Søgeresultat

Giftelystne danskere

Portugisere og danskere er de mest giftelystne i EU. Den generelle tendens er, at færre og færre bliver gift i EU, men det gælder ikke Danmark., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Antallet af vielser pr. 1.000 indbyggere er aftagende i EU - faldende fra 6,2 pr. 1.000 indbyggere i 1989 til 5,1 i 1999. Den nedadgående tendens er den samme i alle EU-lande - undtagen Danmark, hvor flere og flere bliver gift. Det viser Eurostat Yearbook 2001, som er udgivet af Eurostat - EU's statistiske kontor i Luxemburg. , De mest giftelystne europæere findes i Portugal og Danmark, hvor henholdsvis 6,8 og 6,7 pr. 1.000 indbyggere blev gift i 1999, men modsat Danmark er der i Portugal tale om et fald. Sverige er det land, hvor færrest bliver gift pr. 1.000 indbyggere (4,0). , Men Danmark er også med helt i front, når det handler om skilsmisser. I 1999 blev 2,5 pr. 1.000 indbyggere skilt i Danmark - her blev vi kun overgået af Storbritannien (2,7), Finland (2,7) og Belgien(2,6). Det europæiske gennemsnit steg fra 1,7 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere i 1989 til 1,8 i 1998. I bunden ligger Grækenland, Spanien og Italien, hvor der er mindre end en skilsmisse pr. 1.000 indbyggere. , Hvert fjerde barn født uden for ægteskab, Antallet af børn født uden for ægteskab steg markant i EU op gennem 1990'erne. Mere end hvert fjerde barn blev født uden for ægteskab i 1998, hvor det i 1989 var mindre end hvert femte barn. Og trods de mange ægteskaber er Danmark også her med helt fremme i feltet. I Danmark blev 45 pct. født uden for ægteskab i 1999. Her bliver vi kun overgået af Sverige, hvor 55 pct. af børnene er født uden for ægteskab - til gengæld har Sverige altså også det laveste antal vielser i EU pr. 1.000 indbyggere. I Italien er der både få vielser og få børn født uden for ægteskab. , Største antal vielser i 31 år, De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der var næsten 39.000 vielser i 2000. Det er det største antal siden 1969. Flest blev gift som 29-årig. Den gennemsnitlige vielsesalder for førstegangsviede var for mænd 33 år og kvinder 30 år. , Men også antallet af skilsmisser steg i 2000, hvor der var næsten 14.400 skilsmisser - det højeste antal siden 1989. Det var mest almindeligt at blive skilt som 34-årig. I gennemsnit blev mænd skilt som 42-årige og kvinder som 39-årige.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Giftelystne

Bag tallene

Moderigtige grøntsager vinder frem

Jordskok, pastinak og persillerod er i fremgang på de danske grøntsagsmarker, mens alternative salattyper i stigende grad erstatter den traditionelle iceberg. Kinakål fortsætter den årelange nedtur. Grøntsagerne på friland afspejler, hvordan danskerne i stigende grad ønsker at eksperimentere med utraditionelle grøntsager i madlavningen., 14. juli 2004 kl. 0:00 ,  , Romaine- eller escarolsalat i stedet for den traditionelle iceberg. , Jordskok, pastinak og persillerod i stedet for broccoli og rosenkål. , Danmarks Statistiks opgørelse over grøntsager på friland viser, at moderigtige grøntsager i disse år vinder frem på de danske grøntsagsmarker. Samtidig er produktionen af grøntsager på friland steget 20 pct. siden 2000. , Nye salater på vej frem, En af de nye sorter, som i øjeblikket vinder frem på markerne er romainesalat. Romaine er sødere i smagen, har mindre blade og er mørkere i farven. I statistikken bliver romaine stadig optalt i kategorien "andre salater". Men tendensen er ikke til at tage fejl af: Høsten af "Andre salater på friland" var i 2003 steget med over 110 pct. i forhold til 2000. Romaine oplever netop nu fremgang over hele verden som et alternativ til den traditionelle icebergsalat. I USA sælges romaine nu i lige så store mængder som den traditionelle iceberg. , "Der er ingen tvivl om, at forbrugerne hele tiden er på udkig efter utraditionelle grøntsager, som både smager anderledes og ser flottere ud end de gamle travere," siger erhvervsgartner Søren Flink Madsen fra Yding, som i de seneste år har afsat et stadig større areal af sine marker til at dyrke romainesalat. , "Jeg tror, at romaine vil være i fremgang i de kommende år, skønt der fortsat er lang vej, før romainesalat bliver solgt i ligeså store mængder som iceberg," siger Søren Flink Madsen. , I Danmark blev der i 2003 høstet 4777 tons icebergsalat på friland, hvilket er en mindre tilbagegang i forhold til 2000., Populære rodfrugter, Statistikken viser, at rodfrugter som jordskok, pastinak og persillerod bliver stadig mere populære., "Når der går mode i en grøntsag, mærker vi hurtigt en stigende efterspørgsel fra supermarkedskæderne," siger Claus Vestergaard, som driver Tange Frilandsgartneri. Han planlægger at bruge mere plads på at dyrke nogle af de populære rodfrugter som jordskok og persillerod. , "Forbrugernes efterspørgsel på grøntsager bliver hele tiden påvirket af modetendenserne fra tv-kokkene og damebladenes madsider," siger Claus Vestergaard.  , Fortsat nedtur for kinakål, For kinakålens stadig færre tilhængere er statistikken nedslående læsning. Der blev i 2003 høstet lidt over 3700 tons kinakål på friland i Danmark. Unægtelig et dramatisk fald i forhold til kinakålens velmagtsdage i 1980'erne. I 1987 høstede frilandsgartnerne ifølge statistikken over 10.000 tons af den dengang så moderigtige salat.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-14-Moderigtige-groentsager-vinder-frem

