Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3521 - 3530 af 4867

    Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

    I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen.    , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

    Bag tallene

    Flere jyske familier køber ekstra bil (Rettet 14. marts)

    Andelen af danske familier med bil til rådighed er kun steget en smule de seneste otte år. Stigningen skyldes især, at andelen af familier med to biler eller flere er blevet større., 14. februar 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher,  Rettet 14. marts kl. 13.28: Der var desværre en fejl i slutningen af første afsnit. Fejlen er rettet og rettelsen er markeret med rødt. , Omkring 60 procent af danske familier har en eller flere biler til rådighed, og sådan har det være i godt et årti. Sammenligner man 2009 med 2017, er andelen af danskere med bil steget et enkelt procentpoint. Ser man på andelen af familier med to eller flere biler til rådighed, er den dog steget med tre procentpoint i samme periode. Udviklingen i andelen af familier med to eller flere biler ændrer sig ganske meget afhængigt af, hvilken kommune bilejerne bor i. De tre steder, andelen er steget mest fra 2009 til 2017, er Rebild Kommune (7,5 procentpoint), Lemvig Kommune (7,0 procentpoint) og Vesthimmerlands Kommune (6,7 procentpoint). I den modsatte ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med -1,0 procentpoint, Gentofte Kommune med -0,7 og København med 0,2 procentpoint. I perioden er der altså sket en forskydning, så andelen af familier med to eller flere biler er steget, mens andelen af familier med én bil er faldet. Bemærk yderligere, at stigningen dækker over, at der var væsentlige forskelle mellem landsdelene i udgangspunktet. Blandt andet var andelen af familier i Nordsjælland med , to, eller flere biler 20,2 procent i 2009, mens den i samme år var 15,4 procent i Vestjylland., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Andelen af familier med bil falder mest i sjællandske kommuner, Som tidligere nævnt er andelen af danskere med bil (en eller flere) til rådighed steget med et procentpoint mellem 2009 og 2017. Men også her er der ganske stor variation afhængigt af, hvilken kommune man ser på. De største stigninger i andelen af familier med bil ses i Fanø Kommune (5,8 procentpoint), Læsø Kommune (4,6 procentpoint) og Morsø Kommune (4,0 procentpoint). Udviklingen er gået i den anden retning i en række kommuner, og i Egedal Kommune er andelen af familier med adgang til en eller flere biler faldet med 2,0 procentpoint. I Gentofte Kommune gik udviklingen tilbage med 1,5 procentpoint, og i Vallensbæk Kommune faldt andelen med 1,3 procentpoint., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Har du spørgsmål til danske familiers adgang til bil, kan du kontakte Søren Dalbro, der har leveret data til denne artikel. Han har mail , sda@dst.dk, og telefon 3917 3416.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-14-flere-jyske-familier-koeber-ekstra-bil

