Søgeresultat

Statistikdokumentation: Udsatte børn og unge (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Annesofie Thorup Olesen , AFT , aft@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udsatte børn og unge 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse hjælpeforanstaltninger ydet til udsatte børn og unge og deres familier, som har et behov for særlig støtte, i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service samt disse børn og unges sociale trivsel. Hjælpeforanstaltninger dækker over anbringelse uden for hjemmet samt forebyggende foranstaltninger såsom aflastningsophold, fast kontaktperson m.fl. Statistikken er udarbejdet siden 1976, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om udsatte børn og unge er en årlig opgørelser af antal forebyggende foranstaltninger, offentlige udgifter i mio. kr. til udsatte børn og unge, udsatte børn og unge i pct. af befolkningen (0-22 år), samt udsatte børn og unges uddannelse, sociale trivsel og misbrug og kriminalitet. Statistikken fordeles bl.a. på alder og køn, foranstaltning samt geografisk på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets 98 kommuner . Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtager støtte efter Servicelovens pargraffer. De indberettede oplysninger valideres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolknings-, kriminalitets- og uddannelsesstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndigheder og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debar etc. Årligt bliver statistikken og udvikling i metode osv. præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg. Indikatorerne bruges også til at følge op på regeringens opstillede sociale mål, så som "Færre udsatte unge skal begå kriminalitet" og "Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse". , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forskelle i kommunernes sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Ungepålæg (§57b) og Forældrepålæg(§57a) er underestimeret, da disse ikke indberettes direkte i DUBU (fagsystem). §11 er ligeledes underestimeret, idet der ikke er særskilt journalpligt tilknyttet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommer senest 1. september i det efterfølgende kalenderår. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af større lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge--afsluttet-

Statistikdokumentation

Tilfredse forbrugere

Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU. Forbrugernes tilfredshed med postvæsenet er fx højest i Danmark. Samtidig bruger vi mindre tid foran fjernsynet og færre penge på restaurantbesøg end resten af EU-borgerne., 9. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Sammenlignet med de andre EU-lande, så er der bare nogle ting, som simpelthen fungerer i Danmark. For danskerne er det fx temmelig ukendt med strømsvigt eller vandhaner uden vand, og selvom danske forbrugere selvfølgelig godt kan brokke sig over både Post Danmark og DSB, så er det intet i forhold til forbrugerne i resten af EU. Det viser en ny publikation fra Eurostat om forbrugerne i EU., Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU, når det handler om el- og vandforsyning, transportforhold i byerne, inter-city jernbaneforbindelserne, telefonforbindelser og ikke mindst postvæsenet, hvor danskerne er de mest tilfredse i EU. Kun når det handler om danskernes tilfredshed med forsyningen af gas, bevæger vi os under EU-gennemsnittet., Når det drejer sig om tilfredsheden med el-forsyningen og transportforholdene i byområderne, bliver Danmark kun overgået af Luxembourg, og tilfredsheden med vandforsyningen er kun større i Luxembourg og Holland. Danskernes tilfredshed med inter-city jernbaneforbindelserne er kun overgået af Luxembourg og Grækenland., Store forskelle på fritidsaktiviteter, Publikationen fortæller også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husholdningsudgifterne der går til kultur og fritidsaktiviteter i EU-landene. I 1999 svingede det fra 3,7 pct. i Portugal til 14,6 pct. i Sverige, og i Danmark gik 11,2 pct. af husholdningernes udgifter til kultur og fritidsaktiviteter. , Når det handler om de mere tilbagelænede fritidsaktiviteter viser det sig, at danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet end gennemsnittet i EU. For en danskers vedkommende bliver det i gennemsnit til 165 minutter dagligt - i EU er gennemsnittet 206 minutter. Englænderne bruger mest tid - 232 minutter dagligt - på tv-kiggeri, og Luxembourg er det land, hvor indbyggerne bruger færrest minutter - 124 - foran flimmerkassen., Restaurationsbesøg er heller ikke så populært blandt danskerne. Kun 3,5 pct. af danskernes husholdningsudgifter går til at spise ude - her er det kun i Italien, at en mindre andel - 3,1 pct. af husholdningsudgifterne - går til at spise ude. Portugal (8,9 pct.) og Spanien (8,7 pct.) er de lande, hvor den største andel af forbrugernes husholdningsudgifter går til restaurantbesøg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-09-Tilfredse-forbrugere

