Søgeresultat

Rekord få studenter læser videre med det samme

Kun 15 pct. af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel i årtier. Indvandrere og efterkommere samt personer med studentereksamen fra erhvervsrettede gymnasier går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser., 11. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af studenter, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter, at de afslutter gymnasiet er faldende. I 2012 toppede andelen, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter, de blev studenter, med 29,3 pct. I 2018 var andelen 15,0 pct., viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er den laveste andel siden 2004, hvor denne statistik går tilbage til., ”Tallene viser, at andelen, der går direkte videre i uddannelsessystemet, næsten er halveret siden 2012,” siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Anm.: Studerende, som bliver optaget på en uddannelse umiddelbart efter, at de er blevet studenter, men først starter på uddannelsen i fx februar vil ikke tælle som påbegyndt., Flere indvandrere og efterkommere går direkte videre i uddannelsessystemet, Blandt indvandrere og efterkommere er andelen, som er i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, væsentligt højere end blandt personer med dansk oprindelse. 31,3 pct. af indvandrerne og 33,2 pct. af efterkommerne, der blev studenter i 2018, var i gang med en anden uddannelse i oktober samme år. , Blandt studenter fra de almene gymnasier i 2018 var 12,4 pct. i gang med en uddannelse umiddelbart efter de blev studenter. Andelen var i 2018 højere blandt studenter fra erhvervsrettede og internationale studier., ”Den markante forskel mellem personer med og uden dansk oprindelse går igen i hele perioden. Det samme gælder forskellen mellem de almene og de erhvervsrettede gymnasier – og faktisk også for den mindre forskel mellem kvinder og mænd”, siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Fordelt på regioner, gik nordjyderne oftere end andre i gang med en uddannelse med det samme, mens det modsatte ses for midtjyderne i 2018.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Langt de fleste på videregående uddannelser, Blandt studenterne fra 2018, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter eksamen, læste fire ud af fem (82,4 pct.) på en videregående uddannelse. Næsten halvdelen (45,2 pct.) var begyndt på en bacheloruddannelse. , Anm.: Erhvervsuddannelser indeholder , erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb samt adgangsgivende uddannelsesforløb, . Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Linda Tonsgaard, 39 17 34 79, , lto@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-11-faerre-studenter-laeser-videre-med-det-samme

Bag tallene

FAMAEKVIVADISP

Navn, FAMAEKVIVADISP , Beskrivende navn, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen bør anvendes i det omfang, man ønsker at sammenligne disponibel indkomst for forskellige familietyper, idet Danmarks Statistik med variablen forsøger at korrigere for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen, FAMAEKVIVADISP er baseret på FAMDISPONIBEL ., FAMAEKVIVADISP = FAMDISPONIBEL / (0,5 + (0,5 * antal personer over 14 år) + (0,3 * antal personer under 15 år)), Person i familien, over 14 år: 1. person = 1,0, øvrige personer = 0,5. , Personer i familien, under 15 år = 0,3, Alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år tildeles familiens vægtede indkomst. , Beløbene er i kr. og øre., Detaljeret beskrivelse, For at kunne sammenligne indkomst og levevilkår for familier med forskellig størrelse vægtes den disponible indkomst med antallet af personer i familien., FAMAEKVIVADISP er baseret på FAMDISPONIBEL., Danmarks Statistik benytter OECD's modificerede skala, som er den skala, der benyttes i flertallet af de nationale statistikinstitutioner i Europa samt i Eurostat. Det er en arbitrært fastsat skala, og andre organisationer benytter andre formler til at ækvivalere indkomsten., Vægten, som den disponible indkomst skal divideres med, findes ved at første voksne (over 14 år) tæller 1,0, øvrige voksne og børn over 14 år tæller 0,5, og hvert barn (under 15 år) tæller 0,3. , FAMAEKVIVADISP = FAMDISPONIBEL / (0,5 + (0,5 * antal personer over 14 år) + (0,3*antal personer under 15 år)), Et par med to børn under 15 år, der har en disponibel familieindkomst på 420.000 kr., vil få en ækvivaleret indkomst på 420.000 kr. / 2,1 = 200.000 kr. , Det betyder, at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivalensindkomst på 200.000 kr., Alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år tildeles familiens vægtede indkomst. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMAEKVIVADISP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famaekvivadisp

BUNSKA

Navn, BUNSKA , Beskrivende navn, Beregnet bundskat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet bundskat til staten nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, Reglerne for hvilke indkomster og fradrag der indgår i beregningen af bundskat ændrer sig fra år til år., For 2008 betales bundskat af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst, Har en ægtefælle negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette i ægtefællens positive kapitalindkomst., I 2008 var skattesatsen på bundskatten 5,48 pct., Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. , Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Beregnet bundskat til staten nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, men før modregning af virksomhedsskat af hævet opsparet overskud fra virksomhedsordningerne. Ved flere skattepligtsperioder eller ved uskiftet bo er det summen af de beregnede skatter., Bundskatten indførtes i forbindelse med skattereformen i 1994., Personfradrag og skatteprocent for bundskatten varierer fra år til år. Bundskattesatsen er gradvist reduceret fra 14,5 pct. ved indførslen i 1994 til 5,5 pct. i 2002, hvor den siden har ligget stabilt., Læs mere om satser og beløbsgrænser her:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Tilsvarende ændres opgørelsen af indkomstgrundlaget for bundskat fra år til år, jf. fx publikationen "Skatten" diverse årgange. , Se variablen STSKAT (statsskat)for en mere komplet gennemgang af skattereformer., Se vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc", og " skatttesystem2006.doc" samt beskrivelse af variablen "STSKAT". , Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter.aspx?tab=pub., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, BUNSKA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/bunska

DELPENS

Navn, DELPENS , Beskrivende navn, Delpension , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1988, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Delpension udbetales til personer i alderen 60-64 år (60-66 år), dvs. mellem 60 år og folkepensionsalderen., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen DELPENS er dannet for perioden 1988 til 2006 (i 2006 er antal modtagere praktisk taget nul)., Loven om delpension trådte i kraft den 1. oktober 1986 (lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension)., Før 1988 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL (anden personlig indkomst inkl. honorar)., Alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller i alderen 60-66 år (60-64 år for personer født 1.juli 1939 eller senere), som nedsætter deres arbejdstid, kan under visse betingelser opnå delpension. Dog er der særlige regler for selvstændige., Lovændringer:, Fra 1. januar 1995 er delpensionsloven ændret. Dette er sket som en følge af delefterlønnens indførelse, og delpensions-loven er tilpasset lov om delefterløn. Fremover svarer basisbeløbet i delpensionen til ydelsesniveauet i delefterlønsordningen, nemlig 82 pct. af det maksimale sygedagpengebeløb i hele delpensionsperioden. Tidligere var basisbeløbet 100 pct. de første to et halvt år og derefter 80 pct., Delpension kan fra året 1995 gives i 52 uger ved arbejdsløshed eller sygdom, mod tidligere 13 uger., Den mindste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er nedsat fra 15 til 12 timer for lønmodtagere, mens det for selvstændige fortsat er 18,5 time ugentlig., Fra 1. juli 1999 reduceres delpensionsbeløbet for personer, som er født 1. juli 1939 eller senere, og som har pensionsformue i skattebegunstigede ordninger (dvs. at indbetalt beløb har kunnet fradrages ved beregning af skatten)., Udbetalinger af delpension fra nogle kommuner er ikke blevet registreret i variablen DELPENS. Det gælder navnlig 2006, men også i tidligere år kan der mangle beløb eller modtagere. Udbetalinger vil i så fald altid være blevet registreret, men typisk i residualvariablen RESUINK (anden personlig indkomst)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, DELPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/delpens

Lidt færre danskere gik til psykolog med tilskud fra det offentlige i 2020 (Opdateret)

