Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3391 - 3400 af 4752

Voksen og følsom - Danmarks førende konjunkturindikator fylder 30

For 30 år siden tog Danmarks Statistik for første gang temperaturen på den almindelige danskers forventninger til den økonomiske udvikling. Siden er Forbrugertillidsindikatoren gået op og ned i takt med de store omvæltninger i Danmark og udlandet., 24. januar 2005 kl. 0:00 , , Vedtagelsen af Kartoffelkuren, afstemningen om Maastricht-traktaten, den "sorte mandag" på verdens børser, storkonflikten på arbejdsmarkedet, angrebet på World Trade Center. Sådan lyder nogle af de mere dramatiske eksempler på begivenheder, som øjeblikkelig har fået kurven over borgernes forventninger til fremtiden til at ændre sig. Men også andre hændelser som eksempelvis et EM i fodbold, et regeringsskifte eller et politisk forlig på det økonomiske område kan straks påvirke borgernes økonomiske forventninger til fremtiden. , Det er med andre ord en følsom personlighed, der fejrer sin 30 års fødselsdag. Og Forbrugertillidsindikatoren er på vej til at blive endnu mere fintfølende - Danmarks Statistik offentliggør fremover forbrugertillidsindikatoren med decimaler i stedet for som et heltal. Det sker for at give omverdenen et mere præcist billede af udviklingen. , Afspejler forbrugernes syn på privatøkonomien, Samtidig er Forbrugertillidsindikatoren et anerkendt værktøj blandt økonomiske analytikere og journalister, som følger den nationaløkonomiske udvikling tæt. , "Forbrugertillidsindikatoren har sin styrke på mikroniveau, hvor den giver et realistisk indblik i forbrugernes vurdering af, hvorvidt deres privatøkonomi er inde i en positiv eller negativ udvikling," siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian. , Han lægger til gengæld mindre vægt på de spørgsmål i Forbrugertillidsindikatoren, hvor forbrugerne bliver bedt om at give udtryk for deres forventninger til samfundsøkonomien. "Her er der en tendens til, at folk blot svarer det, som de har hørt på tv. Hvis økonomerne i tv-nyhederne siger, at det går godt med økonomien, svarer den almindelige borger som regel det samme, når de bliver spurgt om deres forventninger til den generelle økonomiske udvikling i samfundet," vurderer Steen Bocian. , Højeste niveau siden 1998, Lige nu viser Forbrugertillidsindikatoren, at forbrugernes forventninger til fremtiden har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Læs mere om den senste udvikling i forbrugernes forventninger på , www.dst.dk/fti, . , Fakta, Hver måned ringer et korps af telefoninterviewere fra Danmarks Statistik til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning for at stille en række spørgsmål om både borgernes forventninger til udviklingen i deres privatøkonomi og om borgernes syn på den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Læs mere om Forbrugertillidsindikatoren på , www.dst.dk/fti, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-24-Forbrugerforventninger-30-aar

Bag tallene

Næsten 30 pct. af børn til forældre med de korteste uddannelser er overvægtige ved udskolingsalderen

Blandt udskolingsbørn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 pct. overvægtige eller svært overvægtige. For udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 pct., 8. juli 2021 kl. 8:00 , , Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere i udskolingen end i indskolingen. Andelene har fra 2012-2018 ligget stabilt på omkring 12-13 pct. for børn i indskolingen og 18-19 pct. for børn i udskolingen. , Det viser en ny analyse, , som Danmarks Statistik har udarbejdet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. Analysen undersøger, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og karakteristika såsom forældrenes indkomst og uddannelsesniveau., ”Vi kan se, at der er stor ulighed i børneovervægt. Eksempelvis er andelen af overvægtige og svært overvægtige udskolingsbørn ca. 26 pct. blandt familier i den laveste indkomstgruppe. For familier i den højeste indkomstgruppe er andelen væsentligt lavere, nemlig ca. 11 pct.”, siger forsker på DTU, Anja Biltoft-Jensen., Analysen viser også, at der er store geografiske forskelle i andelen af overvægtige udskolingsbørn. I Nordsjællandske kommuner som Rudersdal og Gentofte er ca. 9 pct. af udskolingsbørnene overvægtige eller svært overvægtige. I flere landkommuner og kommuner på Københavns vestegn ligger andelen på 25-28 pct., Højest andel overvægtige blandt indvandrere og efterkommereAnalysen viser også, at der forskelle på andele i forhold til oprindelsesland. Blandt udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn ca. 27 pct. – mod ca. 17 pct. blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse., ”Der er en forskel på andelen af overvægtige og svært overvægtige blandt børn med forskellige oprindelseslande. Vi ser for eksempel, at der er næsten 40 pct. overvægtige eller svært overvægtige blandt udskolingsbørn med Tyrkiet som oprindelsesland. For børn med Vietnam som oprindelsesland er andelen ca. 14 pct.”, siger Anja Biltoft-Jensen., Læs hele analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Seniorforsker Anja Biltoft-Jensen på apbj@food.dtu.dk eller 93 51 89 41 eller fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på FSM@dst.dk eller 23 62 62 99., Fakta: Samkøring af registre giver nye muligheder for at lave analyser om overvægt, I analysen er data fra Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase sammenkoblet med oplysninger fra blandt andet Danmarks Statistiks Befolkningsregister og Familieindkomstregister., Det giver mulighed for at undersøge andelen af overvægtige børn på tværs af blandt andet geografi, familietype, oprindelsesland samt forældrenes uddannelsesniveau og indkomst., Kilder: Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-07-08-Overvaegt-boern-udskoling

Pressemeddelelse

Otte fakta om Danmark og Tyskland

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

Bag tallene

Nye krav til international statistik

Borgerne bør stille større krav til statistikken fra de store internationale organisationer, vurderer en kender af international statistik. Der mangler vandtætte skotter mellem organisationernes ledere og de statistiske fagfolk., 30. marts 2005 kl. 0:00 , , En kender af international statistik opfordrer de store internationale organisationer til at gøre en større indsats for at forbedre statistikkens uafhængighed. , "Man bør ikke tro, at statistikken fra disse organisationer er underlagt de samme krav om objektivitet, gennemskuelighed og uafhængighed, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden," siger Heinrich Brüngger, direktør for det statistiske program under FN's organisation for økonomisk samarbejde i Europa, ECE. , Han understreger, at hans kritik ikke er rettet mod nogen specifik international organisation, men at han tværtimod peger på en generel tendens, som går igen i stort set alle mellemstatslige organisationer i den vestlige verden. , Flere krav, "Jeg kan ikke give eksempler på forkert eller manipuleret statistik fra disse organisationer, og jeg tror da heller ikke, at der foregår decideret snyd. Men jeg ved, at der er statistik i organisationerne, som aldrig bliver offentliggjort, fordi det ikke passer ind i organisationernes strategiske interesse. Offentligheden får kun indsigt i den statistik, som organisationerne har en interesse i at offentliggøre, og det er et problem," fastslår Heinrich Brüngger. , Heinrich Brüngger har længe argumenteret for, at de internationale organisationer gradvist bør underlægges de samme krav til statistikproduktion, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden. FN's statistiske organisation har da også netop taget de første skridt i retning af at formulere en række fælles fundamentale principper for produktion af statistik, som de internationale organisationer kan forpligte sig til at overholde. , Ingen særstatus til statistikerne, Baggrunden for problemerne skal findes internt i de internationale organisationer, vurderer Heinrich Brüngger. , "De statistiske afdelinger i de internationale organisationer har ingen speciel status i forhold til organisationens politiske ledelse. Direktøren i organisationen kan betragte det som helt legalt at beordre den statistiske afdeling til at ændre i statistikken eller aflyse en offentliggørelse.", Mere selvstændighed, Afdelingschef Lars Thygesen, tog for kort tid siden springet fra Danmarks Statistik til OECD, som er en vigtig organisation for international officiel statistik. , "Jeg mener, at der er brug for nogle principper, som er skræddersyet til de internationale organisationer, og som kan forhindre, at ledelsen bøjer statistikken på en statistisk uforsvarlig måde," siger Lars Thygesen. Derfor er han - ligesom OECD's ledelse - en varm tilhænger af bedre retningslinier for statistikproduktionen i de internationale organisationer. , "Offentligheden kan stole på statistikken fra OECD. Men det er klart, at der i de internationale organisationer kunne tænkes at være en risiko for, at de involverede beslutningstagere, der diskuterer politiske afvejninger, beslutter sig for at undlade at lade statistikken belyse et emne, fordi det er politisk ubekvemt - eller belyse det på en skæv måde," siger Lars Thygesen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-30-Internationale-organisationer

Bag tallene

Efterspurgte tal fra samfundets skyggeside

Siden første udgave i 1832 har kriminalstatistikken været en af de mest efterspurgte og omtalte statistikker. Uanset om emnet er sædelighedsforbrydelser, indbrud eller overtrædelser af færdselsloven tilbyder kriminalstatistikken fakta om de aspekter af samfundet, som ofte er sværest at belyse., 9. februar 2005 kl. 0:00 , , Hvor mange spædbørn bliver slået ihjel af deres mødre? Receptionisten hos Danmarks Statistik stiller rutinemæssigt telefonen om til 4. sal i Danmarks Statistiks bygning på Østerbro, når en journalist, forsker eller interesseret borger ringer med et spørgsmål om kriminaliteten i Danmark. Denne gang er det en journalist fra et dagblad, som er i færd med en artikel til næste dags avis, og hun har i sagens natur rygende travlt., Efter en kort research i databasen finder en af kriminalstatistikkens medarbejdere svaret: I løbet af de seneste tre år er der registreret ét tilfælde, hvor der er anmeldt drab på spædbarn eller uforsvarlig omgang ved barnefødsel. Journalisten takker for oplysningerne, og har næste dag sin artikel i avisen under overskriften "Drab på spædbørn er sjældne". , Stor interesse , Kriminalstatistikken er en af de mest efterspurgte og citerede opgørelser fra Danmarks Statistik. Ebbe Frørup, der har været statistikkens ankermand siden 1996, bliver dagligt ringet op af journalister. , "Spørgsmålene kommer typisk i stimer, når der er sket en forbrydelse, der får meget omtale i medierne," siger Ebbe Frørup og fortsætter: , "I den seneste tid har journalisterne stillet mange spørgsmål om antallet af domme for pædofili, men også dyremishandlinger, voldsforbrydelser, tricktyverier og gerningsmandens nationale oprindelse er blandt de områder, som journalisterne vil have oplysninger om." , Rivende udvikling, Da den første kriminalstatistik udkom i 1832, indeholdt den stort set blot en fortegnelse over hvilke domme, som blev afsagt ved domstolene i løbet af det seneste år - lige fra "Arbeide i Tvangsarbeidsanstalter" til "Korporlig Straf". Men i løbet af årene er statistikken blevet mere og mere detaljeret. , "I dag har vi ikke blot detaljerede oplysninger om gerningsmanden - vi har også oplysninger om ofrene for personfarlig kriminalitet," siger Ebbe Frørup. Det er i dag også muligt at sige noget om ofrene for voldsforbrydelser: Hvor gamle er ofrene? Er ofrene i højere omfang mænd end kvinder? I hvor høj grad kender offer og gerningsmænd hinanden, fordi de er i familie eller bor på samme adresse? , Statistikken over kriminalitet og etnisk oprindelse, der blev udsendt første gang i 1995, er også et eksempel på, hvordan offentligheden i dag kan få langt flere detaljerede oplysninger om de nærmere omstændigheder omkring lovovertrædelserne. Danmark er et af de få lande i Europa, der fører statistik over gerningsmændenes nationale oprindelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-09-Kriminalstatistikken

