Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3411 - 3420 af 4768

      Statistikdokumentation: Arbejdsstandsninger

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsstandsninger 2024 , Tidligere versioner, Arbejdsstandsninger 2023, Arbejdsstandsninger 2022, Arbejdsstandsninger 2021, Arbejdsstandsninger 2020, Arbejdsstandsninger 2019, Arbejdsstandsninger 2018, Arbejdsstandsninger 2017, Arbejdsstandsninger 2014, Arbejdsstandsninger 2013, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Indhold, Statistikken offentliggøres årligt og belyser antal arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Herunder antal berørte ansatte og antal tabte arbejdsdage i løbet af kalenderåret, fordelt på de berørte brancher på hovedniveau. Statistikken formidles årligt via Nyt fra Danmarks Statistik og med en tabel i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indberetningsskemaer udsendes til de 20-25 største offentlige og private arbejdsgivere uden for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og til DA, der i forvejen indsamler data for deres medlemsvirksomheder til en beslægtet opgørelse over omfanget af overenskomststridige arbejdsstandsninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er typisk faglige organisationer og medier. Statistikken har dog relativ lille bevågenhed i medierne. Samtlige indberettede oplysninger (dvs. arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på hovedbrancher) offentliggøres. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er baseret på indberetninger fra udvalgte større arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, vil den ikke være fuldt dækkende for hele det danske arbejdsmarked, men det vurderes, at hovedparten af arbejdsstandsninger i løbet af et år er dækket af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i marts/april, hvilket vil sige ca. 3 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik omkring arbejdsstandsninger er udarbejdet siden ca. 1900, men frem til og med 1995 er kun arbejdsstandsninger med tab af 100 arbejdsdage og derover inkluderet. Fra 1996 er alle arbejdsstandsninger uanset omfang inkluderet. Det betyder, at tallene fra 1996 og frem er fuldt sammenlignelige og af samme grund starter tidsserien i statistikbanken også først i 1996. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne statistikken internationalt. DA offentliggør en tilsvarende statistik over årlige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken offentliggøres tal for arbejdsstandsninger under emnet , Strejker og lockout, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Der indberettes ikke mere detaljerede data, end det der offentliggøres. Med andre ord så offentliggøres alt det indberettede. , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsstandsninger

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2023 , Tidligere versioner, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2022, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2021, Statistikken belyser antallet af indmeldte børn og ansat personale i de private daginstitutioner. Både børn og personale er opgjort i fuldtidsenheder. Statistikken udgives for første gang i 2022. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal indskrevne børn og antal ansatte med pædagogiske opgaver i private daginstitutioner. Både børn og personale omregnes til fuldtidsenheder, og det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv., der indgår i opgørelsen. Børn og personale i dagpleje, institutionslignende puljeordninger samt kommunale og selvejende dagsinstitutioner indgår ikke i statistikken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og ansatte med pædagogiske opgaver modtages elektronisk fra de kommunale administrative systemer og private lønleverandører. Der foretages fejlsøgning af data, og data kan potentielt blive tilpasset som følge af fejlsøgningen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerierne anvender statistikken til sammenligning af kommuners ressourcetildeling til børnepasning og til udvikling af politik på området. Interesseorganisationer, såsom BUPL, KL og FOLA anvender statistikken til at vurdere ressourcetildelingen og serviceniveauet på børnepasningsområdet. Data er indsamlet på baggrund af en aftale mellem Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data stammer primært fra kommunernes fagsystemer. Præcisionen kan påvirkes af fejl og mangler i kommunernes registreringer og de private daginstitutioners løndata, og hvorvidt nøgler til fx at fordele børn på aldersgrupper i integrerede institutioner er korrekt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. elleve måneder efter referenceårets afslutning, hvilket er i slutningen af november. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 2015 blev børn og personale i fuldtidsenheder over et år i kommunal dagpleje, samt kommunale og selvejende daginstitutioner opgjort. I 2022 blev der for første gang udgivet statistik for det private område. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik om børnepasning udarbejdes i flere lande, men ikke efter fælles retningslinjer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistik for antal indskrevne børn og pædagogisk personale i private dagsinstitutioner offentliggøres i Statistikbanken under Børnepasning , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-i-private-dagsinstitutioner-foer-skolestart

