Søgeresultat

Statistikdokumentation: Svinebestanden

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Svinebestanden 2025 , Tidligere versioner, Svinebestanden 2024, Svinebestanden 2023, Svinebestanden 2022, Svinebestanden 2021, Svinebestanden 2020, Svinebestanden 2019, Svinebestanden 2018, Svinebestanden 2017, Svinebestanden 2016, Svinebestanden 2015, Svinebestanden 2014, Statistikken over svinebestanden er en opgørelse over det totale antal svin i Danmark. Den har blandt andet til formål, at danne grundlag for prognoser over kommende slagtninger og den fremtidige bestand af søer. Statistikken anvendes også i økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Svinebestanden er udarbejdet siden 1915, dog med ændringer i opgørelsesmetoden over tid. Den seneste ændring kom 1. april 2018. Forskellen på antal svin efter nye og den gammel metode er under 1 pct. Statistikken anses for at være sammenlignelig fra 1998 og frem., Indhold, Svinebestanden er en kvartalsvis stikprøvebaseret statistik over antal svin i Danmark. Statistikken er baseret på indberetninger fra landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin ifølge det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Bestanden opgøres den første dag i hvert kvartal. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Fra 2020 offentliggøres statistikken ikke mere med sæsonkorrektion af det totale antal svin. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelsen af svinebestanden indsamles via elekroniske spørgeskemaer eller system-til-system løsningen ArgoSofts Winsvin. Der er udvalgt en stikprøve på lidt under 1.350 landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin i følge Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Stikprøven er stratificeret efter det totale antal svin og typer af svin på den enkelte bedrift. Bedrifter med mange svin bliver udvalgt hver gang. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til populationen af svin. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU som grundlag for udarbejdelse af prognoser over kommende slagtninger af svin. Antallet af svin anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det største usikkerhedsmoment er opdateringen og matchningen af de forskellige registre. Den relative spredning - stikprøveusikkerheden - er for svin i alt under 1 pct. EU-kravet er maksimalt 2 pct. Der beregnes usikkerhed på alle variable som et led i kvalitetsvurderingen af disse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvis, cirka seks uger efter tællingsdagen. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede, dog har der i 2012 og 2013 været udsættelse af offentliggørelsen på grund af for lav besvarelsesprocent ved det annoncerede udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken har i sin nuværende form været gennemført siden april 1974, men har været opgjort siden 1915 efter forskellige opgørelsesmetoder med forskellige hyppighed. Da statistikken er forordningsbestemt, er der høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres kvartalsvist i statistikbanken under , Husdyr, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, og indtil 2017 i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, . Historisk data findes i , Husdyrbestanden (historisk) efter husdyrtype (1920-1981), . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/svinebestanden

