmarks Statistik modtager kun ét samlet registerudtræk, med samtlige ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser i Danmark. Det fremgår fx af offerundersøgelser, at offerstatistikken undervurderer den faktiske kriminalitet, idet langt fra alle overtrædelser anmeldes til politiet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 2-3 måneder efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2001 og frem. Dog er antallet af ofre for drab undervurderet til og med 2009. FN indsamler årligt data fra medlemslandene om ofre for manddrab og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være forskelle i medlemslandenes definitioner af manddrab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Ofre for anmeldte forbrydelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ofre-for-anmeldte-forbrydelser

Statistikdokumentation

Hver anden, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, har været i kontakt med psykiatrien

I 2022 begyndte 7.900 voksne personer, der blev visiteret af kommunerne, i stofmisbrugsbehandling. Af dem var 47 pct. i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i perioden 2020-2022, mens det gjaldt fire pct. af befolkningen generelt. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på personer, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 ift. familieforhold, kriminalitet og kontakt med psykiatrien., 23. november 2023 kl. 8:00 ,  , 47 pct. af de 7.900 voksne personer, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022, var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i årene 2020-2022. For resten af den voksne befolkning var det fire pct. Samlet set var det i høj grad unge mænd, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022. 75 pct. af de 7.900 voksne, som startede i kommunal stofmisbrugsbehandling i 2022, var mænd. 49 pct. af de voksne mænd med iværksat stofmisbrugsbehandling var mellem 18 og 29 år., ”Personer, der starter i stofmisbrugsbehandling, er ofte unge, enlige mænd under 30 år, og de er i højere grad end resten af befolkningen i kontakt med psykiatrien, har i højere grad domme for kriminalitet og er i højere grad ofre for anmeldt vold,” siger Benedikte Beckman Nygaard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik. , 36 pct. af personerne, der startede i stofmisbrugsbehandling, og som også var i kontakt med psykiatrien, fik stillet mindst én psykiatrisk diagnose i relation til misbrug. , Hver femte med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 fik en dom i samme år, I 2022 fik 21 pct. af personerne, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling, en fængselsstraf eller bøde for kriminalitet. Blandt mænd mellem 18 og 29 år med iværksat behandling var det 25 pct., mens det gjaldt seks pct. af mændene i samme aldersgruppe i den øvrige befolkning. , ”Der er en markant overvægt af både mænd og kvinder med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022, som fik en straf for kriminalitet samme år. Målt på straffen ser det også ud til, at disse personer begår alvorligere kriminalitet, da en højere andel fx fik ubetingede fængselsstraffe end dømte i resten af befolkningen,” siger Benedikte Beckman Nygaard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik og tilføjer: , ”Både mænd og kvinder, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022, var oftere ofre for vold anmeldt til politiet. Fx gjaldt det for seks pct. af kvinderne i 2022 mod kun 0,3 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen.”, Det er første gang, at alle 98 kommuner er med i opgørelsen, og du kan læse hele analysen om personer med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 her: , www.dst.dk/analyser/52738,   ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-11-23-stofmisbrugsbehandling-2022

Pressemeddelelse

Brancheerfaring er vigtigt for nye virksomheders overlevelse

Nye virksomheder startet i 2017 af iværksættere med brancheerfaring havde en højere overlevelsesrate efter fem år end virksomheder, hvor iværksætterne ikke havde brancheerfaring. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 4. september 2024 kl. 8:00 ,  , Ud af de 19.600 nye iværksættervirksomheder, der blev etableret i 2017, eksisterede 42 pct. stadig fem år senere, dvs. at 8.400 af dem fortsat var økonomisk aktive. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , Iværksætteri i Danmark., Ser man på iværksætterens faglige kompetencer, er brancheerfaring vigtigt for, om en ny iværksættervirksomhed overlever. Iværksættere med tidligere erfaring fra en virksomhed i samme branche som deres nystartede virksomhed, havde således en overlevelsesrate på 51 pct., mens iværksættere uden relevant brancheerfaring havde en overlevelsesrate på 41 pct., Erhvervsuddannede iværksættere står stærkt, Iværksætternes uddannelsesbaggrund har også noget at sige ift. deres virksomheders overlevelsesrate de første fem år., ”Virksomheder startet af iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse havde en overlevelsesrate på 49 pct.. Det er højere end både virksomheder startet af ufaglærte iværksættere og af iværksættere med videregående uddannelser”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Asbjørn Hviid Mikkelsen., Ser man på iværksætternes alder det år, hvor de etablerede virksomheden, havde gruppen i alderen , 45-54 år den største overlevelsesrate (48 pct.), mens de yngste iværksættere i alderen 15-24 år havde den laveste overlevelsesrate (30 pct.)., Kvinder og mænd starter forskellige typer af virksomheder, Mandlige iværksættere er i stort overtal: I 2022 var der 11.000 mandlige iværksættere og 3.800 kvindelige., Kvinderne startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for videnservice (fx virksomhedskonsulenter, arkitekter og reklamebureauer), sundhed og socialvæsen (fx fysio- og ergoterapeuter) samt andre serviceydelser mv. (som bl.a. indeholder frisør- og skønhedssaloner). Mændene etablerede oftest virksomhed inden for bygge og anlæg, videnservice samt ejendomshandel og udlejning., Den type virksomhed, der klarede sig bedst i perioden 2017-2022, var inden for ejendomshandel og udlejning. I denne branchegruppe var 65 pct. af iværksættervirksomhederne stadig økonomisk aktive i 2022, dvs. fem år efter at de blev etableret. Nye iværksættervirksomheder inden for sundhed- og socialvæsen klarede sig næstbedst med en overlevelsesrate på 49 pct. Den laveste overlevelsesrate havde virksomheder inden for videnservice (36 pct.).,  , Fakta, En ny iværksættervirksomhed er defineret som et reelt nyt firma, som er nyregistreret et givent år. Et reelt nyt firma er defineret som et firma, der første gang får en aktivitet svarende til et halvt årsværk (et årsværk svarer til en fuldtidsansat i ét år) eller til omsætning svarende til et halvt årsværk i den relevante branche., Ud af de 19.600 virksomheder, der blev etableret i 2017, kunne der tilknyttes oplysninger om iværksætterne for hovedparten, nemlig 18.300 iværksættervirksomheder, svarende til 93 pct. Disse personoplysninger er baggrunden for statistikken om iværksætternes baggrund.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-04-ivaerksaetteri-i-dk

Pressemeddelelse