Knap 800 færre personer gik til psykolog med offentligt tilskud i 2020 sammenlignet med året før. Antallet kan være påvirket af blandt andet nedlukninger på grund af Covid19. , 19. august 2021 kl. 7:30 - Opdateret 29. oktober 2021 kl. 8:30 , Af , Presse, Bemærk, at vi har ændret i teksten for at tydeliggøre, at data for 2020 kan være påvirket af Covid19-pandemien., Rundt regnet 77.500 danskere gik i 2020 til psykolog med tilskud fra det offentlige efter at have fået en henvisning fra deres egen læge. Dette er 800 færre personer end året før, hvor rundt regnet 78.300 gjorde brug af samme tilbud, svarende til et fald på 1 pct. Bemærk, at data kan være påvirket af Covid19-pandemien - herunder bl.a. nedlukninger. , Modtagere af psykologhjælp med offentligt tilskud efter alder, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Det offentlige har stigende udgifter til psykologhjælp , Faldet i antallet af danskere, som modtager psykologhjælp med offentlig støtte, sker samtidig med, at det offentliges udgifter til psykologhjælp er stigende., Således brugte det offentlige rundt regnet 259 mio. kr. på psykologhjælp i 2020, hvilket er 5 pct. mere end i 2019, hvor der blev brugt 246 mio. kr., Danskere havde i 2020 rundt regnet 453.000 kontakter til psykologer med offentligt tilskud, hvilket er 5 pct. flere end i 2019., Offentlige udgifter til psykologhjælp, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGU1, Fakta: Flest kvinder modtager psykologhjælp med offentligt tilskud, I 2020 modtog knap 57.000 kvinder og 21.000 mænd psykologhjælp med offentligt tilskud. Kvinder stod dermed for 73 pct. af modtagerne og mænd for 27 pct., Antallet af mandlige modtagere af psykologhjælp er faldet med 9 pct. på fem år, mens antallet af kvindelige modtagere er faldet med knap 8 pct., De mandlige modtagere af psykologhjælp er en smule yngre end kvinderne: Blandt mændene er 50 pct. af modtagerne mellem 20-39 år, mens 46 pct. af kvinderne er i denne aldersgruppe. Blandt de endnu yngre patienter er mænd og kvindernes fordeling den samme., Kvinderne i alderen 40-59 år står omvendt for 34 pct. af modtagerne mod 31 pct. blandt mændene. Henholdsvis 14 og 15 pct. af de mandlige og kvindelige modtagere af psykologhjælp er 60 år eller derover., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Anne-Sofie Dam Bjørkman på Asd@dst.dk eller tlf: 3917 3616.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-08-11-lidt-faerre-danskere-gik-til-psykolog-med-offentligt-tilskud

