Søgeresultat

Ni ud af ti unge har en profil på tre eller flere sociale medier

Kun tre pct. af de 15-18 årige er ikke på sociale medier. Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af de unge tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver dag., 28. november 2016 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation , It-anvendelse i befolkningen 2016, , som beskriver danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel., For første gang i undersøgelsens historie er de 15-årige inkluderet. Dermed omfatter undersøgelsen et, i såvel dansk som internationalt regi, enestående stort aldersmæssigt univers (15-89 år). , 3,1 mio. på Facebook, Facebook er klart det mest anvendte sociale medie i Danmark - to ud af tre mellem 16-89 år har en profil på Facebook. Det svarer til ca. 3,1 mio. danskere. Snapchat, Instagram og LinkedIn har hver især godt over 1 mio. danske brugere. Anvendelsen af WhatsApp, Twitter og Pinterest er mindre udbredt., Hver anden dansker begrænser adgangen til deres profil eller indhold på de sociale medier, således, at de selv kan styre, hvem, der kigger med. , Ældre bliver hastigt mere internetkyndige, På blot fem år er andelen af 65-89-årige der aldrig bruger internet mere end halveret. I 2011 brugte 44 pct. af de 65-89-årige aldrig internet – i 2016 er det kun 19 pct., Blandt årets øvrige resultater: , 100 pct. af unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone., Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV., Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016., Du kan finde publikationen her, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Tassy på 39 17 31 44 eller , ata@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-28-ni-ud-af-ti-unge-har-en-profil

Pressemeddelelse

Udsatte børn og unge klarer sig markant dårligere end andre som voksne

Lavere uddannelse og beskæftigelse, flere fængselsdomme og større problemer med misbrug. Tidligere udsatte børn og unge klarer sig generelt set markant dårligere end deres jævnaldrende, der ikke har været udsatte tidligt i livet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 14. juni 2018 kl. 8:00 ,  , Udsatte børn og unge, der modtager forbyggende foranstaltninger eller bliver anbragt udenfor hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre. Men også i voksenlivet klarer de sig dårligere. , Danmarks Statistik har i dag udgivet analysen , ”Hvordan går det udsatte børn og unge?”, . Analysen tager udgangspunkt i udsatte børn og unge født i 1980-1985, og overordnet set er konklusionen, at de tidligere udsatte børn klarer sig dårligere på stort set alle områder end de jævnaldrende, der ikke har været udsatte. Det gælder fx i forhold til fængselsdomme. Hvis man ser på gruppen af tidligere udsatte, som kun modtog en forebyggende foranstaltning som børn eller unge, er det 16 pct., der har fået en dom på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens det samme gælder for 3 pct. af de ikke-udsatte. Blandt hele gruppen af tidligere udsatte har 9 pct. været i behandling for stofmisbrug. Blandt de ikke-udsatte er det 2 pct., 23 pct. af de tidligere udsatte modtager kontanthjælp. Det samme gør 6 pct. af deres jævnaldrende, som ikke har været udsatte., ”, De tidligere udsatte, der er på arbejdsmarkedet, tjener også væsentligt mindre, end dem, der ikke har været udsatte. Det skyldes blandt andet, at de tidligere udsatte er lavere uddannet end de ikke-udsatte. Ca. halvdelen af de tidligere udsatte har ikke højere uddannelse end grundskolen,, ” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Birgitte Brøndum, der er forfatter til analysen., Analysen afslører også, at det ikke kun er de tidligere udsatte selv, der er udfordret af deres baggrund. Det er deres børn også. , ”, Børn født af tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet risiko for selv at blive enten anbragt eller modtage forebyggende foranstaltninger. 15 pct. af de børn, hvor forældrene har været udsatte som børn, blev selv udsatte. For børn af forældre, der ikke har været udsatte, er det 3 pct., ”, siger Birgitte Brøndum., Hvis du har spørgsmål til analysen eller ønsker kommentarer, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Birgitte Brøndrum på 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, . Analysen danner baggrund for Danmarks Statistiks event ”Hvordan går det socialt udsatte børn og unge senere i livet?” på Folkemødet på Bornholm. Det er lørdag d. 16. juni kl. 15.00, Kæmpestranden J31. Læs mere om Danmarks Statistiks events på Folkemødet 2018 på vores , hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-06-14-udsatte-boern-og-unge-klarer-sig-daarligere-end-andre-som-voksne

