Søgeresultat

Statistikdokumentation: Animalske landbrugsprodukter

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , mla@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Animalske landbrugsprodukter 2024 , Tidligere versioner, Animalske landbrugsprodukter 2023, Animalske landbrugsprodukter 2022, Animalske landbrugsprodukter 2021, Animalske landbrugsprodukter 2020, Animalske landbrugsprodukter 2017, Animalske landbrugsprodukter 2016, Animalske landbrugsprodukter 2015, Animalske landbrugsprodukter 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, CELEX_2004R0138_DA (pdf), Statistikken belyser størrelsen af produktionen af animalske landbrugsprodukter i Danmark. Statistikken anvendes til at følge pris- og mængdeudviklingen, samt den samlede værdi i den animalske produktion. Statistikkerne om animalske landbrugsprodukter har en lang historie og siden 1900 er det muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene, men fra 1945 har der været fyldestgørende statistik på området. Indsamlingen af data til denne statistik er ikke blevet påvirket af COVID-19., Indhold, Animalske landbrugsprodukter er en månedlig, kvartalsvis og årlig opgørelse af den samlede animalske produktion, samt af de animalske hovedprodukter. Statistikken opgøres i mio. kr. og som mængde- og prisindeks fordelt på varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på primære statistikker om animalsk produktion, herunder statistik om mælk og mejeriprodukter og slagtedyr og kødproduktion mv. I de enkelte statistikker er de indkomne data tjekket for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. Data tjekkes igen for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere peioder i forbindelse med aggregering og beregning af mængde- og prisindeks samt samlede værdier for animalske landbrugsprodukter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerierne, landbrugets organisationer, som grundlag til at udarbejde analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater indgår også i Nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden i animalsk produktion er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker. Der er periodiseringer, som kan give lidt usikkerhed eller skævheder, men oplysningerne fra mejerier og slagterier er meget eksakte. Der er nogen usikkerhed i skøn over producenternes eget forbrug., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1946. I forhold til statistikken om Priser og prisindeks for jordbrug, kan der være en lille forskel i disse i forhold til de prisindeks, der er i Animalske landbrugsprodukter. Dette skyldtes, en lille forskel i vægtsammensætningen på de enkelte grupper. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Animalsk produktion, og , Jordbrugets prisforhold, . Tallene offentliggøres i Statistikbanken under , Animalsk produktion, og , Jordbrugets økonomi, . Se mere på emnesiden om , Animalsk produktion, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/animalske-landbrugsprodukter

Statistikdokumentation

Sammenlægning af projekter

Det er muligt at sammenlægge projekter. Dette kan være relevant, hvis I ønsker at gøre eksisterende projekter bredere., Med den nye prismodel, der indføres i 2026 og 2027 (, læs mere her, ), kan der også være en økonomisk fordel i at sammenlægge projekter, da betaling herefter udregnes på baggrund af antallet af brugere og antallet af datapakker på de enkelte projekter. ,  , Hvornår bør I sammenlægge projekter?, Forskningsservice (FSE) anbefaler, at I allerede nu overvejer, hvilke projekter der med fordel kan sammenlægges, men venter med selve sammenlægningen, til den nye prismodel træder i kraft i januar 2026.,  , Sådan sammenlægges projekter, Kontakt Forskningsservice (FSE) , Kontakt FSE-projektansvarlig på ét af de projekter, I ønsker at sammenlægge og angiv hvilke projekter, I ønsker at lægge sammen. , FSE vurderer om projekterne skal samles i et nyt projekt eller under et eksisterende projekt, hvor projektbeskrivelsen udvides., Ny projektindstilling oprettes eller tidligere projektindstilling revideres, Projektbeskrivelsen skal have formål, beskrivelse og samfundsrelevans, der dækker de projekter, der skal lægges sammen. Hold formålet bredt, så der er mulighed for at dække flere relevante aspekter af et emne og udvide projektet undervejs med nye data. , Vælg relevant grunddata i Danmarks Datavindue (DDV) og tilføj eksterne datakilder samt evt. udgåede grunddataregistre med tilhørende dokumentation. Stier til eksterne data skal sendes via mail til den FSE-projektansvarlige for projektet., Sørg for at indhente og indsende alle nødvendige godkendelser fra eksterne dataleverandører Dette er en forudsætning, der skal være opfyldt, før vi kan flytte data., Indeholder et af projekterne lægemiddeldatabassen (LMDB) eller eksterne data fra Sundhedsdatastyrelsen, skal I søge fornyet godkendelse til at flytte data til det nye projekt., Bemærk, at LMDB og Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) ikke kan bestilles til samme projekt., Indsend projektindstilling, Når projektindstillingen er indsendt, sender den projektansvarlige fra FSE et pristilbud baseret på en rammeaftale. Rammeaftalen dækker behandling af projektindstilling, genkørsel af grunddata, behandling af eksterne data og evt. udgåede registre, samt flytning af filer og programmer fra workdata-mappen. , Godkendelse, levering og afslutning, I aftaler en slettedato for de gamle projekter med den FSE-projektansvarlige., Det nye projekt underskrives af FSE og underskriveren på jeres institution., Hvis filer fra workdata-mappen skal flyttes, skal I sende en mail til den FSE-projektansvarlige med sti til både de gamle mapper/filer og det nye projekt. I mailen skal i bekræfte at filerne ikke indeholder mikrodata (fx nøglevariable eller andre identificerbare oplysninger)., FSE leverer grund- og eksterne data og flytter indholdet fra workdata-mapperne til det nye projekt.,  , Vigtige opmærksomhedspunkter, I sjældne tilfælde kan brugere have hardcodet afidentificerede værdier. Disse vil ikke kunne genfindes efter sammenlægning, da der anvendes en ny nøgle., Det samme gælder, hvis afidentificerede værdier er brugt til at fjerne outliers., Sorteringen ændrer sig, da data sorteres efter afidentificerede værdier. Hvis rækkenumre er brugt i programmer (fx til tilfældig udvælgelse), vil disse ikke længere fungere.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/sammenlaegning-af-projekter