Bag tallene

Lettest for fædre at hente børn

Tre ud af fire familiefædre har mulighed for at møde senere på jobbet eller gå tidligere af familiemæssige grunde. Blandt mødrene har kun to ud af tre de samme muligheder., 21. juni 2006 kl. 0:00 ,  , Det er lidt lettere for far end for mor at blive hjemme fra jobbet om morgenen, indtil mormor kan nå frem og passe familiens børn, som ikke kan komme i skole, fordi de er syge. , Tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser, at 74 procent af familiefædrene med børn under 15 år normalt har mulighed for at møde senere eller gå tidligere af familiemæssige grunde. For kvinder er andelen kun 63 procent. , Andel af forældre, som kan møde senere eller gå tidligere af familiemæssige årsager , Kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, har de mindst fleksible arbejdstider. Her har næsten halvdelen ingen mulighed for at møde senere eller gå tidligere på grund af familiemæssige grunde. Blandt fædre med job i det offentlige er det kun en tredjedel, som ikke kan flytte mødetiderne af hensyn til børnene. , I den private sektor har både mænd og kvinder med hjemmeboende børn under 15 år bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid. Kønsforskellen er også næsten væk . 77 procent af fædrene og 75 procent af mødrene i den private sektor kan gå før eller møde senere af familiemæssige grunde. , Kønsforskellene skal ses i lyset af det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Der er langt flere kvinder end mænd inden for den offentlige sektor i fag som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. I disse fag følger arbejdet ofte en fast tidsplan eller et vagtskema, som det er vanskeligt at påvirke. Derfor har kvinderne her også svært ved at møde senere eller gå før af familiemæssige grunde. , Antal forældre med børn under 15 år, Kønsforskellene bliver forstærket af, at langt færre mødre end fædre arbejder i den private sektor. , I 2005 var der 973.000 beskæftigede 15-64-årige med børn under 15 år. Heraf var 500.000 mænd og 473.000 kvinder. Blandt mændene var kun 20 procent beskæftiget i den offentlige sektor, mens andelen af offentligt beskæftigede var 52 procent for kvinderne. , Tallene her i artiklen stammer fra en særlig delundersøgelse, som blev udført sammen med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse i 2. kvartal 2005. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Eurostat. Tilsvarende oplysninger er blevet indsamlet i de øvrige EU-lande, og det forventes, at Eurostat senere vil offentliggøre statistik, som sammenligner familie- og arbejdsforhold i de forskellige lande. , Foto: Polfoto/Mauritius

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-06-20-Lettest-for-far-at-hente-boern

Bag tallene

Statistikdokumentation: Flytninger internt i Danmark (Afsluttet)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Flytninger internt i Danmark 2017 , Tidligere versioner, Flytninger internt i Danmark 2016, Flytninger internt i Danmark 2015, Flytninger internt i Danmark 2014, Flytninger internt i Danmark 2013, Formålet med denne statistik er at belyse befolkningens flyttemønster internt i Danmark. Flytninger fra og til Grønland og Færøerne er ikke medtaget. Statistikken anvendes blandt andet til administrativ planlægning på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er sammenlignelig siden 1980., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal flytninger mellem og internt i landets kommuner og regioner. Statistikken fordeles efter flyttedag og flyttemåned og indeholder derudover oplysninger om køn og alder på de personer der flytter. Statistikken viser også flyttemønstre for unge under 30 år, samt hvor mange der flytter hjemmefra., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles dagligt fra Det Centrale Personregister ved hjælp af system-til-system leverance. Da oplysningerne i CPR-registeret er grundlag for en lang række services ude i kommunerne - og derfor må være af en høj kvalitet - har Danmarks Statistik valgt at bruge CPR-oplysningerne direkte uden en egentlig fejlsøgning af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer og private virksomheder, som grundlag for deres forskellige planlægningsområder. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på de andre statistikområder i Danmarks Statistik inden for personstatistikkens områder. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Registerets generelle kvalitet og pålidelighed betragtes som meget høj, da korrekt registrering i registeret er en forudsætning for at kunne føre et normalt liv i Danmark med adgang til egen læge, nem-konto, ansættelse i en virksomhed, oprettelse af egen virksomhed, deltagelse i valg mv., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres halvanden måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig siden 1980, dog afbrudt af kommunalreformen. En sammenligning af flytninger indenfor såvel som mellem kommuner før og efter 2007 kan derfor ikke foretages., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Flytninger internt i Danmark, . Derudover indgår tallene i publikationen om , Befolkningens udvikling, samt i , Statistisk Årbog, og i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/flytninger-internt-i-danmark--afsluttet-

Statistikdokumentation

Elektroniske bøger om statistik bliver gratis

Tema-bøger fra Danmarks Statistik bliver nu gratis i net-versionen. Det samme gør de fleste års-publikationer., 23. august 2007 kl. 0:00 ,  , Fremover vil man på Danmarks Statistiks hjemmeside kunne hente gratis elektroniske udgaver af Danmarks Statistiks tema-publikationer og også af de fleste års-publikationer. Samtidig sænkes priserne på papirudgaverne af de samme bøger. , Første gratis bog bliver Indkomster 2005, som udkommer 30. august. Hen over efteråret kan man så glæde sig til andre gratis publikationer som Færdselsuheld 2006, Landbrug 2006, en ny publikation om turisme samt Befolkningens udvikling 2006. ,  , Borgerhensyn, Danmarks Statistik har en relativt stram økonomi, hvor det er nødvendigt at skaffe indtægter fra kunder for at få butikken til at løbe rundt. Umiddelbart kan det derfor forekomme besynderligt at forære tallene væk, men andre hensyn vejer tungere, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , - Det er vigtigt, at borgerne har nem og gratis adgang til vores tal. Det kan også have betydning for kvaliteten af den offentlige og politiske debat, at så mange som muligt har mulighed for at sætte sig ind i de tal, der beskriver vores samfund, siger han. ,  , Gode erfaringer med gratis tal, I forvejen har Danmarks Statistik gode erfaringer med at gøre adgangen til tal gratis. Da betalingen for at bruge Statistikbanken blev fjernet i 2001, steg besøgene på hjemmesiden kraftigt - og det har de gjort lige siden. Statistisk Årbog har også i nogen tid kunnet hentes gratis på hjemmesiden i pdf-format, og netversionen har i dag flere brugere end den trykte version. , Når den nye prispolitik træder i kraft, vil mange tidligere udgivne publikationer også kunne hentes gratis, hvis de findes i pdf-format. Det gælder for eksempel tema-publikationer som De ældre og arbejdsmarkedet, Privatøkonomi og uddannelse eller Familie og arbejdsliv. , - Læsning af vores temapublikationer kan ofte være en god og relativt let måde at skaffe sig viden om et bestemt område. Og så kan man jo altid bagefter finde de allernyeste tal i Statistikbanken, siger Jan Plovsing. , De gratis glæder har dog en grænse. Statistiske Efterretninger, Statistikservice, Konjunkturstatistik og Statistisk Tiårsoversigt vil man skulle betale for som hidtil. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik.., Denne artikel er offentliggjort 23. august 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-08-23-Elektroniske-publikationer-bliver-gratis

Bag tallene

Væksten i dansk tøjeksport drives af Tyskland

Mens flere store byer verden over holder modeuger, kan den danske tøjbranche glæde sig over stigende eksport til især Tyskland og EU, viser tal fra Danmarks Statistik., 16. februar 2018 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport, er steget med 38 pct. siden 2007 til 29,1 mia. kr. i 2017. Stigningen skyldes især øget tøjeksport til EU-landene, hvor eksporten i 2017 var 41 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 24,9 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Tyskland er den største importør af dansk tøj. I 2017 eksporterede danske virksomheder for 9,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 97 pct. mere end de 4,6 mia. kr., som virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det næststørste marked for den danske tøjbranche er Sverige, som importerede dansk tøj for 3,6 mia. kr. i 2017. Her er markedet vokset med 15 pct. siden 2007., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Resten af verden følger med, Eksporten til lande uden for EU er også steget fra 2007 til 2017. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr., var den steget med 23 pct. til 4,3 mia. kr. i 2017., Uden for EU er Norge det største marked. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport er ikke vokset lige så kraftigt som tøjeksporten. Den samlede danske vareeksport var 21 pct. højere i 2017 end i 2007. Vareeksporten til EU var vokset 6,5 pct. i samme periode., Udenrigshandelsstatistikken dækker eksporten af varer, der er eksporteret ud af Danmark, men ikke varer, som danske virksomheder får produceret i andre lande og solgt uden for Danmark, uden at disse er afsendt fra Danmark. Statistikken tager ikke højde for, hvor mange varer i eksporten, der oprindeligt er importeret til Danmark og efterfølgende eksporteret., Tidligere artikler om tøjeksporten:, Vækst i dansk tøjeksport fortsætter, Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-16-vaeksten-i-dansk-toejeksport-drives-af-tyskland

Bag tallene

Statistikdokumentation: Udlån af hjælpemidler

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65 , BLS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udlån af hjælpemidler 2024 , Tidligere versioner, Udlån af hjælpemidler 2023, Udlån af hjælpemidler 2022, Formålet med statistikken Udlån af hjælpemidler er at belyse kommunernes udlån af hjælpemidler fra kommunernes hjælpemiddeldepoter. Der er tale om hjælpemidler tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Statistikken anvendes til at redegøre for, hvor mange personer der får udleveret et hjælpemiddel, samt for typen af hjælpemidler der udleveres. Statistikken blev offentliggjort første gang for året 2023. , Indhold, Statistikken om Udlån af hjælpemidler er en årlig opgørelse af hjælpemidler, der er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Statistikken indeholder informationer om, hvor mange hjælpemidler der er udleveret, samt typen af hjælpemidler. Derudover er der oplysninger om antal personer, som har fået udleveret et hjælpemiddel. Statistikken kan opdeles på kommuner, alder og køn. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om Udlån af hjælpemidler indsamles kvartalsvist fra kommunerne via automatiske indberetninger fra fagsystemerne eller via en webbaseret indberetningsløsning. De indsamlede data gennemgår en fejlsøgningsprocedure, hvor kommunerne modtager aggregerede data, som de skal godkende. Når data er valideret af kommunerne og endeligt godkendt, bearbejder Danmarks Statistik indberetningerne og fjerner ugyldige data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. ministerier, forskere, interesseorganisationer og kommuner. Den anvendes som grundlag for analyser af udviklingen i antallet af tildelte hjælpemidler og for brugernes karakteristika., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Denne udgivelse for 2024 sker på baggrund af data fra 97 kommuner, hvor 97 har godkendt alle data om ud- og indleveringer. Præcision og pålidelighed er primært påvirket af mangelfulde indberetninger fra kommunerne særligt vedr. manglende indberetning af paragrafvariablen. Derudover kan der være forskelle på, hvilke data kommunerne indberetter, og på hvordan de registrerer hjælpemidler og behandler data. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres årligt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker perioden 1. juli 2022 og frem og blev offentliggjort for første gang for et helt år for 2023. Data for 2023 og 2024 er sammenlignelige. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Udlån af hjælpemidler under emnet , Hjælpemidler, . Der er mulighed for at få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Statistiks , Forskerordning, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udlaan-af-hjaelpemidler

