Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3501 - 3510 af 4752

    QPASSIV

    Navn, QPASSIV , Beskrivende navn, Skattemæssigt beregnet værdi af passiver ultimo året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1996, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Passiver ultimo året, dvs. realkreditgæld, pengeinstitutgæld, kontokortgæld, pantebrevsgæld (i depot), studiegæld samt gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner og anden gæld; anden gæld kan fx være pantebreve, der ikke er i depot, afbetalingskontrakter, policelån, vej- og kloakgæld, skyldig restskat, B-skat vedr. tidligere år, samt skyldige arbejdsmarkedsbidrag., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, De samlede passiver er baseret på oplysninger fra skattemyndighedernes slutligningssystem og derfor afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning. , Fra 1980 til 1982 er passiverne for gifte par opgjort hos manden., Nedenfor er listet de største ændringer i opgørelserne af passiverne. For mere detaljeret in formation se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc", Fra 1981: Realkreditgæld opgøres efter kursværdien mod tidligere pålydende værdi., Fra 1983: Aktiver, passiver og formueindkomster er for alle opgjort som deres andel - for gifte med 50 pct. til hver, hvis intet andet er anført., Fra 1987: Gæld til realkredit og gæld til pengeinstitutter, hypotekbank mv., gæld af pantebreve i depot samt renter heraf optræder fortrykt på selvangivelsen., 1987-1996: Gæld i selvstændig virksomhed indgår i variablen egenkapital i selvstændig virksomhed og indgår dermed ikke i QPASSIV. Egenkapital i selvstændig virksomhed (skattemæssig værdi heraf) indgår i stedet i variablen QAKTIVF (aktiver opgjort efter gammel metode, indberetninger på selvangivelserne)., For sammenligning for 1995 og 1996 med variablen QPASSIVN (passiver opgjort efter ny metode), se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og variablen QPASSIVN., Bilag, Ændringer i formueopgørelserne, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QPASSIV har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpassiv

    Amter og kommuner, v3:2006

    Navn: , AMT_KOM_V3_2006 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt særstatus som både primær- og amtskommunale opgaver. Efter sammenlægningen af de Bornholmske kommuner og nedlæggelsen af Bornholms Amt i 2003, fik Bornholms Regionskommune (kode 400) samme særstatus som København og Frederiksberg., Den 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Den 1. januar 2003 oprettes Bornholms Regionskommune (kode 400) ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem (kode 401), Hasle (kode 403), Nexø (kode 405), Rønne (kode 407) og Aakirkeby (kode 409) Kommuner samt Bornholms Amtskommune jf. lov nr. 144 af 25. marts 2002 om sammenlægning af de bornholmske kommuner. Sammenlægningen reducerede det samlede antal kommuner til 271., Den 1. januar 2006 oprettes Ærø Kommune (kode 492) ved sammenlægning af Marstal Kommune (kode 443) og Ærøskøbing Kommune (kode 493), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 270., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmark i amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2006 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte , 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholm, 400: Bornholm, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 492: Ærø, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002, Tilknyttede filer, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom

    Højere svinepriser i 2020 trods fald fra marts måned

    Svinepriserne fortsatte i starten af året den markante stigning fra 2019, men faldt herefter for at ende på en samlet stigning på 6 procent i 2020., 26. marts 2021 kl. 8:00 ,  , Det fremgår af bogen , Jordbrugets prisforhold 2020 fra Danmarks Statistik, , der udkommer i dag. Overordnet set var året 2020 dog prismæssigt på niveau med 2019, når man kigger på det samlede jordbrug. Såvel priser på salgsprodukter som købspriser på produkter, der anvendes i produktionen, har i gennemsnit været uændrede i forhold til 2019. Der er dog forskelle, når man kigger på de enkelte produkter og inputs., Priserne på varer fra animalsk produktion er steget med 1 procent fra 2019 til 2020. De to vigtigste animalske produkter er svin og mælk, hvor førstnævnte steg med 6 pct., mens sidstnævnte faldt med 3 pct. Udviklingen for de to produkter havde samme retning som året før, hvor svin steg i pris med 28 pct., og mælk faldt med 4 pct. Prisen på oksekød var uændret fra 2019 til 2020., Prisudviklingen har været mindre positiv inden for den vegetabilske produktion. Her faldt priserne med 2 procent i forhold til 2019. Især prisen på korn faldt og var 8 pct. lavere end i 2019. Grovfoder og halm faldt med 4 pct., mens priserne på gartneriprodukter udviklede sig mere positivt med prisstigninger på 3 pct. i gennemsnit., ”Prisen på svin var stigende i de første måneder af 2020 frem til en rekordhøj notering i marts på over 14 kr. pr. kg, men prisen faldt herefter og endte året på et lavere niveau end ved årets begyndelse. Prisfaldet tilskrives navnlig nedlukninger af økonomierne pga. COVID-19. På trods af dette prisfald blev den samlede ændring for 2020 for svin en stigning på 6 pct., mens prisfaldet for korn har hjulpet til lavere foderpriser for svineproducenterne,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Ingen ændring i jordbrugets bytteforhold, Det såkaldte bytteforhold for dansk jordbrug var således uændret i 2020 sammenlignet med 2019, mens det var 1 pct. højere, end det var i referenceåret 2015. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem den pris, producenterne får for deres salgsprodukter, og det, de skal give for input til at producere disse., ”Overordnet set påvirker prisudviklingen ikke økonomien for den samlede jordbrugssektor i 2020, når man sammenligner med 2019,” fortæller Henrik Bolding Pedersen., Du kan læse mere i publikationen Jordbrugets prisforhold 2020, som Danmarks Statistik udgiver i dag, ., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen, , hpe@dst.dk, , tlf. 39 17 33 15.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-03-26-hoejere-svinepriser-i-2020-trods-fald-fra-marts-maaned

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Dømte personer

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Isabell Hartvig Larsen , 24 90 74 98 , IBC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dømte personer 2023 , Tidligere versioner, Dømte personer 2022, Dømte personer 2021, Dømte personer 2020, Dømte personer 2019, Dømte personer 2018, Dømte personer 2017, Dømte personer 2016, Dømte personer 2015, Dømte personer 2014, Dømte personer 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Dømte (docx), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Dømte (docx), Voldtægtsforbrydelser_Dømte (docx), Formålet med denne statistik er at belyse antallet af personer der er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Dømte personer blev første gang udarbejdet for 1995 og siden for 1998, 2000, 2002 og 2004. Herefter er statistikken udarbejdet årligt. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af personer, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afgørelsestype, national oprindelse og oprindelsesland. Fra 2018-2021 fordeles der også på statsborgerskab og fra 2021 på socioøkonomisk status og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder, køn og område., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks indkomststatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om domme fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af dømte personer må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 11 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 1995 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid. Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne. , Bøder under 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven er ikke med i registret fra og med 2012. I perioden 2001-2011 var denne grænse på 1.500 og før 2001 på 1.000 kr., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Dømte personer, . Derudover indgår statistikken i publikationerne , Kriminalitet, og , Indvandrere i Danmark, (fra og med 2005). Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/doemte-personer

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Børnefamilieydelse og børnetilskud (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2023 1. kvartal , Tidligere versioner, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2022 4. kvartal, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2021 4. kvartal, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2020 4. kvartal, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2019 4. kvartal, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2018 4. kvartal, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2017 4. kvartal, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2016 4. kvartal, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2015 4. kvartal, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2014 4. kvartal, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2013 4. kvartal, Formålet med statistikken over Børnefamilieydelse og børnetilskud er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse, og hvor mange børn de modtager ydelser for. Statistikken blev første gang udarbejdet for skatteåret 1957/58, og udarbejdet i sin nuværende form siden 1. kvartal 2017., Indhold, Børnefamilieydelse og børnetilskud er en årlig opgørelse over antallet personer, der modtager børnefamilieydelser og børnetilskud samt beløbet modtaget i ydelse. Statistikken bygger fra 2017 på ydelser og tilskud udbetalt for hvert kvartal. Statistikken udkommer i Statistikbanken. Statistikken opdeles efter tilskudsart og geografisk efter område. Fra 2017 er der tale om udbetalte beløb - disse adskiller sig fra bevilligede beløb ved at indeholde evt. efterreguleringer af ydelser fra tidligere kvartaler., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles kvartalsvist fra Udbetaling Danmarks register over udbetalinger af børn- og ungeydelser og børnetilskud via Netcompany. De indsamlede data undersøges for forskellige typer af fejl heriblandt dubletter. Data aggregeres kvartalsvist og grupperes efter tilskudsart og område., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af denne statistik er ministerier, styrelser, Lovmodellen, Kommunernes Landsforening, kommuner og forskere. Statistikken anvendes bl.a. til den kommunale udligningsordning. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på data fra det administrative register over alle udbetalinger af børnefamilieydelser og -tilskud. Data inkluderer endvidere efterreguleringer, der laves som følge af fejl i tidligere udbetalinger. Omkring 10 pct. af alle der modtager Børnefamilieydelser og -tilskud oplever efterreguleringer, og mindst halvdelen af efterreguleringerne drejer sig om beløb under 1.000kr., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer senest 4 måneder efter slutningen af 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form udarbejdet siden 2017, hvor ATP og Udbetaling Danmark overtog udbetalingerne fra KMD. Forskellen til de dataserier der stopper i 2016 og de nuværende er, at de nye data inkluderer efterreguleringer. I Statistikbanken findes data fra 1982 og frem. Statistikken er kilde til indkomststatistikkens og levevilkårsundersøgelsens data om børnefamilieydelser. Der er hermed intern konsistens, når der ses bort fra at statistikkernes populationer ikke er ens., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Børnetilskud og børnefamilieydelse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernefamilieydelse-og-boernetilskud--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    EGUL