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Boligopgørelsen

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annika Klintefelt , 23 31 14 33 , AKF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligopgørelsen 2025 , Tidligere versioner, Boligopgørelsen 2024, Boligopgørelsen 2023, Boligopgørelsen 2022, Boligopgørelsen 2021, Boligopgørelsen 2020, Boligopgørelsen 2019, Boligopgørelsen 2018, Boligopgørelsen 2017, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2014, Formålet med boligopgørelsen er at belyse den samlede boligbestand og befolkningens boligforhold. Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folk- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og Boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligopgørelse pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre. , Indhold, Statistikken er en årlig totalopgørelse af boligbestanden og befolkningens boligforhold. Boligbestanden omfatter samtlige boliger i Danmark og beskrives gennem en række variable, fx boligernes anvendelse, opførelsesår, husstandstype og størrelse, ejer- og udlejningsforhold samt efter opvarmnings-, toilet-, bade- og køkkenforhold. Befolkningens boligforhold beskrives derudover gennem antal personer i boliger efter alder og køn samt antal hjemmeboende børn. Statistikken fordeles desuden geografisk, efter kommuner, regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra BBR og CPR. Disse registre matches ved hjælp af adresser og boliger opdeles i boliger med og uden CPR tilmeldte personer. Inkonsistens i udlejningsforhold og ejerforhold mellem CPR og BBR oprettes., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Boligopgørelsen bruges som et af flere grundlag i forbindelse med den årlige kommunale udligning, samt i serviceopgaver til kommuner og ministerier. Statistikbanktabeller bruges af mange virksomheder og privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Graden af uoplyste informationer for de enkelte variable er meget lille. Et tæt samarbejde mellem BBR-myndigheden og Folkeregistret i den enkelte kommune sikrer en god overensstemmelse mellem adresserne i de 2 registre., Alle ejere af fast ejendom har i følge loven pligt til at meddele ændringer som fx tilbygninger, nedrivninger eller nyt tag til den kommunale BBR-myndighed. Det er i høj grad op til boligejere selv at opdatere oplysninger i BBR, derfor kan man tvivle på at ændringer fx i antal værelser, toilet-/badeforhold eller skift af opvarmning altid bliver meddelt BBR., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3-5 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligopgørelsen har været opgjort på baggrund af BBR og CPR siden 1. januar 1981. Mange variable har haft samme sproglige indhold i hele perioden, men der er visse forbehold for sammenligninger over tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres Boligopgørelsen under emnet , Boligforhold, .fordelt på , Boliger, og , Beboere, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligopgoerelsen

      Statistikdokumentation

      6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

      6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2019 , Tidligere versioner, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014, Fra oktober 2008 laver Danmarks Statistik på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale valg i Danmark. Nationale valg omfatter folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det er således Danmarks Statistik, der står for de officielle beregninger i forbindelse med nationale valg, og deres hovedformål er at bestemme, hvem der vælges til folketinget og Europa-Parlamentet samt resultater af folkeafstemninger., Indhold, Danmarks Statistik har en , valghjemmeside, . Her formidles alle resultater, publikationer mv., som er relevante i forbindelse med et valg. Der findes resultater opgjort på både hele landet, landsdele (3), storkredse (10), opstillingskredse (92) og afstemningsområder. Der findes også detaljerede tabeller i Statistikbanken under , Valg, . Disse bliver dog først lavet nogle uger efter et valg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der udføres nogle kontroller i Danmarks Statistik af de indsamlede resultater. Hvis noget ser mærkeligt ud, kontaktes den relevante kommune. Der laves kun rettelser, hvis kommune bekræfter, at der er tale om fejl., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Et klart behov for mange brugere er, at resultaterne er tilgængelige så hurtigt som muligt. Mange brugere ønsker også data klar i dataformater, som de selv kan arbejde videre med., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen, at der sker meget få fejl ved valg i Danmark. Ikke mindst pga. den store opmærksomhed, der er omkring valg og de mange forskellige personer, der på lokalt plan er involveret i valgets korrekte afvikling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hurtig offentliggørelse af resultater er i sagens natur vigtig, når det gælder valgresultater. På valgaftenen offentliggøres resultaterne i takt med, at de indsamles. Fintællingsresultater offentliggøres også i takt med, at de indsamles. De første fintællingsresultater kommer typisk om formiddagen dagen efter et valg og de sidste kommer sent på aftenen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev der også lavet en valgkredsreform. Resultater fra valg fra 2007 og frem er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med valg fra før 2007, når det gælder opdeling på landsdele, storkredse og opstillingskredse., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Danmarks Statistiks , valghjemmeside, er en væsentlig distributionskanal for valgresultater under og umiddelbart efter valget. Materiale med relevans for valget bliver lagt på hjemmesiden. Desuden udgives en statistisk efterretning, der for folketingsvalg udkommer senest 12 søgnedage efter valget, når det nye folketing træder sammen. Også i forbindelse med Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger udgives en statistisk efterretning., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folketingsvalg--folkeafstemninger-og-europa-parlamentsvalg