Statistikdokumentation

Priser og prispolitik

De overordnede principper, Danmarks Statistik er den centrale statistiske myndighed i Danmark. Omkostningerne for at have denne myndighedsforpligtigelse dækkes af Finansloven. De data Danmarks Statistik opbevarer og indsamler, kan også bruges til at udarbejde andre statistikker end dem vi er forpligtet til at offentliggøre. Som udgangspunkt tager vi betaling for at finde tal frem eller udarbejde nye statistikker, der ligger udover vores myndighedsforpligtigelse., Det overordnede princip er, at prisen kun skal dække den omkostning, der er forbundet med at udføre en enkelt opgave. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. Ved beregning af prisen for en opgave skelnes der mellem standardprodukter og skræddersyede løsninger., Danmarks Statistiks prissætning er underlagt Reglerne for Indtægtsdækket Virksomhed i Staten og kontrolleres af Rigsrevisionen. Der skal være balance mellem indtægter og omkostninger, og indtægterne for serviceopgaver må ikke anvendes til at finansiere myndighedsforpligtigelsen. Den økonomiske balance overvåges løbende over et 4-årigt gennemsnit., Du kan læse mere om grundlaget for statistik mod betaling her., Priser for statistikprodukter, Statistikprodukterne er en række statistikker, som bruges til at imødekomme en stor efterspørgsel efter en bestemt statistik. Ved at udarbejde programmer der kører statistikken og producerer et fastlagt output, er det muligt at levere data hurtigere, billigere og mere effektivt., Prisen for levering af produkterne fastsættes i prislister for det enkelte produkt. Prisen dækker de direkte omkostninger til udvikling og drift., Produktoversigt, Priser for skræddersyet statistik, Skræddersyet statistik er løsninger hvor vi tilpasser statistikken til kundens individuelle behov, fx særlige geografiske inddelinger, meget detaljeret statistik eller kombinationer af variable, som ikke er offentliggjort., Læs mere om skræddersyet statistik, Prisen for skræddersyet statistik udregnes på baggrund af den tid, det tager at løse opgaven og timerne ganges så med en servicetimetakst., Servicetimetaksten beregnes årligt efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed og beregnes efter Økonomistyrelsens regler om balance i regnskabsåret og krav til at alle omkostninger forbundet med løsningen af opgaven skal dækkes., Timetaksterne er baseret på lønudviklingen, fællesomkostninger (fx udgifter til IT, faktureringssystemer og andre overheadomkostninger), timer der ikke kan direkte faktureres (fx besvarelse af mails og møder med potentielle kunder ) og omkostninger til at udvikle og forbedre den indtægtsdækkede virksomhed., Servicetimetakst: 1.476,- kr. ekskl. moms (1.845,- inkl. moms). , Timetaksterne er baseret på forventninger til lønudviklingen, fællesomkostninger (overhead), volumen for de indtægtsgivende opgaver, antal timer brugt på produkter og udviklingsomkostninger til at forbedre den indtægtsdækkede virksomhed., Med den gældende timetakst forventes indtægter og omkostninger at balancere for den indtægtsdækkede virksomhed i det pågældende år, samtidig med at der tages højde for under- og overskud fra tidligere år., Kontrakter, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den eller de aftaler vi indgår. Kontrakten indeholder bl.a. en beskrivelse af indholdet i leverancen, en præcisering af leveringstidspunkter, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring copyright mv. Sammen med kontrakten får man også Danmarks Statistiks , Vilkår for aftaler, , som bl.a. dækker Danmarks Statistiks ansvar, regler for at videregive det leverede materiale, betalingsbetingelser mv. , I Danmarks Statistiks , forretningsbetingelser,  beskrives de generelle forhold omkring vores opgaveløsning for kunder., Databehandleraftaler, I de tilfælde hvor vi her i Danmarks Statistik udfører serviceopgaver, der indebærer, at vi behandler vores kunders data fx personoplysninger, så skal der udarbejdes en såkaldt databehandleraftale, hvor kunden er dataansvarlig og Danmarks Statistik er databehandler. , Læs mere om vores , databehandleraftaler her

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/prispolitik

Statistikdokumentation: Fravær fra arbejde

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fravær fra arbejde 2023 , Tidligere versioner, Fravær fra arbejde 2022, Fravær fra arbejde 2021, Fravær fra arbejde 2020, Fravær 2019, Fravær 2018, Fravær 2017, Fravær 2016, Fravær 2015, Fravær 2014, Fravær 2013, Fravær 2012, Formålet med fraværsstatistikken er at belyse den arbejdsindsats, der bortfalder på grund af fravær. Statistikken anvendes til at måle omfanget af fraværet samt til sammenligninger af fravær mellem sektorer og forskellige grupper af medarbejdere. Statistikken blev udarbejdet første gang i 2003 for den statslige sektor, mens fravær for kommuner og regioner er inkluderet siden 2005, og fra 2007 dækker statistikken også den private sektor. , Indhold, Fraværsstatistikken er en årlig opgørelse af ansattes fravær og måler de ansattes fraværsperioder, fraværsperiodernes længde og antal fraværstimer i de enkelte fraværsperioder. Fraværet sættes i forhold til de ansattes arbejdsomfang og opgøres således i både absolutte og relative mål. Fraværet opgøres fordelt på egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov. Statistikken opdeles på sektorer samt på medarbejdernes arbejdsfunktioner, uddannelsesniveau, branchetilhørsforhold, geografisk område, køn og alder. Endvidere opgøres egen sygdom på periodelængder., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt fraværsoplysninger fra hele den offentlige sektor samt fra en stikprøve på ca. 2.600 private virksomheder med 10 ansatte og derover. Efter validering af fraværsdata bliver fraværet kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. Fraværsoplysningerne fra den private sektor opregnes til totalpopulationen af virksomheder med 10 ansatte og derover., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fravær har både menneskelige og økonomiske omkostninger, som er en belastning for såvel lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet. Fraværsstatistikken er et redskab til opgørelse og sammenligning af fraværet mellem forskellige grupper af medarbejdere og kan danne grundlag for økonomiske og politiske beslutninger. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, kommuner og regioner, private virksomheder, interesseorganisationer, forskere og nyhedsmedier. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den statslige og kommunale/regionale sektor bygger på en total tælling. Det vil sige at alle lønmodtagere principielt indgår. Usikkerheden for disse sektorer er derfor ikke målbar og stammer primært fra målefejl., Den private sektor bygger på en stikprøve på ca. 2600 virksomheder. Usikkerheden kan opdeles i stikprøveusikkerhed og de ikke målbare målefejl. Stikprøveusikkerheden for fraværsprocenten for egen sygdom på det overordnede niveau er bestemt med et 95 procents konfidensinterval til at svinge med omkring +/- 0,05 pct. Stikprøveusikkerheden for opdeling på undergrupper som fx køn eller branche ligger betydeligt højere., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fraværsstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt og under normale omstændigheder ultimo oktober året efter referenceåret. Statistikken for 2022 var dog forsinket og blev først offentliggjort ultimo december 2023. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fraværsstatistikken for den statslige sektor dækker årene 2003 og frem, mens statistikken for kommunerne og regionerne blev publiceret første gang for året 2005. 2007 er første år, hvor der også publiceres data for den private sektor. Fra 2010 offentliggøres der tal for den kommunale og regionale sektor hver for sig. , Metoden og kvaliteten af data er især de første år løbende forbedret. Sammenligninger mellem sektorer og år de første år skal derfor tages med forbehold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og på statistikkens emneside. I Statistikbanken offentliggøres tal for fraværsstatistikken under emnet , Fravær fra arbejde, . Det er muligt at købe mere detaljerede data samt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fravaer-fra-arbejde

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Overnatninger på campingpladser

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Nanna Nikander Nonboe-Nygaard , 20 56 39 57 , nio@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overnatninger på campingpladser 2025 , Tidligere versioner, Overnatninger på campingpladser 2024, Overnatninger på campingpladser 2023, Overnatninger på campingpladser 2022, Overnatninger på campingpladser 2021, Overnatninger på campingpladser 2020, Overnatninger på campingpladser 2019, Overnatninger på campingpladser 2018, Overnatninger på campingpladser 2017, Statistikken belyser danske campingpladsers kapacitet og belægning. Statistikken anvendes af fx EU, turismeorganisationer og kommuner til at analysere udviklingen i camping-turisme. Statistikken er udarbejdet siden 1971, men i sin nuværende form sammenlignelig fra 1992 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af belægning og kapacitet på danske campingpladser med minimum 75 enheder. Statistikken fordeles efter gæsternes nationalitet, hvorvidt der er tale om fast udlejede standpladser samt geografisk efter regioner. Dertil kommer en årlig opgørelse af belægning og kapacitet på danske campingpladser med 10-74 enheder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles månedligt fra danske campingpladser med mindst 75 enheder og årligt fra danske campingpladser med 10-74 enheder vha. et spørgeskema på Virk.dk eller vha. en system-til-systemløsning, hvor campingpladsens bookingsystem automatisk overfører data til Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret. Når data er valideret, imputeres manglende værdier, hvorefter data aggregeres til totaler for regioner og gæsternes nationalitet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. overnatningsvirksomheder, Eurostat, kommuner og regioner, ministerier samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den månedlige statistik dækker kun campingpladser med mindst 75 enheder. Den årlige opgørelse dækker yderligere campingpladser med 10-74 enheder. En mulig fejlkilde kan være, at respondenterne har svært ved at skelne mellem begreberne overnatninger og ankomster. Manglende svar inden for den berammede tidsfrist imputeres, hvilket kan medføre revisioner af allerede offentliggjorte tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den månedlige statistik for campingpladser med mindst 75 enheder offentliggøres ca. 40 dage efter referencemånedens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Den årlige opgørelse for campingpladser med 10-74 enheder udgives sammen med de endelige årstal for campingpladser med mindst 75 ca. 100 dage efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik medregner overnatninger fra fast udlejede standpladser, hvilket kan medføre en overestimering i forhold til andre europæiske campingstatistikker, som ikke medtager disse tal. EU's statistikorganisation Eurostat medregner ikke overnatninger fra fast udlejede standpladser, når de offentliggør data for landene i EU. Fra 2013 er antal overnatninger på fast udlejede standpladser udregnet på baggrund af faktorer for gennemsnitlige liggetider, hvilket kan medføre manglende sammenlignelighed. Antallet af nationaliteter er løbende udvidet fra 13 til 51 nationaliteter, hvorfor sammenligneligheden imellem bestemte nationaliteter kan være mindre., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Campingpladser, og , Samlede overnatningsformer, samt i den årlige udgivelse med alle overnatningsformer. Se mere på statistikkens , emneside, ., Statistik fordelt på kommuner og landsdele kan findes hos , VisitDenmark, . Hvis du ønsker at kombinere turismestatistik med andre variable, eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte , DST Consulting, for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overnatninger-paa-campingpladser