Bag tallene

Indbyggere i Region Hovedstaden har oftest kontakt med speciallægerne

Der er store forskelle på tværs af landets fem regioner, når det handler om indbyggerenes kontakt med speciallægerne. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik., 3. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SYGK og /FOLK1a, For hver 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden var der i 2016 1.179 speciallægekontakter i regionen, der dermed har den højeste frekvens af speciallægekontakter., En kontakt kan være et besøg hos lægen, men kan også være et hjemmebesøg af lægen, en telefonisk kontakt eller en e-mailkonsultation. Tallene her indeholder ikke kontakter med alment praktiserende læger, men alene kontakter med privatpraktiserende speciallæger som gynækologer, hudlæger, øjenlæger mv.  Disse speciallægekontakter fra 2016 er sat i forhold til befolkningens størrelse den 1. juli samme år., I den anden ende af skalaen ligger Region Midtjylland, hvor der i samme år var 724 speciallægebesøg, for hver gang der var 1.000 indbyggere i regionen., Frekvensen er altså 62,8 procent højere i Region Hovedstaden sammenlignet med Region Midtjylland., Sammenligner man på tværs af kommuner, er spændet endnu større. I Samsø Kommune var der sidste år 443 speciallægebesøg for hver gang, der var 1.000 indbyggere i kommunen., I Hørsholm Kommune er frekvensen 1.538 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er 247,6 procent højere end i Samsø Kommune., Udsvingene kan have mange årsager. Blandt andet hvor mange speciallæger, der er i et givent område. Samtidig kan de alment praktiserende lægers henvisningspraksis have betydning for de geografiske forskelle i frekvensen af speciallægebesøg. Hertil kommer, at der i de forskellige regioner og kommuner er forskelle på befolkningssammensætningen., Regionernes interne udsving, I Region Nordjylland er frekvensen højest i Frederikshavn Kommune (950) og lavest i Læsø Kommune (482). Ser man i stedet på Region Midtjylland spænder frekvensen fra de benævnte 442 i Samsø Kommune til 826 i Randers Kommune., I Region Syddanmark har Nyborg Kommune den højeste frekvens (876), mens Vejen Kommune har den laveste frekvens (536)., Spændet er større i Region Sjælland, hvor frekvensen i Solrød Kommune er 1.176 versus 702 i Lolland Kommune., Høje-Taastrup er den kommune i Region Hovedstaden, hvor indbyggerne med deres 1.050 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere i 2016 har den laveste frekvens. Hørsholm Kommune har som nævnt regionens højeste frekvens med 1.538 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere i 2016., Hvis du har spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlen via mailen kah@dst.dk eller på telefon 39 17 34 93.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-03-indbyggere-i-region-hovedstaden-har-oftest-kontakt-med-speciallaegerne

Bag tallene

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 ,  , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. ,  , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

EJNOV

Navn, EJNOV , Beskrivende navn, Antal supplerende ej-november ansættelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder antal supplerende ej-novemberansættelser ud over den vigtigste ikke-novemberansættelse. , Detaljeret beskrivelse, Perioden 1980-2007: Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., Perioden 2008-: Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der har de de fleste løntimer. Forekommer der to job med  ens løntimer i ej-novemberansættelser, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb., Oplysningen om hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra eIndkomstregistret. Ansættelsesforholdet er aktivt på skæringsdatoen ultimo november når fra-datoen er før eller på skæringsdatoen og til-datoen er eller på skæringsdatoen. Endvidere skal tilstandsgraden (beregnet på baggrund af de normale løntimer i jobbet) have en størrelse der svarer til mindst en time. Konkret betyder det, at et såfremt man har været ansat i 4 uger i november, skal man have mindst fire (normale) løntimer. Begrebet normale løntimer anvendes, fordi personen godt kan være midlertidigt fraværende i jobbet (barsel, sygdom eller andet midlertidigt fravær), men samtidigt være beskæftiget. I disse tilfælde er der i arbejdsmarkedsregnskabet  (der er datagrundlag for RAS og dermed IDA), imputeret en tilstandsgrad der afspejler de normalt arbejdede timer. Såfremt en person har to ansættelsesforhold med samme tilstandsgrad vælges jobbet med den største smalle løn (arbejdsmarkedsbidragspligtige løn)., Graf og tabel er dannet for de personer, som har ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOV>0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnov

Statistikdokumentation: Overgangsregistret

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overgangsregistret 2019 , Tidligere versioner, Overgangsregistret 2018, Overgangsregistret 2017, Overgangsregistret 2016, Overgangsregistret 2015, Overgangsregistret 2014, Formålet med overgangsregistret er at give et bedre grundlag for at belyse forløb i uddannelsessystemet end det, som umiddelbart findes i elevregistret. I overgangsregistret findes således en række enkle opgørelser over bevægelserne i uddannelsessystemet som fx antal gange der skiftes uddannelse indenfor en gruppe af uddannelser og gennemførelsestider. Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret og opdateres en gang årligt., Indhold, I overgangsregistret er den centrale enhed uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. I overgangsregistret ses der på tilgangen til et uddannelsesområde, fx erhvervsuddannelserne og de studerende følges gennem denne uddannelsesgruppe med de omvalg og institutionsskift som måtte forekomme. I overgangsregistret findes der fx opgørelser af antallet af uddannelses- og institutionsskift i uddannelsesgruppen, en uddannelsesstatus efter 1. og 5. år , brutto og nettotid i uddannelsesgruppen samt foregående og efterfølgende uddannelsesgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret. Uddannelseskarrieren i elevregistret opdeles i uddannelsesgrupper. Den enkelte record vedrører en gruppe og indeholder oplysninger om forløbet gennem grupperne såvel som overgangene mellem grupperne. Se iøvrigt den statistiske behandling i Statistik dokumentation for elevregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Registret er oplagt til at belyse forløb i uddannelsessystemet samt belyse gennemførelse og frafald i de enkelte uddannelsesgrupper. Danmarks Statistik bruger overgangsregistrets opgørelse af et og fem-års-frafald til opgørelser af frafald fra uddannelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i overgangsregistret stammer fra elevregistret, hvis oplysninger kommer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 5 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i overgangsregistret starter i 1973 og sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse i grundskolen er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007. Der findes ikke sammenlignlige registre i andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken offentliggøre tal for overgangsregistret under emnet , Uddannelsesforløb, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overgangsregistret

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for akvakultur

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Michael Brogaard , 51 62 70 89 , MIB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for akvakultur 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for akvakultur 2022, Regnskabsstatistik for akvakultur 2021, Regnskabsstatistik for akvakultur 2020, Regnskabsstatistik for akvakultur 2019, Regnskabsstatistik for akvakultur 2018, Regnskabsstatistik for akvakultur 2017, Regnskabsstatistik for akvakultur 2016, Regnskabsstatistik for akvakultur 2015, Regnskabsstatistik for akvakultur 2014, Regnskabsstatistik for akvakultur 2013, Regnskabsstatistik for akvakultur 2012, Formålet med Regnskabsstatistik for akvakultur er at belyser økonomien i dansk akvakultur. Statistikken anvendes til at følge den økonomiske udvikling over tid og til at sammenligne økonomiske nøgletal mellem forskellige typer af akvakulturanlæg. Statistikken blev første gang udarbejdet i 2004 og har været sammenlignelig i sin nuværende form siden 2017., Indhold, Regnskabsstatistik for akvakultur er en årlig opgørelse af akvakulturerhvervets produktionsværdi samt omkostninger, driftsresultat, aktiver, passiver og investeringer. Statistikken fordeles efter anlægstype og regnskabsposter., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra akvakulturvirksomhedernes revisorer ved hjælp af et elektronisk indberetningsskema. De indberettede regnskaber (stikprøven) gennemgås og testes. Eventuelle fejl og mangler rettes i samarbejde med den indberettende revisor. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bl.a. af akvakulturerhvervets udøvere, brancheorganisationen Dansk Akvakultur, samt de myndigheder, der lovgiver for erhvervet. Derudover leverer statistikken input til opgørelse af Nationalregnskabet og til internationale sammenligninger i EU. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Det tilstræbes, at de største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at 75 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Der er ikke planlagte revisioner af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives normalt senest et år efter referenceårets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig tilbage til 2004, hvor statistikken blev udarbejdet første gang. Alle EU-lande indberetter til EU's , Generaldirektorat for Maritime anliggender og fiskeri, , hvorfor det er muligt at sammenligne inden for EU. Fiskeristyrelsen udgiver årligt en statistik, som belyser erhvervets struktur og produktion., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik om , Regnskabsstatistik for akvakultur, og i Statistikbanken under , Akvakultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-akvakultur