Pressemeddelelse

Ældre bruger netbank – unge er på sociale medier

Der er stor forskel på, hvad forskellige aldersgrupper bruger internettet til. De 15-20-årige skiller sig ud ved at være på de sociale medier, uploade egne billeder og lave lyd- og videoopkald. Ældre over 64 år er i stedet i høj grad på netbank. Det viser It-anvendelse i befolkningen 2017, som udkommer i dag., 20. april 2018 kl. 8:00 ,  , I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan man også læse, at langt de flest unge (92 pct.) er på nettet flere gange dagligt, mens det sker for under 40 pct. af de ældre., Også når det kommer til motivationen for at gå på nettet adskiller de unge og de ældre sig fra hinanden. Over 80 pct. af de unge internetbrugere tillægger kontakt med venner samt underholdning stor betydning, når de går på nettet – områder færrest ældre tillægger stor betydning. Ældre internetbrugere vægter i stedet bankforretninger og kontakt til offentlige myndigheder højest – områder, som færrest unge prioriterer som vigtige., I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan du desuden læse:, Danske ældre er i højere grad end EU-gennemsnittet på internettet. Omkring 90 pct. af de ældre (65-74 år) i Danmark bruger internettet. I EU er det cirka halvdelen., Facebook er fortsat klart det sociale medie, hvor flest danskere er til stede dagligt. 48 pct. af danskerne eller ca. 2.250.000 personer er på Facebook dagligt. For Snapchat og Instagram gælder det for 16 pct. og 15 pct. Billetter til oplevelser, tøj, sports- og fritidsudstyr samt rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste danskere køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er dog næsten fordoblet fra 2011 til 2017. Ca. 770.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2017., Danske ældre er europamestre i cloud computing. I 2017 brugte 55 pct. af befolkningen (16-74 år) cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014., Brug af netbank er populært i alle aldersgrupper. Udbredelsen af online banking er fortsat højst blandt de 25-44-årige internetbrugere, men forskellen mellem aldersgrupperne blev væsentligt mindre i perioden 2011-2017. 92 pct. af internetbrugere anvender netbank i 2017. Til sammenligning var andelen af dem, der gik i banken via computeren mv. 83 pct. i 2011., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på tlf.: 39 17 31 44, , ata@dst.dk, eller Monika Bille Nielsen på tlf.: 39 17 35 95, , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-20-aeldre-bruger-netbank-unge-er-paa-sociale-medier

