Søgeresultat

Ældreserviceindikator - Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Beskrivelse, Der er tale om ydelser i henhold til Lov om Social Service § 86 stk. 1 og stk. 2., Ved genoptræning forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen., Ved vedligeholdelsestræning forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor., Genoptræning omfatter ikke træning efter Sundhedsloven § 140. Træning efter Sundhedsloven er omfattet af indberetningskrav til Sundhedsstyrelsen ved brug af SKS-koder mens ydelser i henhold til Serviceloven ikke er omfattet af krav om indberetning til Sundhedsstyrelsen. Statistikken omfatter udelukkende træning efter Serviceloven. , Hvis en modtager er visiteret til begge former for træning efter Serviceloven i løbet af måneden, indberettes to observationer for den pågældende borger. , Hver måned modtages fra hver kommune en leverance over de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen., Der beholdes kun én observation pr. modtager, pr. træningsart og pr. måned og pr. kommune i datasættet. Der er ingen tidsangivelse., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , Flere og flere kommuner indfører rehabilitering, hvor modtageren trænes til aktiv selvhjælp frem for kompenserende hjælp. Nogle kommuner registrerer rehabilitering under visiteret hjemmehjælp § 83 og andre kommuner under træningsydelser § 86. Der kan derfor forekomme forskelle, ved sammenligning af kommuner. I nogle kommuner omfatter det egentligt fysisk træning, mens det i andre kommuner primært er praktiske råd til, hvordan borgeren selv kan tage bad eller børste tænder. Nogle kommuner ændrer også registreringspraksis over tid., København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Statistikken er udarbejdet fra 2008 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'Træning L4 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Antal indberettende kommuner 2020, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Fejlsøgning og opregning til Statistikbanken, Variable, TRAEN_ART, Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening

Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører lønforhold. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Timeløn og arbejdsomfang i den enkelte ansættelse. Arbejdsnotat nr. 31., Variable, JOBATP, Atpbeløb fra oplysningsseddel, JOBLON, Lønbeløb i ansættelsesforholdet, TIMELON, Timeløn i ansættelsen, TLONKVAL, Kvalitet af timelønsskøn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

Fertilitet

Beskrivelse, Fertilitetsdatabasen indeholder primært henvisninger mellem børn og forældre. , Fertilitetsdatabasen består af tre filer: børnefilen og en paritetsfil for hhv. mænd og kvinder., Børnefilen i Fertilitetsdatabasen indeholder henvisninger mellem barn og forældre. Hvis barnet er adopteret findes ligeledes en henvisning til adoptionsforældrene. , Forældrehenvisningerne mellem barn og mor regnes for komplette for børn født fra 1960 og frem. Undtaget er børn, der er døde før 1979 og børn, der ikke indgår i det medicinske fødselsregister. For personer født i Danmark i 1970 eller senere er der stort set komplette henvisninger mellem barn og far., Paritetsfilerne i Fertilitetsdatabasen indeholder detaljerede oplysninger om kvindernes hhv. mændenes fertilitetshistorie op til opdateringstidspunktet. Filen indeholder således oplysninger om samlet antal børn (paritet), afstanden mellem fødslerne (spacing) samt for kvinderne oplysninger om tidligere aborter., Børne- og paritetsfilen anvendes typisk i kombination til at identificere børn, forældre og søskende. Fx anvendes børnefilen til at identificere et barns forældre og herefter anvendes paritetsfilen til at identificere søskende på henholdsvis faderens og moderens side. , Populationen i Fertilitetsdatabasen består af "børn" og "voksne"., "Børn" i Fertilitetsdatabasen er primært identificeret ud fra befolkningsstatistikregisteret(CPR) og det medicinske fødselsregister (MFR). Som "Børn" er udtrukket personer, der er født fra og med 1942, som er det første år, de ældste kvinder i populationen (kvinder født i 1930) har kunnet få et barn. Dette udtræk er foretaget første gang for 1. januar 1989 og derefter suppleret med oplysninger om børn, der kunne identificeres i tidligere registerårgange, tilbage til 1979. Desuden er der hentet oplysninger om alle børn, født i Danmark fra 1973-1989, begge år inklusive, såvel levende- som dødfødte, fra MFR., Alle personer, der blev født i perioden 1. januar 1942 - 31. december 1972, som enten udvandrede før 1. januar 1979 og ikke senere er genindvandret eller som døde før 1. januar 1979, har ikke kunnet medtages som børn i Fertilitetsdatabasen, da de hverken kunne identificeres i CPR eller i MFR., Ved de efterfølgende årlige opdateringer identificeres børnene fra begge kilder., "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre., Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Både mænd og kvinder er identificeret i befolkningsstatistikregistret., Variable, ANTAL, Barnets nr i fødslen, DEMPAR, Optalt demografisk paritet, MADOPT, Markering af adoption, MDOED, Markering af evt. død, PNRB, Personnummer, barn, PNRF, Personnummer, far, PNRM, Personnummer på mor

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet

Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Beskæftigelsesoplysninger der vedrører ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører beskæftigelse. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. , Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ANSDAGE, Antal dage ansat, ANSXFREM, Ansættelsesændring frem til året efter, ANSXTILB, Ansættelsesændring i forhold til året før, ANSAAR, År for ansættelse på arbejdssted, JOBKAT, Jobtype i ansættelsen, LONMFREM, Lønmodtager året efter, LONMTILB, Lønmodtager året før, PERSADR, Personlig arbejdsstedsadresse, PERSBRC, Personlig branche, STILL, Arbejdsstilling, TILKNYT, Tilknytning til primært arbejdssted, TYPE, Type for ansættelsesforholdet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med økologiske varer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med økologiske varer 2024 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med økologiske varer 2023, Udenrigshandel med økologiske varer 2022, Udenrigshandel med økologiske varer 2021, Udenrigshandel med økologiske varer 2020, Udenrigshandel med økologiske varer 2019, Udenrigshandel med økologiske varer 2018, Udenrigshandel med økologiske varer 2017, Udenrigshandel med økologiske varer 2016, Udenrigshandel med økologiske varer 2015, Udenrigshandel med økologiske varer 2014, Udenrigshandel med økologiske varer 2013, Statistikken belyser omfanget og sammensætningen af udenrigshandelen med økologiske produkter. Statistikken er udarbejdet siden 2003 med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udenrigshandel med økologiske varer opgjort på vare- og landegrupper. Resultaterne udgives i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Der indgår data om omfanget af generel udenrigshandel og økologisk certificering i afgrænsningen af populationen. Der foretages overordnet fejlsøgning ved udsving i udenrigshandel på vare- eller landeniveau. Konkrete virksomheder genkontaktes og besvarelser sammenholdes med tidligere besvarelser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet, andre myndigheder m.m. til vurdering af omfanget og sammensætningen af udenrigshandel med økologiske varer. , Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker ikke udenrigshandel med økologiske varer hos de mindste virksomheder. Enkelte virksomheder har svært ved at identificere økologiske varer i deres regnskabssystemer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2003 og har fulgt samme metode alle år. Der findes ikke sammenlignelige tal internationalt. Udenrigshandel med økologiske varer kan ses som en delmængde af den samlede udenrigshandel med varer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Import og eksport af økologiske fødevarer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-oekologiske-varer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ejendomssalg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Jakob Holmgaard , 24 87 64 56 , JHO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejendomssalg 2025 , Tidligere versioner, Ejendomssalg 2024, Ejendomssalg 2023, Ejendomssalg 2022, Ejendomssalg 2021, Ejendomssalg 2020, Ejendomssalg 2019, Ejendomssalg 2018, Ejendomssalg 2017, Ejendomssalg 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om bestandsvægte (docx), Statistikken Ejendomssalg belyser omsætning og priser på handel med fast ejendom. Statistikken anvendes til at vurdere udviklingen på ejendomsmarkedet, såvel som den økonomiske konjunkturudvikling. De nuværende indeks kan tilbageføres til 1992. Der findes indeks for tidligere år, men der er metodemæssige forskelle. , Indhold, Ejendomssalgsstatistikken er en månedlig opgørelse af omsætning og priser på handel med fast ejendom, som fx enfamiliehuse, ejerlejligheder, landbrug og erhvervsejendomme. Statistikken indeholder nøgletal fordelt på ejendomskategori, overdragelsesform, geografi og periode samt prisindeks til at beskrive prisudviklingen over tid for forskellige ejendomstyper også fordelt efter geografi. Statistikken omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom, som inkluderer en grund, både nyopførte og eksisterende ejendomme. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende tinglysning af ejerskifte af fast ejendom indsamles hver måned fra Datafordeleren. De indsamlede data valideres af Danmarks Statistik. De enkelte ejendomshandler inddeles efter ejendomskategori, område, overdragelsesform og periode. Herefter beregnes der aggregerede tal for antal salg, gennemsnitspriser samt forholdet mellem købspris og ejendomsværdi (afstandsprocent). Til sidst beregnes prisindeks. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de offentliggjorte ejendomssalgstal blandt brugere, som følger udviklingen på boligmarkedet. Statistikken efterspørges bredt af bank- og finanssektoren, ejendomsmæglere, politikere samt forskere og nævnes ofte i nyhedsmedier. Brugerne anser ejendomssalgsstatistikken som en vigtig konjunkturindikator. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen for prisudviklingen afhænger af vurderingernes kvalitet og af antagelserne i SPAR-metoden, som søger at kvalitetskorrigere de solgte ejendomme for at måle prisudviklingen. Der er ikke nogen væsentlig skævhed i de foreløbige tal for prisudviklingen, mens de foreløbige tal for gennemsnitspriserne er undervurderede, da de ikke korrigeres for skævheden i tinglysningsmønstret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ejendomssalgsstatistikken offentliggør foreløbige kvartals- og årstal 3 måneder efter referenceperiodens udløb. Månedstal udgives kun som endelige tal. Endelige tal foreligger 13 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligprisindekset (House Price Index) for forskellige EU-lande kan hentes på , Eurostats hjemmeside, , som opdateres ca. 100 dage efter hvert kvartal., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ejendomssalg offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Detaljerede tal kan findes i , Statistikbanken, og i , Betalingsdatabanken, . Historiske oplysninger kan findes i publikationsserien , Ejendomssalg, . Der bliver også løbende skrevet , analyser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bekendtgjorte tvangsauktioner

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Maya Drewsen , 20 36 69 89 , MDR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2026 , Tidligere versioner, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2025, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2024, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2023, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2022, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2021, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2020, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2019, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2018, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2017, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2016, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2015, Statistikken belyser udviklingen i antal bekendtgjorte tvangsauktioner over fast ejendom. Udviklingen anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikkens kvartalsvise tal er sammenlignelige fra 1979 og frem, mens de månedlige tal er sammenlignelige fra 1993 og frem. De årlige kommunale tal er sammenlignelige fra 2012 og frem., Indhold, Statistikken er en opgørelse over antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende. Statistikken fordeles efter ejendomstyper og geografisk efter regioner, landsdele og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles digitalt fra Statstidende. De indsamlede oplysninger fejlsøges for at sikre, at samme skødehaver så vidt muligt kun medtælles én gang for aktuelle måned. Derudover fejlsøges for bekendtgørelser over 2. auktion/ny auktion, aflysninger, berigtigelser, omberammelse, ophævelse, stadfæstelse, tilbageholdelse, udsættelse, misligholdelse og lignende, hvilke heller ikke medtages i statistikken. Tvangsauktionerne inddeles herefter i ejendomskategorier og efter geografi., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af offentlige og private beslutningstagere som grundlag for at vurdere den konjunkturmæssige udvikling i antal bekendtgjorte tvangsauktioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Bekendtgjorte tvangsauktioner er en månedlig totaltælling over antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende i den aktuelle periode, opgjort i både faktiske og sæsonkorrigerede tal. Da det er en totaltælling, er der ikke beregnet stikprøveusikkerhed. Data fra Statstidende behandles nøje i Danmarks Statistik for at sikre så retvisende et datagrundlag som muligt. Statistikken vurderes derfor at give et præcist og pålideligt billede af det aktuelle antal bekendtgjorte tvangsauktioner i den valgte periode. Det bør bemærkes, at statistikkens primære formål er at være konjunkturbelysende og ikke en opgørelse over antal gennemførte tvangsauktioner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire hverdage efter månedens udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan på landsplan sammenlignes siden 1979. På grund af Kommunalreformen i 2007 er der geografisk databrud., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Tvangsauktioner, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, til og med 2023 og i , Statistisk Årbog, til og med 2017. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bekendtgjorte-tvangsauktioner