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunal- og regionalvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunal- og regionalvalg 2025 , Tidligere versioner, Kommunalvalg 2017, Kommunal- og regionalvalg afholdes fast hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Resultater fra valget offentliggøres i Statistikbanken tre til fire måneder efter valget., Indhold, Statistik om valgresultater fra kommunal- og regionalvalg offentliggøres ca. to måneder efter datoen for klage-/indsigelsesfristen, som er medio januar efterfølgende år. Statistikken offentliggøres for hver kommune. Kandidaterne fordeles efter partier, køn, og om de er valgte/opstillede. Stemmefordelingen opdeles efter parti, brevstemmer og ugyldige stemmer. Statistikken er baseret på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, som Danmarks Statistik modtager dataene fra., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres som et udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem efter at klage-/indsigelsesfristen er udløbet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer, partiorganisationer, forskere og borgere, som grundlag for planlægning og undersøgelser. Statistikkens grunddata (mikrodata) anvendes af forskere, der får data stillet til rådighed via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, hvor resultaterne af kommunal- og regionalvalget indberettes. Da datagrundlaget anvendes ved beregningen til kommunalbestyrelsens og regionsrådenes sammensætning stilles der krav til, at det er opgjort præcist og dermed af meget høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Valget afholdes hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Normalt offentliggøres resultaterne fire måneder senere i medio marts. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev antallet af kommuner, hvor der skulle afholdes valg, reduceret fra 271 til 98. For de fleste kommuner betød det, at deres geografiske udstrækning blev langt større, og at der fremover kun skulle vælges én kommunalbestyrelse for det nye større område, som tidligere havde været dækket af to eller flere kommuner – hver med deres egen kommunalbestyrelse. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres valgresultaterne under emnet , Kommunalvalg, . Derudover udarbejdes en artikel til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der viser fordelingen af kandidater og stemmer for hvert parti og for hver kommune. Artiklen er tilgængelig på , emnesiden vedrørende kommunalvalg, . Udvalgte oplysninger om de valgte kandidater offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunal--og-regionalvalg

Statistikdokumentation

Vi bruger en milliard på natur- og forlystelsesparker

En milliard kroner. Så mange penge bruger vi danskere årligt på at besøge Natur- og forlystelsesparker. Folk i hovedstaden bruger flere penge på den slags end alle andre, til gengæld holder de sig væk i industriferien., 16. maj 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der dufter af vafler, og hvinene kan høres i miles omkreds, når man passerer forbi Tivoli i København. Sommeren står for døren, og for mange danskere er det blandt andet lig med et besøg i Zoologisk Have, Tivoli eller en af de mange andre natur- eller forlystelsesparker i Danmark. Samlet set bruger vi danskere næsten en milliard kroner hvert år på billetter til parkerne. Det viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik., Opdelt på husstande svarer det til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit bruger 360 kr. på entre og forlystelser i natur- og forlystelsesparker. Dertil kommer de penge, vi bruger på mad, souvenirs og lignende, mens vi er i parkerne., Fakta:, Artiklen bygger på et specialudtræk fra Forbrugsundersøgelsen 2008-2010, der er en stikprøveundersøgelse, som omfatter 2.484 private husstande fordelt over hele landet. Udtrækket fordeler forbruget ud på måneder, hvilket er med til at forøge undersøgelsens usikkerhed., En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., På,  Danmarks Statistiks emneside om forbrug , findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Sjællænderne bruger færrest penge, Der er imidlertid stor forskel på, hvor flittigt man besøger parkerne, alt efter hvor i landet man bor. Dem, der oftest indløser billet, er beboerne i Region Hovedstaden. Her bruger en husstand i gennemsnit 540 kr. årligt på at få adgang til karruseller, tigere og lignende oplevelser., I den anden ende af spekteret ligger Region Sjælland, hvor en gennemsnitlig husstand bruger mindre end 150 kr. årligt på den slags fornøjelser. En syddansk husstand bruger 264 kr., mens de i både Midtjylland og Nordjylland bruger 336 kr., Hovedstadens indbyggere bliver væk i juli, Fælles for husstandene i alle fem regioner er det, at alle bruger væsentligt flere penge på at komme i Tivoli og andre forlystelsesparker, end de gør på at komme i Zoo og andre naturparker. Dem, der bruger den største andel på entre til dyre- og naturoplevelser i forhold til det samlede forbrug, er folk i Region Hovedstaden.  , På trods af at det er husstandene i Region Hovedstaden, der i løbet af året bruger flest penge på natur- og forlystelsesparker, så er det formentligt ikke dem, du møder, hvis du vælger at besøge en af landets parker i industriferien.  I juli bruger en gennemsnits husstand i hovedstaden nemlig stort set ingen penge på den slags fornøjelser. Derimod vil nordjyderne nok være godt repræsenteret. En nordjysk husstand lægger nemlig størstedelen af deres forbrug på den konto i juli.     

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-05-16-forlystelser

Bag tallene

Nyt samarbejde skal belyse relationen mellem land og by

Crown Princess Mary Center ved Københavns Universitet og Danmarks Statistik indgår samarbejde om udvikling af et register og indeks, der skal belyse udviklingstendenser i relationen mellem land- og byområder siden kommunalreformen i 2008., 1. juli 2022 kl. 8:00 ,  , Med projektet ønsker partnerne at bidrage med nye indsigter til den offentlige debat om land og by og stille vidensressourcer til rådighed, der kan blive brugt aktivt af de mange aktører, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af land-by relationen. , ”Det er positivt, at der er skabt et stærkt samarbejde mellem Crown Princess Mary Center på Københavns Universitet og Danmarks Statistik, som kan bidrage til at styrke vidensgrundlaget for relationerne mellem land og by efter vedtagelsen af kommunalreformen for fjorten år siden. Det er en vigtig opgave,” siger Niels Ploug, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Som led i projektet vil der blive udviklet et datagrundlag i form af et register bestående af et eller flere datasæt over relevante variable for land-by relationen. Det kan omfatte dataområder indenfor bl.a. demografi, bolig, uddannelse, arbejdsmarked, transport og miljø, mv. Registreret baseres på eksisterende datakilder samt en videreudvikling på udvalgte dataområder. På baggrund af registeret udvikles et indeks, bestående af en række indikatorer, der beskriver udviklingen i relationen mellem land og by., Der er blevet nedsat en tværfaglig ekspertgruppe bestående af forskere og repræsentanter fra offentlige myndigheder, erhvervsliv og interesseorganisationer til at rådgive og kvalitetssikre i processen med udviklingen af datagrundlag og indikatorer., ”Crown Princess Mary Center har fokus på at skabe ny viden gennem partnerskaber, og gøre viden tilgængelig og anvendelig for de mange aktører i det danske samfund, som fx arbejder med udviklingen af land- og byområder. Vi er derfor meget glade for partnerskabet med Danmarks Statistik og med den nye ekspertgruppe, og ser frem til at skabe nye, vigtige vidensressourcer til at belyse land og by relationerne”, forklarer leder af Crown Princess Mary Center, Simon Kjær Hansen., Land og by registeret forventes lanceret januar 2023 og indekset forventes lanceret december 2023. Udvikling af register og indeks er muliggjort af en bevilling fra den filantropiske forening Realdania til Crown Princess Mary Center., Om Crown Princess Mary Center, Københavns Universitet, Crown Princess Mary Center er et nyt videnscenter for anvendt og tværfaglig forskning inden for human- og samfundsvidenskaberne. Centret er oprettet af Det Humanistiske, Det Samfundsvidenskabelige, Det Teologiske og Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har fokus på at levere forskningsbaseret viden, der kan bidrage til løsningen af vor tids største samfundsmæssige og politiske udfordringer., Om Danmarks Statistik, Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund., Kontaktpersoner, Niels Ploug, Direktør for Personstatistik, Danmarks Statistik, Mail: , npl@dst.dk,  , Mobil: 20 33 08 75 , Simon Kjær Hansen, Leder af Crown Princess Mary Center, Mail: , shansen@samf.ku.dk, Mobil: 31 38 12 43

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-07-01-nyt-samarbejde-der-skal-belyse-relationen-mellem-land-og-by

Pressemeddelelse