Statistikdokumentation

Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud

Beløbet for de skatterestancer, der vurderes ikke at kunne inddrives, opjusteres i statistikken over de offentlige finanser med i alt 22 mia. kr. i henhold til rapport offentliggjort af Skatteministeriet. , 2. juni 2017 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I slutningen af april offentliggjorde Skatteministeriet en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet PwC, der viste, at den såkaldte kursværdi af de penge, private og virksomheder skylder det offentlige (restancer), er betydeligt lavere end hidtil beregnet (her kan du læse , rapporten, ). Kursværdien angiver, hvor meget af den totale gæld man kan inddrive. Hvis SKAT kunne inddrive alle restancerne over tid ville kursværdien være 100. I PwC-rapporten er værdien af skatterestancerne i forhold til hidtidige beregninger mere end halveret og nu opgjort til kurs 16. , Denne yderligere reduktion af kursværdien fra PwC-rapporten er afspejlet i juniversionen af statistikken over de offentlige finanser, der blev offentliggjort 2. juni 2017. I forhold til seneste offentliggørelse er der afskrevet yderligere 22,3 mia. kr. på skatterestancerne. De opjusterede afskrivninger øger isoleret set det offentlige underskud med 2,3 mia. kr. i 2016, mens forøgelsen af det offentlige underskud i 2013 og især i 2014 og 2015 er betydeligt større.,  ,  , Danmarks Statistik har i statistikken og dermed i nationalregnskabet foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne ad flere omgange. I efteråret 2015 blev der på baggrund af en rapport udarbejdet af Skatteministeriet afskrevet i alt 15 mia. kr. Dette skøn er forhøjet i senere udgivelser af statistikkerne., De ekstraordinære afskrivninger er fordelt over fire år, I henhold til de internationale nationalregnskabsprincipper skal skatteafskrivninger henføres til de år, hvor skatten burde være betalt. På den baggrund har Danmarks Statistik i samråd med bl.a. SKAT og Eurostat vurderet, at det er metodemæssigt retvisende at fordele afskrivningerne over årene 2013-2016. Det er normalt alene i forbindelse med november-versionen af de offentlige finanser, at andre år end det seneste revideres. I dette tilfælde er det på grund af revisionernes størrelse besluttet også at revidere årene 2013-2015 i forbindelse med juni-versionen., De samlede afskrivninger i statistikkerne omfatter udover effekten af lavere kursværdi også effekten af restancernes manglende retskraft. Manglende retskraft på restancer betyder, at det juridiske grundlag for at inddrive restancerne er bortfaldet. , Danmark overholder 3 procentskriteriet, Revisionen af afskrivningerne påvirker den offentlige saldo i et 1:1 forhold. I forhold til Vækst- og Stabilitetspagten og EU-samarbejdet om den økonomiske og monetære union (ØMU) må landenes offentlige underskud ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) – det såkaldte 3 procentskriterium. Selvom opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne øger det offentlige underskud, så har det danske offentlige underskud ikke oversteget 3 pct. af BNP i perioden. Det tætteste Danmark i perioden fra 2013 til 2016 har været på grænsen var i 2015, hvor underskuddet udgjorde 1,7 pct. af BNP., Øvrige offentlige restancer, PwC-rapporten ser også på kursværdien af restancer, der ikke er skatterelaterede. Det er fx politibøder, for meget udbetalt kontanthjælp og manglende betaling af medielicens. Også disse øvrige offentlige restancer vurderes at have en lavere kursværdi end hidtil beregnet., I statistikkerne er der, i overensstemmelse med de internationale nationalregnskabsprincipper, ikke afskrevet på restancemassen af ikke-skatterelaterede restancer. Disse udgør knap en tredjedel af samtlige restancer. Årsagen til dette er, at det generelle princip i nationalregnskabet er, at afskrivninger af ikke-skatterestancer ikke skal udgiftsføres, men i stedet føres som en nedskrivning af restancernes værdi på balancen. Skatterestancer er således undtaget fra dette generelle princip, idet skatterestancer, som ovenfor beskrevet, skal udgiftsføres., Hvis du har yderligere spørgsmål til skatteafskrivningerne, kan du kontakte Niels Madsen tlf. 39 17 34 31 eller , nim@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-01-faldende-vaerdi-af-restancerne-til-skat-oeger-det-offentlige-underskud