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Kommunal- og regionalvalg

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunal- og regionalvalg 2025 , Tidligere versioner, Kommunalvalg 2017, Kommunal- og regionalvalg afholdes fast hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Resultater fra valget offentliggøres i Statistikbanken tre til fire måneder efter valget., Indhold, Statistik om valgresultater fra kommunal- og regionalvalg offentliggøres ca. to måneder efter datoen for klage-/indsigelsesfristen, som er medio januar efterfølgende år. Statistikken offentliggøres for hver kommune. Kandidaterne fordeles efter partier, køn, og om de er valgte/opstillede. Stemmefordelingen opdeles efter parti, brevstemmer og ugyldige stemmer. Statistikken er baseret på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, som Danmarks Statistik modtager dataene fra., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres som et udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem efter at klage-/indsigelsesfristen er udløbet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer, partiorganisationer, forskere og borgere, som grundlag for planlægning og undersøgelser. Statistikkens grunddata (mikrodata) anvendes af forskere, der får data stillet til rådighed via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, hvor resultaterne af kommunal- og regionalvalget indberettes. Da datagrundlaget anvendes ved beregningen til kommunalbestyrelsens og regionsrådenes sammensætning stilles der krav til, at det er opgjort præcist og dermed af meget høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Valget afholdes hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Normalt offentliggøres resultaterne fire måneder senere i medio marts. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev antallet af kommuner, hvor der skulle afholdes valg, reduceret fra 271 til 98. For de fleste kommuner betød det, at deres geografiske udstrækning blev langt større, og at der fremover kun skulle vælges én kommunalbestyrelse for det nye større område, som tidligere havde været dækket af to eller flere kommuner – hver med deres egen kommunalbestyrelse. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres valgresultaterne under emnet , Kommunalvalg, . Derudover udarbejdes en artikel til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der viser fordelingen af kandidater og stemmer for hvert parti og for hver kommune. Artiklen er tilgængelig på , emnesiden vedrørende kommunalvalg, . Udvalgte oplysninger om de valgte kandidater offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunal--og-regionalvalg

      Statistikdokumentation

      Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

      Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. , 22. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Der var desværre en fejl i overskriften til det sidste afsnit. Ordet 'nordsjællændere' er fjernet. Derudover er der i teksten justeret i første afsnit fra 'danske statsborgere' til 'personer i alt'. , Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. , ”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter., I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 , personer i alt, i 2019., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979, Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. , Flere og flere brevstemmer, Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden., Mange vestjyder stemmer personligt, Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. , Faktaboks: , Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-05-22-over-300000-danske-statsborgere-kan-stemme