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Elektronik i hjemmet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elektronik i hjemmet 2023 , Tidligere versioner, Elektronik i hjemmet 2022, Elektronik i hjemmet 2020, Elektronik i hjemmet 2019, Elektronik i hjemmet 2018, Elektronik i hjemmet 2017, Elektronik i hjemmet 2016, Elektronik i hjemmet 2015, Statistikken belyser familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. Der udvikles til stadighed nye elektroniske produkter, som familierne tager til sig og som med tiden bliver fast inventar i de danske hjem. Produkterne i statistikken udskiftes løbende, således at nye indgår, mens andre udgår efterhånden, som de er blevet allemandseje, fx smart tv. Undersøgelsen udarbejdes siden 1990 og statistikken er sammenlignelig lige siden. Før 2000 blev undersøgelserne gennemført i oktober måned. Siden 2001 indsamles data i april., Indhold, Statistikken er en årlig undersøgelse af, hvor mange pct. af danske familier som er i besiddelse af forskellige typer elektronik, fx robotstøvsugere, smart-tv og smartphones mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves ud fra en stikprøveundersøgelse, hvor personer i alderen 16-74 år spørges om elektronik. Stikprøvestørrelsen er på ca. 1.500 personer. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg. Oplysningerne er indsamlet via omnibusundersøgelser. Spørgsmålene vedrører ikke den enkelte person, men familien denne tilhører. Hver respondent tildeles en familievægt, der korrigerer for det forskellige antal personer på 16-74 år i en familie. Datavalidering udføres ved at kontrollere svarene fra hver enkelt respondent, sammenligne resultaterne med tidligere år og sammenligne bortfald., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I dag er det især pressen, der anvender oplysningerne til at informere om udviklingen i besiddelsen af elektroniske produkter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvilket har været normen de seneste år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i starten af maj, i det samme år som referenceåret. Der offentliggøres kun endelige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagt udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Antallet af og arten af de enkelte elektroniske produkter, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen ad vejen, således at nye produkter, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes. Produkter, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier, udgår. Dette kan vanskeliggøre sammenligning over lange perioder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Elektronik i hjemmet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elektronik-i-hjemmet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for primære erhverv

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2022, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2021, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2020, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2019, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2018, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2017, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2016, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2015, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2014, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2012, Formålet med regnskabsstatistikken for primære erhverv er at udarbejde en statistik, som er sammenlignelig med regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover er formålet at belyse økonomien i de primære erhverv, og dette kan danne grundlag for driftsøkonomiske analyser og erhvervspolitiske beslutninger. Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Der findes data for 2008 og frem., Indhold, Statistikken belyser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer på sektorniveau. Statistikgrundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, køb, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Denne version af statistikken er en viderebearbejdning af de oplysninger, der ligger til grund for regnskabsstatistikkerne for jordbrug, fiskeri og akvakultur., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Behandlingen af data foregår hovedsageligt i udarbejdelsen af de tre bagvedliggende statistikker, regnskabsstatistikker for jordbrug, fiskeri og akvakultur, hvor data gennemgår en finmasket test på virksomheds niveau. Data opregnes til sektorniveau i hver branche ud fra gennemsnittet i hver branche og populationen. I forbindelse med dannelsen af data til statistikken filtreres virksomheder med under ½ årsværk fra. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i den henseende, at den muliggør en sammenligning af de primære erhverv med andre brancher i Danmark. , Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af sektorregnskabet for landbrug (BFI-opgørelsen/ Economic Accounts of Agriculture) og nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De statistikker denne statistik bygger på er baseret på stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Stikprøverne har en høj dækning af landbrugsjorden, dyreholdet og omsætningen inden for fiskeri og akvakultur., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Denne statistik udkommer én gang om året med høj punktlighed. Omkring 1. april ( år t+2)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Hovedformålet med regnskabsstatistikken for de primære erhverv er, at regnskabsresultaterne for de primære erhverv er sammenlignelige med resultaterne for byerhvervene. , Internationalt set afleveres data for jordbrugsregnskaberne til EU's informationsnet for Landøkonomisk Bogføring (FADN), mens fiskeri- og akvakulturregnskaberne afleveres til Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (DG Mare), som sammenligner resultaterne med andre EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Der udgives ikke en Nyt fra Danmarks Statistik eller andre publikationer til Regnskabsstatistik for primære erhverv. Data er tilgængelige i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-primaere-erhverv

Statistikdokumentation

I disse kommuner bor landets største læseheste

Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal., 8. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015., For hver gang der bor , 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger, – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes., Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune udlåner næstflest bøger – nemlig 16.887 pr. 1.000 indbyggere, mens Hørsholm Kommune er den tredje på listen med 15.548 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen ligger Hedensted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner med henholdsvis 4.791, 4.603 og 2.690 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., Det relative antal udlånte bøger i Gentofte Kommune er altså mere end syv gange så højt som på Læsø.,  , Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i , Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, , mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere., Faktisk er Læsø den kommune i landet, der har næstflest bøger pr. 1.000 indbyggere – kun overgået af Samsø Kommune, hvor bibliotekerne har 13.551 bøger pr. 1.000 indbyggere., Til sammenligning har nummer tre på listen, Ærø Kommune, 6.036 bøger pr. 1.000 indbyggere. Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune., I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens det i Læsø Kommune var færre end hver fjerde bog, der blev udlånt i 2015., Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015. Der er desværre ikke tal fra Fanø Kommune., Hvis du har spørgsmål til tallene eller søger mere information om statistik for folkebibliotekerne, kan du kontakte Berit Taul via mail , bpd@dst.dk, eller på telefon 39 17 38 81.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-08-i-disse-kommuner-bor-landets-stoerste-laeseheste

Bag tallene

Det er blevet billigere at tage bilen og dyrere at køre med bus og tog (rettet)

For en række udgifter forbundet med persontransport har forbrugerprisindekset udviklet sig i forskellige retninger de seneste fire år. Samtidig er befordringsfradraget blevet sænket fra 2017., 6. april 2017 kl. 9:28 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  22, . november 2018, kl. 16:00: Søjletitel i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel og brødteksten er rettet til, så den passer med figuren.,  ,  , Ændrede omkostninger for persontransport, I løbet af de seneste fire år, fra februar 2013 til februar 2017, er prisen for at købe en bil faldet 3,1 procent, brændstofpriserne er faldet 14,1 procent, og , drift, af personlige transportmidler er , overordnet , blevet 1,8 procent billigere. Samtidigt er det blevet 7,8 procent dyrere at transportere sig med tog, mens prisen for transport med bus er steget 2,6 procent., Til sammenligning var det overordnede , forbrugerprisindeks, , der angiver prisudviklingen i samfundet, 2,1 procent højere i februar 2017 sammenlignet med fire år tidligere i februar 2013., Det er altså generelt blevet billigere for de enkelte personer at tage bilen og dyrere at køre med tog eller bus i perioden., Lavere befordringsfradrag, I samme periode har de fleste pendlere med mere end 24 km mellem deres bolig og arbejdssted oplevet et fald i befordringsfradraget. I 2013 lå det almindelige befordringsfradrag på 2,13 kr. for hver km mellem 24 og 120 km pr. dag og 1,07 kr. for hver km over 120 km pr. dag. I 2017 er befordringsfradraget henholdsvis 1,93 kr. og 0,97 kr. Det svarer i begge tilfælde til et fald på lige under 9,4 procent., Længere afstande mellem bolig og arbejdssted, Sideløbende med faldende befordringsfradrag og prisudviklingen for udgifter forbundet med persontransport har danskerne ændret pendlervaner. Danmarks Statistik har tidligere undersøgt de beskæftigedes pendlermønstre i analysen , Færre og større pendlingsområder, , der viser, at de beskæftigede generelt har længere på arbejde end tidligere., For eksempel viser den nyeste opgørelse fra , Statistikbanken, , at antallet af beskæftigede, der ikke bor og arbejder inden for den samme regionsgrænse, er steget mere end 10 procent fra 2010 til 2015. I 2010 havde knap 222.000 beskæftigede bopæl i en anden af landets fem regioner, end deres arbejdssted var placeret. I 2015 var dette tal steget til lige over 245.000 beskæftigede., 28. april 2017 offentliggøres nye tal for blandt andet , pendlingsafstande, . Hvis du er interesseret i mere information om personers pendling mellem bolig og arbejdssted, kan du kontakte Kristine Mulvad Jensen på tlf.: 39 17 38 41.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-06-Det-er-blevet-billigere-at-tage-bilen-og-dyrere-at-koere-med-bus-og-tog

Bag tallene

Økonomer tjener det dobbelte af buschauffører og har fem gange større formue

På 38 år fra 1980 til 2017 tjente personer uddannet som cand. polit (universitetsøkonom) i gennemsnit 14,5 mio. kr. efter skat. Det er det dobbelte af den gennemsnitlige buschauffør, der i samme periode tjente 7,3 mio. kr., 20. november 2019 kl. 8:00 ,  , Forskellen på økonomens og buschaufførens opsparede nettoformue er relativt større end indkomstforskellen. Her har økonomen 7,9 mio. kr. til sit otium, mens buschaufføren har 1,4 mio. kr. Disse oplysninger og mange flere fremgår af analysen , Hvor meget tjener man i løbet af livet?, , der udkommer i dag., Analysen indeholder oplysninger fra Danmarks Statistiks nye register, som offentliggøres d. 27. november med et overblik over danskernes indkomster siden 1980, dvs. foreløbig 38 år og det meste af et arbejdsliv. Data herfra er kombineret med Danmarks Statistiks øvrige registre om bl.a. formuer., "Med det nye register over befolkningens indkomster siden 1980 får vi et fantastisk redskab, der kan bidrage med ny indsigt i de økonomiske forskelle i Danmark", siger Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik og uddyber: "men som analysen viser, handler det nok så meget om formueforskelle som om indkomstforskelle, når man skal tegne et samlet billede af den økonomiske ulighed"., I kombination med Danmarks Statistiks øvrige persondata gør det nye register det muligt at sammenligne indkomst og formue på tværs af job, uddannelse og køn og over lange forløb, som udjævner de forskelle, der naturligt findes i forskellige faser af livet. Hør mere om mulighederne i det nye register ved et fagligt arrangement på onsdag d. 27. 11 kl. hos Danmarks Statistik. Her vil Torben Tranæs, professor i økonomi, forskningsdirektør på Vive og økonomisk vismand vurdere perspektiverne i registret, mens statistikerne bag registret præsenterer metoden. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding., Blandt analysens øvrige konklusioner er:, Mænds indkomster er 16 pct. højere end kvinders over de seneste 38 år (1980-2017). Forskellen på formuen er 39 pct. og altså mere end dobbelt så stor., På grund af lang studietid og –gæld gik der 11 år, inden økonomens akkumulerede indkomst overhalede buschaufførens., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Læs hele analysen:, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Har du spørgsmål til analysen eller registret, er du velkommen til at kontakte Bo Møller på , bom@dst.dk, eller 39 17 31 04.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-20-oekonomer-tjener-det-dobbelte-af-buschauffoerer-og-har-fem-gange-stoerre-formue

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Bogsalg

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogsalg 2023 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Genreopdeling ved hjælp af Themakoder (pdf), Formålet med statistikken Bogsalg er at belyse udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem., Indhold, Bogsalg er en kvartalvis opgørelse af styksalget af fysiske bøger, e-bøger og lydbøger fra fysiske bogforhandlere (inkl. de største supermarkedskæder) og websalg. Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet. Statistikken opgøres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Datakilder og dækning er fortsat under udvikling, og derfor er tallene foreløbige. Fremtidige revideringer kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles via månedlige overførsler af transaktionsdata om styksalg af bøger fra SAXO.com A/S, Indeks Retail (Bog & Idé), Gucca og for de store supermarkedskæder (COOP, Salling og Dagrofa)., Transaktionsdata beriges med information fra DBK, som administrerer Bogportalen og Publizon, således at bøgerne kan klassificeres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Såfremt disse oplysninger ikke findes for enkelte udgivelser søges disse udfyldt manuelt ved hjælp af forskellige antagelser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Kulturministeriet og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser på litteraturområdet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hovedparten af styksalget af bøger i Danmark, købt fra ny. Metadatadækningen vurderes tilfredsstillende for danske udgivelser, dog er dækningen lavere for udenlandske udgivelser. Dækningen er også lavere for bøger/bogprodukter, hvor formålet ikke er læsning, fx malebøger, pegebøger og lignende aktivitetsbøger, kalligrafi, bøger med musiknoder, sangbøger og bøger med Sudoku. ISBN-fejl kan forekomme, men vurderes ikke at være et generelt problem. , Tallene er foreløbige og fremtidige revisioner kan derfor forekomme i takt med udvidelse af bogsalgsdata og kvalitetsforbedringer af metadata., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene er foreløbige, og fremtidige revisioner kan forekomme. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo november. Statistikken er ny, hvorfor statistikkens punktlighed endnu ikke kan beskrives. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med andre udgivne statistikker om bogsalg. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogsalgsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Bogsalg under emnet , Litteratur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogsalg

Statistikdokumentation

Elevregister 3

Beskrivelse, Elevregistret indeholder oplysninger om studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt reguleret, dvs. et ministerium har fastsat rammerne for uddannelserne gennem love og bekendtgørelser. De ordinære uddannelser er fuldtidsuddannelser og dækker uddannelserne fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. Registret indeholder desuden oplysninger om private SU-godkendte uddannelser, der tages på fuldtid., Elevregistret er et forløbsregister, der er organiseret sådan, at man kan følge de uddannelsesprogrammer den enkelte person har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere., Frem til 2006 dækker Elevregistret kun grundskolens 8. kl.-10 kl. Fra 2007 dækkes hele grundskolen, inklusiv børnehaveklasse., I 2007 blev Elevregistret udvidet med en række SU-godkendte private uddannelser, som der ikke er bekendtgørelser på. Disse blev indberettet retrospektivt og der blev medtaget så mange årgange, som det var muligt., Elevregistrets forløbsdata rækker tilbage til 1973. Der findes oplysninger som går længere tilbage, men det er først fra 1973, at registret anses for at være fuldt dækkende, om end datakvaliteten i de første år efter 1973 kan være mangelfuld., Elevregistret opdateres årligt med indberetningerne fra uddannelsesinstitutionerne. Indberetningen vedrører elevbestanden fra forrige indberetning samt det forløbne års tilgang og afgang af studerende. I forbindelse med afgang oplyses om der er opnået en kvalifikation (= bestået uddannelse). Det seneste år betragtes som foreløbigt og vil blive erstattet af opdaterede tal det efterfølgende år. Det skal dog bemærkes, at for Ph.d.-studerende er oplysninger et år bagud, da disse data først er klar efter offentliggørelsen af elevregistret. , Registret findes frem til skoleåret 2013-2014 i tre bearbejdede udgaver; elev 1 (KOET), elev 2 (KOTO) og elev 3 (KOTRE). Herefter er det alene elev 3 (KOTRE), som bliver opdateret. I forskningsservice benævnes elevregister 3 som er opdateret til og med skoleåret 2013/2014 for KOTRE2014, og så fremdeles. I vedlagte uddannelsesmanual findes en detaljeret beskrivelse af dannelsen og indholdet i de tre versioner af elevregistret og yderligere information findes i kvalitetsdeklarationen, som også er vedlagt. , I elev 3 lægges records, der hører til samme uddannelse, ikke sammen, fordi det fjerner muligheden for at se uddannelsesskift og pauser i uddannelsesforløbet. Der er i stedet tilføjet to nye variable, nemlig tilgangsarter og afgangsarter som fortæller, om tilgange og afgange er fra uddannelsesdele eller fra uddannelsen som en helhed. De gør det fx muligt at se, om en afgang fra en record er en afgang fra uddannelsen eller en overgang mellem to uddannelsesdele som følge af et institutionsskift eller en pause i uddannelsesforløbet., Bilag, Uddannelsesmanual, Kvalitetsdeklaration, Variable, AFG_ART, Afgangsart, AUDD, Afsluttende uddannelseskode, ELEV3_VFRA, Starttidspunkt (elev3), ELEV3_VTIL, Sluttidspunkt (elev3), INSTNR, Institutionsnummer, KOMP, Kompetencekode, TILG_ART, Tilgangsart, UDD, Uddannelseskode, UDEL, Uddannelsesdel, UFORM, Beskriver måden som uddannelsen tages på.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3