Søgeresultat

Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse

Få statistik på beskæftigelsen for bestemte brancher, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse giver dig detaljeret statistik om udviklingen i lønmodtagernes beskæftigelse og demografi i bestemte brancher eller branchegrupper. Du får bl.a. nøgletal på antallet af arbejdssteder, antallet af lønmodtagere, antallet af fuldtidspersoner og den samlede lønsum fordelt på både branche, sektor, demografi og branchens top tre beskæftigelseskommuner., Et redskab til brancheanalyser og effektmåling, Dette statistikprodukt er blandt andet velegnet til benchmarking, i brancheanalyser og til at måle effekten af politiske og økonomiske indsatser i forhold til erhvervsliv og beskæftigelse., Aktuelle beskæftigelsestal, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse bygger på Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelsen, der indeholder kvartalstal for det igangværende år. Du får derfor de mest aktuelle nøgletal for beskæftigelsen., Se de senest offentliggjorte tal i , Statistikbanken, ., Følg udviklingen over 5 år, Tabellerne indeholder en tidsserie på alle kvartaler de seneste fem år fordelt på enten:, Alle branchegrupper (10-gruppering), Alle branchegrupper (19-gruppering), Alle branchegrupper (36-gruppering), 10 selvvalgte branchegrupper (127-gruppering), eller, 10 selvvalgte enkeltbrancher, Dokumentation, Tabeleksempel, Case Finansforbundet - Sådan bruger vi Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse, Bestilling og pris, formular, Levering, Når du har bestilt, leverer vi tallene i form af pivottabeller sendt pr. e-mail ca. 2 uger efter, at vi har fået din bestilling eller efter næste kvartalsvise offentliggørelse. Derudover leverer vi i resten af kalenderåret de nye offentliggjorte kvartalstal. Beskæftigelsestal for lønmodtager offentliggøres 3 måneder efter kvartalsafslutningen., Læs alle detaljer og forbehold for statistikken i dokumentationen ovenfor., Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, . , Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering i alle tabeller for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder i statistikken. Læs dokumentationen for produktet ovenfor for en detaljeret beskrivelse af diskretionering., Kontakt, DST Consulting, Laurits Mikkelsen, , tlf: 23 62 39 79, Oliver Wyckoff, , tlf: 24 87 01 35, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/branchefordelt-loenmodtagerbeskaeftigelse