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Erhvervspendling

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , psd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Erhvervspendling 2024 , Tidligere versioner, Pendling 2016, Statistikken opgør pendling mellem bopæl og arbejdssted inden for Danmark, herunder afstande mellem pendleres bopæl og arbejdssted. Pendlingsstatistikken set som pendling mellem kommuner kan udarbejdes fra 1980 og frem. Afstanden mellem bopæl og arbejdssted blev første gang beregnet i 2006. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig individbaseret opgørelse af beskæftigedes pendling mellem bopæl og arbejdssted, på den sidste arbejdsdag i november. Herunder beregnes også afstanden mellem pendleres bopæl og arbejdssted i kilometer (km). Pendlingsstatistikken formidles i statistikbanken, hvor statistikken foruden bopæl, arbejdssted og pendlingsafstand opdeles på køn, branche (DB07) og socioøkonomisk status. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Pendlingsstatistikken er udarbejdet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er baseret på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR). En omfattende datavalidering foretages ved produktionen af AMR. Når RAS opgøres, foretages der en statusopgørelse (i forhold til befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet) den sidste arbejdsdag i november ud fra AMR. På baggrund af oplysningen om bopælsadresse og arbejdsstedsadresse for de beskæftigede beregnes pendlingsafstanden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for brugere med interesse for mobilitet på arbejdsmarkedet, og datagrundlaget gør det muligt at tilkoble detaljerede informationer til brug for analyser. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pendlingsstatistikken er dannet på baggrund af RAS, som anvendes til at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. RAS dannes ved at lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres i arbejdsmarkedsregnskabet og RAS dannes som et snapshot ultimo november på arbejdsmarkedsregnskabet. Der er således ikke samme usikkerhed ved RAS som ved statistikker baseret på stikprøver., Det er væsentligt at være opmærksom på, at den beregnede pendlingsafstand afspejler en idealsituation, hvor hver person antages at rejse fra bopæl til arbejdssted af den korteste vej og i bil., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Pendlingsstatistikken for pendlingen mellem kommuner offentliggøres ca. 11 måneder efter referencetidspunktet. Offentliggørelsen af pendlingsafstanden sker ca. 17 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan udarbejdes fra 1980 og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Historisk har der været forskellige databrud i RAS-statistikken, der er beskrevet i statistikdokumentationen for RAS., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Erhvervspendling, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/erhvervspendling

Statistikdokumentation

Bredere dataadgang ledsages af nye regler for e-mailadresser

Forskningsservices nye tiltag med bredere dataadgang skaber større og mere fleksible forskningsprojekter – men samtidig øges behovet for at styrke koblingen mellem de ansvarlige institutioner og deres brugere. Derfor skærper Forskningsservice snart kravene til brug af e-mailadresser. Den præcise tidsplan for ændringen offentliggøres i sensommeren 2025, men både autorisationsansvarlige og brugere kan allerede nu forberede sig., 9. juli 2025 kl. 9:30 , Af , Sabrina Hilstrøm, Gennem foråret 2025 har Forskningsservice arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for komplekse forskningsprojekter. Det betyder, at brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger nu har mulighed for at formulere bredere projekter, hvilket åbner op for flere analyser inden for samme projekt samt større fleksibilitet til både iterative og eksplorative analyser., Men samtidig stiller den bredere adgang krav om en mere kontrolleret og entydig tilgang til data. Som Nikolaj Borg Burmeister, kontorchef i Forskningsservice, forklarer:, - ”Mange brugere benytter i dag gratis webmail-adresser som Gmail og Hotmail eller udenlandske e-mailadresser. Det gør det vanskeligt entydigt at identificere brugerne og sikre deres tilknytning til autoriserede institutioner, som har det overordnede ansvar for dataadgangen.”, For at sikre, at dataadgangen sker under kontrollerede forhold med en klar kobling mellem brugere og ansvarlige institutioner, skærper Forskningsservice derfor snart kravene til e-mailadresser. En detaljeret tidsplan offentliggøres i sensommeren 2025., Skærpede krav til e-mailadresser – hvad indebærer det?, Alle brugere skal ved indførelsen af det skærpede krav være registreret med en e-mailadresse tilhørende en autoriseret institution. Det vil sige, at man som bruger skal være oprettet med en e-mailadresse tilknyttet den autoriserede institution, man arbejder under. Private og gratis webmailadresser – såsom Gmail og Hotmail – samt udenlandske e-mailadresser og adresser fra ikke-autoriserede institutioner må derefter ikke anvendes.  Nikolaj Borg Burmeister uddyber:, -”Hvis du samarbejder med flere institutioner, kan du godt være oprettet med en e-mailadresse fra en anden autoriseret institution. Men hvis adressen stammer fra en ikke-autoriseret institution, skal du have en e-mailadresse udstedt af den institution, der ejer projektet.”, Hvad kan du gøre allerede nu?, Det er allerede muligt at forberede sig – både som bruger og som autorisationsansvarlig. Forskningsservices anbefalinger er:, Som bruger:, Tjek, hvilken e-mailadresse du er registreret med. Hvis du bruger en privat eller udenlandsk mailadresse, bør du skifte til en e-mail fra din autoriserede institution, hvis du har mulighed for det., Som ansvarlig for autorisationer:, Kortlæg hvilke maildomæner der gælder for din institution. Identificer brugere, som skal have ny mailadresse, og lav en plan for, hvordan I sikrer, at kravet bliver opfyldt. Det anbefales desuden at rydde op i gamle og inaktive brugere i Danmarks Datavindue for at skabe et mere sikkert og overskueligt miljø., Yderligere information, For spørgsmål eller yderligere vejledning kan Forskningsservices Callcenter eller din kontaktperson i Forskningsservice kontaktes. Den endelige plan vil blive offentliggjort senere i 2025, så det anbefales at afvente denne i forbindelse med konkrete sager.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/bredere-dataadgang-ledsages-af-nye-regler-for-emailadresser