Bag tallene

Kapitalpension og pensionsafkast gav højere skatteindtægter i 2014

29. september 2015 kl. 9:00 , , Den danske stat fik i 2014 et skatteprovenu på 980 mia. kr., hvilket er en stigning på 8,6 pct. ift. året før. Stigningen skyldes i høj grad øgede indtægter fra kapitalpensionsafgiften og pensionsafkastskatten. Omlægningen af kapitalpensionsafgiften indbragte flere penge i statskassen, fordi kapitalpensionen nu beskattes ved indbetaling frem for ved udbetaling. I forbindelse med omlægningen blev der endvidere givet skatterabat ved at fremskynde skattebetalingen på hidtidige indbetalinger. Pensionsafkastskatterne steg, fordi stigende aktiekurser gav større pensionsafkast, så de gik fra et meget lavt niveau i 2013 til et højt niveau i 2014., Det viser publikationen , Skatter og afgifter 2015, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., I 2014 udgjorde skatter og afgifter 87 pct. af de samlede indtægter til stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde. Skatteindtægterne er den vigtigste kilde til finansiering af de offentlige udgifter, og der er derfor en tæt sammenhæng mellem det samlede skatteprovenu og niveauet for de offentlige udgifter og overskuddet på de offentlige finanser., Større indtægter fra både person- og selskabsbeskatning fra 2012-13, Med en stigning på 12,9 mia. kr. indbragte personskatterne 446,2 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes tre forskellige forhold. Der var flere mennesker, der betalte personskat. Indkomsten steg generelt, så der var mere at betale af, og endelig steg skattesatserne fra 2012 til 2013., Også selskabsskatterne bidrog med flere penge til statskassen, fordi erhvervslivet tjente flere penge. Selskabsskatterne steg fra 48,7 mia. kr. i 2012 til 51,3 mia. kr. i 2013., Skattetrykket stadig i top internationalt, Med et skattetryk på 48,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig og Belgien inden vores skandinaviske naboer Finland og Sverige. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Danskerne betalte i gennemsnit 163.700 kr. i skat i 2013., Publikationen kan hentes gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-09-29-kapitalpension-og-pensionsafkast-gav-hoejere-skatteindtaegter-i-2014

Pressemeddelelse

Elektroniske bøger om statistik bliver gratis

Tema-bøger fra Danmarks Statistik bliver nu gratis i net-versionen. Det samme gør de fleste års-publikationer., 23. august 2007 kl. 0:00 , , Fremover vil man på Danmarks Statistiks hjemmeside kunne hente gratis elektroniske udgaver af Danmarks Statistiks tema-publikationer og også af de fleste års-publikationer. Samtidig sænkes priserne på papirudgaverne af de samme bøger. , Første gratis bog bliver Indkomster 2005, som udkommer 30. august. Hen over efteråret kan man så glæde sig til andre gratis publikationer som Færdselsuheld 2006, Landbrug 2006, en ny publikation om turisme samt Befolkningens udvikling 2006. , , Borgerhensyn, Danmarks Statistik har en relativt stram økonomi, hvor det er nødvendigt at skaffe indtægter fra kunder for at få butikken til at løbe rundt. Umiddelbart kan det derfor forekomme besynderligt at forære tallene væk, men andre hensyn vejer tungere, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , - Det er vigtigt, at borgerne har nem og gratis adgang til vores tal. Det kan også have betydning for kvaliteten af den offentlige og politiske debat, at så mange som muligt har mulighed for at sætte sig ind i de tal, der beskriver vores samfund, siger han. , , Gode erfaringer med gratis tal, I forvejen har Danmarks Statistik gode erfaringer med at gøre adgangen til tal gratis. Da betalingen for at bruge Statistikbanken blev fjernet i 2001, steg besøgene på hjemmesiden kraftigt - og det har de gjort lige siden. Statistisk Årbog har også i nogen tid kunnet hentes gratis på hjemmesiden i pdf-format, og netversionen har i dag flere brugere end den trykte version. , Når den nye prispolitik træder i kraft, vil mange tidligere udgivne publikationer også kunne hentes gratis, hvis de findes i pdf-format. Det gælder for eksempel tema-publikationer som De ældre og arbejdsmarkedet, Privatøkonomi og uddannelse eller Familie og arbejdsliv. , - Læsning af vores temapublikationer kan ofte være en god og relativt let måde at skaffe sig viden om et bestemt område. Og så kan man jo altid bagefter finde de allernyeste tal i Statistikbanken, siger Jan Plovsing. , De gratis glæder har dog en grænse. Statistiske Efterretninger, Statistikservice, Konjunkturstatistik og Statistisk Tiårsoversigt vil man skulle betale for som hidtil. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik.., Denne artikel er offentliggjort 23. august 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-08-23-Elektroniske-publikationer-bliver-gratis

Bag tallene

Væksten i dansk tøjeksport drives af Tyskland

Mens flere store byer verden over holder modeuger, kan den danske tøjbranche glæde sig over stigende eksport til især Tyskland og EU, viser tal fra Danmarks Statistik., 16. februar 2018 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport, er steget med 38 pct. siden 2007 til 29,1 mia. kr. i 2017. Stigningen skyldes især øget tøjeksport til EU-landene, hvor eksporten i 2017 var 41 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 24,9 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Tyskland er den største importør af dansk tøj. I 2017 eksporterede danske virksomheder for 9,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 97 pct. mere end de 4,6 mia. kr., som virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det næststørste marked for den danske tøjbranche er Sverige, som importerede dansk tøj for 3,6 mia. kr. i 2017. Her er markedet vokset med 15 pct. siden 2007., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Resten af verden følger med, Eksporten til lande uden for EU er også steget fra 2007 til 2017. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr., var den steget med 23 pct. til 4,3 mia. kr. i 2017., Uden for EU er Norge det største marked. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport er ikke vokset lige så kraftigt som tøjeksporten. Den samlede danske vareeksport var 21 pct. højere i 2017 end i 2007. Vareeksporten til EU var vokset 6,5 pct. i samme periode., Udenrigshandelsstatistikken dækker eksporten af varer, der er eksporteret ud af Danmark, men ikke varer, som danske virksomheder får produceret i andre lande og solgt uden for Danmark, uden at disse er afsendt fra Danmark. Statistikken tager ikke højde for, hvor mange varer i eksporten, der oprindeligt er importeret til Danmark og efterfølgende eksporteret., Tidligere artikler om tøjeksporten:, Vækst i dansk tøjeksport fortsætter, Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-16-vaeksten-i-dansk-toejeksport-drives-af-tyskland