      Bag tallene

      Danmarks Datavindue skaber grobund for ny viden om samfundet

      Fra i dag får forskere, analytikere og myndigheder nye muligheder gennem Danmarks Datavindue for at bruge og kombinere data på tværs af områder. Datavinduet skaber grobund for udviklingen af ny, vigtig viden, som kommer hele samfundet til gavn., 3. oktober 2022 kl. 10:10 ,  , Hvis alle data om samfundet samles ét sted, bliver det nemmere at bruge og kombinere dem og derigennem skabe ny viden til gavn for hele samfundet. Det er kongstanken bag , Danmarks Datavindue, , som Danmarks Statistik i dag har åbnet for forskere, analytikere og myndigheder – alle, der arbejder med data i godkendte datamiljøer., Danmark er blandt de lande, der har de bedste data, fordi vores data dækker alle danskere og danske virksomheder og er indsamlet over mange årtier. Det giver os helt unikke muligheder for at blive klogere på vores samfund., Danmarks Statistik har i forvejen en stærk tradition for at stille kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning, analyse, statistik og styring. , ”Nu bygger vi videre på den tradition og åbner Danmarks Datavindue, hvor man gennem én indgang nemt og sikkert kan bruge, kombinere og analysere data til forskellige behov. Ud fra vores kendskab er det den første af den slags løsninger i verden,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker fra Danmarks Statistik., På sigt: Alle samfundsdata samlet ét sted, Med dagens åbning for alle autoriserede brugere er der nu mulighed for at arbejde med data fra 400 registre inden for eksempelvis erhverv, uddannelse, sundhed og indkomst. Men udviklingen af Danmarks Datavindue fortsætter, for visionen for datavinduet er langt mere vidtrækkende., ”Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det vil vi bygge videre på, så der ikke kun er adgang til Danmarks Statistiks data i Danmarks Datavindue, men adgang til alle samfundsdata. På den måde vil datavinduet kunne føre til ny, vigtig viden gennem forskning og analyse, beslutningstagere kan få flere data, som de kan styre vores samfund efter, og vi vil kunne lave ny, tværgående statistik, som kommer alle i Danmark til gavn,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker., Hensigten er, at Danmarks Statistik stiller datavinduet til rådighed for alle myndigheder, men de respektive myndigheder fortsætter med at være dataansvarlige., Sikkerhed i top, Udover at Danmarks Datavindue er nemt, hurtigt og fleksibelt, er det tilmed en meget sikker løsning, fordi al databehandling foregår i ét sikkert, lukket miljø., ”Danmarks Datavindue vil blive en af verdens mest effektive og sikre løsninger til adgang og brug af eksisterende og nye datakilder. Sikkerheden har vores højeste prioritet og de data, som forskere og analytikere har mulighed for at tilgå, vil kunne tilgås i pseudonymiseret form”, siger rigsstatistiker Birgitte Anker., Læs mere om Danmarks Datavindue her, ., Er du journalist og har spørgsmål til Danmarks Datavindue, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på tlf. 22 42 07 48 eller , mle@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-10-03-danmarks-datavindue-skaber-grobund-for-ny-viden-om-samfundet

      Pressemeddelelse

      Unge bliver iværksættere som aldrig før

      I 2020 toppede antallet af nye iværksættere, da 23.200 startede en ny virksomhed. Stigningen gælder ikke mindst de 18-29-årige, hvor 4.900 valgte iværksættervejen i 2020, en stigning i den aldersgruppe på 62 pct. i forhold til 2010. Det viser årets temaartikel i publikationen Statistisk Tiårsoversigt 2022, som udkommer i dag., 17. august 2022 kl. 8:00 ,  , For unge kan det måske virke udfordrende at blive iværksætter. Manglende erhvervserfaring og vanskelig adgang til startkapital kan bremse potentielle iværksættere, men alligevel er både antallet og andelen af 18-29-årige iværksættere steget fra 2010 til 2020. I 2010 udgjorde unge 16 pct. af iværksætterne, mens andelen steg til 21 pct. i 2020. I alt var 4.900 unge mellem 18-29 år iværksættere i 2020., ”Unge iværksættere har oftere en erhvervsfaglig uddannelse end befolkningen i gennemsnit. Derudover starter de unge ofte deres virksomhed op alene,” siger Line Merling Arendt, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , 67 pct. eller næsten 3.300 af de unge iværksættere startede i 2020 en virksomhed alene., Flest mænd blandt unge iværksættere, Tre ud af fire unge iværksættere er mænd, og der er stor forskel på, hvilke brancher kvindelige og mandlige iværksættere starter virksomhed indenfor., ”Unge mænd startede flest tømrer- og bygningssnedkervirksomheder i perioden, mens flest virksomheder startet af unge kvinder var inden for skønheds- og hudpleje,” siger Line Merling Arendt., I 2020 startede de unge mandlige iværksættere 302 tømrer- og bygningsvirksomheder og de unge kvindelige iværksættere 116 skønheds- og hudplejesaloner. Ældre iværksættere starter i højere grad virksomhed inden for rådgivning og udlejning af erhvervsejendomme., Læs mere om, hvem de unge iværksættere er i temaet i publikationen Statistik Tiårsoversigt 2022, der kan , downloades gratis eller købes i trykt udgave, til 245 kr. , Har du spørgsmål om unges iværksætteri, er du velkommen til at kontakte Line Merling Arendt på tlf. 39 17 33 19 eller , lit@dst.dk, ., Iværksætteri er blot et af emnerne i publikationen Statistisk Tiårsoversigt 2022, der ser på ti års udvikling på tværs af samfundet. Den viser fx også, at:, I 2012 havde hver anden (49 pct.) familie en stationær pc i hjemmet. I 2022 gælder det kun hver tredje (34 pct.). Andelen med tablet eller mini-computer er til gengæld næsten tredoblet til 56 pct. , Fra 2011-2021 er produktionen af smør mere end fordoblet til 82 mio. kg., og osteproduktionen er steget med 65 pct. til 455 mio. kg. Oksekød producerer vi til gengæld 8 pct. mindre af, nemlig 134 mio. kg., Færre piger vælger en erhvervsuddannelse. Tre måneder efter at have afsluttet grundskolen var 10,4 pct. af pigerne i gang med en erhvervsuddannelse i 2021, mens det gjaldt 14,2 pct. i 2012 , For yderligere information om Statistik Tiårsoversigt 2022 kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-08-17-statistisk-tiaarsoversigt-2022