Statistikdokumentation: It-anvendelse i befolkningen

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne Vibeke Jacobsen , 20 14 84 28 , AVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2025 , Tidligere versioner, It-anvendelse i befolkningen 2024, It-anvendelse i befolkningen 2023, It-anvendelse i befolkningen 2022, It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen 2020, It-anvendelse i befolkningen 2019, It-anvendelse i befolkningen 2018, It-anvendelse i befolkningen 2017, It-anvendelse i befolkningen 2016, It-anvendelse i befolkningen 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, BBIT nationalt spørgeskema 2025 (pdf), BBit EU spørgeskema 2025 (pdf), Metodedokument for Befolkningens brug af IT 2025 (pdf), Formålet med statistikken IT-anvendelse i befolkningen er at belyse befolkningens digitale adfærd. Statistikken er udarbejdet siden 2001, og hed 'Befolkningens brug af internet' frem til 2011. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, It-anvendelse i befolkningen er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Undersøgelsen belyser emner såsom e-handel, digital selvbetjening, underholdning, sociale medier, Internet of Things, it-sikkerhed og privacy, e-læring og lignende. Statistikken opgøres både for befolkningen som helhed men også efter køn, alder, beskæftigelse, familietype og indkomst. Geografisk fordeles statistikken på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsens resultater er opregnede for at sikre repræsentativitet i tallene. Efter indsamling af data grupperes stikprøven efter en række variable, herunder alder og køn. Hver besvarelse påføres en personvægt, som korrigerer for et evt. skævt bortfald i forhold til stikprøven. Beregningen sker ved regressionsestimat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af den brede befolkning, myndighederne, interesseorganisationer, journalister mv. som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler, prognoser, eksamensprojekter osv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige udvalgte stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. For hele befolkningens adgang til internet er usikkerheden dog begrænset, da dækningsgraden her er stor. Usikkerheden afspejler variationer i de indsamlede data i forhold til stikprøvens størrelse. Hvis alle personer/familier var identiske mht. adgang til og brug af internet, ville en stikprøve på 1 i princippet være tilstrækkelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives en gang årligt, ultimo august, og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved sammenligning mellem de enkelte års tællinger skal der tages højde for ændringer i undersøgelses-populationens sammensætning. Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives hvert år i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken efter emnet , Digital adfærd, . Derudover indgår tallene i årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-befolkningen

Statistikdokumentation

Nyregistrerede og brugte biler

Hvor mange nye biler købtes sidste år? Hvor mange var elbiler? Og hvor energieffektive er de? Her finder du statistik om nyregistrerede og brugte biler i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/nyregistrerede-og-brugte-biler

Emneside

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Hvor mange danskere under pensionsalderen forsørges af det offentlige? Hvor mange er på SU, dagpenge, barsel mm? Her finder du statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Emneside

Børn arver deres forældres sociale forhold

Der er en markant tendens til, at forældres sociale forhold "nedarves" til deres børn, og det er især forældrenes uddannelse, der spiller en rolle for børnenes sociale forhold fremover. Det viser bogen Børns levevilkår, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen kortlægger børns liv omkring år 2000, 4. april 2002 kl. 0:00 ,  , At den sociale arv slår igennem, betyder bl.a., at børn af forældre med højt uddannelsesniveau oftere end andre børn opnår en høj uddannelse. I forhold til gennemsnittet for alle børn modtager færre børn af forældre med højt uddannelsesniveau overførselsindkomst, og de overtræder sjældnere loven., Til gengæld kommer børn af forældre på overførselsindkomst to til tre gange så ofte selv til at leve af overførselsindkomst sammenlignet med andre børn, og børn, hvis forældre har fået en frihedsstraf, får tre gange så ofte selv en frihedsstraf., Anbragte børn klarer sig dårligere, En gruppe af børn, der klarer sig særlig dårligt i forhold til gennemsnittet af alle børn, er dem, der har været anbragt uden for hjemmet. I gennemsnit har 6 pct. af en årgang været anbragt uden for hjemmet. 53 pct. af de unge, der har været anbragt uden for hjemmet, er ikke i gang med en uddannelse og har grundskole som højeste uddannelse, mens det samme kun gælder for 18 pct. af andre unge. 15 pct. har taget en erhvervsfaglig uddannelse mod 25 pct. af andre unge, og kun 3 pct. har opnået en videregående uddannelse mod 12 pct. af de andre unge. , Samtidig har 23 pct. af de unge overførselsindkomst som hovedindkomstkilde mod 8 pct. af de andre unge, og der er også en større kriminalitet blandt de unge, der har været anbragt uden for hjemmet: 45 pct. er kendt skyldige i en lovovertrædelse mod 22 pct. af andre unge. , Med udgangspunkt i statistikken forsøger Børns levevilkår at give nogle af svarene på, hvilke forhold børn har gennem opvæksten, hvilke erfaringer de får med i bagagen, og hvilken betydning det får for dem senere i ungdommen. Bogen sætter også fokus på børns familieforhold, børnefamiliernes sociale forhold, børns dagligdag og børn i sundhedsvæsenet. Levevilkårene er desuden fulgt for en hel generation af børn, hvilket fx gør det muligt at se, hvor mange opbrud i familien en 17-årig har oplevet. , Bogen er på 177 sider og koster 196 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? Ring til Anne Nærvig Petersen på tlf: 39 17 36 19 eller send en E-post til , anp@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/18-04-2002-arver_forhold

Pressemeddelelse

EGUL

Navn, EGUL , Beskrivende navn, Egenkapital, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejernes andel af kapitalen.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Beregnes som aktiver i alt (AT) minus summen af hensatte forpligtelser og andre gældsforpligtelser., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, EGUL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/egul

Skibsfarten på mindre havne

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter mindre havne oplysninger om skibsfarten i form af antal anløb, skibstype og -størrelse, ind- eller udskibningssted, passagerer, godsmængde og vareart. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i den generelle skibsfart i danske havne. Statistikken bruges af EU-Kommissionen, ministerier, organisationer, havnevirksomheder og rådgivende virksomheder. Statistikken kombineres med statistik over skibsfart på større havne og statistikken for , Passager- og færgefart, (gods på færger) i den samlede statistik over transport med skibe. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 13. februar 2026, . , Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente et statistik-specifikt regneark med alle spørgsmål i undersøgelsen som forberedelse til jeres indberetning., Se alle spørgsmål: Skibsfarten på mindre havne (Excel)., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Hent statistik-specifikt regneark, Statistik-specifikt regneark til upload: Skibsfarten på mindre havne (Excel), Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i statistik-specifikt regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, ., Vejledning til indberetning af Skibsfarten på mindre havne (PDF)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 40 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Danske erhvervshavne, der håndterer færre end 1 mio. ton gods årligt og færre end 200.000 passagerer årligt. Lystbådehavne og havne udelukkende med landinger af fisk samt havne med kun lejlighedsvis godshåndtering indgår ikke., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024, 14. maj 2025 , Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne var stort set uændret i 2024 i forhold til 2023. I alt gik 41,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2024, hvilket var en stigning på 0,2 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Passagerer og transportruter', Emneside: Godstransport med skib., Statistikdokumentation: Skibsfarten på danske havne., Statistikdokumentation: Landinger af fisk.,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/skibsfarten-paa-mindre-havne

Statistikdokumentation: Udlån af hjælpemidler

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65 , BLS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udlån af hjælpemidler 2024 , Tidligere versioner, Udlån af hjælpemidler 2023, Udlån af hjælpemidler 2022, Formålet med statistikken Udlån af hjælpemidler er at belyse kommunernes udlån af hjælpemidler fra kommunernes hjælpemiddeldepoter. Der er tale om hjælpemidler tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Statistikken anvendes til at redegøre for, hvor mange personer der får udleveret et hjælpemiddel, samt for typen af hjælpemidler der udleveres. Statistikken blev offentliggjort første gang for året 2023. , Indhold, Statistikken om Udlån af hjælpemidler er en årlig opgørelse af hjælpemidler, der er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Statistikken indeholder informationer om, hvor mange hjælpemidler der er udleveret, samt typen af hjælpemidler. Derudover er der oplysninger om antal personer, som har fået udleveret et hjælpemiddel. Statistikken kan opdeles på kommuner, alder og køn. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om Udlån af hjælpemidler indsamles kvartalsvist fra kommunerne via automatiske indberetninger fra fagsystemerne eller via en webbaseret indberetningsløsning. De indsamlede data gennemgår en fejlsøgningsprocedure, hvor kommunerne modtager aggregerede data, som de skal godkende. Når data er valideret af kommunerne og endeligt godkendt, bearbejder Danmarks Statistik indberetningerne og fjerner ugyldige data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. ministerier, forskere, interesseorganisationer og kommuner. Den anvendes som grundlag for analyser af udviklingen i antallet af tildelte hjælpemidler og for brugernes karakteristika., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Denne udgivelse for 2024 sker på baggrund af data fra 97 kommuner, hvor 97 har godkendt alle data om ud- og indleveringer. Præcision og pålidelighed er primært påvirket af mangelfulde indberetninger fra kommunerne særligt vedr. manglende indberetning af paragrafvariablen. Derudover kan der være forskelle på, hvilke data kommunerne indberetter, og på hvordan de registrerer hjælpemidler og behandler data. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres årligt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker perioden 1. juli 2022 og frem og blev offentliggjort for første gang for et helt år for 2023. Data for 2023 og 2024 er sammenlignelige. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Udlån af hjælpemidler under emnet , Hjælpemidler, . Der er mulighed for at få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Statistiks , Forskerordning, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udlaan-af-hjaelpemidler

Statistikdokumentation

Overvægt og BMI

Hvor mange danskere er overvægtige? Og hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., "Den Nationale Sundhedsprofil 2023" indeholder også oplysninger om vægt - tilgængelig både som , database,  og som publikationer: , Sundhedsdatastyrelsen,   /  , Statens Institut for Folkesundhed, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har udgivet flere artikler og analyser om udviklingen i højde og vægt, bl.a.:, Vi bliver højere og tungere,  - mænd og kvinders gennemsnitshøjde og -vægt følges fra 1987 og frem (2022) , Andelen af danskere med overvægt, fremskrevet til 2040, – en fremskrivningsanalyse af svær og moderat overvægt (2024), Specielt om børn og unge, Danmarks Statistik har med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en analyse om social ulighed i forekomsten af overvægt hos danske børn: , ”, Ulighed i børneovervægt i Danmark, ” (2021), Analysen supplerer en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om overvægt hos børn og unge. , SIF står også bag Skolebørnsundersøgelsen, som indeholder data om børn og unges trivsel og helbred - herunder problemer med vægten: , ”, Overvægt og svær overvægt blandt danske børn og unge, ” (2020), Skolebørnsundersøgelsen, udføres hvert fjerde år, senest i 2022 , Sundhedsdatastyrelsen står bag den Nationale Børnedatabase, som bl.a. indeholder data om danske børns højde og vægt:, Om den , Nationale Børnedatabase, Højde og vægt for skolebørn, på esundhed.dk, Internationalt, Eurostats portal Statistics Explained kan benyttes som indgang og vejviser til data om overvægt i Europa: , Se artiklen ", Overweight and obesity - BMI statistics, ", World Health Organization har også data om emnet:, Emneside om , Obesity and overweight, Hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder?, Statistisk Årbog 2017 indeholder en tabel med ", Sessionsresultat samt værnepligtiges BMI og højde, " for perioden 2005-2015., Hos Forsvarsministeriets Personelkommandoen er der link til værnepligtiges , gennemsnitshøjde, BMI m.m. gennem årene,  (i boksen "Flere tal" - Statistik fra Forsvarets Dag, )., Statens Institut for Folkesundhed (SIF) indsamler løbende data om danskernes højde og vægt:, I serien ", Ugens tal for folkesundhed, " præsenteres mænd og kvinders gennemsnitshøjde og -vægt fra 1987 og frem til 2021, Resultater fra KRAM-undersøgelsen (2007-2008) viser bl.a. , højde og vægt fordelt på percentiler, [Denne side er senest revideret oktober 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/vaegt

Ofte stillede spørgsmål