Grunddatabanken

Her kan du læse en generel beskrivelse af grunddata i Danmarks Datavindue (DDV)., Grunddata (også kaldt ’DDV grunddata’, eller ’data i Danmarks Datavindues grunddatabank’) er de mikrodata, DDV tilbyder eksterne brugere til forskning og statistiske formål. Danmarks Statistik (DST) har samlet en lang række registerdata med historik i en grunddatabank i DDV App’en. De forskellige registre kommer både fra eksterne kilder og fra statistikkontorerne. Emnemæssigt spænder dataene bredt og den statistiske enhed kan være personer, adresser, virksomheder, bibliotekslån, motorkøretøjer m.m. Alle grunddata skal følge en række standarder for formater og navngivning m.m., Data gennemgår en omfattende behandling, før de lægges i grunddatabanken. Det er der flere grunde til:, Standardisering sparer brugerne for tidskrævende forarbejde: ved at sikre ensartede data undgår eksterne brugere i højere grad manuel databehandling., Nøglevariable skal være standardiserede for at muliggøre datakobling: for at sammenstille data på tværs af år og registre kræves en fælles standard for nøglevariable., Nøglevariable skal være standardiserede for at muliggøre pseudonymisering: data kan kun pseudonymiseres korrekt, hvis variablerne følger en fast standard og navngivning., Formålet med grunddatabanken, Formålet med grunddatabanken er at samle mikrodata til forskning og analyse på en måde som gør det let og enkelt at stille mikrodata til rådighed for forskere., Indhold i og anvendelse af grunddatabanken, DDV tilstræber, at alle DST’s data fra det officielle statistikprogram er tilgængelige i grunddata. Dette gælder først og fremmest mikrodata, der knytter sig til personer, virksomheder eller adresser., I DST forefindes også data, der ikke er på det officielle statistikprogram, men som DDV af forskellige årsager har fået leveret eller indsamlet. Denne type data stilles også til rådighed som grunddata med henblik på genbrug, frem for at statistikkontorerne skal designe skræddersyede udtræk til brugerne., For at disse data kan kvalificeres som grunddata skal en række betingelser overholdes. For visse data kan der være særlige forhold med hensyn til datafortrolighed, finansieringsform eller datakvalitet, der påvirker hvordan data kan anvendes. DST indgår aftaler med andre styrelser (og dataejere) om faste leverancer af registerdata, der kan stilles til rådighed for forskerne. Disse data placeres ligeledes i grunddata. Læs mere om , Data fra andre dataleverandører til grunddatabanken, ., Før data må anvendes på forskerserveren, sker der en pseudonymisering af variable, der kan bruges til en direkte identifikation af individer. Det betyder, at alle variable med identifikationsoplysninger f.eks. CPR-nummer, CVR-nummer, adresse og ejendomsnumre m.v. omkodes i en pseudonymiseringsproces inden overførsel til brugerens projekt. På hvert register findes der en markering af hvilke variable, der skal pseudonymiseres. Når der kommer nye variable i et register, foretager DDV en vurdering af, i samarbejde med dataejeren og med udgangspunkt i politikken for datafortrolighed, om variable skal pseudonymiseres, før data kan frigives til brug for forskning og analyse., Anvendelsen af de beskrevne procedurer og retningslinjer for grunddata medfører, at data opbevares i grunddata og præsenteres i DST på en standardiseret form. Dette gør det nemt for forskerne at tilgå data og orientere sig i udbuddet af data. Læs mere om hvor du kan finde dokumentation på grunddata på siden , Dokumentation af data, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/grunddatabanken

Indkomster

Hvor meget tjener man gennem hele livet? Hvor mange mennesker er fattige i Danmark? , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hvor meget tjener man gennem hele livet?, Danmarks Statistik ser på danskernes livsindkomster i analysen , "Hvor meget tjener man i løbet af livet?",  (2019)., Hvor mange er fattige i Danmark?, I Statistikbanken findes en række , tabeller om indkomstfordeling, , bl.a. om antal personer i relativ fattigdom efter alder og varighed., I serien , "Nyt fra Danmarks Statistik", udgives årligt artikler om personindkomster og indkomstfordeling., Gini-koefficienten fra år 1987 og frem findes i tabellen , "Indkomstfordeling målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter enhed og kommune",  i Statistikbanken., I Statistikbanken findes også tabeller fra , Levevilkårsundersøgelsen, , hvor man bl.a. spørger danske husstande om det er let eller svært at få pengene til at slå til. Ifølge , undersøgelsen,  i 2023  var 10 pct. af befolkningen , Økonomisk sårbare (pdf),  , I forbindelse med FN's verdensmål har Danmarks Statistik udviklet tre fattigdomsindikatorer - Relativ fattigdom, Lavindkomst og Økonomisk sårbare. Indikatorerne har til formål at måle på udviklingen vedrørende verdensmål nr. 1: Afskaf fattigdom og delmål 1.2: Halver generel fattigdom. Se indikatorerne i , SDG portalen, ., I juni 2013 offentliggjorde et ekspertudvalg nedsat af den daværende social- og integrationsminister en rapport med forslag til en fattigdomsgrænse. Definition af denne fattigdomsgrænse og udviklingen i antallet af økonomisk fattige i forhold til denne grænse kan ses af ekspertudvalgets rapport , "En dansk fattigdomsgrænse - analyser og forslag til opgørelsesmetoder", ., Rapporten "Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter" baseret på udvalgets definition er udgivet i , 2014,  og , 2015, ., SFI (nu VIVE) har udgivet undersøgelsen , "Fattigdom og afsavn",  (2016), der også tager udgangspunkt i udvalgets definition. Rapporten giver indblik i forholdet mellem økonomisk fattigdom og afsavn og beskriver samspillet med bl.a. beskæftigelse, familieforhold, gæld, psykisk sygdom og social udsathed., I , "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022", fra VIVE findes oplysninger om andelen af børn 3-19-årige, der lever i fattigdom., Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgiver analyser om , indkomstfordeling, , , formueulighed, og , fattigdom, . , [Denne side er senest revideret december 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indkomst