Bag tallene

Stor forskel på hvor ofte forskellige velfærdsvirksomheder går konkurs

Private døgninstitutioner, hjemmehjælpere og andre, der leverer velfærdsydelser i kommunerne, går lige så ofte konkurs som private virksomheder som helhed. Men der er stor forskel på, hvor stor andelen af konkurser er i de forskellige brancher indenfor velfærdsydelser, viser tal fra Danmarks Statistik., 30. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 175 private virksomheder på det kommunale velfærdsområde er gået, konkurs fra begyndelsen af 2009 til og med februar i år, . Det svarer til 3,9 pct. af de 4.529 private virksomheder i brancherne, som har været aktive i perioden. , 43.658 aktive danske virksomheder gik , konkurs fra 2009 til feb. 2017, . Det svarer til 3,8 pct. af alle aktive virksomheder i perioden, hvilket er stort set det samme, som andelen af konkurser blandt virksomheder indenfor velfærdsområdet. Konkurserne indenfor velfærdsområdet er dog ikke ligeligt fordel mellem de forskellige velfærdsområder., Andelen af, virksomheder på velfærdsområdet, der gik konkurs i perioden, , var størst blandt behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, hvor 15,9 pct. eller 23 af i alt 145 aktive virksomheder blev erklæret konkurs. Blandt døgninstitutioner til børn og unge og blandt virksomheder, der arbejdede med hjemmehjælp, var andelen af konkurser også relativt høj. 11,4 pct. eller 69 af i alt 605 døgninstitutionerne til børn og unge gik konkurs i samme periode, og inden for hjemmehjælp gik 41 af de 632 private virksomheder konkurs fra 2009 til februar 2017. Det svarer til 6,5 pct.  , Hjemmehjælp fylder mere blandt konkurser efter 2013, Lavest andel af konkurser var der blandt de 2.467 børnepasningsvirksomheder, som i figuren ovenfor er markeret med lys blå. Kun 30 private dagplejere, vuggestuer, fritids- og ungdomsklubber, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, fritidshjem og virksomheder inden for familiepleje gik konkurs. Det svarer til 1,2 pct., Størst andel af konkurser blandt børnepasningsvirksomhederne var der blandt dagcentrene. Her gik 3 af 63 virksomheder konkurs, hvilket svarer til 4,8 pct., I 2012 stod døgninstitutionerne for børn og unge for over halvdelen af konkurserne på velfærdsområdet. Siden 2013 er antallet af disse virksomheder faldet, mens specielt antallet af konkurser inden for hjemmehjælp er steget., Konkurser påvirkede 2.288 ansatte, De 175 konkurser fra 2009 til februar 2017 påvirkede i alt 2.288 ansatte. Flest – 1.192 – arbejdede med hjemmehjælp, mens 677 var ansat på døgninstitutioner for børn og unge og 196 arbejdede med børnepasning i daginstitutioner. 141 ansatte i døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede oplevede, at deres arbejdsgiver gik konkurs., Levealderen for de konkursramte virksomheder varierede mellem brancherne. Virksomhederne, der leverede børnepasning, havde i gennemsnit 16,2 år bag sig, da de gik konkurs. Døgninstitutioner for børn og unge havde i gennemsnit eksisteret i 9,6 år, døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede levede i gennemsnit i 8,0 år, og hjemmehjælpsvirksomhederne havde en gennemsnitlig levetid på 4,7 år. For alle virksomhedskonkurser i perioden fra 2009 til februar 2017 var gennemsnitslevetiden 7,4 år. , Danmarks Statistik har ikke tal for hvor mange borgere, der er blevet påvirket af konkurserne, eller hvordan de er blevet det. Men inden for personlig pleje og praktisk hjælp i ældreplejen leverede private virksomheder omkring 37 pct. af arbejdstimerne i kommunerne i 2016, viser, tallene, ., Tallene i artiklen stammer fra , Statistikbanken, og , særkørsler på antallet af aktive virksomheder , indenfor forskellige brancher. Det er ikke sikkert, at alle virksomhederne arbejder i kommunalt regi, kun at de arbejder med ydelser, som kommunerne også yder., For yderligere information om tallene: Søren Dalbro, specialkonsulent, tlf.: 39 17 34 16

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-30-Stor-forskel-paa-hvor-ofte-forskellige-velfaerdsvirksomheder-gaar-konkurs

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sociale udgifter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale udgifter 2023 , Tidligere versioner, Sociale udgifter 2022, Sociale udgifter 2021, Sociale udgifter 2020, Sociale udgifter 2018, Sociale udgifter 2017, Sociale udgifter 2016, Sociale udgifter 2015, Sociale udgifter 2014, Sociale udgifter 2013, Formålet med statistikken Sociale udgifter er at belyse udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse. Borgerrettet social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Statistikken giver en oversigt over udviklingen i udgifter forbundet med social beskyttelse i Danmark, og bruges samtidig til at sammenligne social beskyttelse internationalt. Statistikken er udarbejdet siden 2007 og baseres på et europæisk statistiksystem for social beskyttelse., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udgifter til ydelser inden for social beskyttelse opgjort i mio. kr. Sociale ydelser er ydelser der letter personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med socialt betingede risici eller behov. Opgørelsen indeholder både kontante ydelser til personer og ydelser i naturalier, som fx gratis services inden for sygehusvæsenet. Statistikken opdeles efter otte hovedområder og omfatter hele Danmark, samt danske pensionister i udlandet. Ydelserne omfatter både offentlige og private udgifter., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt via statistikkens hovedkilder: de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Der suppleres med interne dataleverancer på forsikrings- og pensionsdelsektorer, tilgangs- og anvendelsesmatricer, fraværstimer og –dage, samt med en ekstern dataleverance på skatterater., Den indsamlede data gennemgår fejlsøgninger, kodning, behandling og validering til det endelige resultat, og dette gøres bl.a. ved at gennemgå og kvalitetssikre diverse koder, udgifter og udviklinger over tid., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er fra en række internationale organisationer stor efterspørgsel efter statistik om sociale udgifter, bl.a. fra Eurostat og Directorate-General for Employment, Social Affairs & Inclusion (DG EMPL)., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på statistikken for offentlig forvaltning og service, og er relevant for brugere interesserede i udgifter forbundet med social beskyttelse (udgifter forbundet med uddannelse medtages ikke i statistikken)., Statistikken udgives årligt, og revideres to år tilbage i tid hver gang, for at sikre konsistens og sammenhæng i tallene., Ift. Evt. usikkerheder kan niveauet for de totale sociale udgifter forventes at være mildt undervurderet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statikken udkommer årligt, omkring ti måneder efter kalenderårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2007, og er sammenlignelig fra samme år og frem. Statistikken er sammenlignelig med statistikken over de offentlige finanser, der følger de danske nationalregnskabsprincipper., Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer inden for , ESSPROS, -systemet (European System of Integrated Social PROtection Statistics), og offentliggøres også af Eurostat på et lidt anderledes funktionsniveau end der anvendes i den danske offentliggørelse. Via Eurostat er statistikken internationalt sammenlignelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken Sociale udgifter udgives årligt og offentliggøres i form af to tabeller i , Statistikbanken, og en nyhedsudgivelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Desuden indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, . , Dertil er internationalt sammenlignelige tal for denne statistik at finde under , Social protection expenditure and receipts, på , Eurostats hjemmeside, . , Se mere på statistikkens emneside , Sociale udgifter, og statistikkens , klassifikationsside, , hvor bl.a. koder, kategorier og manualer er tilgængelige., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-udgifter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Højskolekurser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Asger Bromose Langgaard , 21 59 96 46 , ALG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højskolekurser 2024 , Tidligere versioner, Højskolekurser 2023, Højskolekurser 2021, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2020, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2019, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2018, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2017, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2016, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2015, Voksen- og efteruddannelse - Højskoler 2014, Formålet med statistikken Voksen- og efteruddannelse – Højskoler er at give en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser på højskoler og frie fagskoler. Statistikken inkluderer kursusforløb som falder indenfor højskolelovens rammer og som er berettiget til statsligt tilskud. Kurser, der ikke ydes statsstøtte medtages dog også, hvis de kan karakteriseres som almindelige højskolekurser. De indsamlede data indgår i Danmarks Statistiks kursistregister sammen med data fra en række andre områder indenfor kursusvirksomhed for voksne., Indhold, Statistikken giver en samlet beskrivelse af befolkningens årlige deltagelse i højskolekurser og kurser på de frie fagskoler. Statistikken opgøres både som antal kursister og antal årselever. Desuden opgøres længden af kurserne. Statistikken opgøres både for skoleår og kalenderår. Da statistikken bliver opdateret med udgangspunkt i skoleåret, vil det seneste kalenderår kun indeholde information for det første halve kalenderår. Andet halvår vil først blive indsamlet i forbindelse med det efterfølgende års indsamling., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt fra højskolernes administrative systemer og via manuel indberetning. De indsamlede data gennemgår tjek af institutioner, uddannelsestype, varighed på kurser og personnumre. Desuden undersøges det, om elever er blevet indberettet flere gange og om de indsamlede data passer med tidligere indberetninger. Når data er valideret opdeles det i højskoletype, uddannelsesområde og kursuslængde. Årselever beregnes ud fra kursernes længde og antallet af kursister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for enkeltpersoner, offentlige myndigheder, private interesseorganisationer, udenlandske interessenter samt leverandørerne af de statistiske grunddata. Statistikken kan eksempelvis bruges som grundlag for offentlige og private planlægningsformål, forskning, uddannelse, debat og markedsføring mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De væsentligste fejlkilder er fejl i højskolernes indberettede administrative data, som der så vidt muligt rettes op på gennem forskellige kontrolprocedurer. Desuden er der små forskelle i højskolernes indberetningspraksis, hvilket der arbejdes på at rette op på., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer omkring 6 måneder efter afslutning af referenceperioden., Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om højskoler i Danmark tilbage til 1901, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2005 og frem til i dag. De korte kurser, på under 12 uger, er dog først med fra 2012. Der er ikke en fælles international standard for statistik om højskoler, men der kan findes tilsvarende opgørelser for Norge og Sverige. Der findes andre statistikker om højskoler i Danmark, men der kan være forskel på definitioner (fx skoleåret), definitionen af kursernes længde (fx korte og lange kurser) og opgørelsesmetoder (fx opgørelse på baggrund af tilskud eller faktisk aktivitet), som kan gøre, at der ikke er direkte sammenlignelighed., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet kurser og voksen uddannelse , Lange kurser findes her, . , Korte kurser findes her, Forskere kan få adgang til mikrodata fra kursistregistret efter aftale med Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejskolekurser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Økonomien i danske spillefilm

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , CBF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien i danske spillefilm 2023 , Tidligere versioner, Økonomien i danske spillefilm 2021, Økonomien i danske spillefilm 2020, Økonomien i danske spillefilm 2018, Formålet med statistikken om økonomien i danske spillefilm er at belyse finansieringen af og omkostningerne forbundet med produktion af danske spillefilm, dvs. hvor pengene kommer fra, og hvad de er blevet brugt til. Fra og med 2023 er statistikken udbygget med en belysning af spillefilmenes indtægter. Statistikken kan anvendes til at beskrive de økonomiske rammebetingelser for danske spillefilm. Statistikken er udarbejdet første gang i 2021 og dækker perioden fra 2010 og frem., Indhold, Økonomien i danske spillefilm er en årlig opgørelse over rammebetingelserne for danske spille¬film efter finansieringstyper (offentlig støtte og privat finansiering), finansieringsland (Danmark eller udlandet), målgrupper (fx børn/unge/familier eller voksne), omkostningstyper (løn- og øvrige omkostninger) og indtægtstyper (biograf, video mv., TV) opgjort i såvel mio. kr. og antal film., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles af Det Danske Filminstitut til brug for administration af filmstøtten. Det undersøges, om antallet af spillefilm i det modtagne data matcher antallet af spillefilm, der har fået støtte enten gennem Konsulent- eller Markedsordningen. Herefter foretages forskellige sumtjek for de enkelte film. Ved uregelmæssigheder og/eller tvivlsspørgsmål tages der kontakt til Filminstituttet, og data tilrettes om nødvendigt. Data beriges herefter med oplysninger om målgruppe fra Danmarks Statistiks Filmregister. Til sidst aggregeres data til de endelige tabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for branchefolk, forskere, analytikere og andre med en særlig eller generel interesse i de økonomiske aspekter i dansk filmproduktion. Den kan bruges til at understøtte analyser af udviklingen i dansk spillefilmsproduktion og/eller være udgangspunkt for politiske debatter og beslutninger. Den kan også give et indblik i rammebetingelser for danske spillefilm for andre interesserede., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Datagrundlaget er produktionsregnskaber for danske spillefilm, der har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut enten gennem Konsulent- eller Markedsordningen, men udelader spillefilm, der har modtaget anden eller ingen støtte. Statistikken er derfor ikke fuldt dækkende og undervurderer finansieringen af, omkostningerne forbundet med samt antallet af danske spillefilm. Datagrundlaget omfatter i gennemsnit 82 pct. af danske spillefilm og 94 pct. af det samlede salg af biografbilletter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres to år efter referenceperiodens afslutning. Tabellen over indtægter til danske spillefilm offentliggøres fire år efter referenceperiodens afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserien er sammenlignelig i hele perioden. Statistikken er delvist sammenlignelig med Danmarks Statistiks biografstatistik og kan sammenholdes med Kulturvaneundersøgelsens resultater angående film og serier. Internationalt kan statistikken sammenholdes med UNESCOs spillefilmsstatistik. Der findes ikke fælles-europæiske eller internationale retningslinjer indenfor området, men der eksisterer en række internationale og europæiske kilder til belysning af spillefilmsområdet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for økonomien i danske spillefilm under emnet , Biografer og film, . Se mere på emnesiden , Biografer og film, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-i-danske-spillefilm

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Nanna Nikander Nonboe-Nygaard , 20 56 39 57 , nio@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2025 , Tidligere versioner, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2024, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2023, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2022, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2021, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2020, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2019, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2018, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2017, Formålet med statistikken "Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem" er at belyse danske hoteller, feriecentre og vandrerhjems belægning og kapacitet. Statistikken anvendes af fx EU, erhvervs- og turismeorganisationer samt kommuner og regioner til at analysere udviklingen i turisme. Statistikken er udarbejdet siden 1969, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1992 og frem. , Indhold, Statistikken "Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem" er en månedlig opgørelse af belægning og kapacitet på danske hoteller, feriecentre og vandrerhjem mv. med minimum 40 sengepladser. Statistikken fordeles efter virksomhedernes kapacitet og geografi samt gæsternes nationalitet og formål med opholdet. Dertil kommer en årlig opgørelse af belægning og kapacitet på danske hoteller, feriecentre og vandrerhjem mv. med 10-39 sengepladser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles månedligt fra danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med minimum 40 sengepladser og årligt fra hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med 10-39 sengepladser vha. et spørgeskema eller vha. en system-til-systemløsning, hvor overnatningsvirksomhedens bookingsystem automatisk overfører data til Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret. Når data er valideret, imputeres manglende værdier, hvorefter data aggregeres til totaler for regioner og gæsternes nationalitet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. overnatningsvirksomheder, Eurostat, kommuner og regioner, ministerier samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. Statistikken er under konstant udvikling, eftersom brugerbehovet ændres i takt med, at turismesektoren undergår forandringer såsom tilkomsten af deleøkonomiske platforme som AirBnB., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den månedlige statistik dækker kun hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med mindst 40 sengepladser. Den årlige opgørelse dækker yderligere hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med 10-39 sengepladser. En mulig fejlkilde kan være, at respondenterne har svært ved at skelne mellem begreberne overnatninger og ankomster. Manglende svar inden for den berammede tidsfrist imputeres, hvilket kan medføre revisioner af allerede offentliggjorte tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den månedlige statistik for hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med minimum 40 sengepladser offentliggøres ca. 40 dage efter referencemånedens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Den årlige opgørelse for hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med 10-39 sengepladser udgives sammen med de endelige årstal for hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med mindst 40 sengepladser ca. 100 dage efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken for hoteller, feriecentre og vandrerhjem o.l. er sammenlignelig med andre EU-landes statistikker omhandlende samme emne. Antallet af nationaliteter, som statistikken fordeles efter, er løbende udvidet fra 13 til 51 nationaliteter, hvorfor sammenligneligheden imellem bestemte nationaliteter kan være begrænset. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Hoteller, feriecentre og vandrehjem, og , Samlede overnatningsformer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Statistik fordelt på kommuner og landsdele kan findes hos VisitDenmark. Hvis du ønsker at kombinere turismestatistik med andre variable, eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte DST Consulting for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overnatninger-paa-hoteller--feriecentre-og-vandrerhjem

Statistikdokumentation