Statistikdokumentation

Multiplikatorer

Alle multiplikatoranalyser er baseret på et grundforløb, som repræsenterer en løsning med hensyn til de endogene variabler baseret på en stiliseret fremskrivning af de eksogene variabler., Multiplikatorerne angiver effekten af ændringer i modellens eksogene variable. Et efterspørgselsstød i ADAM, fx en stigning i det offentlige varekøb, påvirker produktionen, beskæftigelsen og forbrug på kort sigt. På langt sigt forsvinder effekten på beskæftigelsen. I modsætning hertil har et udbudsstød, fx. en stigning i arbejdsstyrken, en permanent effekt på beskæftigelsen. Dette stemmer overens med de fleste modeller af små åbne økonomier med fastkurspolitik og en Phillipskurve., Der er hverken pengepolitisk eller finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM, og det skal tages i betragtning ved sammenligning med andre økonomiske modeller. Desuden vil de danske regler, der er modelleret i ADAM (fx reguleringsmekanismer for skatter og overførsler) have betydning ved sammenligning med modeller for andre lande., Eksempler på faktiske stød præsenterer et forslag til ADAM-input, dvs. til ændringer i modellens eksogene variable og evt. til valg af dummyer eller ad hoc ændring i ADAM. Eksemplerne præsenterer også resultatet af at indsætte inputtet i ADAM. ADAM-inputtet er gerne formuleret som tre mulige sæt input (med hhv. let, middel og kraftig effekt) og indsat i et modul, der kan afvikle ADAM-beregningen., Eksemplerne på stød er delt op i fire grupper:, Standardmultiplikatorerne, udføres ved at ændre en eller et par af de eksogene variabler og efterfølgende beregne effekten på modellens endogene variabler. ADAMs standardmultiplikatorer bruges til at analysere modelegenskaber og sammenligne multiplikatorerne mellem modelversioner., Modellens førsteårs-effekter, repræsenterer en række kortsigtede kørsler. Der fokuseres især på finanspolitiske tiltag og egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion., Eksempelsamlingen, præsenterer ikke beregninger på modellen, men giver brugeren eksempler på hvordan man opstiller forskellige eksperimenter i ADAM., Krigen i Ukraine, er et eksempel på et faktisk stød. Stigningen i energipriser og sanktioner i handlen med Rusland udløser flere negative input til dansk økonomi. I det konkrete tilfælde er der opstillet flere scenarier, og scenarierne er lavet sådan at brugere af ADAM nemt kan indsætte egne vurderinger og beregne de samlede effekter på dansk økonomi. Regnemetoderne har meget tilfælles med Covid19-modulet, der tidligere er beskrevet i et modelgruppepapir.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer

Statistikdokumentation: Detailomsætningen af økologiske fødevarer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024 , Tidligere versioner, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2023, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2022, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2021, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2020, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2019, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2018, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2017, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2016, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2015, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2013, Statistikken belyser omfanget og sammensætningen af omsætningen af økologiske fødevarer i supermarkeder og varehuse. Undersøgelsen er gennemført første gang for året 2003. Siden 2017 er virksomheder der udelukkende sælger online, herunder abonnementssalg, inkluderet i undersøgelsen., Indhold, Detailomsætningen af økologiske fødevarer er en årlig opgørelse af salget af økologiske føde- og drikkevarer i detailhandelen, opgjort i mængde og værdi. Statistikken opdeles på varegrupper. Datagrundlaget for statistikken er indberetninger fra de store supermarkedskæder samt grossister, der sælger fødevarer til detailhandelen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt blandt supermarkedskæder (inkl. discount), varehuse samt de grossister, der sælger fødevarer til detailhandelen, herunder til købmænd/kiosker. Spørgeskemaer kvalitetskontrolleres (sammenhæng mellem værdi og mængde, udvikling fra forrige år) og respondenter genkontaktes om nødvendigt. Detailomsætning som hidrører fra grossister udregnes ud fra disses mængdeomsætning og kilopriser fra detailhandlende, så de indberettede oplysninger bliver sammenlignelige med de øvrige indberettede oplysninger fra supermarkeder og varehuse., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, myndigheder m.m. til vurdering af omfanget og sammensætningen af økologisk forbrug., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Totaltælling, ingen stikprøveusikkerhed., Der er nogen usikkerhed ved beregningen af data fra grossisterne. Efter en nærmere analyse af de indkomne skemaer vurderer Danmarks Statistik, at oplysningerne totalt set giver et retvisende billede af detailomsætningen med økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse, dog kan salg af mejeriprodukter være undervurderet. , De indberettede tal vurderes at være af god kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Offentliggørelse 4-5 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ingen offentlig tilgængelig sammenlignelig statistik. Dog kan der i noget omfang sammenlignes med udviklingen i grupper indenfor den samlede detailhandel, eksempelvis belyst i Detailomsætningsindekset., I Sverige og Norge kan man finde delvist sammenlignelig statistik. I den danske statistik er der sammenlignelig statistik fra 2003 frem til nu. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Detailomsætningen af økologiske fødevarer under emnet , Handel med økologiske fødevarer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailomsaetningen-af-oekologiske-foedevarer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdssteder og job

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdssteder og job 2024 , Tidligere versioner, Arbejdssteder og job 2023, Arbejdssteder og job 2022, Arbejdssteder og job 2021, Arbejdssteder og job 2020, Erhvervsbeskæftigelsen 2019, Erhvervsbeskæftigelsen 2018, Erhvervsbeskæftigelsen 2017, Erhvervsbeskæftigelsen 2016, Erhvervsbeskæftigelsen 2015, Erhvervsbeskæftigelsen 2012, Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Formålet med statistikken over arbejdssteder og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job på arbejdsstederne ultimo november. Som supplement opgøres fuldtidsbeskæftigelsen i året og den årlige lønsum. Statistikken kan fordeles efter branche, sektor, arbejdsstedskommuner og arbejdsstedsstørrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og den erstattede den registerbaserede arbejdspladsstatistik, der dækkede perioden fra 1980 til 1989., Indhold, Statistikken over arbejdspladser og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) offentliggøres årligt og indeholder oplysninger om antallet af arbejdssteder og job ultimo november samt tal for fuldtidsbeskæftigelse og lønsummer i året. Jobbene kan være som selvstændige, medarbejdende ægtefæller eller lønmodtagere. Statistikkerne kan fordeles efter kommune, branche, sektor og arbejdsstedsstørrelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkerne over arbejdssteder og job udarbejdes på grundlag af arbejdsmarkedsregnskaberne (AMR_UN). Der foretages efterfølgende databehandling og fejlkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges i planlægning og analyse mv. Endvidere er statistikken input til Danmarks Statistiks Erhvervsregister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den primære datakilde til oplysninger om job og lønninger for ansatte kommer via arbejdsmarkedsregnskabet fra e-indkomstregistret. E-indkomstregister er baseret på oplysninger, som arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Idet registret indeholder data om skattepligtige indkomster, er kvaliteten af oplysningerne høj. Indberetningerne dækker hele den relevante population, hvilket betyder, at de ikke er behæftet med samme usikkerhed som statistikker baseret på tilfældige stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er indtil opgørelsen for 2016 blevet offentliggjort 16-18 måneder efter referencetidspunktet. Fra og med opgørelsen for 2017 offentliggøres statistikken 10-11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien. Databruddene forekommer i 2002, 2005, 2008 og 2022. Fra 2022 er der en ændring i hvorledes det afgøres om en virksomhed er reelt aktivt, hvilket betyder, at antallet af arbejdssteder er steget en smule i forhold til den tidligere opgørelsesmetode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Arbejdssteder og job, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdssteder-og-job

Statistikdokumentation