Ofte stillede spørgsmål

Statistikdokumentation: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , asd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2023 , Tidligere versioner, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2022, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2021, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2020, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2019, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2018, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2017, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2016, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2015, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2014, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2013, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Oversigt over kulturuddannelser (pdf), Formålet med statistikken er at belyse såvel arbejdssteder som personer ansat indenfor kultursektoren. Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er udarbejdet fra 2008 og frem og udkommer en gang om året., Indhold, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om arbejdssteder, iværksætteri, jobs og personer ansat i kultursektoren. Resultaterne formidles igennem en række statistikbanktabeller, på emnesiden for uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, samt i den årlige kulturpublikation (fra 2015 og frem)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens højst fuldførte uddannelse og Erhvervsdemografi. For arbejdssteder i relevante brancher optælles jobs, og der tilknyttes personoplysninger på de ansatte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til oversigter over iværksætteri, uddannelse og beskæftigelse indenfor kulturerhvervenes virksomheder. Statistikken kan bruges til analyser, planlægning, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata, som danner grundlag for officiel statistik, jf. statistikdokumentationerne for Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagved liggende registre. Statistikken er relativt nyudviklet, men er hidtil udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er pt. ingen databrud i tidsserien, som strækker sig fra 2008 og frem. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Eurostat og Unesco udgiver løbende publikationer, der emnemæssigt overlapper med denne statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår udvalgte resultater i den årlige publikation om , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturens-erhvervsstruktur-og-arbejdsmarked

Statistikdokumentation

Kapitalpension og pensionsafkast gav højere skatteindtægter i 2014

29. september 2015 kl. 9:00 ,  , Den danske stat fik i 2014 et skatteprovenu på 980 mia. kr., hvilket er en stigning på 8,6 pct. ift. året før. Stigningen skyldes i høj grad øgede indtægter fra kapitalpensionsafgiften og pensionsafkastskatten. Omlægningen af kapitalpensionsafgiften indbragte flere penge i statskassen, fordi kapitalpensionen nu beskattes ved indbetaling frem for ved udbetaling. I forbindelse med omlægningen blev der endvidere givet skatterabat ved at fremskynde skattebetalingen på hidtidige indbetalinger. Pensionsafkastskatterne steg, fordi stigende aktiekurser gav større pensionsafkast, så de gik fra et meget lavt niveau i 2013 til et højt niveau i 2014., Det viser publikationen , Skatter og afgifter 2015, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., I 2014 udgjorde skatter og afgifter 87 pct. af de samlede indtægter til stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde. Skatteindtægterne er den vigtigste kilde til finansiering af de offentlige udgifter, og der er derfor en tæt sammenhæng mellem det samlede skatteprovenu og niveauet for de offentlige udgifter og overskuddet på de offentlige finanser., Større indtægter fra både person- og selskabsbeskatning fra 2012-13, Med en stigning på 12,9 mia. kr. indbragte personskatterne 446,2 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes tre forskellige forhold. Der var flere mennesker, der betalte personskat. Indkomsten steg generelt, så der var mere at betale af, og endelig steg skattesatserne fra 2012 til 2013., Også selskabsskatterne bidrog med flere penge til statskassen, fordi erhvervslivet tjente flere penge. Selskabsskatterne steg fra 48,7 mia. kr. i 2012 til 51,3 mia. kr. i 2013., Skattetrykket stadig i top internationalt, Med et skattetryk på 48,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig og Belgien inden vores skandinaviske naboer Finland og Sverige. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Danskerne betalte i gennemsnit 163.700 kr. i skat i 2013., Publikationen kan hentes gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-09-29-kapitalpension-og-pensionsafkast-gav-hoejere-skatteindtaegter-i-2014

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2025 , Tidligere versioner, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2024, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2023, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2022, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2021, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2020, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr opgør udviklingen i den danske bestand af fritlevende fisk og skaldyr samt bestand af fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskaberne belyser udvikling i bestande, tilgang til bestande, fangst/høst af fisk og skaldyr til konsum og levende eksport samt reduktion i bestande., Indhold, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr består af et fysisk regnskab for fritlevende fisk og skaldyr, samt et fysisk og økonomisk regnskab for fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr, indgår som et modul i Grønt Nationalregnskab for Danmark. Ved tilføjelse af en værdisættelse af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt Grønt BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik udarbejder Ressourceregnskab for fisk og skaldyr på baggrund af data om fiskekvoter og fangster indsamlet af Fiskeristyrelsen, oplysninger om bestande af fisk udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES) og oplysninger om dam- og havbrug indsamlet af Fiskeristyrelsen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for akvatiske ressourcer, forurening, samspil mellem miljø og økonomi, og bæredygtig udvikling. Ressourceregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for fritlevende fisk og skaldyr dækker ca. 90 pct. af den danske beholdning, beregnet ud fra fangst i 2021. Den manglende dækning kan forklares ved mangelfulde oplysninger om mindre vigtige bestande. Ressourceregnskabet for akvakultur vurderes at være 100 pct. dækkende, idet det er lovpligtigt for de enkelte anlæg at rapportere den årlige udvikling til Fiskeristyrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet offentliggøres 12 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode fra 2010 og frem. FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt, og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes ressourceregnskaber, når de også er lavet efter denne standard. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regnskaber for naturressourcer, . Se mere på emnesiden om , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-fisk-og-skaldyr

Statistikdokumentation

Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark

Kommunerne med de laveste erhvervsindkomster findes hovedsageligt i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland. Opgørelsen er baseret på tal for 2008., 6. september 2010 kl. 0:00 ,  , Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark , Kommunerne med de laveste erhvervsindkomster findes hovedsageligt i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland. Opgørelsen er baseret på tal for 2008. , Til sammenligning tjener en gennemsnitsborger i Gentofte Kommune mere end det dobbelte af langelænderne: 330.700 kr. Skanderborg er den kommune uden for hovedstadsområdet, som har den højeste erhvervsindkomst med 232.700 kr. , Det fremgår af , Indkomster 2008, , som udkommer i dag. , Flere markante konklusioner fra publikationen følger her: , Andelen af erhvervsindkomsten, som kommer fra selvstændig virksomhed, er størst i de vestjyske kommuner. , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker faldt fra 179.400 kr. i 2007 til 178.500 kr. i 2008. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 37.700 kr. til 33.500 kr. , 52.100 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2008. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 390.700 kr. i 2008, mens kvinder tjente 271.300 kr. , Efterkommere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , I tillæg til publikationen præsenteres på Danmarks Statistiks hjemmeside et nyt værktøj til analyse og præsentation af geografiske data, eXplorer. Værktøjet er udviklet på Linköping Universitet. Læs mere om brugen af eXplorer i , Netmagasinet Bag Tallene, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2008, er på 138 sider og kan downloades gratis eller købes i en trykt udgave for 150 kr. i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst bogens forfatter, fuldmægtig Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-06-Lav-erhvervsindkomst

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Selskabsskatter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Selskabsskatter 2024 , Tidligere versioner, Selskabsskatter 2023, Selskabsskatter 2022, Selskabsskatter 2021, Selskabsskatter 2020, Selskabsskatter 2018, Selskabsbeskatningen 2016, Selskabsbeskatningen 2013, Selskabsbeskatningen 2012, Formålet med statistikken Selskabsskatter er at belyse udviklingen i selskabers skattepligtige indkomst og skattebetaling. Statistikken dækker fra perioden 1996 og offentliggøres årligt i marts måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af selskabernes skattepligtige indkomst og skattebetaling, som er lavet på baggrund af selskabernes indberetning til Skattestyrelsen. Statistikken indeholder information om antal selskaber, som betaler selskabsskat i Danmark. Opgørelsen fordeles bl.a. på selskabsformer og brancher., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages en gang om året fra Skattestyrelsen. Selskabernes oplysninger sammenkøres, og tjekkes for sammenhæng mellem en selvangivelsesdel, en ligningsdel, en sambeskatningsdel og en underskudsdel. Validering foregår ved at sammenligne niveauet for de samlede selskabsskatter i forhold til sidste år, hvor der bl.a. også tages højde for konjunkturudsving og eventuelle satsændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle skattepligtige selskaber. Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Skattestyrelsen. Selskaberne har stor incitament til at indberette rettidigt, da de ellers skal betale et skattetillæg. Skatten kan dog stige eller falde uforudset, hvilket er umuligt at korrigere for. De uforudsete ændringer opstår bl.a. på grund af fejl i skattepligtig indkomst og lang sagsbehandling. Ændringer til skatteprovenuet henføres tilbage til det relevante år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i marts måned to år efter indkomståret. De endelige selskabsskatter udgives i marts måned tre år efter indkomståret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. Dog har skattesatsen ændret sig gennem tiden. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket kan gøre international sammenligning vanskelig. Statistikken benyttes i udarbejdelsen af den offentlige saldo., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Selskabsskatter, . Se mere på emnesiden [Skatter og afgifter](https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/skatter-og-afgifter, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/selskabsskatter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Dømte personer

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Ellemand , 24 90 74 98 , joe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dømte personer 2024 , Tidligere versioner, Dømte personer 2023, Dømte personer 2022, Dømte personer 2021, Dømte personer 2020, Dømte personer 2019, Dømte personer 2018, Dømte personer 2017, Dømte personer 2016, Dømte personer 2015, Dømte personer 2014, Dømte personer 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Dømte_2024 (docx), Formålet med denne statistik er at belyse antallet af personer der er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Dømte personer blev første gang udarbejdet for 1995 og siden for 1998, 2000, 2002 og 2004. Herefter er statistikken udarbejdet årligt. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af personer, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afgørelsestype, national oprindelse og oprindelsesland. Fra 2018-2021 fordeles der også på statsborgerskab og fra 2021 på socioøkonomisk status og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder, køn og område., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks indkomststatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol, hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om domme fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af dømte personer må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 11 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 1995 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid. Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne. , Bøder under 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven er ikke med i registret fra og med 2012. I perioden 2001-2011 var denne grænse på 1.500 og før 2001 på 1.000 kr., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Dømte personer, . Derudover indgår statistikken i publikationerne , Kriminalitet, og , Indvandrere i Danmark, (fra og med 2005). Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/doemte-personer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Frihedsberøvelser

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Frihedsberøvelser 2024 , Tidligere versioner, Frihedsberøvelser 2023, Frihedsberøvelser 2022, Frihedsberøvelser 2021, Frihedsberøvelser 2020, Frihedsberøvelser 2019, Frihedsberøvelser 2018, Frihedsberøvelser 2017, Frihedsberøvelser 2016, Frihedsberøvelser 2015, Formålet med statistikken er at belyse antallet af anholdelser, der er foretaget for overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Frihedsberøvelser blev første gang udarbejdet for 2015., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af anholdelser for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afslutningsmåde og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder og køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om frihedsberøvelser, som Danmarks Statistiks modtager fra Rigspolitiets Centrale Kriminalregister, kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks uddannelsesstatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om frihedsberøvelser fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal frihedsberøvelser, der er påbegyndt/afsluttet i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af frihedsberøvelser må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 5 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 2015 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for frihedsberøvelser i tabellerne , STRAF70, , , STRAF71, , , STRAF72, , , STRAF73, , og , STRAF74, ., Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , Emneside, ., Der er mulighed for at få udført skræddersyede opgaver på de færdige datasæt og gennem Forskerordningen kan forskere få adgang til afidentificerede mikrodata. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/frihedsberoevelser

Statistikdokumentation