Indkomster

Hvor meget tjener man gennem hele livet? Hvor mange mennesker er fattige i Danmark? , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hvor meget tjener man gennem hele livet?, Danmarks Statistik ser på danskernes livsindkomster i analysen , "Hvor meget tjener man i løbet af livet?",  (2019)., Hvor mange er fattige i Danmark?, I Statistikbanken findes en række , tabeller om indkomstfordeling, , bl.a. om antal personer i relativ fattigdom efter alder og varighed., I serien , "Nyt fra Danmarks Statistik", udgives årligt artikler om personindkomster og indkomstfordeling., Gini-koefficienten fra år 1987 og frem findes i tabellen , "Indkomstfordeling målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter enhed og kommune",  i Statistikbanken., I Statistikbanken findes også tabeller fra , Levevilkårsundersøgelsen, , hvor man bl.a. spørger danske husstande om det er let eller svært at få pengene til at slå til. Ifølge , undersøgelsen,  i 2023  var 10 pct. af befolkningen , Økonomisk sårbare (pdf),  , I forbindelse med FN's verdensmål har Danmarks Statistik udviklet tre fattigdomsindikatorer - Relativ fattigdom, Lavindkomst og Økonomisk sårbare. Indikatorerne har til formål at måle på udviklingen vedrørende verdensmål nr. 1: Afskaf fattigdom og delmål 1.2: Halver generel fattigdom. Se indikatorerne i , SDG portalen, ., I juni 2013 offentliggjorde et ekspertudvalg nedsat af den daværende social- og integrationsminister en rapport med forslag til en fattigdomsgrænse. Definition af denne fattigdomsgrænse og udviklingen i antallet af økonomisk fattige i forhold til denne grænse kan ses af ekspertudvalgets rapport , "En dansk fattigdomsgrænse - analyser og forslag til opgørelsesmetoder", ., Rapporten "Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter" baseret på udvalgets definition er udgivet i , 2014,  og , 2015, ., SFI (nu VIVE) har udgivet undersøgelsen , "Fattigdom og afsavn",  (2016), der også tager udgangspunkt i udvalgets definition. Rapporten giver indblik i forholdet mellem økonomisk fattigdom og afsavn og beskriver samspillet med bl.a. beskæftigelse, familieforhold, gæld, psykisk sygdom og social udsathed., I , "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022", fra VIVE findes oplysninger om andelen af børn 3-19-årige, der lever i fattigdom., Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgiver analyser om , indkomstfordeling, , , formueulighed, og , fattigdom, . , [Denne side er senest revideret december 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indkomst

Ofte stillede spørgsmål