Søgeresultat

Statistikdokumentation: Produktion af foderblandinger

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af foderblandinger 2023 , Tidligere versioner, Produktion af foderblandinger 2022, Produktion af foderblandinger 2021, Produktion af foderblandinger 2018, Produktion af foderblandinger 2017, Produktion af foderblandinger 2016, Produktion af foderblandinger 2014, Formålet med statistikken er at belyse den mængdemæssige produktion af foderblandinger til husdyr og opgøre de totale mængder af korn og fodermidler anvendt i foderblandinger. Fodermidler er fx sojaskrå eller hvedeklid. Statistikken viser fx, hvilke type foderblandinger, der produceres mest af, og udviklingen af foderblandinger gennem tid. De totaler mængder af foderblandinger og fodermidler anvendes til beregninger af det danske landbrugs omkostninger i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Statistikken er udarbejdet siden 1968, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af blandingsfoderproduktionen og fodermidler anvendt i foderblandinger opgjort i mio. kg. Foderproduktionen opgøres for kalenderår og for forskellige foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ og andre husdyrarter. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fejlsøges først ved at sammenligne individuelle indberetninger med tidligere perioders indberetninger. Når dataindsamlingen er slut, fejlsøges data på makroniveau, fx ved at sammenligne med udviklingen i kvæg- og svinebestandene. I 2022 blev dataindsamlingen og databehandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, så den blev identisk med Produktion af foderblandinger (PAF). Omlægningen medfører et databrud i FODER2, da der ikke længere er fuld sammenlignelighed i anvendelsen af fodermidlerne i foderblandinger og deraf mængderne af enkeltfoderstoffer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Produktion af foderblandinger er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere mængdeudviklingen i produktionen af foderblandinger i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede pålidelighed er god. Statistikken dækker kun produktionen af foderblandinger produceret hos de danske grovvarevirksomheder. Direkte importerede foderblandinger og foderblandinger produceret hos landmænd ikke er inkluderet. Resultatet er derfor ikke fuldt ud retvisende for det samlede forbrug af foderblandinger. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, så indsamlingen blev identisk med Produktion af foderblandinger. Omlægningen medfører et databrud i FODER2. Den gamle opregningsmetode har medført en vis overestimering af nogle af fodermidlernes anvendelse i foderblandinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra 2023 offentliggøres statistikken kun én gang om året i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed i data tilbage til 1990 i tabellen FODER3. De overordnede hovedgrupper er sammenlignelige tilbage til statistikkens start i 1968/69. Hvad angår FBL, som offentliggøres i FODER2, er der fuld sammenlignelighed fra 1992 til 2021. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, hvilket medfører et databrud i FODER2. Statistikken udarbejdes i overensstemmelse med den gældende EU-forordning for Landbrugets bruttofaktorindkomst, som er sammenlignelig med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Foder, gødning og pesticider, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-foderblandinger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Landbrugs- og gartneritællingen