Bag tallene

Hvert ellevte ældre offer for IT-kriminalitet har oplevet økonomiske tab

De ældre er den gruppe, som oftest oplever økonomiske tab, når de kommer i kontakt med IT-kriminelle. , 9. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskere mellem 65-74 år, der har oplevet online identitetstyveri, falske e-mails eller bedrageriske hjemmesider inden for det seneste år, svarer, at de har tabt penge til IT-kriminelle. , Dette gør ældre til den gruppe, som oftest svarer, at de har mistet penge på IT-kriminalitet i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019. , Generelt fortæller 6 pct. af danske internetbrugere, der har oplevet it-kriminalitet det seneste år, at de har haft økonomisk tab på grund af IT-kriminalitet. , Internetbrugere som har oplevet økonomiske tab som følge af IT-kriminalitet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Ældre oplever færre forsøg på bedrag end gennemsnittet, Selvom ældre er den gruppe, som oftest mister penge på IT-kriminalitet, så er de ikke den gruppe, der oftest udsættes for forsøg på svindel online. Ældre er faktisk den gruppe, som i mindste grad rapporterer at have oplevet forsøg på bedrag, såsom forsøg på bedrag med kreditkort, svindel med falske e-mails eller ondsindede hjemmesider. , Overordnet set har 39 pct. af de 65-74 årige oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer det seneste år, mod 50 pct. af danske internetbrugere som helhed. , ”En forklaring på dette kan være, at nogle ældre ikke er klædt på til at se igennem forsøg på snyd online. Dermed bliver de lettere ofre for IT-kriminalitet," forklarer fuldmægtigt i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., Internetbrugere som har oplevet et eller flere IT-sikkerhedsproblemer det seneste år. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Sikkerhedsproblemerne, som internbrugerne oplever, kan tage mange former. Det form for sikkerhedsproblem, som ældre oftest oplever, er modtagelsen af falske emails (phishing) og dernæst omdirigering til falske og bedrageriske hjemmesider (pharming). Det har hhv. 36 og 9 pct. af de ældre internetbrugere mellem 65-74 år oplevet i 2019. , 5 pct. af de ældre internetbrugere over 64 år har oplevet sikkerhedsproblemer, som har karakter af forsøg på svindel med dankort i 2019, hvilket svarer til gennemsnittet for alle danskere, som ligger på 6 pct. , Har du spørgsmål til data i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf. 3917 3144, , ATA@dst.dk, eller fuldmægtig Monika Bille Nielsen på tlf. 3917 3595, , MBS@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-09-hvert-ellevte-aeldre-offer-for-it-kriminalitet-har-oplevet-oekonomisk-tab

Bag tallene

Statistikdokumentation: Jordbrugets investeringer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jordbrugets investeringer 2023 , Tidligere versioner, Jordbrugets investeringer 2022, Jordbrugets investeringer 2021, Jordbrugets investeringer 2020, Jordbrugets investeringer 2019, Jordbrugets investeringer 2018, Jordbrugets investeringer 2017, Statistikken belyser jordbrugets investeringer og afskrivninger i avlsbygninger, grundforbedringer samt i maskiner og inventar. Statistikken viser bl.a. om der afskrives mere end der investeres, og dermed hvorvidt det danske jordbrugs kapitalapparat nedslides. Opgørelser over jordbrugets investeringer har været foretaget siden 1947, og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2005., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugets investeringer og afskrivninger på landsplan i mio. kr. i efter investeringstype og i både løbende og faste priser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken har sit afsæt i oplysninger fra Regnskabsstatistik for jordbrug. Regnskabsstatistikken for jordbrug omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput. For at dække små bedrifter under denne grænse hæves resultaterne for investeringer i bygninger med 1,39 pct. (1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,0 pct. i 2020) og investeringer i maskiner og inventar med 1,39 pct. (1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,7 pct. i 2020). Reguleringen tager højde for, at små bedrifter generelt investerer mindre end store bedrifter. Reguleringen justeres årligt. Beregninger i faste priser foretages med prisindeks for jordbrugets investeringsgoder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er af interesse for fx danske myndigheder, EU og organisationer. Der er tilfredshed med statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og derfor behæftet med usikkerhed. Stikprøven stratificeres, så alle bedrifter i populationen så vidt muligt repræsenteres. Usikkerheden er forskellig for de enkelte regnskabsposter og vil være størst fx for investeringer, der kan variere meget mellem bedrifter eller over tid. For at øge præcisionen vælges relativt få mindre jordbrug, hvor variationen er lille, mens der vælges relativt flere store jordbrug, hvor variationen er større. Der tages højde for bortfald ved at øge udvælgelsesprocenten i strata, hvor bortfald erfaringsmæssigt forekommer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i oktober måned i det efterfølgende kalenderår efter referenceåret. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2005 og fremefter, mens der mellem 2004 og 2005 sker et brud i sammenligneligheden. Bortset fra et tillæg for små bedrifter er statistikken sammenlignelig med regnskabsstatistik for jordbrug. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Jordbrugets investeringer, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Jordbrugets økonomi, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jordbrugets-investeringer

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation