Søgeresultat

FAMGRON_CHECK

Navn, FAMGRON_CHECK , Beskrivende navn, Grøn check , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønnen afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre end til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som er fuld for indkomster under en given bundgrænse, og derefer aftrappes., Den grønne check blev indført i 2010., Læs mere om Grøn check hos skat:, og i loven, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 , Detaljeret beskrivelse, Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen fuldt skattepligtig (eller grænsegænger) den første dag i indkomståret, og ved indkomstårets udløb være fyldt 18 år, for at få den grønne check. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check., Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr., Maksimumbeløb for grøn Check:, 2010-2014 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskattegrundlag over en given bundgrænse ( ca. 370.000 kr). og er derved 0 før topskattegrundlaget når 400.000 kr., Hertil kommer et supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moren)- aftrappes også med indkomsten, Fra 2013 kan personer med indkomst under 212.000 kr. i 2010 niveau, få et supplerende beløb på 280 kr., For 2015 er maksbeløbene:, 955 kr. for voksne,, maks. 220 kr. for børn, Supplement for lavindkomster er på 280 kr., Det giver et maksimal grøn check på:, 2010- 2012: 1.900 kr., 2013 -2014: 2.180 kr., 2015: 1.675 kr. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMGRON_CHECK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famgron-check

Multiplikatorer

Alle multiplikatoranalyser er baseret på et grundforløb, som repræsenterer en løsning med hensyn til de endogene variabler baseret på en stiliseret fremskrivning af de eksogene variabler., Multiplikatorerne angiver effekten af ændringer i modellens eksogene variable. Et efterspørgselsstød i ADAM, fx en stigning i det offentlige varekøb, påvirker produktionen, beskæftigelsen og forbrug på kort sigt. På langt sigt forsvinder effekten på beskæftigelsen. I modsætning hertil har et udbudsstød, fx. en stigning i arbejdsstyrken, en permanent effekt på beskæftigelsen. Dette stemmer overens med de fleste modeller af små åbne økonomier med fastkurspolitik og en Phillipskurve., Der er hverken pengepolitisk eller finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM, og det skal tages i betragtning ved sammenligning med andre økonomiske modeller. Desuden vil de danske regler, der er modelleret i ADAM (fx reguleringsmekanismer for skatter og overførsler) have betydning ved sammenligning med modeller for andre lande., Eksempler på faktiske stød præsenterer et forslag til ADAM-input, dvs. til ændringer i modellens eksogene variable og evt. til valg af dummyer eller ad hoc ændring i ADAM. Eksemplerne præsenterer også resultatet af at indsætte inputtet i ADAM. ADAM-inputtet er gerne formuleret som tre mulige sæt input (med hhv. let, middel og kraftig effekt) og indsat i et modul, der kan afvikle ADAM-beregningen., Eksemplerne på stød er delt op i fire grupper:, Standardmultiplikatorerne, udføres ved at ændre en eller et par af de eksogene variabler og efterfølgende beregne effekten på modellens endogene variabler. ADAMs standardmultiplikatorer bruges til at analysere modelegenskaber og sammenligne multiplikatorerne mellem modelversioner., Modellens førsteårs-effekter, repræsenterer en række kortsigtede kørsler. Der fokuseres især på finanspolitiske tiltag og egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion., Eksempelsamlingen, præsenterer ikke beregninger på modellen, men giver brugeren eksempler på hvordan man opstiller forskellige eksperimenter i ADAM., Krigen i Ukraine, er et eksempel på et faktisk stød. Stigningen i energipriser og sanktioner i handlen med Rusland udløser flere negative input til dansk økonomi. I det konkrete tilfælde er der opstillet flere scenarier, og scenarierne er lavet sådan at brugere af ADAM nemt kan indsætte egne vurderinger og beregne de samlede effekter på dansk økonomi. Regnemetoderne har meget tilfælles med Covid19-modulet, der tidligere er beskrevet i et modelgruppepapir.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer

Lidt over 1 pct. af de kompenserede virksomheder gik konkurs under COVID-19

Der var desuden færre konkurser blandt virksomheder i Danmark i perioden 1. april 2020 til 30. september 2021 end i den tilsvarende periode før COVID-19, viser ny analyse., 30. november 2021 kl. 8:00 ,  , Fra 1. april 2020 til 30. september 2021 var der lige under 1.400 konkurser blandt virksomheder, som havde modtaget COVID-19-relateret kompensation. Det svarer til, at 1,4 pct. af alle kompenserede virksomheder gik konkurs. , I samme periode har der været næsten 2.400 konkurser blandt de øvrige aktive virksomheder, hvilket svarer til 1,0 pct. af alle øvrige aktive virksomheder., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”Andelen af kompenserede virksomheder, der gik konkurs, er lidt større end andelen af ikke-kompenserede virksomheder, der gik konkurs. I restaurationsbranchen, hvor der traditionelt ses flere konkurser end i andre brancher, ligger andelen af konkurser blandt de kompenserede virksomheder dog betydeligt lavere end blandt de ikke-kompenserede virksomheder,” siger Peter Bøegh Nielsen, der er konsulent i Danmarks Statistik. , I restaurationsbranchen gik 150 virksomheder, der havde fået kompensation, konkurs. Det svarer til 3,4 pct. af alle de kompenserede restauranter, mens næsten 8 pct. af de ikke-kompenserede restauranter gik konkurs i perioden. Til sammenligning udgør konkurserne i branchen frisørsaloner 0,5 pct. af de kompenserede virksomheder i branchen. Frisørsaloner er den branche, hvor flest virksomheder modtog kompensation., I alt var der 3.800 konkurser blandt aktive virksomheder i Danmark fra 1. april 2020 til 30. september 2021. Det svarer til 1,1 pct. af alle de ca. 350.000 aktive virksomheder i Danmark., Der var færre konkurser i perioden med nedlukninger end i den tilsvarende periode før COVID-19. Der var tæt på 4.200 konkurser fra 1. april 2018 til 30. september 2019, som svarer til 1,3 pct. af de næsten 319.000 aktive virksomheder i 2018., Analysen viser desuden, at der er udbetalt 618 mio. kr. i kompensation til de konkursramte virksomheder, som svarer til 1,3 pct. af det samlede udbetalte kompensationsbeløb til løn, tabt omsætning og faste omkostninger på i alt 46,5 mia. kr., I alt modtog 37 pct. af de konkursramte virksomheder kompensation mod 29 pct. af samtlige virksomheder i Danmark., Læs mere i analysen - , COVID-19: Konkurser blandt kompenserede virksomheder, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen på , PBN@dst.dk, eller 39 17 31 89 og Fenja Søndergaard Møller på , FSM@dst.dk, eller 39 17 30 84.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-11-30-lidt-over-1-pct-af-de-kompenserede-virksomheder-gik-konkurs-under-covid-19

Pressemeddelelse

Vær med til at gøre verdensmål til vores mål

Et nyt initiativ skal sætte ekstra fokus på Danmarks arbejde med FNs Verdensmål. Projektet skal udvikle et udgangspunkt – en baseline – for verdensmålene i Danmark. Projektet skal samtidig øge kendskabet til verdensmålene og alle får i processen mulighed for at være med til at sætte mål for Danmarks bidrag til en bæredygtig udvikling i de kommende år., 30. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , Hele Danmark inviteres med i nyt projekt, der skal gøre FNs målsætninger for en bæredygtig samfundsudvikling operative i en dansk sammenhæng.  Deloitte er blevet udvalgt som ansvarlig for styring af projektet i samarbejde med Danmarks Statistik.  Baseline-projektet, tager udgangspunkt i FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling af kloden. Målene forpligter Danmark og resten af FNs medlemslande til at arbejde frem mod mål, der omhandler alt fra ligestilling og klima til mål om kvalitetsuddannelser og ansvarligt forbrug og produktion. Vejen frem mod opfyldelsen af verdensmålene i 2030 følges af en række globale delmål og indikatorer for alle FN-lande. Nu skal Baseline-projektet udfolde verdensmålene i en dansk sammenhæng, så vi får relevante pejlemærker, der afspejler hverdagen i Danmark., ”Hvis vi vil sikre Danmarks indsats i forhold til FNs Verdensmål får den nødvendige virkning, skal vi målrette indsatsen ved at udvikle indikatorer, der tager udgangspunkt i Danmark. Vi skal desuden sikre et solidt udgangspunkt for vores indsatser, så vi kan måle på udviklingen og sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning frem mod 2030, fortæller formand for 2030-panelet Steen Hildebrandt og fortsætter:, ”Vi har oplevet stor interesse for sammen med os, at stå for projektet med at udvikle de nye supplerende indikatorer. Vi ser frem til samarbejdet med Danmarks Statistik og Deloitte, som både har indsigten i verdensmålene og de nødvendige kompetencer til at løfte Baseline-projektet., Alle kan være med til at styrke arbejdet med verdensmålene, Baselineprojektet har som mål at nå alle interesserede danskere – ved events, workshops og på nettet – så alle får mulighed for at komme med deres input til de supplerende danske verdensmålsindikatorer., ’’Verdensmålene vil, i en eller anden form, berøre alle danskeres hverdag. Derfor er det et mål med Baseline-projektet, at alle kan få en mulighed for at sætte deres præg på de supplerende indikatorer. For at sikre aktiv inddragelse vil der over de kommende måneder blive afholdt events i hele landet, hvor alle interesserede får mulighed for at være med, fortæller Kristian Jensen, der er formand for Folketingets 2030-netværk., Samarbejdet om projektet blev formelt indgået ved en underskriftsceremoni onsdag den 30. oktober 2019, og selve projektet igangsættes i inden årets udgang. Resultatet af Baseline-projektet – de supplerende danske indikatorer – er klar til næste sommer., Hvis du ønsker at vide mere om FNs Verdensmål eller Baseline-projektet kan du tjekke , www.dst.dk/sdg, ., Hvis du har spørgsmål om Baseline-projektet er du desuden meget velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Bang på 3917 3011 / , hbg@dst.dk, eller afdelingsdirektør Niels Ploug på 3917 3951 /, npl@dst.dk, ., Bag Baseline-projektet står 2030-panelet, som er etableret af 2030-netværket, Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål. Baseline-projektet støttes af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-30-vaer-med-til-at-goere-verdensmaal-til-vores-maal

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik skal bidrage til at styrke statistikken i Ghana, Marokko og Vietnam

Danmarks Statistik skal samarbejde med statistikkontorerne i Ghana, Marokko og Vietnam for at udvikle deres nationale statistikproduktion, som led i et strategisk sektorsamarbejde med Udenrigsministeriet. Bedre data skal øge borgernes muligheder for at holde deres regeringer ansvarlige, styrke erhvervslivet og gøre national planlægning bedre. , 16. april 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Hvor mange børn bliver der født? Hvilke varer importeres? Og stiger eller falder uligheden i takt med den økonomiske udvikling? I Danmark er det let at give kvalificerede bud på disse spørgsmål, men sådan er det ikke i alle verdens lande. , De nationale statistikkontorer fra Ghana, Marokko og Vietnam har henvendt sig til Danmarks Statistik med henblik på at styrke deres nationale statistikproduktion., ”I Danmark er vi rigtig dygtige til at bruge administrative data, altså data som offentlige myndigheder indsamler alligevel, og som kan bruges til at lave statistik. Dette gør statistikproduktion muligt uden tidskrævende og dyre surveys,” fortæller Silja Emmel som er projektleder af projektet i Ghana i Danmarks Statistik. , Netop statistik baseret på administrative data er et fokuspunkt i udviklingsarbejdet i Ghana, hvor landets omkring 29 mio. indbyggere sidst blev talt gennem en folketælling for snart 10 år siden. Det manglende kendskab til befolkningsudviklingen kan besværliggøre politikernes planlægning, når store anlægsprojekter såsom skoler og hospitaler skal afstemmes med befolkningens behov nu og i fremtiden. , ”Ghana er i gang med at indføre noget der ligner et CPR-nummer, hvilket vil give flere sammenhængende informationer om befolkningen. Her kan vi hjælpe statistikkontoret med at blive bedre til at bruge de data, de allerede har til rådighed,” siger Silja Emmel. , I Marokko vil statistikbureauet gerne digitalisere og modernisere deres statistikproduktion, fortæller projektleder Charlotte Juul Hansen fra Danmarks Statistik:, "For eksempel vil de gerne udvikle en online databank, så offentligheden i højere grad kan tilgå data,” siger hun og fortsætter: , ”Og ligesom i Ghana laver Marokko også rigtig mange surveys eller spørgeskemaundersøgelser. Her kan vi spille ind med viden om brug af administrative data og om digitalisering og effektivisering af erhvervsindberetninger.” , I Vietnam gennemfører det nationale statistikkontor i april måned den 10-årige folketælling, hvor interviewere går fra hus til hus og registrerer, hvem der bor i huset. Statistikkontoret og regeringen håber, at det er sidste gang, man skal gå fra hus til hus. Ambitionen er, at den næste folketælling som er planlagt til 2029, kan laves ud fra forskellige administrative kilder. , Også uddannelsesstatistikken i Vietnam er på dagsordenen. Målet er at kunne følge den enkelte elev fra indskolingen og helt frem til universitetet eller en erhvervsuddannelse. Undervisningsministeriet arbejder allerede tæt sammen med deres vietnamesiske modpart i et andet strategisk samarbejdsprojekt, der skal øge kvaliteten og udbuddet af erhvervsuddannelser i Vietnam. ,  , Fakta om myndighedssamarbejdet, Strategisk Sektorsamarbejde er et program under Udenrigsministeriet som har været i gang siden 2015. I tæt samarbejde med de danske ambassader i partnerlande indgår danske institutioner partnerskaber med deres søsterorganisationer i landet. , Ghana, Marokko og Vietnam er de første tre lande, som Danmarks Statistik har indgået partnerskaber med under dette program af Udenrigsministeriet. , Læs mere om myndighedssamarbejdet, som Danmarks Statistik deltager i, her. ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-04-15-Danmarks-statistik-skal-bidrage-til-at-styrke-statistikken-i-ghana-marokko-og-vietnam

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Livemusik

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , cht@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livemusik 2024 , Tidligere versioner, Livemusik 2023, Livemusik 2022, Livemusik 2021, Livemusik 2020, Livemusik 2019, Livemusik 2018, Formålet med statistikken Livemusik er at belyse aktiviteten omkring livemusik. Statistikken viser opgørelser over koncertarrangører, koncerter og publikum og omfatter koncerter med offentlig adgang, hvor musikerne honoreres for opførelsen af musikværkerne, og hvor koncerterne er hovedformålet med publikums tilstedeværelse. Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2021. , Indhold, Statistikken om livemusik er en årlig opgørelse af antal koncertarrangører, koncerter og publikummer fordelt på koncertstørrelse og koncertarrangør. Man kan også se antallet af koncertarrangører, fordelt på arrangørtype, sektor, branche og landsdel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om livemusik indsamles årligt fra KODA, Slots- og Kulturstyrelsen, musikfestivalernes hjemmesider samt Danmarks Statistiks egne registre. Det indsamlede data undersøges og renses for fejlobservationer. Data om publikum fremgår direkte af data for nogle af koncerterne, mens det estimeres for de øvrige. Det samlede data om koncerter bruges til at identificere koncertarrangørerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at blive anvendt af fagpersoner, forskere, myndigheder og andre brugere fx journalister, der interesserer sig for livemusik. Statistikken kan skabe grundlag for prognoser og analyser samt en bedre forståelse af branchen og de involverede aktører. Statistikken udvikles løbende i samarbejde med en følgegruppe, der består af væsentlige brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Antal publikummer, koncerter og koncertarrangører estimeres på baggrund af flere datakilder, herunder faktureringsdata for afholdelse af livekoncerter. Dette giver ikke det eksakte antal publikummer og koncerter, men vurderes at give et retvisende billede af faktiske omfang. Statistikken er stadig under udvikling, hvorfor der vil ske mindre revisioner af de publicerede oplysninger de første udgivelsesår. Der arbejdes løbende på at sikre en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 1 år efter referenceårets afslutning. Statistikken blev første gang udgivet i 2020 med tal for 2018, uden forsinkelse i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. Statistikken blev opdateret i november 2020 med resultater for referenceåret 2019. Offentliggørelsen af referenceår 2020 udgives i December 2021. Offentliggørelsen af referenceår 2021 udgives i august 2022. Offentliggørelsen af referenceår 2022 udgives i august 2023. Offentliggørelsen af referenceår 2023 udgives i september 2024. Offentliggørelsen af referenceår 2024 udgives i december 2025., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2024. Tidsserien er fuldt sammenlignelig i perioden. Statistikken udarbejdes ikke efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor i mindre grad sammenlignelig med officielle statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Livemusik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livemusik

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2025 , Tidligere versioner, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2024, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2023, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2022, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2021, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2020, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2019, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2018, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2017, Statistikken belyser de fysiske rammer for idrætsudøvelse i Danmark, samt medlems- og foreningstal under de forskellige idrætsforbund. Statistikken er udarbejdet siden 2017 og er sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal foreninger, antal medlemmer og antal idrætsfaciliteter i Danmark. Statistikken fordeles efter organisation, facilitetstype og geografisk efter kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Idrætsfaciliteterne trækkes årligt på skæringsdatoen 1. oktober fra facilitetsdatabasen. Lokale og Anlægsfonden samarbejder om databasen med Idrættens Analyseinstitut, som er ansvarlig for indsamling af data, drift og vedligeholdelse. Antallet af idrætsforeninger og medlemmer bliver årligt indberettet af Danmarks Idrætsforbund, som indsamler data om idrætsforeninger og medlemmer via Centralt ForeningsRegister., Databehandling i Danmarks Statistik omfatter kodning af data, tabellering og kontrol af detaljerede registerudtræk til niveauet for offentliggørelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er ministerier, styrelser og diverse interesseorganisationer. Statistikken udvikles i samarbejde med Kulturministeriet og en følgegruppe sammensat af idrætsorganisationer, forskere og andre ressourcepersoner på området. Statistikken kan understøtte idræts- og kulturpolitiske debatter mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til hhv. det Centrale Foreningsregister eller Facilitetsdatabasen. Dette kunne fx være en forening med manglende indberetning af en gruppe medlemmer eller en kommunes manglende indberetning af en ny idrætsfacilitet. Dog er statistikken en samlet opgørelse baseret på kendte autoritative kilder og databaser vedrørende idrætsorganisationernes medlemstal og faciliteter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 4 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der laves ikke sammenligning af statistik med andre EU-lande på området. Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister og Facilitetsdatabasen. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årlige publikation om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraetsforeninger-og-idraetsfaciliteter

Statistikdokumentation

Socialt udsatte, hjemløse og prostituerede

Hvor mange er socialt udsatte i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Danmarks Statistiks har flere tabeller om socialt udsatte, under emnet , social støtte, , herunder bl.a. krisecentre. I 2021 udkom Danmarks Statistiks analyse ", Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, ", VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd laver forskningsundersøgelser af socialt udsatte grupper og belyser bl.a. omfanget og de samfundsmæssige udgifter. I 2018 har VIVE udgivet rapporten ", Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet, " og et tilhørende informationshæfte., Statens Institut for Folkesundhed har i 2018 udgivet en , sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark, , som er en undersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i 2017 og udviklingen siden 2007., Hvor mange hjemløse er der i Danmark?, Siden 2007 er antallet af hjemløse i Danmark blevet kortlagt hvert andet år. Se den nyeste rapport , ", Hjemløshed i Danmark 2024, " hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd., Alle tidligere rapporter om hjemløshed i Danmark kan findes på , VIVEs hjemmeside, . , Flere publikationer, nyheder og artikler kan ses på , VIVEs temaside om hjemløshed, ., Se også , Hjemløsebarometeret,  fra Hjem til Alle alliancen, der sætter dansk hjemløshed i et nordisk perspektiv med en , rapport fra 2018, ., Findes der unge hjemløse?, Se Social- og Boligstyrelsens temasider om , unges hjemløshed, ., Hvor mange bor på herberg?, I 2017 overtog Danmarks Statistik ansvaret for de årlige statistikker om brugere af herberg og forsorgshjem (servicelovens § 110). Se , emneside,  og , tabeller i Statistikbanken, . Tidligere blev denne statistik udgivet af , Ankestyrelsen.,  , Hvor mange prostituerede findes der?, Social- og Boligstyrelsens , Center mod Menneskehandel,  har bl.a. oplysninger om antallet af prostituerede og kunder, udenlandske kvinder i prostitution, menneskehandel, unge og betalt seksuel udnyttelse., Se også , styrelsens udgivelser,  om emnet, hvor der bl.a. er nyere notater om prostitutionens omfang og former., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd rapporterer om antallet af sexarbejdere i rapporten ", Salg af sex i Danmark 2020, "., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet  udgav i 2019 rapporten ", Sex i Danmark, ", hvor et afsnit belyser omfanget af personer, der enten har modtaget betaling for sex eller betalt for sex., [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/Socudsatte

Ofte stillede spørgsmål

Her bor flest personer uden dansk oprindelse

I to postnumre i Danmark bor flere indvandrere og efterkommere heraf end personer med dansk oprindelse, viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik. På baggrund af denne udvikling har Folketinget i dag en debat om indvandring på dagsordenen efter forespørgsel fra Dansk Folkeparti., 7. februar 2017 kl. 15:38 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , 2660 Brøndby Strand er det postnummer i landet, hvor indvandrere og efterkommere udgør den største andel af borgerne. Ud af 14.754 borgere har 7.254 dansk oprindelse, mens 7.500 borgere er enten indvandrere eller efterkommere, der er født i Danmark. Dermed har 51 pct. af borgerne i Brøndby Strand ikke dansk oprindelse., Også i 5240 Odense NØ udgør indvandrere og efterkommere lidt mere end halvdelen. Her har 8.645 borgere dansk oprindelse, mens 8.749 borgere er enten indvandrere eller efterkommere, hvilket afrundes til at udgøre 50 pct., Som nummer tre på listen, over postnumre hvor indvandrere og efterkommere udgør en stor andel af befolkningen, er 8220 Brabrand. Her bor i alt 20.427 borgere, hvoraf 9.052 borgere er indvandrere eller efterkommere, hvilket svarer til 44 pct., I fjerde kvartal 2016 var der 568.952 indvandrere og 169.050 efterkommere i Danmark, i alt 738.002 borgere uden dansk oprindelse. Dermed udgør efterkommere 23 pct. af gruppen indvandrere og efterkommere, mens indvandrere udgør de resterende 77 pct., Postnumre med mange etniske danskere, I den anden ende af skalaen finder man postnumre som 9970 Strandby i Nordjylland og 6091 Bjert uden for Kolding, hvor personer med dansk oprindelse udgør 98 pct., For at blive defineret som person med dansk oprindelse i denne opgørelse, skal mindst én af forældrene være født i Danmark og være dansk statsborger. Det vil sige, at en borger der på et givent tidspunkt har været klassificeret som efterkommer, kan komme til at blive klassificeret som person med dansk oprindelse på et senere tidspunkt, hvis mindst én af personens forældre er født i Danmark og opnår dansk statsborgerskab og samtidig opgiver tidligere udenlandske statsborgerskab., Torsdag den 9. februar mødes Folketinget for at førstebehandle et nyt lovforslag om maksimalt at tildele statsborgerskab til 1.000 ansøgere om året. , Definition af indvandrere og efterkommere, Ser man på Brøndby Strand, så indeholder andelen på 51 pct. både indvandrere og efterkommere. Indvandrere defineres som personer født i udlandet, hvortil ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark., Efterkommere er derimod personer født i Danmark, hvortil ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark., Dataudarbejdelse:, Jens Bjerre og Amy Frølander, Befolkning og Uddannelse, Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-07-Her-bor-flest-personer-uden-dansk-oprindelse

Bag tallene

LEDARS

Navn, LEDARS , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (DUR) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LEDARS angiver dagpengemodtagerens ledighedsårsag i en given uge (har selv sagt op eller opsagt af arbejdsgiver)., Detaljeret beskrivelse, Variablen LEDARS stammer fra Arbejdsdirektoratet, og værdisættet er væsentligt anderledes (mere detaljeret) end larsagxx fra CRAM, som alene angiver typen af ledighed (dagpengeledighed, kontanthjælpsledigheds eller feriedagepengeledighed). Denne variabel dækker kun de forsikrede ledige og den viser, hvorfor personen er blevet ledig., Bemærk, at niveauet for antallet af medlemmer, der var ledige ved etableringen af DUR pr. 1. juli 1997 (ledighedsårsag uoplyst), faldt kraftigt fra 1998 til 1999, hvilket medførte en tilsvarende stigning i 1999 for de øvrige årsagskoder., Danmarks Statistik foretager ikke validering af, om den indberettede ledighedsårsag er korrekt, men vil vurdere, at den giver en overordnet indikator for ledighedsårsagen., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LEDARS - Ledighedsårsag (DUR), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Medlemmet var ledig ved etableringen af DUR pr. 1. juli 1997 (ledighedsårsag uoplyst), 01, Medlemmet er opsagt af arbejdsgiver, 02, Medlemmet er midlertidigt hjemsendt, 03, Medlemmet har selv sagt op, 04, Medlemmet er gået fra fuld beskæftigelse til beskæftigelse på fast nedsat tid med frigørelsesattest eller i en arbejdsfordelingsordning, 05, Medlemmet er ophørt med fuldført aktivering, 06, Medlemmet er dimittend eller har afsluttet værnepligt, 07, Medlemmet er ophørt med orlov til uddannelse, 08, Medlemmet er ophørt med orlov til børnepasning eller orlov til sabbat, 09, Medlemmet er ophørt efter barsel, 10, Medlemmet er ophørt efter midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet, 11, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed ved salg eller lukning, 12, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed pga. bortforpagtning, 13, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed pga. ægtefælleudtræden, 14, Medlemmet er ophørt med sin hovedbeskæftigelse og overgået til bibeskæftigelse, 15, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed med etableringsydelse, 16, Medlemmet er ophørt fra selvstændig virksomhed og modtager midlertidige dagpenge for selvstændige, 17, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed i virksomhed, der fortsættes af anden person end ægtefællen, 98, Uoplyst, 99, Andet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/ledars