Søgeresultat

FRAVVAEGT

Navn, FRAVVAEGT , Beskrivende navn, Fraværsvægt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsvægten bruges kun i den private sektor og har værdien 1 for den offentlige sektor. Fraværsvægten for den private sektor ligger typisk mellem 0,8-30., Fraværsvægten anvendes til opregning af variable, der bruges i forbindelse med fraværsårsagerne (fravaarsag) egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). , Detaljeret beskrivelse, Fraværsvægten beregnes kun for den private sektor, da data indhentes via en stikprøve., Variablen Fravvaegt findes i begge populationer - ansættelsesforhold og fraværsperioder og Fravvaegt skal anvendes til at opregne variablene i de 2 populationer til lønnens totale population., Fraværsvægten er den vægt, som anvendes til at opregne fravær for den private sektor til den fulde lønstrukturpopulation. De indsamlede fraværsdata for den private sektor bruges som grundlag til en udregning af opregningsvægte. Fraværsvægte udregnes ved hjælp af CLAN-proceduren, som er en samling SAS-makroer udviklet på Statistiska Centralbyrån (Sverige). Makroen CLAN er designet til at beregne populationstotaler med tilhørende usikkerheder. For mere information se Andersson og Nordberg (1998) og Anderson (2004)., Til beregning af fraværsvægtene benyttes en række hjælpevariable. Det drejer sig om køn, region, højest fuldførte uddannelse, arbejdsfunktion (disco08), branche og lønform (timelønnet og fastlønnet), som alle er variable, hvor der er en sammenhæng til fraværsmønsteret., Der opregnes på virksomhedsniveau, så alle fraværsperioder og ansættelsesforhold i samme virksomhed får samme vægt. , Fravvaegt skal anvendes sammen med vaegt_esr (erhvervsregistervægt) til at opregne til den fulde population af private virksomheder med 10 eller flere ansatte., I den offentlig sektor er vægten 1, da der her er tale om en totalpopulation. Vægtene anvendes ved opregning af variable i forbindelse med fraværsårsagerne egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). Ved opregning af variable i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov (1400) skal barselsvaegt anvendes i stedet for., Eksempler på, hvordan variablen anvendes til opregning af udvalgte variable: , Opregnede kalenderdage=Kalenderdage*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede fraværstimer = Fravtimer*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede mulige arbejdstimer= Arbtimer* fravvaegt*vaegt_esr., Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Værdisæt, FRAVVAEGT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravvaegt

Folkebiblioteker

Hvor mange besøger landets folkebiblioteker? Og hvor ofte lånes der lydbøger? Her finder du statistikken om folkebiblioteker.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/biblioteker/folkebiblioteker

Emneside

Statistikdokumentation: Højvækstvirksomheder i Danmark

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Kalle Emil Holst Hansen , 21 58 48 87 , KHS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højvækstvirksomheder i Danmark 2023 , Tidligere versioner, Højvækstvirksomheder i Danmark 2022, Højvækstvirksomheder i Danmark 2020, Højvækstvirksomheder i Danmark 2018, Højvækstvirksomheder i Danmark 2017, Højvækstvirksomheder i Danmark 2016, Højvækstvirksomheder i Danmark 2015, Højvækstvirksomheder i Danmark 2014, Højvækstvirksomheder i Danmark 2012, Statistikken Nye højvækstvirksomheder kaster lys over iværksætteriet i Danmark og opgør hvor mange nye virksomheder der oplever en høj vækst målt ved en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode. Formålet med statistikken er at belyse udviklingen i antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, samt at belyse hvor mange job, målt i antal fuldtidsansatte, disse virksomheder skaber. , Indhold, Statistikken belyser årligt antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, hvor indikatoren for vækst er antal fuldtidsansatte. Endvidere belyses antallet af job, målt i antal fuldtidsansatte, skabt i vækstperioden samt virksomhedernes omsætning i starten af vækstperioden og slutningen af vækstperioden. Statistikken er afgrænset til kun at omfatte private byerhverv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken Nye højvækstvirksomheder bygger på statistikken Erhvervsdemografi som opgør reelt nye firmaer og overlevende firmaer op til 5 år gamle. Oplysningen om overlevelse benyttes til at afgrænse den population, der skal måles vækst på. Firmaernes udvikling i antal fuldtidsansatte måles fra starten til slutningen af vækstperioden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Nye højvækstvirksomheder benyttes til analyser af udviklingen i antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, de såkaldte vækstiværksættere, samt til at belyse hvor mange job og hvor stor omsætning virksomhederne skaber i løbet af vækstperioden. Statistikken benyttes af ministerier og styrelser, kommuner og regioner, private institutioner og virksomheder samt pressen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der eksisterer en usikkerhed i forhold til identificeringen af reelt nye virksomheder i Erhvervsdemografien, som statistikken bygger på. Såfremt Erhvervsdemografien har identificeret nye administrative enheder forkert i forhold til hvorvidt de er reelt nye, kan det påvirke start populationen til denne statistik, og dermed de firmaer der har mulighed for at blive nye højvækstvirksomheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt med endelige tal, hvor udgivelsen normalt er til rådighed 18 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken udkommer med foreløbige tal, 11 måneder efter udgangen af referenceåret., Der har ikke været forsinkelser i udgivelsen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan ikke direkte sammenlignes med statistikken over Gazeller, publiceret af Eurostat, se også afsnittet '7.01 International sammenlignelighed' for en uddybning. Statistikken bygger på erhvervsdemografiens opgørelse af nye virksomheder. Der har ikke været ændringer i metoden siden statistikkens start., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Iværksættere, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejvaekstvirksomheder-i-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Herberger og forsorgshjem

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Chris Cornelia Friis Christiansen , 23 13 05 91 , CCC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Herberger og forsorgshjem 2024 , Tidligere versioner, Herberger og forsorgshjem mv. 2023, Herberger og forsorgshjem mv. 2022, Herberger og forsorgshjem mv. 2021, Herberger og forsorgshjem 2020, Herberger og forsorgshjem 2019, Herberger og forsorgshjem 2018, Herberger og forsorgshjem 2017, Herberger og forsorgshjem 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Behandling af overlap på ophold (pdf), Metode 2019 (pdf), Behandling af overlap på ophold - HERFOR (pdf), Formålet med statistikken Herberger og forsorgshjem er at tilvejebringe information om brugerne af herberg og forsorgshjem efter servicelovens § 110. Statistikken blev oprindelig startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1999, hvor den indtil 1. juli 2016 blev varetaget af Ankestyrelsen. Statistikken blev herefter overflyttet til Danmarks Statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal overnatninger og antal personer, som har overnattet på et herberg eller forsorgshjem, der er oprettet og drevet efter Servicelovens § 110. Statistikken fordeles efter alder, køn, antal overnatninger og antal ophold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for åbenlyse fejl, såsom datoformat og om der er indberettet for den korrekte periode. Overordnet vil det sige, at der tjekkes for, om der er blevet indberettet jf. kravspecifikationen. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt. Dette datasæt valideres for dubletter, manglende ind- og udskrivningsdatoer, ophold der overlapper mv. Data samkøres også med befolkningsregistret i Danmarks Statistik for yderligere information om brugeren. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om efterspørgslen og kapaciteten på herberger og forsorgshjem., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt at indberette til statistikken. Antallet af personer, der benytter sig af et herberg eller forsorgshjem efter servicelovens § 110 i løbet af året måles ret præcist. I nogle tilfælde mangler der udfyldelse i kategorier, såsom hvor borgeren har opholdt sig forud for indskrivningen på et herberg eller forsorgshjem, hvordan udskrivninger er foregået, og hvor brugeren er udskrevet til. I disse tilfælde udfyldes med uoplyst i forbindelse med validering. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken for 2024 er uden forsinkelse i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1999, men er sammenlignelig i sin nuværende form siden 2021. Pga. databrud i 2021 skal man være påpasselig med at sammenligne data før og efter 2021. Derudover indgår mænd, der indskrives på krisecentre, ikke længere i statistikken pr. 1. juli 2024. De indgår nu i statistikken Krisecentre om § 109 ophold. Derudover er det løbende blevet ændret, hvilke oplysninger der indsamles. Det betyder, at enkelte tal ikke kan sammenlignes fuldt ud over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Herberger og forsorgshjem, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/herberger-og-forsorgshjem

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bestyrelsesmedlemmer og direktører

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Asbjørn Hviid Mikkelsen , 29 42 68 36 , AHM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023 , Tidligere versioner, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2022, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2021, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2020, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2019, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2018, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2017, Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Fra referenceåret 2024 er der etableret en revideret tidsserie tilbage til 2019., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber., Statistikken hed tidligere Medlemmer af bestyrelser og direktioner. Indhold og metoder er uændret. Datagrundlag er fra produktionsår 2024 og fremadrettet, væsentlig forbedret ift. tidligere., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken kombinerer flere statistikregistre fra Danmarks Statistik om befolkning og firmaer. Den omfatter deltagere i reelt aktive private virksomheder i Danmark med virksomhedsformerne aktieselskab, anpartsselskab og iværksætterselskab. Iværksætterselskaber er dog kun med frem til 2021, hvor denne selskabsform udfases i erhvervslivet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for analyser af deltagere i dansk erhvervslivs bestyrelser og direktører i danske firmaer. Centrale brugere er: Ministerier og styrelser, erhvervscentre, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens primære kildegrundlag er reelt aktive firmaers lovpligtige indberetninger om aktive bestyrelsesmedlemmer og top-direktører. Statistikkens usikkerhed er primært forbundet til mangelfulde eller manglende indberetninger. Da det er lovpligtigt at holde deltagerkredsen i firmaer ajour, vurderes det, at hovedparten af firmaerne har indberettet efter kravene. Der vil være firmaer, som har mangelfulde indberetninger eller mangler at indberette. Statistikken er derfor ikke fuldstændig for det område som statistikken dækker. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer hvert år, men tidspunktet på året kan variere. Statistikken udgives uden forsinkelser ift. det planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med Generel Firmastatistik under samme afgrænsning af virksomhedsformer og sektor. , Statistikken er med udgivelsen af referenceåret 2022 omkørt tilbage til 2019 og kan ikke sammenlignes med den tidligere tidserie, der dækker 2014-2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og er tilgængelig i Statistikbanken under , Bestyrelsesmedlemmer og direktører, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bestyrelsesmedlemmer-og-direktoerer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Dagblade og tidsskrifter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dagblade og tidsskrifter 2023 , Tidligere versioner, Dagblade og tidsskrifter 2022, Dagblade og tidsskrifter 2021, Dagblade og tidsskrifter 2020, Dagblade og tidsskrifter 2019, Dagblade og tidsskrifter 2018, Dagblade og tidsskrifter 2017, Dagblade og tidsskrifter 2016, Dagblade og tidsskrifter 2014, Dagblade og tidsskrifter 2013, Formålet med statistikken Dagblade og Tidsskrifter er at belyse udviklingen i fagblades, magasiners og dagblades læsertal og antal. Tidligere var statistikken baseret på oplagstal fra Dansk Oplagskontrol, men fra 2017 overgik statistikken til at være baseret på læsertal fra Index Danmark/Gallup med start i 2007., Indhold, Dagblade og Tidsskrifter er årlige opgørelser af læsertal og antal for forskellige kategorier af dagblade og tidsskrifter. Dagblade er opdelt efter, om de er landsdækkende eller lokale/regionale. Magasiner er fordelt på emner og udgivelsesfrekvens. Fagblade er opdelt efter Danske mediers branche klassifikation, fx landbrug eller kommunikation. Statistikken baserer sig på læsertalsmålinger fra Index Danmark/Gallup og opdateres årligt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af læsertal for de trykte medier, som Index Danmark/Gallup udarbejder. Data indsamles ved en stikprøveundersøgelse, der årligt omfatter 25.000 repræsentativt udvalgte respondenter i alderen fra 12 år og derover. Danmarks Statistik tabellerer resultaterne udarbejdet af Index Danmark/Gallup og som er kvalitetssikret af Index Danmarks Metodeudvalg. For dagblade, fagblade og magasiner aggregerer Danmarks Statistik læsertallene til bruttodækningstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at opfylde flere brugergruppers behov for en samlet og lettilgængelig oversigt over læsertal for dagblade og de trykte mediers udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøvebaseret undersøgelse, hvorfor læsertal er behæftet med usikkerhed. Læsertallene siger ikke noget om dybden i læsningen, og data afspejler respondenternes egen opfattelse af deres medieforbrug. Der er dog ikke nødvendigvis nogen forskel på det selvopfattede og det reelle medieforbrug. Statistikken er baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af læsertal fra Index Danmark/Gallup. Foruden statistisk usikkerhed ved opgørelsen af læsertal i de originale kilder, kan indtastnings-, kodnings- og beregningsfejl i databehandlingen være kilder til usikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. fire måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2018, og indeholder desuden en tidsserie med halvårlige sammenlignelige tal fra 2007 til 2018. Der findes sammenlignelig statistik for nordiske dagblade baseret på oplagstal i den nordiske statistikbank. På europæisk plan har Eurostat offentliggjort et sammenlignende studie af forskellige landes avislæsevaner , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Nyhedsmedier og magasiner, . Derudover indgår udvalgte resultater i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagblade-og-tidsskrifter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Boligstøtte

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligstøtte 2024 , Tidligere versioner, Boligstøtte 2023, Boligstøtte 2022, Boligstøtte 2021, Boligstøtte 2020, Boligstøtte 2019, Boligstøtte 2018, Boligstøtte 2017, Boligstøtte 2016, Boligstøtte 2015, Boligstøtte 2014, Boligstøtte 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Social tryghed i de nordiske lande (pdf), Boligstøtte er et skattefrit tilskud, som tildeles husstande med høje boligudgifter i forhold til husstandsindkomsten. Formålet med boligstøttestatistikken er at belyse antallet af modtagere samt størrelsen af de beløb, som bliver modtaget i støtte. Statistikken anvendes bl.a. i indkomststatistikken og går tilbage til 1967, men er i sin nuværende form sammenlignelig tilbage til 2007., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af boligstøtte opgjort i antallet af hustande, der har modtaget boligstøtte samt de bevilgede beløb. Statistikken er opdelt i boligydelse til folkepensionister og personer, der har fået tilkendt førtidspension før 2003, boligsikring til personer, der har fået tilkendt førtidspension i eller efter 2003, og boligsikring til ikke pensionerede. Herunder er statistikken aggregeret på kommuner og alder. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres på månedsbasis fra Udbetaling Danmark ved hjælp af en system-til-system-løsning. På årligt basis samles data og sager med invalide CPR-numre eller invalide beløb fjernes. Herefter aggregeres data efter boligstøttetype, kommune og alder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for andre statistikker om privatøkonomi. Statistikken er også relevant i forhold til analyser af kontanthjælpsloftet og fattigdom, da kontanthjælpen reguleres ved at reduceres boligstøtten. Derudover anvendes statistikken som input til lovforberedende arbejde i ministerierne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på administrative registre over boligstøtte, men der kan forekomme fejl og dubletter i registeret. Invalide data og dubletter fjernes (under 0,01 pct.), hvilket kan reducere dækningen minimalt. Det udbetalte beløb er overestimeret i forhold til virkeligheden, da måneder med mindre end en hel måneds boligstøtteberettigelse indgår som en fuld måned i statistikken. Kun endelige tal offentliggøres., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik over boligstøtte i Danmark findes tilbage til 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig siden 1983. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres i Eurostat. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, samtidig med, at tabellerne offentliggøres i Statistikbanken. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Boligstøtte, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligstoette

Statistikdokumentation

To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 21. februar 2020 kl. 11:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 25. februar: Vi har tilføjet en tabel med finere formueintervaller end i figuren i bunden af artiklen., Flere danske banker og sparekasser har meldt ud, at kunder skal betale renter for at have penge over et vist beløb stående. Grænsen for, hvornår bankkunderne skal betale renter, afhænger af det enkelte pengeinstitut og den konkrete kontotype. Flere banker har valgt en grænse på 750.000 kr. for almindelige indeståender. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2018 179.000 personer i Danmark, der havde mere end 750.000 kr. stående. Det svarer til en andel på omkring 3,8 procent af alle personer med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre end 100.000 kr. stående. I 2018 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,8 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til 69 procent. 38 procent havde i 2018 mindre end 25.000 kr. stående.,   , Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 155.000 kr. i 2018.,  , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   ,  , Indestående i pengeinstitutter. Ultimo 2018,  , Gennemsnitsbeløb, Antal personer, Alle, 155.153, 4.756.898, < 25.000, 11.058, 1.790.467, 25.000-49.999, 35.968, 762.545, 50.000-74.999, 61.641, 429.271, 75.000-99.999, 86.575, 285.975, 100.000-199.999, 142.730, 593.361, 200.000-249.999, 223.689, 165.293, 250.000-299.999, 273.768, 124.177, 300.000-349.999, 323.936, 94.865, 350.000-399.999, 373.909, 74.669, 400.000-449.999, 424.157, 60.112, 450.000-499.999, 474.187, 48.339, 500.000-749.999, 608.125, 148.699, 750.000-999.999, 858.635, 69.122, 1.000.000-1.999.999, 1.349.633, 80.310, 2.000.000-7.499.999, 3.126.385, 27.743, 7.500.000-9.999.999, 8.576.660, 794, 10.000.000-24.999.999, 14.392.651, 931, 25.000.000 og over, 52.275.392, 225, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på formuestatistikken., Anm.: Beløbet kan være opdelt i forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, og det kan dække over forskellige kontotyper.,  , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-02-21-To-ud-af--tre-personer-med-penge-i-banken-har-under-100000-staaende

Bag tallene

Økonomer tjener det dobbelte af buschauffører og har fem gange større formue

På 38 år fra 1980 til 2017 tjente personer uddannet som cand. polit (universitetsøkonom) i gennemsnit 14,5 mio. kr. efter skat. Det er det dobbelte af den gennemsnitlige buschauffør, der i samme periode tjente 7,3 mio. kr., 20. november 2019 kl. 8:00 ,  , Forskellen på økonomens og buschaufførens opsparede nettoformue er relativt større end indkomstforskellen. Her har økonomen 7,9 mio. kr. til sit otium, mens buschaufføren har 1,4 mio. kr. Disse oplysninger og mange flere fremgår af analysen , Hvor meget tjener man i løbet af livet?, , der udkommer i dag., Analysen indeholder oplysninger fra Danmarks Statistiks nye register, som offentliggøres d. 27. november med et overblik over danskernes indkomster siden 1980, dvs. foreløbig 38 år og det meste af et arbejdsliv. Data herfra er kombineret med Danmarks Statistiks øvrige registre om bl.a. formuer., "Med det nye register over befolkningens indkomster siden 1980 får vi et fantastisk redskab, der kan bidrage med ny indsigt i de økonomiske forskelle i Danmark", siger Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik og uddyber: "men som analysen viser, handler det nok så meget om formueforskelle som om indkomstforskelle, når man skal tegne et samlet billede af den økonomiske ulighed"., I kombination med Danmarks Statistiks øvrige persondata gør det nye register det muligt at sammenligne indkomst og formue på tværs af job, uddannelse og køn og over lange forløb, som udjævner de forskelle, der naturligt findes i forskellige faser af livet. Hør mere om mulighederne i det nye register ved et fagligt arrangement på onsdag d. 27. 11 kl. hos Danmarks Statistik. Her vil Torben Tranæs, professor i økonomi, forskningsdirektør på Vive og økonomisk vismand vurdere perspektiverne i registret, mens statistikerne bag registret præsenterer metoden. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding., Blandt analysens øvrige konklusioner er:, Mænds indkomster er 16 pct. højere end kvinders over de seneste 38 år (1980-2017). Forskellen på formuen er 39 pct. og altså mere end dobbelt så stor., På grund af lang studietid og –gæld gik der 11 år, inden økonomens akkumulerede indkomst overhalede buschaufførens., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Læs hele analysen:, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Har du spørgsmål til analysen eller registret, er du velkommen til at kontakte Bo Møller på , bom@dst.dk, eller 39 17 31 04.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-20-oekonomer-tjener-det-dobbelte-af-buschauffoerer-og-har-fem-gange-stoerre-formue

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Bogsalg

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogsalg 2023 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Genreopdeling ved hjælp af Themakoder (pdf), Formålet med statistikken Bogsalg er at belyse udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem., Indhold, Bogsalg er en kvartalvis opgørelse af styksalget af fysiske bøger, e-bøger og lydbøger fra fysiske bogforhandlere (inkl. de største supermarkedskæder) og websalg. Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet. Statistikken opgøres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Datakilder og dækning er fortsat under udvikling, og derfor er tallene foreløbige. Fremtidige revideringer kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles via månedlige overførsler af transaktionsdata om styksalg af bøger fra SAXO.com A/S, Indeks Retail (Bog & Idé), Gucca og for de store supermarkedskæder (COOP, Salling og Dagrofa)., Transaktionsdata beriges med information fra DBK, som administrerer Bogportalen og Publizon, således at bøgerne kan klassificeres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Såfremt disse oplysninger ikke findes for enkelte udgivelser søges disse udfyldt manuelt ved hjælp af forskellige antagelser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Kulturministeriet og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser på litteraturområdet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hovedparten af styksalget af bøger i Danmark, købt fra ny. Metadatadækningen vurderes tilfredsstillende for danske udgivelser, dog er dækningen lavere for udenlandske udgivelser. Dækningen er også lavere for bøger/bogprodukter, hvor formålet ikke er læsning, fx malebøger, pegebøger og lignende aktivitetsbøger, kalligrafi, bøger med musiknoder, sangbøger og bøger med Sudoku. ISBN-fejl kan forekomme, men vurderes ikke at være et generelt problem. , Tallene er foreløbige og fremtidige revisioner kan derfor forekomme i takt med udvidelse af bogsalgsdata og kvalitetsforbedringer af metadata., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene er foreløbige, og fremtidige revisioner kan forekomme. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo november. Statistikken er ny, hvorfor statistikkens punktlighed endnu ikke kan beskrives. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med andre udgivne statistikker om bogsalg. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogsalgsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Bogsalg under emnet , Litteratur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogsalg

Statistikdokumentation