Bag tallene

Her ligger landets ældste og nyeste sommerhuse

Nye låneregler skal sætte gang i sommerhussalget. Danmarks Statistik giver her et overblik over, hvor du kan finde frem til sommerhuse, der taler til netop din smag., 25. april 2017 kl. 15:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Er du på udkig efter et sommerhus, der er på den gode side af de 100 år? Så er chancerne størst, hvis du kan se dig selv tilbringe weekender og ferier på Bornholm, Lolland eller i Odsherred., Med 589 sommerhuse opført før 1915 er Bornholm stedet at søge hen, hvis du er på udkig efter et sommerhus, der er mindst 102 år gammelt. Dermed er godt 14 procent af øens i alt 4.155 sommerhuse i en aldersklasse for sig. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., På Lolland er 351 – eller knap 9 procent – af i alt 3.939 sommerhuse fra før 1915, mens lidt færre end 1 procent af sommerhusene i Odsherred er lige så gamle. Her er det totale antal sommerhuse til gengæld 27.268, så den beskedne andel svarer til, at 253 sommerhuse er opført inden 1915., Den kommune i landet, hvor andelen af sommerhuse fra denne tid udgør mest, er Ærø. Her er næsten 60 procent af øens 279 sommerhuse opført inden 1915., Stråtækt eller bindingsværk, Er du mest til , stråtækte, sommerhuse, er mulighederne større i Varde, Ringkøbing-Skjern eller Holstebro Kommune. Her er henholdsvis 1.347, 1.309 og 811 sommerhuse med stråtag, hvilket svarer til 16, 13 og 34 procent af alle sommerhuse i de respektive kommuner., I alt er 9.127 eller godt 4 procent af sommerhusene i Danmark med stråtag., Er det i stedet afgørende at finde et , bindingsværksommerhus, , så er det igen Bornholm, Lolland og Odsherred Kommune, der har flest at byde på af slagsen. Henholdsvis 367, 219 og 198 sommerhuse med bindingsværk kan man finde i de tre kommuner., Nyt sommerhus, Vil du i stedet have et nyere sommerhus, er der blevet opført 2.588 i 2015-2016. Igen er Odsherred med fremme, da 400 af disse nye sommerhuse ligger indenfor kommunens grænse. 153 ligger i Ringkøbing-Skjern, mens Gribskov Kommune har fået nye 150 sommerhuse, siden vi gik ind i 2015, til vi gik ud af 2016., Ser man på materialevalget i de nye sommerhuse, så har hverken bindingsværk eller stråtag bevaret sin popularitet. Af de 2.588 sommerhuse fra 2015 eller senere er 2.330 træbeklædte, 142 er bygget i mursten, mens fem er bindingsværk., Til sammenligning har bygherrerne valgt stråtag til 47 af disse nyere sommerhuse, mens tagpap er blevet den mest populære løsning og valgt til 1.146 af sommerhusene opført siden 2015., Sommerhuse er i denne artikel afgrænset til bygninger anvendt til fritidsbenyttelse beliggende i områder udlagt til sommerhuse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-25-her-ligger-landets-aeldste-og-nyeste-sommerhuse

Bag tallene

Det er blevet billigere at tage bilen og dyrere at køre med bus og tog (rettet)

For en række udgifter forbundet med persontransport har forbrugerprisindekset udviklet sig i forskellige retninger de seneste fire år. Samtidig er befordringsfradraget blevet sænket fra 2017., 6. april 2017 kl. 9:28 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  22, . november 2018, kl. 16:00: Søjletitel i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel og brødteksten er rettet til, så den passer med figuren.,  ,  , Ændrede omkostninger for persontransport, I løbet af de seneste fire år, fra februar 2013 til februar 2017, er prisen for at købe en bil faldet 3,1 procent, brændstofpriserne er faldet 14,1 procent, og , drift, af personlige transportmidler er , overordnet , blevet 1,8 procent billigere. Samtidigt er det blevet 7,8 procent dyrere at transportere sig med tog, mens prisen for transport med bus er steget 2,6 procent., Til sammenligning var det overordnede , forbrugerprisindeks, , der angiver prisudviklingen i samfundet, 2,1 procent højere i februar 2017 sammenlignet med fire år tidligere i februar 2013., Det er altså generelt blevet billigere for de enkelte personer at tage bilen og dyrere at køre med tog eller bus i perioden., Lavere befordringsfradrag, I samme periode har de fleste pendlere med mere end 24 km mellem deres bolig og arbejdssted oplevet et fald i befordringsfradraget. I 2013 lå det almindelige befordringsfradrag på 2,13 kr. for hver km mellem 24 og 120 km pr. dag og 1,07 kr. for hver km over 120 km pr. dag. I 2017 er befordringsfradraget henholdsvis 1,93 kr. og 0,97 kr. Det svarer i begge tilfælde til et fald på lige under 9,4 procent., Længere afstande mellem bolig og arbejdssted, Sideløbende med faldende befordringsfradrag og prisudviklingen for udgifter forbundet med persontransport har danskerne ændret pendlervaner. Danmarks Statistik har tidligere undersøgt de beskæftigedes pendlermønstre i analysen , Færre og større pendlingsområder, , der viser, at de beskæftigede generelt har længere på arbejde end tidligere., For eksempel viser den nyeste opgørelse fra , Statistikbanken, , at antallet af beskæftigede, der ikke bor og arbejder inden for den samme regionsgrænse, er steget mere end 10 procent fra 2010 til 2015. I 2010 havde knap 222.000 beskæftigede bopæl i en anden af landets fem regioner, end deres arbejdssted var placeret. I 2015 var dette tal steget til lige over 245.000 beskæftigede., 28. april 2017 offentliggøres nye tal for blandt andet , pendlingsafstande, . Hvis du er interesseret i mere information om personers pendling mellem bolig og arbejdssted, kan du kontakte Kristine Mulvad Jensen på tlf.: 39 17 38 41.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-06-Det-er-blevet-billigere-at-tage-bilen-og-dyrere-at-koere-med-bus-og-tog