      Pressemeddelelse

      Nyt samarbejde skal belyse relationen mellem land og by

      Crown Princess Mary Center ved Københavns Universitet og Danmarks Statistik indgår samarbejde om udvikling af et register og indeks, der skal belyse udviklingstendenser i relationen mellem land- og byområder siden kommunalreformen i 2008., 1. juli 2022 kl. 8:00 ,  , Med projektet ønsker partnerne at bidrage med nye indsigter til den offentlige debat om land og by og stille vidensressourcer til rådighed, der kan blive brugt aktivt af de mange aktører, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af land-by relationen. , ”Det er positivt, at der er skabt et stærkt samarbejde mellem Crown Princess Mary Center på Københavns Universitet og Danmarks Statistik, som kan bidrage til at styrke vidensgrundlaget for relationerne mellem land og by efter vedtagelsen af kommunalreformen for fjorten år siden. Det er en vigtig opgave,” siger Niels Ploug, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Som led i projektet vil der blive udviklet et datagrundlag i form af et register bestående af et eller flere datasæt over relevante variable for land-by relationen. Det kan omfatte dataområder indenfor bl.a. demografi, bolig, uddannelse, arbejdsmarked, transport og miljø, mv. Registreret baseres på eksisterende datakilder samt en videreudvikling på udvalgte dataområder. På baggrund af registeret udvikles et indeks, bestående af en række indikatorer, der beskriver udviklingen i relationen mellem land og by., Der er blevet nedsat en tværfaglig ekspertgruppe bestående af forskere og repræsentanter fra offentlige myndigheder, erhvervsliv og interesseorganisationer til at rådgive og kvalitetssikre i processen med udviklingen af datagrundlag og indikatorer., ”Crown Princess Mary Center har fokus på at skabe ny viden gennem partnerskaber, og gøre viden tilgængelig og anvendelig for de mange aktører i det danske samfund, som fx arbejder med udviklingen af land- og byområder. Vi er derfor meget glade for partnerskabet med Danmarks Statistik og med den nye ekspertgruppe, og ser frem til at skabe nye, vigtige vidensressourcer til at belyse land og by relationerne”, forklarer leder af Crown Princess Mary Center, Simon Kjær Hansen., Land og by registeret forventes lanceret januar 2023 og indekset forventes lanceret december 2023. Udvikling af register og indeks er muliggjort af en bevilling fra den filantropiske forening Realdania til Crown Princess Mary Center., Om Crown Princess Mary Center, Københavns Universitet, Crown Princess Mary Center er et nyt videnscenter for anvendt og tværfaglig forskning inden for human- og samfundsvidenskaberne. Centret er oprettet af Det Humanistiske, Det Samfundsvidenskabelige, Det Teologiske og Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har fokus på at levere forskningsbaseret viden, der kan bidrage til løsningen af vor tids største samfundsmæssige og politiske udfordringer., Om Danmarks Statistik, Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund., Kontaktpersoner, Niels Ploug, Direktør for Personstatistik, Danmarks Statistik, Mail: , npl@dst.dk,  , Mobil: 20 33 08 75 , Simon Kjær Hansen, Leder af Crown Princess Mary Center, Mail: , shansen@samf.ku.dk, Mobil: 31 38 12 43

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-07-01-nyt-samarbejde-der-skal-belyse-relationen-mellem-land-og-by

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation