Søgeresultat

Statistikdokumentation: Bogsalg

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogsalg 2023 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Genreopdeling ved hjælp af Themakoder (pdf), Formålet med statistikken Bogsalg er at belyse udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem., Indhold, Bogsalg er en kvartalvis opgørelse af styksalget af fysiske bøger, e-bøger og lydbøger fra fysiske bogforhandlere (inkl. de største supermarkedskæder) og websalg. Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet. Statistikken opgøres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Datakilder og dækning er fortsat under udvikling, og derfor er tallene foreløbige. Fremtidige revideringer kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles via månedlige overførsler af transaktionsdata om styksalg af bøger fra SAXO.com A/S, Indeks Retail (Bog & Idé), Gucca og for de store supermarkedskæder (COOP, Salling og Dagrofa)., Transaktionsdata beriges med information fra DBK, som administrerer Bogportalen og Publizon, således at bøgerne kan klassificeres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Såfremt disse oplysninger ikke findes for enkelte udgivelser søges disse udfyldt manuelt ved hjælp af forskellige antagelser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Kulturministeriet og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser på litteraturområdet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hovedparten af styksalget af bøger i Danmark, købt fra ny. Metadatadækningen vurderes tilfredsstillende for danske udgivelser, dog er dækningen lavere for udenlandske udgivelser. Dækningen er også lavere for bøger/bogprodukter, hvor formålet ikke er læsning, fx malebøger, pegebøger og lignende aktivitetsbøger, kalligrafi, bøger med musiknoder, sangbøger og bøger med Sudoku. ISBN-fejl kan forekomme, men vurderes ikke at være et generelt problem. , Tallene er foreløbige og fremtidige revisioner kan derfor forekomme i takt med udvidelse af bogsalgsdata og kvalitetsforbedringer af metadata., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene er foreløbige, og fremtidige revisioner kan forekomme. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo november. Statistikken er ny, hvorfor statistikkens punktlighed endnu ikke kan beskrives. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med andre udgivne statistikker om bogsalg. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogsalgsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Bogsalg under emnet , Litteratur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogsalg

Statistikdokumentation

Elevregister 3

Beskrivelse, Elevregistret indeholder oplysninger om studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt reguleret, dvs. et ministerium har fastsat rammerne for uddannelserne gennem love og bekendtgørelser. De ordinære uddannelser er fuldtidsuddannelser og dækker uddannelserne fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. Registret indeholder desuden oplysninger om private SU-godkendte uddannelser, der tages på fuldtid., Elevregistret er et forløbsregister, der er organiseret sådan, at man kan følge de uddannelsesprogrammer den enkelte person har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere., Frem til 2006 dækker Elevregistret kun grundskolens 8. kl.-10 kl. Fra 2007 dækkes hele grundskolen, inklusiv børnehaveklasse., I 2007 blev Elevregistret udvidet med en række SU-godkendte private uddannelser, som der ikke er bekendtgørelser på. Disse blev indberettet retrospektivt og der blev medtaget så mange årgange, som det var muligt., Elevregistrets forløbsdata rækker tilbage til 1973. Der findes oplysninger som går længere tilbage, men det er først fra 1973, at registret anses for at være fuldt dækkende, om end datakvaliteten i de første år efter 1973 kan være mangelfuld., Elevregistret opdateres årligt med indberetningerne fra uddannelsesinstitutionerne. Indberetningen vedrører elevbestanden fra forrige indberetning samt det forløbne års tilgang og afgang af studerende. I forbindelse med afgang oplyses om der er opnået en kvalifikation (= bestået uddannelse). Det seneste år betragtes som foreløbigt og vil blive erstattet af opdaterede tal det efterfølgende år. Det skal dog bemærkes, at for Ph.d.-studerende er oplysninger et år bagud, da disse data først er klar efter offentliggørelsen af elevregistret. , Registret findes frem til skoleåret 2013-2014 i tre bearbejdede udgaver; elev 1 (KOET), elev 2 (KOTO) og elev 3 (KOTRE). Herefter er det alene elev 3 (KOTRE), som bliver opdateret. I forskningsservice benævnes elevregister 3 som er opdateret til og med skoleåret 2013/2014 for KOTRE2014, og så fremdeles. I vedlagte uddannelsesmanual findes en detaljeret beskrivelse af dannelsen og indholdet i de tre versioner af elevregistret og yderligere information findes i kvalitetsdeklarationen, som også er vedlagt. , I elev 3 lægges records, der hører til samme uddannelse, ikke sammen, fordi det fjerner muligheden for at se uddannelsesskift og pauser i uddannelsesforløbet. Der er i stedet tilføjet to nye variable, nemlig tilgangsarter og afgangsarter som fortæller, om tilgange og afgange er fra uddannelsesdele eller fra uddannelsen som en helhed. De gør det fx muligt at se, om en afgang fra en record er en afgang fra uddannelsen eller en overgang mellem to uddannelsesdele som følge af et institutionsskift eller en pause i uddannelsesforløbet., Bilag, Uddannelsesmanual, Kvalitetsdeklaration, Variable, AFG_ART, Afgangsart, AUDD, Afsluttende uddannelseskode, ELEV3_VFRA, Starttidspunkt (elev3), ELEV3_VTIL, Sluttidspunkt (elev3), INSTNR, Institutionsnummer, KOMP, Kompetencekode, TILG_ART, Tilgangsart, UDD, Uddannelseskode, UDEL, Uddannelsesdel, UFORM, Beskriver måden som uddannelsen tages på.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3

Lavere indvandring, færre vielser og færre færdselsuheld under COVID-19

Ny publikation indeholder undersøgelser af, hvordan COVID-19 viste sig i statistikkerne inden for blandt andet områderne ind- og udvandring, vielser, indbrud og færdselsuheld i 2020., 8. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019, og faldet var størst i maj og april. Det er en af konklusionerne i den nye publikation COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020. , ”Med publikationen forsøger vi at skabe et overblik over, hvordan en række forhold inden for områderne befolkning og kriminalitet i 2020 er - eller måske netop ikke er - blevet påvirket af COVID-19-krisen,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Både ind- og udvandringen faldt i foråret 2020, dog steg indvandringen af danske statsborgere markant i marts 2020. Det kan hænge sammen med, at mange danske statsborgere flyttede hjem, da grænserne blev lukket. Derudover viser publikationen blandt andet, at der var færre vielser, færre færdselsuheld med personskade, og så var der også et markant fald i visse kriminalitetstyper i 2020,” siger Lisbeth Harbo., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de forgående 5 år, mens antallet af færdselsuheld med personskade faldt 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennemsnittet for perioden 2015-2019., Andre konklusioner i publikationen er bl.a.:, Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020. I 2020 var der 15.700 skilsmisser, hvilket er 5 pct. flere end det gennemsnitlige antal over de fem foregående år., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af flytninger i Danmark lå højere i 2020 end i årene forinden. I 2020 blev der foretaget 35.540 flytninger flere end i 2019; en stigning på knap 4 pct, Hvor det har været muligt er opgørelserne gjort på månedsbasis, således at en evt. sammenhæng med nedlukningsperioderne synliggøres., Læs publikationen , COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020,  her., Har du spørgsmål til publikationen, kan du kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-08-lavere-indvandring-faerre-vielser-og-faerre-faerselsuheld

Pressemeddelelse

Næsten 30 pct. af børn til forældre med de korteste uddannelser er overvægtige ved udskolingsalderen

Blandt udskolingsbørn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 pct. overvægtige eller svært overvægtige. For udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 pct., 8. juli 2021 kl. 8:00 ,  , Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere i udskolingen end i indskolingen. Andelene  har fra 2012-2018 ligget stabilt på omkring 12-13 pct. for børn i indskolingen og 18-19 pct. for børn i udskolingen. , Det viser en ny analyse, , som Danmarks Statistik har udarbejdet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. Analysen undersøger, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og karakteristika såsom forældrenes indkomst og uddannelsesniveau., ”Vi kan se, at der er stor ulighed i børneovervægt. Eksempelvis er andelen af overvægtige og svært overvægtige udskolingsbørn ca. 26 pct. blandt familier i den laveste indkomstgruppe. For familier i den højeste indkomstgruppe er andelen væsentligt lavere, nemlig ca. 11 pct.”, siger forsker på DTU, Anja Biltoft-Jensen., Analysen viser også, at der er store geografiske forskelle i andelen af overvægtige udskolingsbørn. I Nordsjællandske kommuner som Rudersdal og Gentofte er ca. 9 pct. af udskolingsbørnene overvægtige eller svært overvægtige. I flere landkommuner og kommuner på Københavns vestegn ligger andelen på 25-28 pct., Højest andel overvægtige blandt indvandrere og efterkommereAnalysen viser også, at der forskelle på andele i forhold til oprindelsesland. Blandt udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn ca. 27 pct. – mod ca. 17 pct. blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse., ”Der er en forskel på andelen af overvægtige og svært overvægtige blandt børn med forskellige oprindelseslande. Vi ser for eksempel, at der er næsten 40 pct. overvægtige eller svært overvægtige blandt udskolingsbørn med Tyrkiet som oprindelsesland. For børn med Vietnam som oprindelsesland er andelen ca. 14 pct.”, siger Anja Biltoft-Jensen., Læs hele analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Seniorforsker Anja Biltoft-Jensen på apbj@food.dtu.dk eller 93 51 89 41 eller fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på FSM@dst.dk eller 23 62 62 99., Fakta: Samkøring af registre giver nye muligheder for at lave analyser om overvægt, I analysen er data fra Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase sammenkoblet med oplysninger fra blandt andet Danmarks Statistiks Befolkningsregister og Familieindkomstregister., Det giver mulighed for at undersøge andelen af overvægtige børn på tværs af blandt andet geografi, familietype, oprindelsesland samt forældrenes uddannelsesniveau og indkomst., Kilder: Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-07-08-Overvaegt-boern-udskoling

Pressemeddelelse

Otte fakta om Danmark og Tyskland

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

Bag tallene

Nye krav til international statistik

Borgerne bør stille større krav til statistikken fra de store internationale organisationer, vurderer en kender af international statistik. Der mangler vandtætte skotter mellem organisationernes ledere og de statistiske fagfolk., 30. marts 2005 kl. 0:00 ,  , En kender af international statistik opfordrer de store internationale organisationer til at gøre en større indsats for at forbedre statistikkens uafhængighed. , "Man bør ikke tro, at statistikken fra disse organisationer er underlagt de samme krav om objektivitet, gennemskuelighed og uafhængighed, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden," siger Heinrich Brüngger, direktør for det statistiske program under FN's organisation for økonomisk samarbejde i Europa, ECE.  , Han understreger, at hans kritik ikke er rettet mod nogen specifik international organisation, men at han tværtimod peger på en generel tendens, som går igen i stort set alle mellemstatslige organisationer i den vestlige verden. , Flere krav, "Jeg kan ikke give eksempler på forkert eller manipuleret statistik fra disse organisationer, og jeg tror da heller ikke, at der foregår decideret snyd. Men jeg ved, at der er statistik i organisationerne, som aldrig bliver offentliggjort, fordi det ikke passer ind i organisationernes strategiske interesse. Offentligheden får kun indsigt i den statistik, som organisationerne har en interesse i at offentliggøre, og det er et problem," fastslår Heinrich Brüngger. , Heinrich Brüngger har længe argumenteret for, at de internationale organisationer gradvist bør underlægges de samme krav til statistikproduktion, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden. FN's statistiske organisation har da også netop taget de første skridt i retning af at formulere en række fælles fundamentale principper for produktion af statistik, som de internationale organisationer kan forpligte sig til at overholde. , Ingen særstatus til statistikerne, Baggrunden for problemerne skal findes internt i de internationale organisationer, vurderer Heinrich Brüngger. , "De statistiske afdelinger i de internationale organisationer har ingen speciel status i forhold til organisationens politiske ledelse. Direktøren i organisationen kan betragte det som helt legalt at beordre den statistiske afdeling til at ændre i statistikken eller aflyse en offentliggørelse.", Mere selvstændighed, Afdelingschef Lars Thygesen, tog for kort tid siden springet fra Danmarks Statistik til OECD, som er en vigtig organisation for international officiel statistik.   , "Jeg mener, at der er brug for nogle principper, som er skræddersyet til de internationale organisationer, og som kan forhindre, at ledelsen bøjer statistikken på en statistisk uforsvarlig måde," siger Lars Thygesen. Derfor er han - ligesom OECD's ledelse - en varm tilhænger af bedre retningslinier for statistikproduktionen i de internationale organisationer. , "Offentligheden kan stole på statistikken fra OECD. Men det er klart, at der i de internationale organisationer kunne tænkes at være en risiko for, at de involverede beslutningstagere, der diskuterer politiske afvejninger, beslutter sig for at undlade at lade statistikken belyse et emne, fordi det er politisk ubekvemt - eller belyse det på en skæv måde," siger Lars Thygesen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-30-Internationale-organisationer

Bag tallene

Efterspurgte tal fra samfundets skyggeside

Siden første udgave i 1832 har kriminalstatistikken været en af de mest efterspurgte og omtalte statistikker. Uanset om emnet er sædelighedsforbrydelser, indbrud eller overtrædelser af færdselsloven tilbyder kriminalstatistikken fakta om de aspekter af samfundet, som ofte er sværest at belyse., 9. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Hvor mange spædbørn bliver slået ihjel af deres mødre? Receptionisten hos Danmarks Statistik stiller rutinemæssigt telefonen om til 4. sal i Danmarks Statistiks bygning på Østerbro, når en journalist, forsker eller interesseret borger ringer med et spørgsmål om kriminaliteten i Danmark. Denne gang er det en journalist fra et dagblad, som er i færd med en artikel til næste dags avis, og hun har i sagens natur rygende travlt., Efter en kort research i databasen finder en af kriminalstatistikkens medarbejdere svaret: I løbet af de seneste tre år er der registreret ét tilfælde, hvor der er anmeldt drab på spædbarn eller uforsvarlig omgang ved barnefødsel. Journalisten takker for oplysningerne, og har næste dag sin artikel i avisen under overskriften "Drab på spædbørn er sjældne". , Stor interesse , Kriminalstatistikken er en af de mest efterspurgte og citerede opgørelser fra Danmarks Statistik. Ebbe Frørup, der har været statistikkens ankermand siden 1996, bliver dagligt ringet op af journalister. , "Spørgsmålene kommer typisk i stimer, når der er sket en forbrydelse, der får meget omtale i medierne," siger Ebbe Frørup og fortsætter: , "I den seneste tid har journalisterne stillet mange spørgsmål om antallet af domme for pædofili, men også dyremishandlinger, voldsforbrydelser, tricktyverier og gerningsmandens nationale oprindelse er blandt de områder, som journalisterne vil have oplysninger om." , Rivende udvikling, Da den første kriminalstatistik udkom i 1832, indeholdt den stort set blot en fortegnelse over hvilke domme, som blev afsagt ved domstolene i løbet af det seneste år - lige fra "Arbeide i Tvangsarbeidsanstalter" til "Korporlig Straf". Men i løbet af årene er statistikken blevet mere og mere detaljeret. , "I dag har vi ikke blot detaljerede oplysninger om gerningsmanden - vi har også oplysninger om ofrene for personfarlig kriminalitet," siger Ebbe Frørup. Det er i dag også muligt at sige noget om ofrene for voldsforbrydelser: Hvor gamle er ofrene? Er ofrene i højere omfang mænd end kvinder? I hvor høj grad kender offer og gerningsmænd hinanden, fordi de er i familie eller bor på samme adresse? , Statistikken over kriminalitet og etnisk oprindelse, der blev udsendt første gang i 1995, er også et eksempel på, hvordan offentligheden i dag kan få langt flere detaljerede oplysninger om de nærmere omstændigheder omkring lovovertrædelserne. Danmark er et af de få lande i Europa, der fører statistik over gerningsmændenes nationale oprindelse. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-09-Kriminalstatistikken

Bag tallene

Ledighed & beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører IDA-ansættelser" indeholder en variabel (ARBLED) fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører ledighed og beskæftigelse. , Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ARBLED, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

Personers tilknytning til arbejdsmarkedet set over hele året (AKM)

Beskrivelse, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) er en model, som på baggrund af en række oplysninger om personlig indkomst, uddannelsesoplysninger, arbejdsstedsbranche, a-kasseoplysninger og indberetninger fra private virksomheder, tildeler beskæftigede personer en hovedaktivitetsstatus (BESKST), socioøkonomisk status (SOCIO) og en arbejdsfunktion for erhvervsaktive (DISCO). Bemærk at AKM i modsætning til RAS er en årsopgørelse. Koderne sættes med udgangspunkt i personens primære indkomstkilde i året. , Samtidig med revisionen af personindkomstregisteret er der foretaget revision af arbejdsklassifikationsmodulet. De væsentligste ændringer er, at en studerende, som også har lønarbejde, skal arbejde mindst 950 timer i året for at blive klassificeret som lønmodtager. Endvidere klassificeres en person som selvstændig, hvis overskud af selvstændig virksomhed tillagt kapitalindkomster i virksomheden og fratrukket virksomhedens renteudgifter er hovedindkomsten. , I den tidligere SOCIO-klassifikation anvendtes overskud af selvstændig virksomhed før kapitalindkomster og renteudgifter. Hovedfagsklassifikationen (DISCO-kode) og branchekode for væsentligste erhvervsaktivitet er baseret på den reviderede socioøkonomiske klassifikation. De nye variable er ført tilbage til begyndelsen af 1990'erne. I forbindelse med revisionen ophører de variable der er blevet erstattet af de nye opgørelser. Det sker fra og med 2014., Bilag, Indkomster - introduktion, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Population i personindkomsterne, Fra nace til DST77.htm, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatur, Revision af indkomststatistikken_v1, Indkomster - introduktion_2013-begreber, Variable, BESKST, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM), BESKST02, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM), BESKST13, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM), BRANCHE_77, Dansk branchekode 1977 til 1993 (AKM), DISCO_ALLE_INDK_13, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 2010 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK_13, Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året- fra 2010 (AKM), DISCOALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCOTYP, Kilde til lønmodtager DISCO-koden (AKM), NACE, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1992 til 2007 (AKM), NACE_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1993 til 2007 (AKM), NACE_DB07, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2008-2013 (AKM), NACE_DB07_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2007(AKM), NYSTGR, Stillingsgruppering 1980 til 1995 (AKM), SOCIO, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM), SOCIO02, Socioøkonomisk klassifikation fra 2002 (AKM), SOCIO13, Socioøkonomisk klassifikation version 2013 (AKM)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-

Hvert ellevte ældre offer for IT-kriminalitet har oplevet økonomiske tab

De ældre er den gruppe, som oftest oplever økonomiske tab, når de kommer i kontakt med IT-kriminelle. , 9. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskere mellem 65-74 år, der har oplevet online identitetstyveri, falske e-mails eller bedrageriske hjemmesider inden for det seneste år, svarer, at de har tabt penge til IT-kriminelle. , Dette gør ældre til den gruppe, som oftest svarer, at de har mistet penge på IT-kriminalitet i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019. , Generelt fortæller 6 pct. af danske internetbrugere, der har oplevet it-kriminalitet det seneste år, at de har haft økonomisk tab på grund af IT-kriminalitet. , Internetbrugere som har oplevet økonomiske tab som følge af IT-kriminalitet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Ældre oplever færre forsøg på bedrag end gennemsnittet, Selvom ældre er den gruppe, som oftest mister penge på IT-kriminalitet, så er de ikke den gruppe, der oftest udsættes for forsøg på svindel online. Ældre er faktisk den gruppe, som i mindste grad rapporterer at have oplevet forsøg på bedrag, såsom forsøg på bedrag med kreditkort, svindel med falske e-mails eller ondsindede hjemmesider. , Overordnet set har 39 pct. af de 65-74 årige oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer det seneste år, mod 50 pct. af danske internetbrugere som helhed. , ”En forklaring på dette kan være, at nogle ældre ikke er klædt på til at se igennem forsøg på snyd online. Dermed bliver de lettere ofre for IT-kriminalitet," forklarer fuldmægtigt i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., Internetbrugere som har oplevet et eller flere IT-sikkerhedsproblemer det seneste år. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Sikkerhedsproblemerne, som internbrugerne oplever, kan tage mange former. Det form for sikkerhedsproblem, som ældre oftest oplever, er modtagelsen af falske emails (phishing) og dernæst omdirigering til falske og bedrageriske hjemmesider (pharming). Det har hhv. 36 og 9 pct. af de ældre internetbrugere mellem 65-74 år oplevet i 2019. , 5 pct. af de ældre internetbrugere over 64 år har oplevet sikkerhedsproblemer, som har karakter af  forsøg på svindel med dankort i 2019, hvilket svarer til gennemsnittet for alle danskere, som ligger på 6 pct. , Har du spørgsmål til data i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf. 3917 3144, , ATA@dst.dk, eller fuldmægtig Monika Bille Nielsen på tlf. 3917 3595, , MBS@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-09-hvert-ellevte-aeldre-offer-for-it-kriminalitet-har-oplevet-oekonomisk-tab

Bag tallene