Bag tallene

I disse kommuner bor landets største læseheste

Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal., 8. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015., For hver gang der bor , 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger, – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes., Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune udlåner næstflest bøger – nemlig 16.887 pr. 1.000 indbyggere, mens Hørsholm Kommune er den tredje på listen med 15.548 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen ligger Hedensted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner med henholdsvis 4.791, 4.603 og 2.690 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., Det relative antal udlånte bøger i Gentofte Kommune er altså mere end syv gange så højt som på Læsø.,  , Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i , Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, , mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere., Faktisk er Læsø den kommune i landet, der har næstflest bøger pr. 1.000 indbyggere – kun overgået af Samsø Kommune, hvor bibliotekerne har 13.551 bøger pr. 1.000 indbyggere., Til sammenligning har nummer tre på listen, Ærø Kommune, 6.036 bøger pr. 1.000 indbyggere. Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune., I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens det i Læsø Kommune var færre end hver fjerde bog, der blev udlånt i 2015., Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015. Der er desværre ikke tal fra Fanø Kommune., Hvis du har spørgsmål til tallene eller søger mere information om statistik for folkebibliotekerne, kan du kontakte Berit Taul via mail , bpd@dst.dk, eller på telefon 39 17 38 81.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-08-i-disse-kommuner-bor-landets-stoerste-laeseheste

Bag tallene

Meget affald får nyt liv

Hvert år skabes der flere mio. tons affald i Danmark, men ikke alt affald går tabt. Ifølge de seneste tal genanvendes 77 pct. af dansk erhvervsaffald og 44 pct. af vores husholdningsaffald. , 23. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Traditionelt betragtes affald som et problem eller i hvert fald en omkostning, men affald kan også være en ressource, hvis det genanvendes. , Danmarks Statistik har lavet analysen , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, , der ser nærmere på, hvor affaldet i Danmark kommer fra, og hvad der sker med det. , De seneste opgørelser vedrørende mængder af affald, der hvert år skabes i Danmark, viser, at niveauet ligger ret stabilt mellem 11 og 12 mio. tons. (Se figur 1), Affaldet kan opdeles i grupperne erhvervsaffald og husholdningsaffald., Af de to grupper er det affaldet fra erhvervene, der vejer tungest. , Men det er også erhvervsaffald, der oftest bliver genanvendt., Ud af de i alt 11,8 mio. tons affald, der blev skabt i Danmark i 2014, var 8,4 mio. tons erhvervsaffald, og de resterende 3,4 mio. tons var husholdningsaffald., Samme år lykkedes det at genanvende 77 pct. (6,5 mio. tons) af erhvervsaffaldet., I forhold til husholdningsaffaldet var det muligt at genanvende 44 pct. (1,5 mio. tons)., Ressourcer går ikke nok i ring, Når affaldet genanvendes bryder man den ensrettede bevægelse, hvor materialer går fra at være ressourcer i økonomien til at være spildprodukter, der har udtjent deres formål. I stedet går ressourcerne i ring. Økonomiske systemer, der går efter en høj grad af genanvendelse, kaldes derfor ofte cirkulære økonomier. Både på dansk og europæisk plan arbejdes med målsætninger om en mere cirkulær økonomi. Du kan læse mere om cirkulær økonomi i Danmarks Statistiks temapublikation , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark’, , der blandt andet ser på genanvendelse i EU. Her er den seneste opgørelse dog fra 2012, så graden af genanvendelse er en anden end i analysen. (Se figur 2), På trods af at det hvert år lykkes at genanvende store mængder affald, viser de nyeste opgørelser dog ikke store landvindinger på området., Ser man bl.a. på den såkaldte affaldsintensitet, der er et mål for, hvor meget affald der skabes pr. enhed produktion, står udviklingen stille. Fra 2011 til 2014 har affaldsintensiteten ligget jævnt på ca. 2,6 mio. tons erhvervsaffald pr. mio. kr. produktion., Hvis du ønsker at vide mere om genanvendelse og affald, kan du evt. læse denne analyse: , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, Du kan også finde flere informationer om emnet i denne temapublikation: , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark 2014-2015’, Har du spørgsmål, der vedrører vores statistikker om affald og genanvendelse, er du velkommen kontakte Ingeborg Vind på mail: , inv@dst.dk, eller tlf: 39173329., Har du spørgsmål til det Grønne Nationalregnskab kan du kontakte Ole Gravgård på mail , ogp@dst.dk, eller tlf: 39173488 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-23-meget-affald-faar-nyt-liv

Bag tallene

Ejendomssalg

Hvordan går det med salget af ejendomme i dit område?, Få flere detaljer om salget af ejendomme i Danmark end det vi normalt offentliggør. Du kan bruge statistikken til at følge udviklingen i antallet af handler og priserne på forskellige typer af ejendomme i udvalgte områder af landet. Produktet bruges især af finansielle virksomheder., Detaljeret statistik om ejendomssalg, Som standard kan du få oplysninger for kommuner og postnumre, og du kan blandt andet få statistik på:, Typer af solgte ejendomme (29 forskellige ejendomskategorier) , Fem forskellige nøgletal, blandt andet købesum i promille af ejendomsværdi og købesum pr. kvadratmeter , Overdragelsesformer (fri handel, familieoverdragelse og andre salg) , Område (hele landet, regioner, kommuner og postnumre) , Periode (kvartal/år) , Prisindeks for ejendomme med to eller flere lejligheder (kvartalsvis for hele landet), Levering , Du skal selv hente tabellerne gennem vores online Betalingsdatabank., Der ligger 4 forskellige tabeller i Betalingsdatabanken - 2 kvartalsopgørelser, 2 årlige opgørelser og et indeks:, EJS10: , Kvartalsvis ejendomssalg efter kommune, ejendomskategori, nøgletal og overdragelsesformer (2006K1-2020K4) , EJS20: Årlig ejendomssalg efter kommune, ejendomskategori, nøgletal og overdragelsesformer (2006-2020), EJS30: , Kvartalsvis ejendomssalg efter postnumre, ejendomskategori, nøgletal og overdragelsesformer (1992K1-2020K4) , EJS40: Årlig ejendomssalg efter postnumre, ejendomskategori, nøgletal og overdragelsesformer (1992-2020) , EJS50: , Prisindeks for ejendomssalg (2006=100) efter ejendomskategori (1992K1-2020K4) , Tallene opdateres hvert kvartal ca. tre måneder efter kvartalet er udløbet., Inde i Betalingsdatabanken kan du ganske gratis se hvilke værdier de forskellige variable indeholder., Priser og bestilling, Hver tabel koster , 7.554,- kr. ekskl. moms , (9.442,50 kr. inkl. moms)., Du køber adgang til alle data i en tabel i 12 måneder, og vil kunne trække data ud et ubegrænset antal gange i den periode. Adgangen inkluderer også nye data, hvis tabellen opdateres i perioden (hvis der fx offentliggøres data for et nyt år)., Du kan bestille adgang til de enkelte tabeller ved at klikke på knappen nedenfor., Betalingsdatabanken, Når du bestiller adgang til statistik i Betalingsdatabanken,  accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, ., Kontakt, Betalingsdatabanken: , DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00 , Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Ejendomssalg: , Jakob Holmgaard, , tlf:24 87 64 56, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller – fx på andre geografiske områder – så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Nøgletal på boligområder, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/ejendomssalg