    Navn, EGUL , Beskrivende navn, Egenkapital, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejernes andel af kapitalen.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Beregnes som aktiver i alt (AT) minus summen af hensatte forpligtelser og andre gældsforpligtelser., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, EGUL har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/egul

    PRAHJ_VIS

    Navn, PRAHJ_VIS , Beskrivende navn, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ifølge Lov om Social Service § 83 er det kommunen, som visiterer en borger til praktisk hjælp i eget hjem. Praktisk hjælp omfatter rengøring, madservice, indkøb, tøjvask o.l. , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved praktisk hjælp forstås varig hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, der er visiteret i henhold til Lov om Social Service § 83. Madservice indgår i den praktiske hjælp., For mange af kommunerne bliver madservice og tøjvask registreret systemteknisk som 1 minut i praktisk hjælp pr. uge i en given måned. , Visiteret tid er angivet som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx er visiteret til 1 times praktisk hjælp hver anden uge, så er gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 30 minutter. Når der i datasættet står 30 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 129 minutters hjælp (4,3 uger gange 30 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren er visiteret til personlig pleje, men ikke praktisk hjælp, vil der stå '0' i kolonne 'PRAHJ_VIS'. Der forekommer ikke værdier med '.'., Kommentarer til tabel og graf:, Fra 2008 og til 2019 er der sket et fald i den praktiske visiterede hjælp og i antallet af borgere, der modtager praktisk hjælp., Vedr.plejehjemsmodtagere er 'PRAHJ_VIS' ophørt fra 2011 og frem. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er visiteret til praktisk hjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager for hver leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør., Værdisæt, PRAHJ_VIS har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem/prahj-vis

    QAKTIVF_NY05

    Navn, QAKTIVF_NY05 , Beskrivende navn, Aktiver ultimo året, ekskl. pensionsformuer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Aktiver ultimo året., Variablen består af kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter samt aktier, obligationer og pantebreve i depot (gælder fra 1995)., Variablen medregner ikke værdi af hovedaktionærposter uden for depot, bil, lystbåd, campingvogn, kontanter, pensionsformuer samt besætninger og lagerværdier for selvstændigt erhvervsdrivende., Beløb i kr. og ører., qaktivf_ny05=kursakt+ejendomsvurdering+indestpi+udlakt, Detaljeret beskrivelse, Formel:, QAKTIVF_NY05= KURSAKT+EJENDOMSVURDERING+INDESTPI+UDLAKT, Før 1995 henvises til variablen QAKTIVF., For 1995-2006 er der opgørelser både for denne variabel QAKTIVF_NY05 og efter gammel opgørelse (QAKTIVF)., Formueskatten ophæves fra 1997. Det giver ændring i opgørelsen af aktieformuen., Før 1997 indberettedes værdien af aktieformuen af skatteyderen. Fra 1997 er det den indberettede værdi af aktierne fra depoter, pengeinstitutter, kreditforeninger m.m. Det giver en kraftig stigning i antallet af aktionærer fra 1996 til 1997 (hovedsagelig mindre aktionærposter)., Variablen inkluderer fra 1997 også hovedaktionærposter i depot; før 1997 blev alle hovedaktionærposter indberettet til SKAT., EJendomsformuen er lig med den kontante offentlige ejendomsvurdering:, 1983-1985 1.april, 1986-2002 1.januar, Fra 2003 1. oktober, Se sammenligning med formuevariablen QAKTIVF (1980-1996) i vedlagte dokument, "formueopgørelse.doc"., Aktiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter og depotholdere). Aktiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QAKTIVF_NY05 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qaktivf-ny05

    UFORM

    Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/uform

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation