Søgeresultat

Bookingtallene tyder på en travl påske for feriehusudlejerne i Danmark

Påsken står for døren, og i år var der i slutningen af januar 63.600 bookede husuger i påskemånederne marts og april. Størstedelen af bookingerne kommer som altid fra Tyskland. , 21. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der har ultimo januar aldrig i noget år tidligere været så mange bookede husuger i danske feriehuse i marts og april måned, som der var i slutningen af januar 2024.  63.600 husuger var booket, og det er det højeste antal, der nogensinde er booket i påskemånederne på det tidspunkt af året. I 2022 var det med 63.300 bookinger på næsten samme niveau, men tallene skal ses i lyset af, at påsken i 2022 lå to uger senere end i år. Sidste år var der i slutningen af januar 60.100 bookede husuger i marts og april. , Det er især tyske turister, som besøger de danske feriehuse, og det ses også i bookingtallene for marts og april, hvor 51.700 af de bookede husuger er foretaget af tyske gæster. Det er 3.200 flere tyske bookinger ift. samme tidspunkt sidste år, hvor 48.500 husuger var booket af tyske gæster. Danske gæster har booket 9.300 husuger i marts og april, og nederlænderne står for 1.100 bookede husuger. , ”Danske bookinger af feriehuse i påskemånederne er næsten ti pct. over niveauet før COVID-19, og antallet af tyske bookinger er også stigende. Derimod er antal bookinger fra Nederlandene faldet både i forhold til sidste år og i forhold til niveauet før COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Bookede husuger i marts-april 2019-2024, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Bookingerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og tallene for 2020 er dermed ikke påvirket af, at COVID-19 senere forårsagede nedlukninger i Danmark og internationale rejserestriktioner. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/ferieh2, Flest danske bookinger skærtorsdag og langfredag, Kigger vi på hvilke dage, der er flest danske bookinger, så falder de i selve påskeugen med start lørdag den 23. marts, og bookingerne topper skærtorsdag og langfredag med hhv. 3.400 og 3.200 bookninger. , De tyske bookinger tager derimod allerede et stort hop op lørdag den 16. marts og holder et højt niveau frem til lørdag den 6. april, hvor antallet falder lidt. Det skyldes formentlig, at påskeferien på tværs af Tysklands forskellige delstater er fordelt over en længere periode end i Danmark. , Bookede feriehuse per dag omkring påsken 2024 ,  Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-03-21-Bookingtallene-tyder-paa-en-travl-paaske-for-feriehusudlejerne

Bag tallene

Statistikdokumentation: Konjunkturcyklus (Afsluttet)

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Simon Bolding Halifax , 51 29 21 91 , SBH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Konjunkturcyklus 2021 , Tidligere versioner, Konjunkturcyklus 2020, Konjunkturcyklus 2019, Konjunkturcyklus 2018, Konjunkturcyklus 2017, Konjunkturcyklus 2016, Konjunkturcyklus 2015, Konjunkturcyklus 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Konjunkturcyklus-metode (pdf), Konjunkturcyklussen er en grafisk måde at præsentere erhvervslivets økonomiske konjunktursvingninger. Den baserer sig på Danmarks Statistik konjunkturbarometertal for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel., Indhold, Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i denne konjunkturcyklus plottet ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser 1) opgang over normal, 2) nedgang over normal, 3) nedgang under normal og 4) opgang under normal. De fire faser betegnes også højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer, så som BNP, ledighed m.fl., Indsamlingen af data til denne statistik er ikke blevet påvirket af COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Baseret på indikatorer fra , konjunkturbarometrene, , beregnes en konjunkturcyklusindikator for hvert af konjunkturbarometrene, dvs. industri, bygge og anlæg, serviceerhverv samt detailhandel, ud fra principalkomponentanalyse og Hodrick-Prescott-filtrering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De indikatortal som Konjunkturcyklussen er baseret på fra , konjunkturbarometerundersøgelserne, , er behæftet med usikkerhed. Der regnes med 1-2 procentpoint stikprøveusikkerhed (samplig error), men der er også en systematisk usikkerhed (non-sampling error) forbundet med bortfald, hvor især større virksomheders manglende besvarelser kan påvirke udviklingen. , I beregningen af konjunkturcyklusværdierne er der ingen usikkerhed inden for metodevalgets rammer. Fra måned til måned bliver historiske værdier dog revideret, fordi der ved filtrering med Hodrick-Prescott-metoden skabes en ny model for hele tidsserien., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres omkring den anden hverdag i måneden efter tællingsmåneden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der foreligger en ubrudt månedlig tidsserie fra februar 1998 og fremefter. Statistikken udarbejdes efter samme metode som anvendes af DG ECFIN., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Konjunkturcyklus, samt i en interaktiv graf] Endvidere publiceres månedligt på emnesiden et dokument med statiske grafer sammenlignet med tilsvarende grafer for hele EU. Statistikken er udgivet i de to temanyt , Konjunkturcyklus oktober 2013, og , Konjunkturcyklus maj 2015, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konjunkturcyklus--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Landbrugs- og gartneritællingen

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landbrugs- og gartneritællingen 2025 , Tidligere versioner, Landbrugs- og gartneritællingen 2024, Landbrugs- og gartneritællingen 2023, Landbrugs- og gartneritællingen 2022, Landbrugs- og gartneritællingen 2021, Landbrugs- og gartneritællingen 2020, Landbrugs- og gartneritællingen 2019, Landbrugs- og gartneritællingen 2018, Landbrugs- og gartneritællingen 2017, Landbrugs- og gartneritællingen 2016, Landbrugs- og gartneritællingen 2014, Formålet med Landbrugs- og gartneritællingen er at beskrive landbrugets struktur, fx antal bedrifter fordelt efter størrelse og geografi. , Statistikken har sammenlignelige tidsserier tilbage til 1982. Landbrugsstatikken er dog betydeligt ældre med tal for antal landbrug, husdyr afgrøder mv. tilbage til omkring 1900., Indhold, Statistikken om landbrugets struktur er årlig og omfatter tal om antal bedrifter, husdyr, afgrøder og landbrugsteknologi fordelt efter fx størrelse og geografi. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor landmændene udfylder skemaet på virk.dk. Indberetningerne fejlsøges for usandsynlige værdier. , Oplysninger om afgrøder og kvæg hentes dog fra registre, og skal derfor ikke oplyses af den enkelte landmand., Tællingen er en stikprøvetælling stratificeret efter region, størrelse og bedriftstype., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken tilgodeser et behov for en belysning af det danske landbrugs struktur, fx antal landbrug efter størrelse og geografi. Vigtige brugere er EU, ministerier og landbrugets organisationer. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen varierer for de enkelte variable i statistikken. Præcisionen er således størst for det samlede dyrkede areal og bliver mindre præcist, når man ser på specifikke afgrøder, især afgrøder, som kun få landbrug dyrker. Ligeledes er sikkerheden på tallene bedst for husdyr, som mange landbrug har, først og fremmest kvæg. På samme måde gælder det, at usikkerheden stor for små geografiske områder, fx. Bornholm., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tællingen offentliggøres ca. 9-12 måneder efter tællingsdagen. Forskellen skyldes, at tællingen varierer i omfang fra år til år, både i henseende til spørgeskema og stikprøvestørrelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er næsten fuldt ud sammenlignelig fra 1982. Der er også en høj grad af sammenlignelighed med andre europæiske lande. Mellem 2009 og 2010 sker der dog et lille brud i sammenligneligheden, idet statistikken fra og med 2010 medtager visse små bedrifter og desuden bedrifter med pelsdyr. Det betyder, at antallet af bedrifter i 2010 er ca. 1.200 større, end det ellers ville have været., Fra omkring 1900 til 1981 medtog tællingerne også meget små landbrug helt ned til 0,5 ha. Statistikken er tilgængelige for brugerne i papirpublikationer, men ikke online , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken, Nyt Fra Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og i Danmarks Statistiks analyser, se denne analyse om virksomhedsformer. , Analyse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landbrugs--og-gartneritaellingen

Statistikdokumentation

Stress og psykiske lidelser

Hvor mange er ramt af stress, og hvor mange har psykiske lidelser i Danmark?

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/stress

Ofte stillede spørgsmål

Statistikdokumentation: Krisecentre

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Silas Turner , 21 54 42 57 , STR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Krisecentre 2024 , Tidligere versioner, Kvindekrisecentre 2023, Kvindekrisecentre 2022, Kvindekrisecentre 2021, Kvindekrisecentre 2020, Kvindekrisecentre 2019, Kvindekrisecentre 2018, Kvindekrisecentre 2017, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Behandling af overlap på ophold på Kvindekrisecentre (pdf), Behandling af overlap på ophold på Krisecentre - 02.06.2024 (docx), Formålet med statistikken Krisecentre er at tilvejebringe information om borgere og medbragte børns ophold på krisecentre efter servicelovens § 109. Statistikken blev første gang udarbejdet for 2017. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ophold, samt antal borgere og medbragte børn, der er indskrevet på krisecentre, der er oprettet og drevet efter servicelovens § 109. Statistikken opdeles efter bopælskommune, herkomst, alder og varighed på opholdet. Indberetning til statistikken er lovpligtig. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages kvartalsvis fra krisecentrene enten ved hjælp af en systemgenereret txt-fil eller via et prædefineret regneark. Ved modtagelse gennemgås datasættene for formelle fejl, såsom forkerte datoformater. Dernæst gennemgår data en valideringsproces, hvorefter statistikken suppleres med baggrundsoplysninger om borgerne og evt. medbragte børn fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Social-, Bolig- og Ældreministeriet har med udgangspunkt i deres datastrategi for socialområdet bedt Danmarks Statistik om at indsamle data og offentliggøre statistik om ophold og beboere på landets krisecentre efter servicelovens § 109. Det formodes at statistikken har interesse for alle, der interesserer sig for samfundsforhold og borgere i socialt udsatte positioner. Krisecentrene og andre interessenter har i sommeren 2023 haft mulighed for at komme med feedback og input til statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er en totaltælling over borgere og medbragte børn på krisecentre. Nogle ophold er indberettet anonymt for borgeren og/eller medbragte børn, hvilket kan medføre manglende baggrundsoplysninger. Derfor er det ikke muligt at fange, om borgerne er mere end én gang. Nogle borgere og børn er angivet anonymt på ét krisecenter og ikke anonymt på et andet. Derudover kan der ved manuelt indtastning af ophold forekomme tastefejl eller manglende datoer. Ligeledes kan der være indberettet overlappende ophold. Størstedelen af disse fejl bliver dog rettet inden offentliggørelse. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Sverige opgør det svenske statistikkontor Statistiska Centralbyrån (SCB) og Socialstyrelsen nationale undersøgelser over mænds vold mod kvinder og vold i nære relationer. Data er opgjort fra 2017. Frem til og med 2020 indgik kvinder på ambulante tilbud også i statistikken, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for krisecentre under emnet , Sociale forhold, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/krisecentre

Statistikdokumentation

Billetten til svømmehallen er fordoblet i pris på 20 år

Fitnesskortet og bowlingbanerne koster stort set det samme som i 2001, mens det i samme periode er blevet næsten dobbelt så dyrt at svømme. Også ridning er blevet markant dyrere., 27. januar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Januar er for mange en måned, hvor starten på det nye år markerer en ny livsstil.  Og mens nytårsforsætterne allerede er i fuld gang med at blive brudt og opretholdt, imødekommer tilbud om gratis indmeldelse og rabatter på træning i hele landet de gode intentioner om at dyrke mere motion., Men det har været langt billigere at hoppe op på hesten eller i badetøjet for 20 år siden end i dag. Indgangsbilletten til svømmehallen er næsten dobbelt så dyr, og det er blevet over 66 pct. dyrere at gå til ridning. I samme periode har vi dog ikke set de store prisændringer for at løfte vægte i fitnesscentret eller vælte kegler i bowlinghallen., ”Prisen for ridning og for at gå i svømmehallen er steget støt siden 2001, mens det faktisk er blevet billigere at dyrke motion, hvis man foretrækker at besøge fitnesscentret. Det er samtidig kun blevet marginalt dyrere at tage ud at bowle. Der har dog gennem årene været nogle større udsving for både fitness og bowling, hvor prisen især er faldet i sommermånederne,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Prisudviklingen på udvalgte motionsformer de seneste 20 år, januar 2001=100., Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , PRIS111, t.o.m. 2021M10, I 2021 er prisen på fitness faldet med 4,5 pct. i gennemsnit sammenlignet med 2001, mens den er steget 8,2 pct. for bowling. I løbet af samme periode er prisen for at ride gennemsnitligt steget med 66,2 pct. og 92 pct. for en tur i svømmehallen., Siden 2001 er forbrugerprisindekset (den røde linje) steget 36,1 pct., hvilket vil sige, at både bowling og fitness er blevet relativt billigere i takt med, at de generelle priser i samfundet er steget. På samme tid er svømmehaller og ridning blevet relativt dyrere, idet de begge har overgået den procentvise stigning i forbrugerprisindekset., Grafen tager udgangspunkt i, at januar 2001 er sat til 100., ”Det vil sige, at med udgangspunkt i, at alle motionsformerne er omregnet til at koste 100 kr. i januar 2001, så var prisen for en billet til svømmehallen steget til 188 kr. på samme tidspunkt sidste år. Det er den største stigning blandt de målte sportsgrene,” siger Martin Birger Larsen., Faktaboks, Alle sportsgrene er sat til indeks januar 2001=100, Priserne på de forskellige motionsformer er ikke korrigeret for inflation, Der er en vis usikkerhed i tallene, idet de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en sportsgren, og priser på både sæson- og turkort samt enkeltgangsbesøg indgår, som eksempelvis et turkort og et enkelt besøg i svømmehallen, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-01-27-prisen-paa-motion-20-aar

Bag tallene

Anmodning om abonnement

I Danmarks Datavindue kan du anmode om abonnement, hvis din institution har en projektdatabaseordning eller myndighedsordning., Du kan som administrator eller kontaktperson selv anmode om et abonnement i Danmarks Datavindue. Har I en myndigheds- eller projektdatabaseordning, kan abonnement tegnes direkte i Danmarks Datavindue., Et abonnement giver jer mulighed for at forudbestille ikke-offentliggjorte data, som forventes offentliggjort i det valgte leveringsår. Abonnementet er gyldigt i ét kalenderår., Bemærk, at abonnementet tager udgangspunkt i jeres senest godkendte projektindstilling. Det er kun muligt at tegne abonnement for registre, der indgår i denne. Hvis du ønsker at tegne abonnement på registre, som ikke indgår i den senest godkendte projektindstilling, skal du først oprette og få godkendt en genindstilling med de pågældende data, som du derefter kan tegne abonnement på., Efter du har anmodet om et abonnement, vil du modtage et pristilbud og en kontrakt til endelig godkendelse. Abonnementet vil først være bindende, når begge parter (din institution og Danmarks Statistik) har underskrevet kontrakten., Sådan anmoder du om et abonnement, Log ind på Danmarks Datavindue., Vælg ’Mit overblik’., Tilgå ’Projekter’ og klik på jeres projektdatabase eller myndighedsordning., Tilgå ’abonnementer’ og klik herefter på ’+’ ikonet. Tryk på ’Vælg registre’ for at fortsætte., I boksen ’Vælg abonnementsperiode’ skal du vælge det år, du ønsker abonnementet for., Vælg, hvilke registre du vil have med i årskontrakten ved at klikke på de små firkanter til venstre ved registernavnene., a. Vil du vælge alle registre, kan du klikke på firkanten til venstre for overskriften ’Register’., b. Firkanter med en grå streg igennem symboliserer, at registeret ikke kan vælges, fx fordi registeret ikke længere bliver opdateret., Under kolonnen ’Datasæt’ kan du angive, hvor mange datasæt du ønsker leveret., a. Vælg optionen ’Alle’: Hvis registret opdateres mere end én gang om året, og du fx ønsker at få alle kvartalssæt leveret., b. Vælg optionen ’Årligt’ (31.12.ÅÅÅÅ): Hvis du kun ønsker data for hele året, selv om det opdateres hvert kvartal., c. Vælg option 'Andet’: Skriv til din DST-projektansvarlige og uddyb dit ønske. Dette kan fx være relevant for nogle brugere i forbindelse med registeret DREAM, der udkommer som månedlige versioner, men ikke for hver måned, og hvor udgivelsesmønsteret er bestemt af kilden, der leverer data til DREAM., Gå videre ved at klikke ’Indsend’ nederst på siden., a. Du kan også klikke ’Annuller’. Dine valg vil ikke blive gemt., Tryk ’OK’ i infoboksen for at sende anmodningen til Forskningsservice. Du har , ikke , mulighed for efterfølgende at rette abonnementet., Din projektansvarlige hos Danmarks Statistik kan efter indsendelse foreslå specifikke datasæt for de enkelte registre. Disse forslag kan du se via ’Mit overblik’ (vælg projektet og derefter ’abonnementer’)., Du kan nu gå i dialog med din DST-projektansvarlige om, hvorvidt du er enig i de foreslåede datasæt. Du kan ikke selv ændre i valgene, men det kan din projektansvarlige fra DST., Når I er enige i indholdet, vil din projektansvarlige i DST udarbejde kontrakten for abonnementet., Når kontrakten er underskrevet af begge parter, bliver abonnementet godkendt.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/anmodning-om-abonnement

Overvægt og BMI

Hvor mange danskere er overvægtige? Og hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., "Den Nationale Sundhedsprofil 2023" indeholder også oplysninger om vægt - tilgængelig både som , database,  og som publikationer: , Sundhedsdatastyrelsen,   /  , Statens Institut for Folkesundhed, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har udgivet flere artikler og analyser om udviklingen i højde og vægt, bl.a.:, Vi bliver højere og tungere,  - mænd og kvinders gennemsnitshøjde og -vægt følges fra 1987 og frem (2022) , Andelen af danskere med overvægt, fremskrevet til 2040, – en fremskrivningsanalyse af svær og moderat overvægt (2024), Specielt om børn og unge, Danmarks Statistik har med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en analyse om social ulighed i forekomsten af overvægt hos danske børn: , ”, Ulighed i børneovervægt i Danmark, ” (2021), Analysen supplerer en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om overvægt hos børn og unge. , SIF står også bag Skolebørnsundersøgelsen, som indeholder data om børn og unges trivsel og helbred - herunder problemer med vægten: , ”, Overvægt og svær overvægt blandt danske børn og unge, ” (2020), Skolebørnsundersøgelsen, udføres hvert fjerde år, senest i 2022 , Sundhedsdatastyrelsen står bag den Nationale Børnedatabase, som bl.a. indeholder data om danske børns højde og vægt:, Om den , Nationale Børnedatabase, Højde og vægt for skolebørn, på esundhed.dk, Internationalt, Eurostats portal Statistics Explained kan benyttes som indgang og vejviser til data om overvægt i Europa: , Se artiklen ", Overweight and obesity - BMI statistics, ", World Health Organization har også data om emnet:, Emneside om , Obesity and overweight, Hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder?, Statistisk Årbog 2017 indeholder en tabel med ", Sessionsresultat samt værnepligtiges BMI og højde, " for perioden 2005-2015., Hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse er der link til værnepligtiges , gennemsnitshøjde, BMI m.m. gennem årene,  (i boksen "Flere tal" - Statistik fra Forsvarets Dag, )., Statens Institut for Folkesundhed (SIF) indsamler løbende data om danskernes højde og vægt:, I serien ", Ugens tal for folkesundhed, " præsenteres mænd og kvinders gennemsnitshøjde og -vægt fra 1987 og frem til 2021, Resultater fra KRAM-undersøgelsen (2007-2008) viser bl.a. , højde og vægt fordelt på percentiler, [Denne side er senest revideret oktober 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/vaegt

Ofte stillede spørgsmål

Over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunerne

I 2022 modtog 15.850 personer kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm. langvarig sygdom eller til pasning eller træning af børn med nedsat funktionsevne. Det er 1.420 personer flere end i 2018. De største stigninger ses i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Samlet set udbetalte kommunerne 1,8 mia. kr. som tabt arbejdsfortjeneste i 2022. , 28. september 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Hvis et barn fx har en nedsat funktionsevne eller et handicap, så kan forældre ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen til pasning eller træning af deres børn. I 2022 var antallet af personer, som fik tildelt tabt arbejdsfortjeneste, steget til 15.850 fra 14.430 personer i 2018. Det er en stigning på næsten 10 pct. over de fem år., Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af personer, som modtog tabt arbejdsfortjeneste, over de fem år er steget fra 4.371 i 2018 til 5.057 i 2022, svarende til en stigning på 16 pct. I Region Midtjylland udgør antallet af personer 4.021 i 2022 mod 3.626 i 2018, hvilket er en stigning på 11 pct. , Antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, pr. region, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Antal personer, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, ”Fra 2018 er der sket er stigning i både antallet af personer, der får tabt arbejdsfortjeneste, og det samlede udbetalte beløb fra kommunerne til tabt arbejdsfortjeneste. De største stigninger i antal personer, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ses i Silkeborg, København, Helsingør og Slagelse Kommuner,” siger Carsten Bo Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Omvendt er der i årene 2018 til 2022 sket de største fald i antal personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, i Ringkøbing-Skjern og Kolding Kommuner. , Stor stigning i udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste på fem år, Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser., Udbetalt beløb til tabt arbejdsfortjeneste fra 2018-2022 (1.000 kr.) , Anm.: De udbetalte beløb er opgjort i løbende priser. , Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Faktaboks:, Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-28-over-de-seneste-fem-aar-har-ti-pct-flere-personer-faaet-udbetalt-tabt-arbejdsfortjeneste

Bag tallene

Statistikdokumentation: Lægebesøg

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Kirchheiner-Rasmussen , 61 50 23 80 , RAS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lægebesøg 2024 , Tidligere versioner, Lægebesøg 2023, Lægebesøg 2022, Lægebesøg 2021, Lægebesøg 2020, Lægebesøg mv. 2019, Lægebesøg mv. 2018, Lægebesøg mv. 2017, Lægebesøg mv. 2016, Lægebesøg mv. 2015, Lægebesøg mv. 2014, Lægebesøg mv. 2013, Formålet med statikken Lægebesøg er at belyse forbruget af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Statistikken bygger på årlige udtræk fra LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Statistikken er udarbejdet siden 1986, men er i sin nuværende sammenlignelig fra 2006 og frem. , Indhold, Statistikken er årlig opgørelse og dækker besøg hos alment praktiserende læger og samt behandlere under sygesikringen. Statistikken omfatter antal kontakter, de hermed forbundne honorarer, og antal modtagere. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages én gang årligt fra regionerne. Der vurderes, hvilke ydelser der kan henregnes som kontakter. Korrektioner, som ikke kan tilknyttes en registrering i det pågældende år, slettes. Baggrundsdata fra Danmarks Statistik kobles på., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken benyttes at lang række brugere som . Fx offentlige institutioner, forskere, privat personer og journalister, der bl.a. anvender statistikken til offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Dataene kommer fra administrative registre med fuld dækning. Danmarks Statistik kategoriserer hvert år manuelt ydelserne i sygesikringen som kontakter. Dette har betydning for opgørelsen af antallet af kontakter og personer med kontakter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 5-6 måneder efter referanceårets udløb. Punktligheden er høj. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sundhedsdatastyrelsen laver opgørelser over almen praksis, speciallægepraksis og øvrige praksis. Afgrænsninger og definition af kontakter (eller anvendelse af ydelser i stedet for kontakter) kan afstedkomme statistik, som ikke ser direkte sammenlignelig ud. Typisk vil eventuelle - ofte mindre - forskelle kunne forklares ud fra metode og afgrænsning. Det overordnede billede er entydigt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og , Statistikbanken, Årspublikationer (udvalgte afsnit): Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegebesoeg

Statistikdokumentation