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landbrugs- og gartneritællingen 2025 , Tidligere versioner, Landbrugs- og gartneritællingen 2024, Landbrugs- og gartneritællingen 2023, Landbrugs- og gartneritællingen 2022, Landbrugs- og gartneritællingen 2021, Landbrugs- og gartneritællingen 2020, Landbrugs- og gartneritællingen 2019, Landbrugs- og gartneritællingen 2018, Landbrugs- og gartneritællingen 2017, Landbrugs- og gartneritællingen 2016, Landbrugs- og gartneritællingen 2014, Formålet med Landbrugs- og gartneritællingen er at beskrive landbrugets struktur, fx antal bedrifter fordelt efter størrelse og geografi. , Statistikken har sammenlignelige tidsserier tilbage til 1982. Landbrugsstatikken er dog betydeligt ældre med tal for antal landbrug, husdyr afgrøder mv. tilbage til omkring 1900., Indhold, Statistikken om landbrugets struktur er årlig og omfatter tal om antal bedrifter, husdyr, afgrøder og landbrugsteknologi fordelt efter fx størrelse og geografi. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor landmændene udfylder skemaet på virk.dk. Indberetningerne fejlsøges for usandsynlige værdier. , Oplysninger om afgrøder og kvæg hentes dog fra registre, og skal derfor ikke oplyses af den enkelte landmand., Tællingen er en stikprøvetælling stratificeret efter region, størrelse og bedriftstype., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken tilgodeser et behov for en belysning af det danske landbrugs struktur, fx antal landbrug efter størrelse og geografi. Vigtige brugere er EU, ministerier og landbrugets organisationer. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen varierer for de enkelte variable i statistikken. Præcisionen er således størst for det samlede dyrkede areal og bliver mindre præcist, når man ser på specifikke afgrøder, især afgrøder, som kun få landbrug dyrker. Ligeledes er sikkerheden på tallene bedst for husdyr, som mange landbrug har, først og fremmest kvæg. På samme måde gælder det, at usikkerheden stor for små geografiske områder, fx. Bornholm., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tællingen offentliggøres ca. 9-12 måneder efter tællingsdagen. Forskellen skyldes, at tællingen varierer i omfang fra år til år, både i henseende til spørgeskema og stikprøvestørrelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er næsten fuldt ud sammenlignelig fra 1982. Der er også en høj grad af sammenlignelighed med andre europæiske lande. Mellem 2009 og 2010 sker der dog et lille brud i sammenligneligheden, idet statistikken fra og med 2010 medtager visse små bedrifter og desuden bedrifter med pelsdyr. Det betyder, at antallet af bedrifter i 2010 er ca. 1.200 større, end det ellers ville have været., Fra omkring 1900 til 1981 medtog tællingerne også meget små landbrug helt ned til 0,5 ha. Statistikken er tilgængelige for brugerne i papirpublikationer, men ikke online , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken, Nyt Fra Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og i Danmarks Statistiks analyser, se denne analyse om virksomhedsformer. , Analyse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landbrugs--og-gartneritaellingen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Elevregistret

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , sms@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elevregistret 2024 , Tidligere versioner, Elevregistret 2023, Elevregistret 2020, Elevregistret 2019, Elevregistret 2018, Elevregistret 2017, Elevregistret 2016, Elevregistret 2015, Elevregistret 2014, Elevregistret 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Bemærkninger til Elev2024 (pdf), Big Bang Dokumentation (pdf), Big Bang Rekodning (xlsx), Elevregistret (ELEV3) blev etableret i starten af 1970'erne og er et forløbsregister, hvor man kan følge de enkelte studerende gennem deres uddannelseskarriere. Formålet med Elevregistret er at kunne belyse tilgangen til og afgangen fra det ordinære uddannelsessystem samt elevstrømmene i dette., Indhold, Elevregistret (ELEV3) er et forløbsregister hvor man kan følge de uddannelsesprogrammer, som den enkelte studerende har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere. Registret dækker uddannelseskarrierer fra 0. klasse til forskeruddannelser og omfatter studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt regulerede. Siden 2007 findes der også oplysninger om private uddannelser, der er SU-berettigede. Oplysninger om Ph.d.-uddannelser er 1 år forsinkede i forhold til de øvrige data i registret. Voksenuddannelser og uddannelser taget i udlandet er ikke inkluderet i Elevregistret., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne til Elevregistret (ELEV3) er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles én gang årligt. Størstedelen af data indsamles som system-til -systemindberetninger. Der er dog enkelte uddannelsesinstitutioner, som indberetter via web-spørgeskemaer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Derudover sker der en omfattende validering af data i Danmarks Statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Elevregistret er oplagt til at belyse tilgangen til og afgangen fra det ordinære uddannelsessystem såvel som elevstrømmene i dette. Elevregistret danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Uddannelsesoplysningerne i Elevregistret stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger. Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i elevregistret starter i 1973 og herefter er sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nye statistik offentliggøres årligt i Statistikbanken under emnet , Fuldtidsuddannelser, og på , emnesiden, for uddannelsesstatistik, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elevregistret

Statistikdokumentation

Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse

Få statistik på beskæftigelsen for bestemte brancher, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse giver dig detaljeret statistik om udviklingen i lønmodtagernes beskæftigelse og demografi i bestemte brancher eller branchegrupper. Du får bl.a. nøgletal på antallet af arbejdssteder, antallet af lønmodtagere, antallet af fuldtidspersoner og den samlede lønsum fordelt på både branche, sektor, demografi og branchens top tre beskæftigelseskommuner., Et redskab til brancheanalyser og effektmåling, Dette statistikprodukt er blandt andet velegnet til benchmarking, i brancheanalyser og til at måle effekten af politiske og økonomiske indsatser i forhold til erhvervsliv og beskæftigelse., Aktuelle beskæftigelsestal, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse bygger på Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelsen, der indeholder kvartalstal for det igangværende år. Du får derfor de mest aktuelle nøgletal for beskæftigelsen., Se de senest offentliggjorte tal i , Statistikbanken, ., Følg udviklingen over 5 år, Tabellerne indeholder en tidsserie på alle kvartaler de seneste fem år fordelt på enten:, Alle branchegrupper (10-gruppering), Alle branchegrupper (19-gruppering), Alle branchegrupper (36-gruppering), 10 selvvalgte branchegrupper (127-gruppering), eller, 10 selvvalgte enkeltbrancher, Dokumentation, Tabeleksempel, Case Finansforbundet - Sådan bruger vi Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse, Pris, Prisen for Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse er , kr. 14.779,- ekskl. moms (kr. 18.473,75 inkl. moms), , uanset hvilken branchefordeling du vælger., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Levering, Når du har bestilt, leverer vi tallene i form af pivottabeller sendt pr. e-mail ca. 2 uger efter, at vi har fået din bestilling eller efter næste kvartalsvise offentliggørelse. Derudover leverer vi i resten af kalenderåret de nye offentliggjorte kvartalstal. Beskæftigelsestal for lønmodtager offentliggøres 3 måneder efter kvartalsafslutningen., Læs alle detaljer og forbehold for statistikken i dokumentationen ovenfor., Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, . , Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering i alle tabeller for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder i statistikken. Læs dokumentationen for produktet ovenfor for en detaljeret beskrivelse af diskretionering., Kontakt, DST Consulting, Laurits Mikkelsen, , tlf: 23 62 39 79, Oliver Wyckoff, , tlf: 24 87 01 35, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/branchefordelt-loenmodtagerbeskaeftigelse

Familiefordelt formue- og gældsstatistik

Beskrivelse, Den familiefordelte formue- og gældsstatistik dækker alle de formue- og gældskomponenter, hvorom data findes på person/familieniveau. I den nye statistik indgår datakilder, som Danmarks Statistik ikke tidligere har haft adgang til. Ikke alle formuekomponenter kan belyses, idet der på nogle områder kun findes data på aggregeret niveau. Det gælder bl.a. unoterede aktier, der ikke ligger i depot, værdien af lagre, inventar mv. vedrørende selvstændig virksomhed, kontantbeholdninger, værdien af indbo, kunst, lystbåde mv. samt uregistrerede formuer fx i skattelylande., Den nye statistik blev første gang dannet pr. 31. december 2014, og det er ikke muligt at skaffe sammenlignelige data fra tidligere år. Den beløbsmæssigt største mangel ved de tidligere data, der ikke blev publiceret, men som var til rådighed under forskerordningen, var, at de ikke omfattede pensionsformuerne. For de formue- og gældskomponenter, hvor data bygger på oplysninger fra SKAT, vil det være muligt at finde ældre upublicerede data, der med nogle undtagelser vil kunne sammenlignes med de nye data. , I den offentliggjorte statistik indgår alle personer, der indgår i en E-familie, hvor mindst et familiemedlem på mindst 15 år har været fuldt skattepligtig hele året. Hermed svarer populationsafgrænsningen helt til den, der anvendes i indkomststatistikken. E-familier er afgrænset som personer, der bor på samme adresse. Familien kan bestå af en enlig eller af et par. Hjemmeboende børn under 25 år indgår også. , I grundmaterialet er alle formue- og gældskomponenter fordelt på personniveau, men til analyseformål kan det normalt være mere relevant at benytte familien som enhed, idet det for mange formue- og gældsposter kan være tilfældigt, om det er den ene eller den anden voksne i et parforhold, der formelt står bag beløbet. Da den enkelte person kan have forskellige formue- og gældskomponenter med forskellig værdi i variablen FORMUEART, kan man ikke bare summere beløbene. , Hvis formuedataene udelukkende skal anvendes som en baggrundsvariabel til fordeling af familierne i forskellige undergrupper på linje med den samlede indkomst mv., skal man kun benytte beløbsoplysninger, hvor FORMUEARTEN har værdien 'TOT' - den familiefordelte nettoformue., Opdelingen i formue- og gældskomponenter i de datasæt, man kan få adgang til via Forskningsservice, svarer til opdelingen i statistikbanktabel FORMUE1 mv., Se mere på formuestatistikkens emneside på www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld., Her er der links til en række dokumenter, der nærmere beskriver statistikken og herunder også forklarer, hvad forskellen er på den familiefordelte statistik og den nationalregnskabsbaserede formue- og gældsstatistik., Variable, BLB, Beløb, FORMUEART, Formue- og gældsart

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familiefordelt-formue--og-gaeldsstatistik

Hver fjerde lånte fra biblioteket i 2022

I løbet af 2022 lånte 1,4 mio. borgere materialer på det lokale bibliotek eller det digitale bibliotek eReolen. Der lånes flest materialer om mandagen, og det er især kvinder, der låner. 1 pct. af lånerne lånte i 2022 mere end 197 biblioteksmaterialer hver., 23. marts 2023 kl. 8:00 ,  , 1,4 mio. personer svarende til 24 pct. af befolkningen besøgte folkebibliotekerne eller eReolen for at låne materialer til blandt andet studierne eller fritidslæsningen i 2022. I alt blev der lånt 30 mio. biblioteksmaterialer, hvor mandag eftermiddag er det mest populære tidspunkt for udlån. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, ., ”I 2022 lånte næsten hver fjerde i løbet af året et eller flere biblioteksmaterialer enten fysisk eller digitalt på folkebibliotekerne og eReolen. Lånerne var især glade for skønlitteratur, som lå øverst på listen, hvis man ser bort fra de studerende, der i højere grad lånte faglitteratur,” siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I gennemsnit tog hver låner 21 materialer med hjem i løbet af året. Opdelt på køn lånte kvinder i gennemsnit 25 bøger, mens mænd lånte 19 bøger., Et fysisk besøg på biblioteket var for 45 pct. af lånerne den eneste måde, de hentede biblioteksmateriale med hjem på, mens 34 pct. udelukkende lånte på eReolen, og 22 pct. benyttede begge tilbud., Én pct. stod for 14 pct. af det samlede udlån, Selvom gennemsnittet lyder på 21 materialer, var der nogle, der lånte meget mere end andre i 2022. Den ene procent af lånerne, der lånte allermest, kaldes i denne analyse ’hyperlånere’. For at være hyperlåner i analysen skal man i 2022 have lånt over 197 materialer i løbet af året., Selvom hyperlånerne kun udgjorde 1 pct. af alle lånere i 2022, stod de for 14 pct. af udlånene. , Den typiske profil på en hyperlåner er en kvinde i alderen 30-49 år med hjemmeboende børn, og hun låner mere og oftere end gennemsnittet., ”Hyperlånerne er generelt flittige brugere af bibliotekerne – både i forhold til antallet af materialer, der lånes, men også hvor ofte de låner. Derudover kan vi også se, at hyperlånerne i højere grad låner det samme materiale flere gange i modsætning til de øvrige lånere, som oftest kun låner det samme materiale en enkelt gang,” forklarer Maria Pedersen., Læs mere om, , hvem der låner bøger i Danmark i analysen om biblioteksbrugere her, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Maria Pedersen på , mrp@dst.dk, eller på tlf. 3917 3635.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-23-hver-fjerde-laante-fra-et-bibliotek-i-2022

Pressemeddelelse

For første gang offentliggøres information om indvandrere og efterkommeres karakterer

26. november 2014 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer bogen , ”Indvandrere i Danmark 2014”, . , Den giver et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der for første gang inkluderet statistik om indvandrere og efterkommeres karakterer i folkeskolen. Samtidig kan du få at vide, om det er danskere eller indvandrere, der arbejder mest som selvstændige, hvor meget kvindelige efterkommeres uddannelsesniveau er steget siden 2004, og hvilke lande de mennesker, som er mindre kriminelle end personer med dansk oprindelse, kommer fra. Her er nogle af hovedpointerne: , Ikke-vestlige efterkommere får lavere karakterer i folkeskolen, Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere. De seneste fem år har karaktergennemsnittet været på 6,4 for drenge med dansk oprindelse og 7,0 for pigerne. For ikke-vestlige efterkommere er karaktergennemsnittet 5,0 for drengene og 5,4 for pigerne. , Også efterkommernes børn får lavere karakterer , Ved folkeskolens afgangsprøve i 2013 var karaktergennemsnittet for ikke-vestlige efterkommeres børn lige så lavt som de ikke-vestlige efterkommeres. Deres karaktergennemsnit var 5,3 for drengene og 5,8 for pigerne., Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn , Fertiliteten er faldet for ikke-vestlige indvandrere, som er gået fra at få 2,57 børn i gennemsnit i 2003 til 1,81 i 2013. Det nuværende niveau er kun marginalt højere end for kvinder med dansk oprindelse, som i 2013 fik 1,69 børn i gennemsnit. , Krisen har særligt ramt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, Indvandrere og efterkommere er i mindre grad i beskæftigelse end personer med dansk oprindelse. Det gælder særligt de ikke-vestlige indvandrere, hvis underbeskæftigelse kan opgøres til 38 pct. Det betyder, at deres beskæftigelse er 38 pct. lavere end for personer med dansk oprindelse, når der korrigeres for forskelle i alderssammensætning. Samtidig er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres underbeskæftigelse steget fra 2008 og frem, hvilket er sammenfaldende med den økonomiske krise. Udviklingen antyder, at begge grupper er blevet hårdere ramt end personer med dansk oprindelse. , Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger markant med alderen, Generelt er flere ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end folk med dansk oprindelse. Men særligt bemærkelsesværdigt er det, at antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger kraftigt med alderen. F.eks. er 65 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 55-59 år på offentlig forsørgelse, mens det kun er tilfældet for 26 pct. af personerne med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. , Du kan hente , ”Indvandrere i Danmark 2014”, gratis på vores hjemmeside. For yderligere information kontakt venligst Thomas Klintefelt, tlf.: 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-11-26-Indvandrere-i-Danmark-2014

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Dagblade og tidsskrifter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dagblade og tidsskrifter 2023 , Tidligere versioner, Dagblade og tidsskrifter 2022, Dagblade og tidsskrifter 2021, Dagblade og tidsskrifter 2020, Dagblade og tidsskrifter 2019, Dagblade og tidsskrifter 2018, Dagblade og tidsskrifter 2017, Dagblade og tidsskrifter 2016, Dagblade og tidsskrifter 2014, Dagblade og tidsskrifter 2013, Formålet med statistikken Dagblade og Tidsskrifter er at belyse udviklingen i fagblades, magasiners og dagblades læsertal og antal. Tidligere var statistikken baseret på oplagstal fra Dansk Oplagskontrol, men fra 2017 overgik statistikken til at være baseret på læsertal fra Index Danmark/Gallup med start i 2007., Indhold, Dagblade og Tidsskrifter er årlige opgørelser af læsertal og antal for forskellige kategorier af dagblade og tidsskrifter. Dagblade er opdelt efter, om de er landsdækkende eller lokale/regionale. Magasiner er fordelt på emner og udgivelsesfrekvens. Fagblade er opdelt efter Danske mediers branche klassifikation, fx landbrug eller kommunikation. Statistikken baserer sig på læsertalsmålinger fra Index Danmark/Gallup og opdateres årligt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af læsertal for de trykte medier, som Index Danmark/Gallup udarbejder. Data indsamles ved en stikprøveundersøgelse, der årligt omfatter 25.000 repræsentativt udvalgte respondenter i alderen fra 12 år og derover. Danmarks Statistik tabellerer resultaterne udarbejdet af Index Danmark/Gallup og som er kvalitetssikret af Index Danmarks Metodeudvalg. For dagblade, fagblade og magasiner aggregerer Danmarks Statistik læsertallene til bruttodækningstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at opfylde flere brugergruppers behov for en samlet og lettilgængelig oversigt over læsertal for dagblade og de trykte mediers udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøvebaseret undersøgelse, hvorfor læsertal er behæftet med usikkerhed. Læsertallene siger ikke noget om dybden i læsningen, og data afspejler respondenternes egen opfattelse af deres medieforbrug. Der er dog ikke nødvendigvis nogen forskel på det selvopfattede og det reelle medieforbrug. Statistikken er baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af læsertal fra Index Danmark/Gallup. Foruden statistisk usikkerhed ved opgørelsen af læsertal i de originale kilder, kan indtastnings-, kodnings- og beregningsfejl i databehandlingen være kilder til usikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. fire måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2018, og indeholder desuden en tidsserie med halvårlige sammenlignelige tal fra 2007 til 2018. Der findes sammenlignelig statistik for nordiske dagblade baseret på oplagstal i den nordiske statistikbank. På europæisk plan har Eurostat offentliggjort et sammenlignende studie af forskellige landes avislæsevaner , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Nyhedsmedier og magasiner, . Derudover indgår udvalgte resultater i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagblade-og-tidsskrifter

Statistikdokumentation

2021 sætter rekord for booking af feriehuse i julemåneden

Der er lagt op til mange jule- og nytårsfester i feriehusene i år, hvor der sættes rekord i antal bookinger for december måned. Det er især tyske gæster, der har planlagt juleferien i danske feriehuse., 8. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mens kalenderlysene tæller ned til d. 24. december, er kalenderne så fulde i de danske feriehuse, at det sætter ny rekord i antal bookinger for december nogensinde. 22.669 husuger er der booket i alt, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2016, hvor antallet lød på 11.818. Det tal er steget hvert år siden, og det er især tyskerne, der fyrer op i pejsen i feriehusene over juleferien., ”Der er tradition for, at mange tyskere holder deres juleferie i danske feriehuse, men i år har rekordmange altså udsigt til at indtage julemiddagen og hoppe ind i det nye år i et dansk feriehus. Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse COVID-19-tider,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Hvor danskere står for 4.593 bookede husuger i december, har de tyske gæster booket 17.276 husuger., Bookede husuger i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: , FERIEH2, Tyskerne fejrer nytår i Danmark, Dykker man ned i de enkelte dage i december, er der en tydelig forskel på feriemønstret for de danske og tyske gæster i dagene omkring jul og nytår. Antallet af overnatninger ligger stabilt for begge nationaliteter de første uger af december, og vi ser en markant stigning i dagene lige inden jul, men så stopper ligheden i opholdene herefter., ”De danske gæster topper lillejuleaften og juleaften med lige over 2.000 huse booket begge dage. Men mens mange danskere pakker julegaverne sammen og begynder at rykke hjem igen allerede 1. juledag, bliver de tyske turister ved med at komme hertil for at hoppe ind i det nye år på dansk grund,” siger Paul Lubson., ”Faktisk topper tyskernes bookinger for december nytårsaften. I hele 12.474 danske feriehuse kan tyske gæster se frem til at byde det nye år velkomment,” tilføjer han., Antal huse booket i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: Særkørsel , Om tallene:, Husuger er opgjort i hele uger fra lørdag til lørdag og opdeles ikke i individuelle bookinger. , Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november. , Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 30 55 67 48 eller , pal@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-08-feriehuse-i-juleferien

Bag tallene

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/uform