Søgeresultat

Statistikdokumentation: Huslejeundersøgelsen

Kontaktinfo, Priser og Forbrug , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Huslejeundersøgelsen 2022 , Tidligere versioner, Huslejeundersøgelsen 2021, Huslejeundersøgelsen 2014, Formålet med statistikken Huslejeundersøgelsen er at måle udviklingen i huslejen på lejeboliger. Statistikken indgår i forbrugerprisindekset og anvendes som indikator for prisudviklingen på lejeboliger og til regulering af huslejekontrakter. Undersøgelsen har været udarbejdet siden slutningen af 1950'erne. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af huslejeudviklingen og indeholder oplysninger om huslejeudviklingen før og efter boligstøtte. Til brug for forbrugerprisindekset måles den gennemsnitlige huslejestigning før boligstøtte. Til brug for nettoprisindekset måles den gennemsnitlige huslejestigning efter boligstøtte. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Huslejeundersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger, samt andelsboliger. Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker således hele populationen af almene lejeboliger. Privatejede lejeboliger er dækket af en stikprøve på ca. 110.000 (dog kun ca. 85.000 for 1. kvartal 2022) boliger ud af en population på ca. 500.000 privatejede lejeboliger. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger., Almene lejeboliger og private lejeboliger samt andelsboliger udgør hver især ca. knap halvdelen af det samlede lejeboligmarked mens andelsboliger udgør ca. 10 procent., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med Huslejeundersøgelsen er at måle udviklingen i huslejen for lejeboliger., Huslejeundersøgelsen anvendes primært til beregning af delindeks for huslejeudviklingen i forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Huslejeudviklingen anvendes som indikator for prisudviklingen på lejeboliger og til regulering af huslejekontrakter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeundersøgelsen, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 (dog kun ca. 85.000 for 1. kvartal 2022) lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Forbrugerprisindekset inkl. huslejeindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 1982. Huslejeundersøgelsen er direkte sammenligneligt med tilsvarende huslejeindeks fra andre landes EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tal for huslejeundersøglesen kan findes i statistikbanken under gruppe 04.1-2 under hhv. forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeundersoegelsen

Statistikdokumentation

Færre filer, færre brud - 3 enkle råd til bedre hjemtagning

Muligheden for at hjemtage analyseresultater fra Danmarks Statistiks forskermaskine er afgørende for Forskningsservices mange brugere. Men muligheden kræver også omtanke. Følg Forskningsservices tre enkle råd for at gøre din hjemtagning smartere og undgå brud., 9. juli 2025 kl. 11:44 , Af , Lukas Treppendahl, og , Sabrina Hilstrøm, At kunne hjemtage resultater fra Danmarks Statistiks forskermaskine er helt afgørende for det arbejde, mange forskere og analytikere udfører hver dag. Uden muligheden for at hente analyseresultater hjem til videre bearbejdning og formidling ville analyser, publikationer og vidensdeling ganske enkelt ikke være mulige., Men hjemtagning skal ske med omtanke. Forskningsservice oplever, at nogle brugere downloader et meget stort antal filer, hvilket kan tyde på uhensigtsmæssige arbejdsgange. Forskningsservice er derfor gået i gang med at kontakte de institutioner med de største hjemtagningsmængder for at hjælpe dem med at optimere deres processer og reducere hjemtag., Nogle institutioner hjemtager årligt mellem 8.000 og 25.000 filer, og ofte er det de samme filer, der hentes gentagne gange – blot med mindre justeringer, siger kontorchef for Forskningsservice, Nikolaj Borg Burmeister, og udtaler:, - ”Hvis filer hjemtages i for stort omfang eller uden tilstrækkelig opmærksomhed på de småjusteringer, der foretages, øges risikoen for brud på datasikkerheden markant.”, For at sikre både effektivitet og datasikkerhed har Forskningsservice samlet tre gode råd til dig som autorisationsansvarlig og bruger., 3 gode råd: Gør det smart – ikke bare meget, 1. Hjemtag kun nødvendige og færdige filer, Tænk over, hvad du hjemtager – er det nødvendigt? Undgå at hente unødvendige mellemregninger, kladder eller ufærdige filer. Jo større og mere ustruktureret en fil er, desto større er risikoen for brud på datasikkerheden. Vent derfor med at hente filer, indtil dine resultater er færdige, gennemgåede og klar til videre analyse eller formidling. Færre og mere veldefinerede filer giver bedre overblik og reducerer risikoen for, at uautoriserede eller overflødige data forlader forskermaskinen., 2. Skriv rapporten hjemme – ikke på forskermaskinen, Forskermaskinen skal bruges til at producere resultater – ikke til at skrive hele rapporter. Hent kun de nødvendige data og tabeller, og skriv selve rapporten på din egen computer. Det mindsker unødvendige filoverførsler og sikrer et mere kontrolleret dataflow., 3. Hold hjemtag samlet og begrænset, Når mange personer kan hjemtage, øges risikoen for brud og manglende overblik. Sørg derfor for, at hjemtag primært varetages af én eller få personer – det skaber bedre kontrol og ensartet håndtering. Det mindsker også risikoen for overflødig eller uhensigtsmæssig hjemtagning,, Ved at følge disse enkle råd bidrager du til, at Danmarks Statistiks forskermaskine er et sikkert og effektivt redskab til forskning og analyse.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/faerre-filer-faerre-brud

Statistikdokumentation: Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Lene Riberholdt , 23 60 62 18 , LRI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2023 , Tidligere versioner, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2021, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2020, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2017, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2014, Formålet med statistikken Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse er at følge årgange af elever med afgang fra enten grundskole eller en gymnasium (STX, HHX, HTX eller HF-eksamen) år for år på deres vej gennem det samlede ordinære uddannelsessystem. Den yngste årgang kan følges 3 måneder efter eksamen. Den nuværende uddannelsesstatistik er første gang indsamlet pr. oktober 1973. Den første forløbsundersøgelse blev offentliggjort i marts 1978 med oplysninger om studenter-/hf'er fra årgang 1973-74., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse, hvordan årgange af elever med afgang fra enten grundskolen eller gymnasium (STX, HHX, HTX og HF-eksamen) finder deres vej gennem uddannelsessystemet. Ved afgang forstås elever fra enten grundskolen eller gymnasiet, der forlader uddannelsen uden efterfølgende at fortsætte på en uddannelse af samme type igen. , Det opgøres år for år, hvor stor en andel af hver årgang, der enten er i gang med en uddannelse, har fuldført en uddannelse, har afbrudt en uddannelse eller ikke er registreret med en uddannelsesaktivitet. Oplysningerne opgøres efter køn alder, herkomst og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken dannes på baggrund af Elevregisteret og validering og databehandling sker primært i forbindelse med dannelsen af dette register. Oplysningerne i Elevregisteret stammer primært fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, hvorfra oplysninger indsamles en gang om året. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Der er dog enkelte uddannelsesinstitutioner, som indberetter via web spørgeskemaer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Derudover sker der en omfattende validering af data i Danmarks Statistik. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser overgangene fra grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser til videre uddannelsesforløb i det ordinære uddannelsessystem. Overgangene kan ses i både et geografisk og et tidsmæssigt perspektiv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Uddannelsesoplysningerne i det integrerede elevregister, som udgør hele fundamentet for denne statistik, stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives et halvt år efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks statistik har udgivet forløbsstatistik for grundskole- og gymnasieelever siden 2001 og sammenligneligheden over tid er god. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Uddannelsesforløb, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fra-grundskole-og-gymnasium-til-fortsat-uddannelse

Statistikdokumentation

2021 sætter rekord for booking af feriehuse i julemåneden

Der er lagt op til mange jule- og nytårsfester i feriehusene i år, hvor der sættes rekord i antal bookinger for december måned. Det er især tyske gæster, der har planlagt juleferien i danske feriehuse., 8. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mens kalenderlysene tæller ned til d. 24. december, er kalenderne så fulde i de danske feriehuse, at det sætter ny rekord i antal bookinger for december nogensinde. 22.669 husuger er der booket i alt, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2016, hvor antallet lød på 11.818. Det tal er steget hvert år siden, og det er især tyskerne, der fyrer op i pejsen i feriehusene over juleferien., ”Der er tradition for, at mange tyskere holder deres juleferie i danske feriehuse, men i år har rekordmange altså udsigt til at indtage julemiddagen og hoppe ind i det nye år i et dansk feriehus. Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse COVID-19-tider,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Hvor danskere står for 4.593 bookede husuger i december, har de tyske gæster booket 17.276 husuger., Bookede husuger i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: , FERIEH2, Tyskerne fejrer nytår i Danmark, Dykker man ned i de enkelte dage i december, er der en tydelig forskel på feriemønstret for de danske og tyske gæster i dagene omkring jul og nytår. Antallet af overnatninger ligger stabilt for begge nationaliteter de første uger af december, og vi ser en markant stigning i dagene lige inden jul, men så stopper ligheden i opholdene herefter., ”De danske gæster topper lillejuleaften og juleaften med lige over 2.000 huse booket begge dage. Men mens mange danskere pakker julegaverne sammen og begynder at rykke hjem igen allerede 1. juledag, bliver de tyske turister ved med at komme hertil for at hoppe ind i det nye år på dansk grund,” siger Paul Lubson., ”Faktisk topper tyskernes bookinger for december nytårsaften. I hele 12.474 danske feriehuse kan tyske gæster se frem til at byde det nye år velkomment,” tilføjer han., Antal huse booket i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: Særkørsel , Om tallene:, Husuger er opgjort i hele uger fra lørdag til lørdag og opdeles ikke i individuelle bookinger. , Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november. , Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 30 55 67 48 eller , pal@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-08-feriehuse-i-juleferien

Bag tallene

Tyve procent færre campingvogne på ti år

Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707,  , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

Bag tallene

Rekordfå teenagefødsler i Danmark

409 teenagepiger blev mødre i 2018 i Danmark. Det er historisk lavt. Relativt har flest teenagere de seneste ti år fået børn i en række kommuner i Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster., 31. januar 2020 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/fod,  , 409 teenagepiger blev mødre i 2018. Det er færre nye teenagemødre end tidligere, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Til sammenligning blev 4.708 piger mødre som teenagere i 1973, hvor statistikken går tilbage til., ”Antallet af unge mødre er med undtagelse af få udsving faldet støt de seneste 45 år,” siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik. , Samtidig er der en tendens til, at teenagemødre bliver relativt ældre. I 1973 var 48 pct. af teenagemødrene fyldt 19 år. I 2018 var andelen 59 pct. Samtidig var andelen af mødre på højest 17 år faldet fra 23 pct. i 1973 til 11 pct. i 2018. , Relativt flest unge mødre i Vest- og Sydsjælland, De seneste ti år har antallet af teenagemødre målt i forhold til antallet af teenagere været størst i kommuner på Vest- og Sydsjælland og Lolland og Falster. Da fertiliteten traditionelt opgøres fra 15-års alderen, er fertiliteten i det følgende opgjort for 15-19-årige. , I gennemsnit i 2009-2018 var fertiliteten – eller antal nyfødte pr. 1.000 kvinder – for 15-19-årige størst i Lolland Kommune, hvor der blev født 6,9 barn pr. 1.000 15-19-årige kvinder om året. Derefter fulgte Kalundborg (6,0), Halsnæs (5,5), Slagelse (5,3), Vordingborg (5,2), Odsherred (5,1) og Guldborgsund (5,0) kommuner. Vest for Storebælt var fertiliteten for 15-19-årige højest i Fredericia Kommune med 4,5 nyfødt pr 1.000 15-19-årige kvinder i gennemsnit i 2009-2018. , Omvendt var fertiliteten lavest i en række kommuner i nærheden af København. I Frederiksberg Kommune var fertiliteten for de unge 0,4 pr. 1.000 15-19-årige kvinder. I både Gentofte og Dragør kommuner var fertiliteten for aldersgruppen 0,5 i gennemsnit i 2009-2018., Fertilitet (15-19 år). Gennemsnit 2009-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fod407 , For mere information om tallene kontakt Dorthe Larsen, 39 17 33 07, dla@dst.dk. , Læs mere , om beregningen af fertilitet på emnesiden på Danmarks Statistiks hjemmeside, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-01-31-Rekordfaa-teenagemoedre

Bag tallene

Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien

En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne. , 11. oktober 2018 kl. 12:58 , Af , Theis Stenholt Engmann,  I 2017 blev der solgt 443.104 biografbilletter i efterårsferien (uge 42). Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2017. , Vinterferien (uge 7) blev med 657.473 solgte billetter den ferieuge, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Herefter kom juleferien (uge 52) med 486.332 solgte billetter. , På tredjepladsen lå påskeferien (uge 15), hvor der blev solgt 453.320 billetter. , I skolesommerferien (uge 25-32) blev der i gennemsnittet solgt 216.697 billetter. Uge 30 i sommerferieperioden havde flest biografgængere med 280.516 solgte billetter. , Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret i folks adfærd er ikke ukendt for filmproducenterne, som ofte koncentrerer sig om ferieugerne, når filmpremierer skal planlægges. , Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. I 2017 var årets bedst sælgende film ”Star Wars: The Last Jedi”. Star Wars-filmen solgte 470.000 billetter i alt og havde premiere to uger før juleferien. Skønheden og Udyret blev nummer to med 377.000 solgte billetter, og den udkom i uge 11 i 2017. , Årets fjerde-, femte- og sjettebedst sælgende film i 2017 kom alle en uge før vinterferien, der med sine 657.473 solgte billetter også lå markant højere end i vinterferien 2016, hvor der ”kun” blev solgt 548.000 biografbilletter. , Nummer 8 og 9 på listen over bedst sælgende film udkom hhv. en uge før påskeferien og i påskeferiens uge 15. , Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016, hvor der blev solgt 12,9 mio. biografbilletter. , Tabel,  , Top 10, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 1, 50, Star Wars: The Last Jedi, 470.000, 2, 11, Skønheden og udyret, 377.000, 3, 26, Grusomme mig 3, 369.000, 4, 6, Fifty Shades – I mørket, 320.000, 5, 5, Alle for tre, 313.000, 6, 5, Vaiana, 294.000, 7, 29, Dunkirk, 291.000, 8, 15, Fast  & Furious 8, 266.000, 9, 14, The Boss Baby, 253.000, 10, 2, Dræberne fra Nibe, 248.000, I 2016 var efterårsferien den mest populære biograf-uge. Læs mere: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien, Data til denne artikel er leveret af Monika Bille Nielsen. For spørgsmål til biografstatistikken, kontakt: tlf. 39173595 , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-11-danskerne-er-vilde-med-at-gaa-i-biografen-i-efteraarsferien

Bag tallene

Meget affald får nyt liv

Hvert år skabes der flere mio. tons affald i Danmark, men ikke alt affald går tabt. Ifølge de seneste tal genanvendes 77 pct. af dansk erhvervsaffald og 44 pct. af vores husholdningsaffald. , 23. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Traditionelt betragtes affald som et problem eller i hvert fald en omkostning, men affald kan også være en ressource, hvis det genanvendes. , Danmarks Statistik har lavet analysen , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, , der ser nærmere på, hvor affaldet i Danmark kommer fra, og hvad der sker med det. , De seneste opgørelser vedrørende mængder af affald, der hvert år skabes i Danmark, viser, at niveauet ligger ret stabilt mellem 11 og 12 mio. tons. (Se figur 1), Affaldet kan opdeles i grupperne erhvervsaffald og husholdningsaffald., Af de to grupper er det affaldet fra erhvervene, der vejer tungest. , Men det er også erhvervsaffald, der oftest bliver genanvendt., Ud af de i alt 11,8 mio. tons affald, der blev skabt i Danmark i 2014, var 8,4 mio. tons erhvervsaffald, og de resterende 3,4 mio. tons var husholdningsaffald., Samme år lykkedes det at genanvende 77 pct. (6,5 mio. tons) af erhvervsaffaldet., I forhold til husholdningsaffaldet var det muligt at genanvende 44 pct. (1,5 mio. tons)., Ressourcer går ikke nok i ring, Når affaldet genanvendes bryder man den ensrettede bevægelse, hvor materialer går fra at være ressourcer i økonomien til at være spildprodukter, der har udtjent deres formål. I stedet går ressourcerne i ring. Økonomiske systemer, der går efter en høj grad af genanvendelse, kaldes derfor ofte cirkulære økonomier. Både på dansk og europæisk plan arbejdes med målsætninger om en mere cirkulær økonomi. Du kan læse mere om cirkulær økonomi i Danmarks Statistiks temapublikation , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark’, , der blandt andet ser på genanvendelse i EU. Her er den seneste opgørelse dog fra 2012, så graden af genanvendelse er en anden end i analysen. (Se figur 2), På trods af at det hvert år lykkes at genanvende store mængder affald, viser de nyeste opgørelser dog ikke store landvindinger på området., Ser man bl.a. på den såkaldte affaldsintensitet, der er et mål for, hvor meget affald der skabes pr. enhed produktion, står udviklingen stille. Fra 2011 til 2014 har affaldsintensiteten ligget jævnt på ca. 2,6 mio. tons erhvervsaffald pr. mio. kr. produktion., Hvis du ønsker at vide mere om genanvendelse og affald, kan du evt. læse denne analyse: , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, Du kan også finde flere informationer om emnet i denne temapublikation: , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark 2014-2015’, Har du spørgsmål, der vedrører vores statistikker om affald og genanvendelse, er du velkommen kontakte Ingeborg Vind på mail: , inv@dst.dk, eller tlf: 39173329., Har du spørgsmål til det Grønne Nationalregnskab kan du kontakte Ole Gravgård på mail , ogp@dst.dk, eller tlf: 39173488 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-23-meget-affald-faar-nyt-liv

Bag tallene

Længere liv, flere uddannede og en større bilpark - danskernes liv anno 2017

I dag udkommer Statistisk Årbog 2017 med omfattende viden om os danskere og vores samfund. Her får du en smagsprøve på et par af de mange historier, der gemmer sig bag tallene., 9. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Vi lever længere, Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen. , Uddannelses­niveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006. , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016., Flere biler og længere på literen, Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct., I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne., Statistisk Årbog 2017, bliver den sidste udgave af årbogen. Oplagstallet for den fysiske udgave af publikationen har gennem en årrække været faldende, og sidste år solgte vi 918 eksemplarer af de 2.000 trykte. Fremover ønsker Danmarks Statistik i stedet at udnytte digitale formater i formidlingen. De giver brugerne bedre muligheder for at søge både på tværs og i dybden i vores samlede statistikker., For yderligere information kan du kontakte kommunikationskonsulent Anne Marie Underbjerg på tlf. 39 17 37 02, mobil 91 37 64 15 eller , amu@dst.dk, ., Køb eller download Statistisk årbog 2017 på , www.dst.dk/aarbog

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-09-laengere-liv-flere-uddannede-og-en-stoerre-bilpark-danskernes-liv-anno-2017

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Boligstøtte (md.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligstøtte (md.) 2024 Måned 01 , Tidligere versioner, Boligstøtte (md.) 2023 Måned 03, Boligstøtte 2022 Måned 02, Boligstøtte 2022 Måned 01, Boligstøtte 2021 Måned 12, Boligstøtte 2020 Måned 12, Boligstøtte 2019 Måned 12, Boligstøtte 2018, Boligstøtte 2017 Måned 12, Boligstøtte 2016 Måned 12, Boligstøtte 2015 Måned 12, Boligstøtte 2014 Måned 12, Boligstøtte 2013 Måned 12, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Social tryghed i de nordiske lande (pdf), Boligstøtte er et skattefrit tilskud, som tildeles husstande med høje boligudgifter i forhold til husstandsindkomsten. Formålet med boligstøttestatistikken er at belyse antallet af modtagere samt størrelsen af de beløb, som bliver modtaget i støtte. Statistikken anvendes bl.a. i indkomststatistikken og går tilbage til 1967, men er i sin nuværende form sammenlignelig tilbage til 2007., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af boligstøtte opgjort i antallet af hustande, der har modtaget boligstøtte samt de bevilgede beløb. Statistikken er opdelt i boligydelse til folkepensionister og personer, der har fået tilkendt førtidspension før 2003, boligsikring til personer, der har fået tilkendt førtidspension i eller efter 2003, og boligsikring til ikke pensionerede. Herunder er statistikken aggregeret på kommuner og alder. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres på månedsbasis fra Udbetaling Danmark ved hjælp af en system-til-system løsning. På årligt basis samles data og sager med invalide CPR-numre eller invalide beløb fjernes. Herefter aggregeres data efter boligstøttetype, kommune og alder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for andre statistikker om privatøkonomi. Statistikken er også relevant i forhold til analyser af kontanthjælpsloftet og fattigdom, da kontanthjælpen reguleres ved at reduceres boligstøtten. Derudover anvendes statistikken som input til lovforberedende arbejde i ministerierne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på administrative registre over boligstøtte, men der kan forekomme fejl og dubletter i registeret. Invalide data og dubletter fjernes (under 0,01 pct.), hvilket kan reducere dækningen minimalt. Det udbetalte beløb er overestimeret i forhold til virkeligheden, da måneder med mindre end en hel måneds boligstøtteberettigelse indgår som en fuld måned i statistikken. Kun endelige tal offentliggøres., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Boligstøttestatistikken for 2025 offentliggøres i marts 2026., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik over boligstøtte i Danmark findes tilbage til 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig siden 1983. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres i Eurostat. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om Boligstøtte samtidig med, at tabellerne offentliggøres i Statistikbanken. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Sociale ydelser til voksne, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligstoette--md--

Statistikdokumentation