    Bag tallene

    Næsten halvdelen af indvandrere i 2021 kom for at arbejde

    Over 48 pct. af de indvandrede i 2021, der kom til Danmark med en opholdstilladelse, kom for at arbejde. Det er det højeste niveau i over 20 år. Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2022’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., 1. december 2022 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Fra 2001 til 2021 er andelen af personer, der indvandrer til Danmark med en opholdstilladelse for at arbejde, steget fra at udgøre 11 pct. i 2001 til 48 pct. i 2021. I 2001 indvandrede 17 pct. med opholdstilladelse til asyl, og sidste år var den andel af de indvandrede faldet til 1 pct. Stigningen i arbejdsmarkedsindvandringen hænger først og fremmest sammen med østudvidelsen af EU op igennem 00’erne, hvor lande som Polen, Bulgarien og Rumænien kom med i EU., ”I løbet af de seneste 20 år har der været en støt stigende indvandring af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, kun afbrudt af et fald i 2020 på grund af COVID-19. Men indvandrernes opholdsgrundlag har ændret sig markant i perioden, og sidste år kom næsten halvdelen til Danmark for at arbejde,” siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , EU-borgere kan frit indvandre til Danmark for at arbejde, mens personer som kommer fra lande uden for EU ikke har de samme rettigheder. Det afspejler sig også i tallene, idet 19.500 af de 25.500 personer, der indvandrede for at arbejde i 2021, havde en EU/EØS-opholdstilladelse, mens de resterende 6.100 personer kom fra lande uden for EU/EØS., Mange højtuddannede og højtlønnede indvandrere fra lande uden for EU/EØS i 2021, Publikationen viser også, at der er 39.101 indvandrere fra lande uden for EU/EØS, der i 2021 opholder sig i Danmark for at arbejde. Her har 75 pct. en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For indvandrere fra EU/EØS lande var det 51 pct. Det hænger sammen med en række ordninger, som gør det lettere for højt kvalificeret arbejdskraft fra ikke EU/EØS lande at komme til Danmark., Det er ligeledes indvandrere uden for EU/EØS-lande, der har arbejde som opholdsgrundlag, som har det højeste lønniveau. Blandt de 20-59-årige mænd havde indvandrere fra Indien med en indkomst før skat på 528.336 kr. den højeste gennemsnitsindkomst i Danmark, efterfulgt af mandlige indvandrere fra USA med 523.543 kr. Personer med dansk oprindelse ligger på en femteplads med en samlet indkomst før skat på 470.208 kr. i 2020. , Læs hele publikationen her: , www.dst.dk/pubomtale/44690, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jørn Korsbø Petersen på telefon 20 11 68 64 eller , jkp@dst.dk, eller afdelingsleder Dorthe Larsen på telefon 23 49 83 26 eller , dla@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-12-01-naesten-halvdelen-af-indvandrere-i-2021-kom-for-at-arbejde

    Pressemeddelelse

    Kæledyr på sparebudget i december

    Danske familiers udgifter til fødevarer er uændret eller lidt faldende i december i forhold til årets øvrige måneder. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik indeholder samtidig nedslående nyheder for landets kæledyr: Familierne halverer budgettet til dyrefoder i julemåneden., 22. december 2004 kl. 0:00 ,  , Alle ved, at julebudgettet kan være svært at overholde. Men når det gælder indkøb af fødevarer, forstår familien Danmark at holde kontanterne tæt ind til kroppen i december. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at familiernes udgifter til fødevarer er uændret eller lidt faldende i december sammenlignet med gennemsnittet for årets øvrige 11 måneder. , Status quo i forbruget dækker dog over nogle kraftige udsving i familiernes forbrugsmønstre i december. Familiernes udgifter til fisk stiger eksempelvis 19 pct., mens udgifterne til kødvarer i december ligger 6 pct. over gennemsnittet i de øvrige måneder. Til gengæld falder familiernes udgifter til frugt, grøntsager og kartofler med 7 pct. i julemåneden., Tallene for december kan være påvirket af, at en række fødevarer rent faktisk er billigere i december end resten af året. For eksempel viser forbrugerprisindekset, at prisen på flæskesteg typisk falder i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på "svinekam med spæk", eller flæskesteg i folkemunde, har siden 1999 taget et markant dyk i november og december. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Legetøjsbutikkernes omsætning boomer, Hvis familierne har held til at overholde madbudgettet i december, ser billedet helt anderledes ud, når danskerne går i butikker for at købe julegaver. De butikker, der tilbyder klassiske julegaveemner har intet at klage over i december. Butikker der sælger legetøj og spil oplevede i december 2003 en fremgang på 282 pct. i forhold til gennemsnittet i årets øvrige 11 måneder. Forhandlere af glas, porcelæn og køkkenudstyr oplevede en fremgang på 230 pct. Guldsmedene oplevede en fremgang på 195 pct. i december. Statistikken kan derimod konstatere, at lystbåde - måske ikke overraskende - ikke er det store julegavehit. Forhandlere af lystbåde var med en nedgang i salget på 57 pct. i december den branche i detailhandlen, som oplevede den største tilbagegang i julemåneden.  , Sulter kæledyrene?  , Forbrugsundersøgelsen indeholder imidlertid en række nedslående nyheder for de kæledyr, der foretrækker en julemenu bestående af dåsemad frem for en tallerken med brunede kartofler og flæskesteg fra julebordet. Familiernes omkostninger til mad til kæledyr falder med næsten 50 pct. i december i forhold til gennemsnittet i årets øvrige 11 måneder. Meget tyder dermed på, at kæledyrene må sætte deres lid til, at den traditionelle dåsemad bliver suppleret med smuler fra de veldækkede juleborde.  , Fakta om forbrugsundersøgelsen: , Oplysningerne i forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik bygger på en stikprøve, hvor ca. 3000 husstande jævnt fordelt over hele landet har indberettet samtlige udgifter til Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-12-22-Familieforbrug-i-december

    Bag tallene

    1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

    Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956,  , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

    Bag tallene

    Over hver tiende kvinde indløste recept på antidepressiv medicin i 2021

    I 2021 indløste 12 pct. af voksne kvinder en recept på et antidepressivt lægemiddel, mens det samme gjorde sig gældende for 7 pct. af mændene., 28. februar 2023 kl. 8:00 ,  , 9 pct. af den voksne danske befolkning på 18 år og derover indløste mindst én recept på antidepressiv medicin i 2021. Der var en klar overvægt af kvinder. 12 pct. af alle voksne kvinder indløste på et tidspunkt i løbet af året en recept på et antidepressivt lægemiddel til sig selv på apoteket, mens det gjaldt for 7 pct. af mændene i befolkningen. I hele tal betyder det 280.000 kvinder og 158.000 mænd. Det viser en ny , analyse af Danmarks Statistik om brugere af antidepressive lægemidler, ., ”At kvinder i højere grad end mænd tager antidepressiv medicin har været situationen i alle de år, analysen omfatter fra 2011 til 2021. Det kan der være mange grunde til. Vi ved fx, at kvinder går oftere til læge end mænd, så det kan have en betydning for, at de også oftere får en recept på antidepressiv medicin,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forskellen mellem mænd og kvinder stiger med alderen, samtidig med at andelen af brugere af antidepressiv medicin stiger med alderen og klart er højest for 80+-årige., Større brug blandt personer uden for arbejdsstyrken , Ser man på den socioøkonomiske status for brugere af antidepressive lægemidler i 2020, viser analysen, at nogle grupper uden for arbejdsstyrken i relativt højere grad end andre indløste recepter på antidepressiv medicin, herunder især personer i jobafklaringsforløb. Af denne gruppe indløste 42 pct. en recept på antidepressiv medicin i 2021. Også for mennesker i ressourceforløb, sygemeldte fra ledighed, førtidspensionister og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gælder, at over 20 pct. i de respektive grupper indløste en recept på antidepressiv medicin i 2021. Til sammenligning indløste 6 pct. af gruppen af beskæftigede en recept i løbet af 2021., ”Vi ved ikke, om folk tager antidepressiv medicin, fordi de er væk fra arbejdsmarkedet, eller om de er væk fra arbejdsmarkedet pga. de udfordringer, der er årsagen til forbrug af medicinen. Det, vi ved, er, at det er en gruppe mennesker, der i relativt højere grad er brugere af antidepressive lægemidler,” siger Fenja Søndergaard Møller., Kilde. Lægemiddeldatabasen, Befolkningsregistret og Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik., Du kan læse hele , analysen om brugere af antidepressive lægemidler her, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller på 3917 3084 eller , fsm@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-02-28-over-hver-tiende-kvinde-indloeste-recept-paa-antidepressiv-medicin-i-2021

    Pressemeddelelse

    Ni ud af ti unge har en profil på tre eller flere sociale medier

    Kun tre pct. af de 15-18 årige er ikke på sociale medier. Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af de unge tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver dag., 28. november 2016 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation , It-anvendelse i befolkningen 2016, , som beskriver danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel., For første gang i undersøgelsens historie er de 15-årige inkluderet. Dermed omfatter undersøgelsen et, i såvel dansk som internationalt regi, enestående stort aldersmæssigt univers (15-89 år). , 3,1 mio. på Facebook, Facebook er klart det mest anvendte sociale medie i Danmark - to ud af tre mellem 16-89 år har en profil på Facebook. Det svarer til ca. 3,1 mio. danskere. Snapchat, Instagram og LinkedIn har hver især godt over 1 mio. danske brugere. Anvendelsen af WhatsApp, Twitter og Pinterest er mindre udbredt., Hver anden dansker begrænser adgangen til deres profil eller indhold på de sociale medier, således, at de selv kan styre, hvem, der kigger med. , Ældre bliver hastigt mere internetkyndige, På blot fem år er andelen af 65-89-årige der aldrig bruger internet mere end halveret. I 2011 brugte 44 pct. af de 65-89-årige aldrig internet – i 2016 er det kun 19 pct., Blandt årets øvrige resultater: , 100 pct. af unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone., Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV., Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016., Du kan finde publikationen her, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Tassy på 39 17 31 44 eller , ata@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-28-ni-ud-af-ti-unge-har-en-profil

    Pressemeddelelse

    Udsatte børn og unge klarer sig markant dårligere end andre som voksne

    Lavere uddannelse og beskæftigelse, flere fængselsdomme og større problemer med misbrug. Tidligere udsatte børn og unge klarer sig generelt set markant dårligere end deres jævnaldrende, der ikke har været udsatte tidligt i livet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 14. juni 2018 kl. 8:00 ,  , Udsatte børn og unge, der modtager forbyggende foranstaltninger eller bliver anbragt udenfor hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre. Men også i voksenlivet klarer de sig dårligere. , Danmarks Statistik har i dag udgivet analysen , ”Hvordan går det udsatte børn og unge?”, . Analysen tager udgangspunkt i udsatte børn og unge født i 1980-1985, og overordnet set er konklusionen, at de tidligere udsatte børn klarer sig dårligere på stort set alle områder end de jævnaldrende, der ikke har været udsatte. Det gælder fx i forhold til fængselsdomme. Hvis man ser på gruppen af tidligere udsatte, som kun modtog en forebyggende foranstaltning som børn eller unge, er det 16 pct., der har fået en dom på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens det samme gælder for 3 pct. af de ikke-udsatte. Blandt hele gruppen af tidligere udsatte har 9 pct. været i behandling for stofmisbrug. Blandt de ikke-udsatte er det 2 pct., 23 pct. af de tidligere udsatte modtager kontanthjælp. Det samme gør 6 pct. af deres jævnaldrende, som ikke har været udsatte., ”, De tidligere udsatte, der er på arbejdsmarkedet, tjener også væsentligt mindre, end dem, der ikke har været udsatte. Det skyldes blandt andet, at de tidligere udsatte er lavere uddannet end de ikke-udsatte. Ca. halvdelen af de tidligere udsatte har ikke højere uddannelse end grundskolen,, ” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Birgitte Brøndum, der er forfatter til analysen., Analysen afslører også, at det ikke kun er de tidligere udsatte selv, der er udfordret af deres baggrund. Det er deres børn også. , ”, Børn født af tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet risiko for selv at blive enten anbragt eller modtage forebyggende foranstaltninger. 15 pct. af de børn, hvor forældrene har været udsatte som børn, blev selv udsatte. For børn af forældre, der ikke har været udsatte, er det 3 pct., ”, siger Birgitte Brøndum., Hvis du har spørgsmål til analysen eller ønsker kommentarer, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Birgitte Brøndrum på 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, . Analysen danner baggrund for Danmarks Statistiks event ”Hvordan går det socialt udsatte børn og unge senere i livet?” på Folkemødet på Bornholm. Det er lørdag d. 16. juni kl. 15.00, Kæmpestranden J31. Læs mere om Danmarks Statistiks events på Folkemødet 2018 på vores , hjemmeside.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-06-14-udsatte-boern-og-unge-klarer-sig-daarligere-end-andre-som-voksne

    Pressemeddelelse

    Ældre bruger netbank – unge er på sociale medier

    Der er stor forskel på, hvad forskellige aldersgrupper bruger internettet til. De 15-20-årige skiller sig ud ved at være på de sociale medier, uploade egne billeder og lave lyd- og videoopkald. Ældre over 64 år er i stedet i høj grad på netbank. Det viser It-anvendelse i befolkningen 2017, som udkommer i dag., 20. april 2018 kl. 8:00 ,  , I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan man også læse, at langt de flest unge (92 pct.) er på nettet flere gange dagligt, mens det sker for under 40 pct. af de ældre., Også når det kommer til motivationen for at gå på nettet adskiller de unge og de ældre sig fra hinanden. Over 80 pct. af de unge internetbrugere tillægger kontakt med venner samt underholdning stor betydning, når de går på nettet – områder færrest ældre tillægger stor betydning. Ældre internetbrugere vægter i stedet bankforretninger og kontakt til offentlige myndigheder højest – områder, som færrest unge prioriterer som vigtige., I , It-anvendelse i befolkningen 2017, kan du desuden læse:, Danske ældre er i højere grad end EU-gennemsnittet på internettet. Omkring 90 pct. af de ældre (65-74 år) i Danmark bruger internettet. I EU er det cirka halvdelen., Facebook er fortsat klart det sociale medie, hvor flest danskere er til stede dagligt. 48 pct. af danskerne eller ca. 2.250.000 personer er på Facebook dagligt. For Snapchat og Instagram gælder det for 16 pct. og 15 pct. Billetter til oplevelser, tøj, sports- og fritidsudstyr samt rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste danskere køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er dog næsten fordoblet fra 2011 til 2017. Ca. 770.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2017., Danske ældre er europamestre i cloud computing. I 2017 brugte 55 pct. af befolkningen (16-74 år) cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014., Brug af netbank er populært i alle aldersgrupper. Udbredelsen af online banking er fortsat højst blandt de 25-44-årige internetbrugere, men forskellen mellem aldersgrupperne blev væsentligt mindre i perioden 2011-2017. 92 pct. af internetbrugere anvender netbank i 2017. Til sammenligning var andelen af dem, der gik i banken via computeren mv. 83 pct. i 2011., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på tlf.: 39 17 31 44, , ata@dst.dk, eller Monika Bille Nielsen på tlf.: 39 17 35 95, , mbs@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-20-aeldre-bruger-netbank-unge-er-paa-sociale-medier

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Elektronik i hjemmet (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elektronik i hjemmet 2023 , Tidligere versioner, Elektronik i hjemmet 2022, Elektronik i hjemmet 2020, Elektronik i hjemmet 2019, Elektronik i hjemmet 2018, Elektronik i hjemmet 2017, Elektronik i hjemmet 2016, Elektronik i hjemmet 2015, Statistikken belyser familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. Der udvikles til stadighed nye elektroniske produkter, som familierne tager til sig og som med tiden bliver fast inventar i de danske hjem. Produkterne i statistikken udskiftes løbende, således at nye indgår, mens andre udgår efterhånden, som de er blevet allemandseje, fx smart tv. Undersøgelsen udarbejdes siden 1990 og statistikken er sammenlignelig lige siden. Før 2000 blev undersøgelserne gennemført i oktober måned. Siden 2001 indsamles data i april., Indhold, Statistikken er en årlig undersøgelse af, hvor mange pct. af danske familier som er i besiddelse af forskellige typer elektronik, fx robotstøvsugere, smart-tv og smartphones mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves ud fra en stikprøveundersøgelse, hvor personer i alderen 16-74 år spørges om elektronik. Stikprøvestørrelsen er på ca. 1.500 personer. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg. Oplysningerne er indsamlet via omnibusundersøgelser. Spørgsmålene vedrører ikke den enkelte person, men familien denne tilhører. Hver respondent tildeles en familievægt, der korrigerer for det forskellige antal personer på 16-74 år i en familie. Datavalidering udføres ved at kontrollere svarene fra hver enkelt respondent, sammenligne resultaterne med tidligere år og sammenligne bortfald., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I dag er det især pressen, der anvender oplysningerne til at informere om udviklingen i besiddelsen af elektroniske produkter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvilket har været normen de seneste år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i starten af maj, i det samme år som referenceåret. Der offentliggøres kun endelige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagt udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Antallet af og arten af de enkelte elektroniske produkter, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen ad vejen, således at nye produkter, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes. Produkter, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier, udgår. Dette kan vanskeliggøre sammenligning over lange perioder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Elektronik i hjemmet, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elektronik-i-hjemmet--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation