Søgeresultat

For første gang offentliggøres information om indvandrere og efterkommeres karakterer

26. november 2014 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer bogen , ”Indvandrere i Danmark 2014”, . , Den giver et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der for første gang inkluderet statistik om indvandrere og efterkommeres karakterer i folkeskolen. Samtidig kan du få at vide, om det er danskere eller indvandrere, der arbejder mest som selvstændige, hvor meget kvindelige efterkommeres uddannelsesniveau er steget siden 2004, og hvilke lande de mennesker, som er mindre kriminelle end personer med dansk oprindelse, kommer fra. Her er nogle af hovedpointerne: , Ikke-vestlige efterkommere får lavere karakterer i folkeskolen, Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere. De seneste fem år har karaktergennemsnittet været på 6,4 for drenge med dansk oprindelse og 7,0 for pigerne. For ikke-vestlige efterkommere er karaktergennemsnittet 5,0 for drengene og 5,4 for pigerne. , Også efterkommernes børn får lavere karakterer , Ved folkeskolens afgangsprøve i 2013 var karaktergennemsnittet for ikke-vestlige efterkommeres børn lige så lavt som de ikke-vestlige efterkommeres. Deres karaktergennemsnit var 5,3 for drengene og 5,8 for pigerne., Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn , Fertiliteten er faldet for ikke-vestlige indvandrere, som er gået fra at få 2,57 børn i gennemsnit i 2003 til 1,81 i 2013. Det nuværende niveau er kun marginalt højere end for kvinder med dansk oprindelse, som i 2013 fik 1,69 børn i gennemsnit. , Krisen har særligt ramt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, Indvandrere og efterkommere er i mindre grad i beskæftigelse end personer med dansk oprindelse. Det gælder særligt de ikke-vestlige indvandrere, hvis underbeskæftigelse kan opgøres til 38 pct. Det betyder, at deres beskæftigelse er 38 pct. lavere end for personer med dansk oprindelse, når der korrigeres for forskelle i alderssammensætning. Samtidig er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres underbeskæftigelse steget fra 2008 og frem, hvilket er sammenfaldende med den økonomiske krise. Udviklingen antyder, at begge grupper er blevet hårdere ramt end personer med dansk oprindelse. , Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger markant med alderen, Generelt er flere ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end folk med dansk oprindelse. Men særligt bemærkelsesværdigt er det, at antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger kraftigt med alderen. F.eks. er 65 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 55-59 år på offentlig forsørgelse, mens det kun er tilfældet for 26 pct. af personerne med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. , Du kan hente , ”Indvandrere i Danmark 2014”, gratis på vores hjemmeside. For yderligere information kontakt venligst Thomas Klintefelt, tlf.: 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-11-26-Indvandrere-i-Danmark-2014

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Elektronik i hjemmet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elektronik i hjemmet 2023 , Tidligere versioner, Elektronik i hjemmet 2022, Elektronik i hjemmet 2020, Elektronik i hjemmet 2019, Elektronik i hjemmet 2018, Elektronik i hjemmet 2017, Elektronik i hjemmet 2016, Elektronik i hjemmet 2015, Statistikken belyser familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. Der udvikles til stadighed nye elektroniske produkter, som familierne tager til sig og som med tiden bliver fast inventar i de danske hjem. Produkterne i statistikken udskiftes løbende, således at nye indgår, mens andre udgår efterhånden, som de er blevet allemandseje, fx smart tv. Undersøgelsen udarbejdes siden 1990 og statistikken er sammenlignelig lige siden. Før 2000 blev undersøgelserne gennemført i oktober måned. Siden 2001 indsamles data i april., Indhold, Statistikken er en årlig undersøgelse af, hvor mange pct. af danske familier som er i besiddelse af forskellige typer elektronik, fx robotstøvsugere, smart-tv og smartphones mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves ud fra en stikprøveundersøgelse, hvor personer i alderen 16-74 år spørges om elektronik. Stikprøvestørrelsen er på ca. 1.500 personer. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg. Oplysningerne er indsamlet via omnibusundersøgelser. Spørgsmålene vedrører ikke den enkelte person, men familien denne tilhører. Hver respondent tildeles en familievægt, der korrigerer for det forskellige antal personer på 16-74 år i en familie. Datavalidering udføres ved at kontrollere svarene fra hver enkelt respondent, sammenligne resultaterne med tidligere år og sammenligne bortfald., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I dag er det især pressen, der anvender oplysningerne til at informere om udviklingen i besiddelsen af elektroniske produkter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvilket har været normen de seneste år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i starten af maj, i det samme år som referenceåret. Der offentliggøres kun endelige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagt udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Antallet af og arten af de enkelte elektroniske produkter, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen ad vejen, således at nye produkter, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes. Produkter, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier, udgår. Dette kan vanskeliggøre sammenligning over lange perioder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Elektronik i hjemmet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elektronik-i-hjemmet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for primære erhverv

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2022, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2021, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2020, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2019, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2018, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2017, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2016, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2015, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2014, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2012, Formålet med regnskabsstatistikken for primære erhverv er at udarbejde en statistik, som er sammenlignelig med regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover er formålet at belyse økonomien i de primære erhverv, og dette kan danne grundlag for driftsøkonomiske analyser og erhvervspolitiske beslutninger. Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Der findes data for 2008 og frem., Indhold, Statistikken belyser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer på sektorniveau. Statistikgrundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, køb, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Denne version af statistikken er en viderebearbejdning af de oplysninger, der ligger til grund for regnskabsstatistikkerne for jordbrug, fiskeri og akvakultur., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Behandlingen af data foregår hovedsageligt i udarbejdelsen af de tre bagvedliggende statistikker, regnskabsstatistikker for jordbrug, fiskeri og akvakultur, hvor data gennemgår en finmasket test på virksomheds niveau. Data opregnes til sektorniveau i hver branche ud fra gennemsnittet i hver branche og populationen. I forbindelse med dannelsen af data til statistikken filtreres virksomheder med under ½ årsværk fra. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i den henseende, at den muliggør en sammenligning af de primære erhverv med andre brancher i Danmark. , Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af sektorregnskabet for landbrug (BFI-opgørelsen/ Economic Accounts of Agriculture) og nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De statistikker denne statistik bygger på er baseret på stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Stikprøverne har en høj dækning af landbrugsjorden, dyreholdet og omsætningen inden for fiskeri og akvakultur., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Denne statistik udkommer én gang om året med høj punktlighed. Omkring 1. april ( år t+2)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Hovedformålet med regnskabsstatistikken for de primære erhverv er, at regnskabsresultaterne for de primære erhverv er sammenlignelige med resultaterne for byerhvervene. , Internationalt set afleveres data for jordbrugsregnskaberne til EU's informationsnet for Landøkonomisk Bogføring (FADN), mens fiskeri- og akvakulturregnskaberne afleveres til Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (DG Mare), som sammenligner resultaterne med andre EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Der udgives ikke en Nyt fra Danmarks Statistik eller andre publikationer til Regnskabsstatistik for primære erhverv. Data er tilgængelige i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-primaere-erhverv

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Anbringelser af børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Siri Dencker , 21 45 34 92 , SEN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anbringelser af børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Anbringelser af børn og unge 2023, Anbringelser af børn og unge 2022, Anbringelser af børn og unge 2021, Anbringelser af børn og unge 2020, Anbringelser af børn og unge 2019, Anbringelser af børn og unge 2018, Statistikken belyser aktiviteterne i kommunale myndigheders anbringelser og døgnophold af børn og unge 0-22 år., Statistikken anvendes til at redegøre for omfanget af anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Statistikken er sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kommunernes anbringelser og døgnophold opgjort i antal anbragte børn og unge og iværksatte anbringelser og døgnophold. Statistikken opdeles på landsdele/kommuner, foranstaltninger, anbringelsessted, anbringelsesårsager, alder og køn. Statistikken formidles i Statistikbanken og NYT fra Danmarks Statistik., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hændelser i anbringelsessager indberettes løbende fra handlekommunerne. De indsamlede data gennemgår en omfattende datavalideringsproces, hvor der sendes tilbagemeldingstabeller til samtlige kommuner for validering og godkendelse af kommunernes indberetninger. Data samles i et hændelsesregister hvoraf der dannes et forløbsregister og statusregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau og organisationer, som grundlag for viden om anbringelser af børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indberettes fra kommunernes fagsystemer, som anvendes til sagsbehandling. Der kan være fejl eller mangler i indberetningerne, eller mangle indberetninger. Kommunerne godkender en årlig opgørelse forud for udgivelsen. I den forbindelse bedes kommunerne rette op på evt. fejl og mangler. Ændringer i anbringelser er generelt underestimeret, da ændringerne kun godkendes indirekte ud fra anbringelsesstatus., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter udgangen af tællingsåret (referenceperiodens afslutning). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken i sin nuværende form er udarbejdet for perioden fra 2011 og frem og er sammenlignelig i perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens emneside , Udsatte børn og unge, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anbringelser-af-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunalvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunalvalg 2017 , Tidligere versioner, Kommunalvalg afholdes fast hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Siden kommunalreformen har der været afholdt kommunalvalg i 2009, 2013 og 2017. Resultater fra valget offentliggøres i Statistikbanken det efterfølgende år., Indhold, Statistik om valgresultater fra kommunal- og regionsvalg offentliggøres ca. 2 måneder efter datoen for klage-/indsigelsesfristen som er medio januar efterfølgende år. Statistikken offentliggøres for hver kommune. Kandidaterne opdeles på valgte/opstillede, partier og køn. Stemmefordelingen opdeles efter parti, brev- og ugyldige. Statistikken er baseret på udtræk fra Kommunedatas valgsystem, som Danmarks Statistik modtager dataene fra., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres som et udtræk fra Kommunedatas valgsystem efter at klage-/indsigelsesfristen er udløbet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer, partiorganisationer, forskere og borgere, som grundlag for planlægning og undersøgelser. Statistikkens grunddata (mikrodata) anvendes af forskere der får data stillet til rådighed via kontoret for forskningsservice., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på udtræk fra KMDs valgsystem, hvor resultaterne af kommunal- og regionsvalget indberettes. Da datagrundlaget anvendes ved beregningen til kommunalbestyrelsens og regionsrådenes sammensætning stilles der krav til, at det er opgjort præcist og dermed af meget høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Valget afholdes hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Normalt offentliggøres resultaterne 5 måneder senere i medio marts. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen reduceredes antallet af kommuner hvori der skulle afholdes valg fra 271 til 98. For de fleste kommuner betød det, at kommunens geografiske udstrækning blev langt større og at der nu kun skulle vælges en kommunalbestyrelse for det nye større geografisk område, der tidligere havde været dækket af to eller flere kommuner og tilsvarende kommunalbestyrelser. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres valgresultaterne under emnet , Kommunalvalg, . Derudover udarbejdes en artikel til Økonomi- og Indenrigsministeriet der viser fordelingen af kandidater og stemmer for hvert parti og for hver kommune. Artiklen er tilgængelig via ministeriets hjemmeside og svarer til de nu nedlagte Statistiske Efterretninger i serien , Befolkning og Valg, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunalvalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er en eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output modeller. Specielt den internationale input-output model er usikker, fordi den en en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi og emissioner, i tabellerne AFTRYK1 og AFTRYK2., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bygningsopgørelsen

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Paul Lubson , 23 45 47 32 , PAL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bygningsopgørelsen 2022 , Tidligere versioner, Bygningsopgørelsen 2019, Bygningsopgørelsen 1. januar 2018, Bygningsopgørelsen 1. januar 2017, Bygningsopgørelsen 1. januar 2016, Bygningsopgørelsen 1. januar 2015, Bygningsopgørelsen 1. januar 2014, Formålet med statistikken "Bygningsopgørelsen" er at belyse bygningsbestanden i Danmark med hensyn til dennes størrelse og sammensætning. Statistikken blev udarbejdet første gang i 1977, dernæst i 1981 og herefter årligt siden 1986. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Statistikken belyser størrelsen og sammensætningen af den danske bygningstand. Dette sker som en årlig totalopgørelse af antallet af bygninger i Danmark pr. 1. januar, fordelt på anvendelse, størrelse, ejerforhold, opvarmningsforhold, tagdæknings- og ydervægsmateriale, opførelsesår samt vand- og afløbsforhold. Statistikken fordeles geografisk på regioner, landsdele og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en totaltælling af bygninger i BBR. Der imputeres ingen værdier og data fejltjekkes på bygningsniveau. De aggregerede tal tjekkes i forhold til forrige års tal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen, private virksomheder og personer. Den bliver brugt til offentlige og private planlægningsformål, uddannelse og offentlig debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken menes at være høj. Der findes ikke nogen undersøgelse, der viser Bygningsopgørelsens samlede pålidelighed, men graden af uoplyste informationer for de enkelte variable er meget lille. En udstrakt kommunal administrativ anvendelse af oplysningerne i BBR er med til at sikre at data generelt har en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 2-3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik på samme grundlag findes tilbage til 1. januar 1986, dog med visse forbehold (se afsnittet sammenlignelighed over tid). En fuldstændig sammenlignelighed med byggestatistikkens tal for nyopførte bygninger (byggende på BBR's byggesager) i de enkelte år og bygningsopgørelsens oplysninger om ændringer i bygningsbestanden fra år til år er af forskellige årsager ikke mulig. Den primære grund til dette er, at det ikke har været muligt at oprette en nedrivningsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres bygningsopgørelsen under emnet , Bygninger, . Derudover indgår tallene i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bygningsopgoerelsen

Statistikdokumentation

Amter og kommuner, v3:2006

Navn: , AMT_KOM_V3_2006 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt særstatus som både primær- og amtskommunale opgaver. Efter sammenlægningen af de Bornholmske kommuner og nedlæggelsen af Bornholms Amt i 2003, fik Bornholms Regionskommune (kode 400) samme særstatus som København og Frederiksberg., Den 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Den 1. januar 2003 oprettes Bornholms Regionskommune (kode 400) ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem (kode 401), Hasle (kode 403), Nexø (kode 405), Rønne (kode 407) og Aakirkeby (kode 409) Kommuner samt Bornholms Amtskommune jf. lov nr. 144 af 25. marts 2002 om sammenlægning af de bornholmske kommuner. Sammenlægningen reducerede det samlede antal kommuner til 271., Den 1. januar 2006 oprettes Ærø Kommune (kode 492) ved sammenlægning af Marstal Kommune (kode 443) og Ærøskøbing Kommune (kode 493), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 270., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmark i amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2006 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte , 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholm, 400: Bornholm, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 492: Ærø, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002, Tilknyttede filer, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom

Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark

Kommunerne med de laveste erhvervsindkomster findes hovedsageligt i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland. Opgørelsen er baseret på tal for 2008., 6. september 2010 kl. 0:00 ,  , Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark , Kommunerne med de laveste erhvervsindkomster findes hovedsageligt i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland. Opgørelsen er baseret på tal for 2008. , Til sammenligning tjener en gennemsnitsborger i Gentofte Kommune mere end det dobbelte af langelænderne: 330.700 kr. Skanderborg er den kommune uden for hovedstadsområdet, som har den højeste erhvervsindkomst med 232.700 kr. , Det fremgår af , Indkomster 2008, , som udkommer i dag. , Flere markante konklusioner fra publikationen følger her: , Andelen af erhvervsindkomsten, som kommer fra selvstændig virksomhed, er størst i de vestjyske kommuner. , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker faldt fra 179.400 kr. i 2007 til 178.500 kr. i 2008. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 37.700 kr. til 33.500 kr. , 52.100 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2008. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 390.700 kr. i 2008, mens kvinder tjente 271.300 kr. , Efterkommere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , I tillæg til publikationen præsenteres på Danmarks Statistiks hjemmeside et nyt værktøj til analyse og præsentation af geografiske data, eXplorer. Værktøjet er udviklet på Linköping Universitet. Læs mere om brugen af eXplorer i , Netmagasinet Bag Tallene, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2008, er på 138 sider og kan downloades gratis eller købes i en trykt udgave for 150 kr. i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst bogens forfatter, fuldmægtig Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-06-Lav-erhvervsindkomst

Pressemeddelelse

Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien

En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne. , 11. oktober 2018 kl. 12:58 , Af , Theis Stenholt Engmann,  I 2017 blev der solgt 443.104 biografbilletter i efterårsferien (uge 42). Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2017. , Vinterferien (uge 7) blev med 657.473 solgte billetter den ferieuge, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Herefter kom juleferien (uge 52) med 486.332 solgte billetter. , På tredjepladsen lå påskeferien (uge 15), hvor der blev solgt 453.320 billetter. , I skolesommerferien (uge 25-32) blev der i gennemsnittet solgt 216.697 billetter. Uge 30 i sommerferieperioden havde flest biografgængere med 280.516 solgte billetter. , Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret i folks adfærd er ikke ukendt for filmproducenterne, som ofte koncentrerer sig om ferieugerne, når filmpremierer skal planlægges. , Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. I 2017 var årets bedst sælgende film ”Star Wars: The Last Jedi”. Star Wars-filmen solgte 470.000 billetter i alt og havde premiere to uger før juleferien. Skønheden og Udyret blev nummer to med 377.000 solgte billetter, og den udkom i uge 11 i 2017. , Årets fjerde-, femte- og sjettebedst sælgende film i 2017 kom alle en uge før vinterferien, der med sine 657.473 solgte billetter også lå markant højere end i vinterferien 2016, hvor der ”kun” blev solgt 548.000 biografbilletter. , Nummer 8 og 9 på listen over bedst sælgende film udkom hhv. en uge før påskeferien og i påskeferiens uge 15. , Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016, hvor der blev solgt 12,9 mio. biografbilletter. , Tabel,  , Top 10, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 1, 50, Star Wars: The Last Jedi, 470.000, 2, 11, Skønheden og udyret, 377.000, 3, 26, Grusomme mig 3, 369.000, 4, 6, Fifty Shades – I mørket, 320.000, 5, 5, Alle for tre, 313.000, 6, 5, Vaiana, 294.000, 7, 29, Dunkirk, 291.000, 8, 15, Fast  & Furious 8, 266.000, 9, 14, The Boss Baby, 253.000, 10, 2, Dræberne fra Nibe, 248.000, I 2016 var efterårsferien den mest populære biograf-uge. Læs mere: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien, Data til denne artikel er leveret af Monika Bille Nielsen. For spørgsmål til biografstatistikken, kontakt: tlf. 39173595 , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-11-danskerne-er-vilde-med-at-gaa-i-biografen-i-efteraarsferien

Bag tallene