Søgeresultat

Sparer jyder på agurkesalaten?

Der er forskelle helt ned på køkkenniveau viser en ny analyse af danskernes forbrug efter bopæl. Jyderne køber i gennemsnit kun for 7 kroner agurkesalat om året, mens københavnerne køber for 10 kr., 19. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld køber jyderne langt mere eddike end københavnerne, muligvis til at sylte agurkerne hjemme i køkkenet. Jyderne bruger også flere penge på pølser, benzin og bankospil, hvorimod københavnerne fører med pasta, sodavand og restaurantbesøg., Disse og mange andre resultater fremgår af analysen af geografiske forskelle i forbrug og indkomst mv., som Danmarks Statistik udsender i dag., Analysen giver for første gang en samlet belysning af de geografiske forskelle i forbrug, indkomst, pensionsdækning, rådighed over varige forbrugsgoder, betalinger til og fra det offentlige mv. Det sker gennem en række tabeller, der er inddelt efter amter eller efter bymæssighed. For første gang er der også tal for husstandenes køb i udlandet, samt for forbruget i hver enkelt af landets kommuner. , Blandt analysernes resultater kan nævnes:, Det største forbrug findes i Frederiksborg amt - og det laveste på Bornholm., I storbyerne er udgifterne til bl.a. forlystelser og restauranter forholdsvis store - til gengæld er udgiften til biler lille., Hver gang sønderjyderne køber drikkevarer og tobak for 100 kr. i Danmark, køber de for 47 kr. i udlandet. Blandt københavnerne er købet i udlandet kun 9 kr., Kun 29 pct. af husstandene i Hovedstadsområdet bor i ejerbolig - til gengæld har 17 pct. rådighed over sommerhus eller kolonihave., Husstandenes opsparing er størst i de mindre byer og mindst i de store provinsbyer., Privattegnede kapitalpensionsordninger, rate- og livsvarige pensionsordninger er især populære i de mindre byer., Husstandene i de mindste byer betaler i gennemsnit mest i moms og afgifter., Husstandene i Nørre Snede kommune forbruger for ca. 691 millioner kr. om året., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på   39 17 34 11 eller send en E-post til , bom@dst.dk, ., Bestil efterretningen, Geografiske forskelle i forbrug, indkomst mv. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1998-2000, i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/19-06-2002-agurkesalaten

Pressemeddelelse

NWP

Navn, NWP , Beskrivende navn, NWP , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Smalfortjeneste inkl. pensionsbidrag, pr. præsteret time , Detaljeret beskrivelse, Som NW, blot inkl. pensionsbidrag pr. måned. Se mere under variablen NW. , Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, NWP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/nwp

ST6PCT

Navn, ST6PCT , Beskrivende navn, 6 pct. skat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: 31-12-1993, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet 6 pct. skat til staten., 6 pct. skat blev indført med skattereformen i 1987 og erstattede 2. progressionstrin på den indtil da gældende skatteskala. Ved skattereformen i 1993 blev den udfaset frem mod 1996., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ST6PCT beregnes som 6 pct. af personlig indkomst plus evt. positiv kapitalindkomst ud over et bundfradrag, som varierer fra år til år. , Kapitalindkomsten er summen af renteindtægter, skattepligtige fortjenester på aktier, visse kursgevinster på værdipapirer m.m. fratrukket renteudgifter., SKAT's begreb personlig indkomst er defineret som summen af en persons erhvervsindkomst, sociale ydelser, pensionsudbetalinger med fradrag af private indbetalinger på skattebegunstigede pensionsordninger mv. Begrebet må ikke forveksles med Danmarks Statistiks begreb personindkomst i alt , som også inkluderer formueindkomst og er før fradrag- det ligger i variablen PERINDKIALT. I højkvalitetsdatasættet ligger også variablen PERSONINDK, som er lig med PERINDKIALT fratrukket formueindkomst., Skatteprocenterne på 6, 12 og 22 pct. (1987 til 1993) hører til i den periode hvor kontanthjælpsydelser var skattefri og pensionister havde forhøjet personfradrag. Sammenligning med skattesystemet fra 1994 skal ses i lyset af, at kontanthjælpen fra 1994 blev forhøjet og gjort skattepligtig og folkepensionen blev forhøjet samtidig med at det særlige personfradrag for pensionister blev afskaffet., Find satser, beløbsgrænser, love m.m. på, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, , eller se diverse årgange af publikationerne "Skatten" og "Skatter og afgifter" på , http://www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Vedr. særlige ordninger for selvstændige henvises til det vedlagte dokument "skattereformer 1980-2010.doc"., Bilag, Skattereformer 1980-2010, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, ST6PCT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/st6pct

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/uform

PRAHJ_LEV

Navn, PRAHJ_LEV , Beskrivende navn, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den praktiske hjælp, som borgeren i eget hjem får leveret gennem kommunen i henhold til Lov om Social Service § 83. Praktisk hjælp omfatter rengøring, madservice, indkøb, tøjvask o.l. . , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved praktisk hjælp forstås aktiviteter, der er visiteret eller leveret i henhold til Lov om Social Service § 83. Madservice indgår i den praktiske hjælp. For ca. halvdelen af kommunerne bliver madservice registreret som 1 minut i praktisk hjælp., Leveret tid beregnes som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx modtager til 0,5 times praktisk hjælp hver anden uge, så er gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 15 minutter. Når der i datasættet står 15 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 64,5 minutters hjælp (4,3 uger gange 15 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren har fået leveret personlig pleje men ikke praktisk hjælp, vil der stå '0' i kolonne 'PRAHJ_LEV'. Der optræder ikke værdier med '.'., Der er en tendens til et fald i praktisk leveret hjælp. Mange kommuner har indført rehabilitering, hvor den ældre selv lærer at klare de praktiske ting og skal anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler, fx robotstøvsugere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er har modtaget praktisk hjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der får leveret hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned, og hvor personen også har fået visiteret hjemmehjælp. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager pr. leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør. Ikke alle kommuner indberetter leveret hjælp fra private leverandører. For at beregne denne hjælp er forholdet mellem visiteret og leveret privat hjælp for de indberettende kommuner fundet, og denne andel er anvendt på den visiterede private hjælp for de manglende kommuner for at beregne deres leverede privat hjælp. , Værdisæt, PRAHJ_LEV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem/prahj-lev

PERPL_VIS

Navn, PERPL_VIS , Beskrivende navn, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ifølge Lov om Social Service § 83 er det kommunen, som visiterer en borger til varig hjælp til personlig pleje i eget hjem. , Detaljeret beskrivelse, Se overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved personlig pleje forstås personlig hjælp og pleje i henhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen gives til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre opgaver som hjælp til bad, toiletbesøg, komme ud af sengen, påklædning, medicinhåndtering osv., Visiteret tid angives som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx er visiteret til 10 timers praktisk hjælp hver anden uge, er det gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 300 minutter. Når der i datasættet står 300 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 1290 minutters hjælp (4,3 uger gange 300 minutter)., Variablen dækker over det antal minutter, som den ældre er visiteret til. Variablen dækker ikke over det faktiske antal minutters hjemmehjælp, som den ældre modtager. Her skal i stedet benyttes variablen PERPL_LEV (leveret hjemmehjælp)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren er visiteret til praktisk hjælp men ikke personlig pleje, vil der stå '0' i kolonne 'PERPL_VIS'. Der forekommer ikke værdier med '.'., Kommentarer til tabel og graf:, I gennemsnit er der siden 2008 blevet visiteret stort set det samme antal timer til de borgere, der modtager hjælp. Der er dog blevet visiteret færre borgere, 18%, og det totale antal timer, der visiteres i kommunerne, er faldet med 27 % fra 2008 til 2019., Vedr.plejehjemsmodtagere er 'PERPL_VIS' ophørt fra 2011 og frem., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er visiteret til personlig pleje i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager for hver leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør., Værdisæt, PERPL_VIS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem/perpl-vis

FAMGRON_CHECK

Navn, FAMGRON_CHECK , Beskrivende navn, Grøn check , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønnen afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre end til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som er fuld for indkomster under en given bundgrænse, og derefer aftrappes., Den grønne check blev indført i 2010., Læs mere om Grøn check hos skat:, og i loven, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 , Detaljeret beskrivelse, Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen fuldt skattepligtig (eller grænsegænger) den første dag i indkomståret, og ved indkomstårets udløb være fyldt 18 år, for at få den grønne check. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check., Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr., Maksimumbeløb for grøn Check:, 2010-2014 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskattegrundlag over en given bundgrænse ( ca. 370.000 kr). og er derved 0 før topskattegrundlaget når 400.000 kr., Hertil kommer et supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moren)- aftrappes også med indkomsten, Fra 2013 kan personer med indkomst under 212.000 kr. i 2010 niveau, få et supplerende beløb på 280 kr., For 2015 er maksbeløbene:, 955 kr. for voksne,, maks. 220 kr. for børn, Supplement for lavindkomster er på 280 kr., Det giver et maksimal grøn check på:, 2010- 2012: 1.900 kr., 2013 -2014: 2.180 kr., 2015: 1.675 kr. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMGRON_CHECK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famgron-check

YDLTID

Navn, YDLTID , Beskrivende navn, Tidspunktskode for ydelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDLTID (tidspunktkode for ydelsen) angiver, på hvilket tidspunkt af døgnet ydelsen er givet. Hvis ydelsen er givet i en weekend, vil det også fremgå., YDLTID har betydning for honoraret, idet honoraret er større i aftentimer og i weekender. , Detaljeret beskrivelse, YDLTID anvendes af Danmarks Statistik sammen med andre oplysninger i registret til en underopdeling af kontakterne med de almene læger. I denne underopdeling indgår samtidig visse andre oplysninger fra registret., Ved at kombinere YDLTID med SPEC2 kan man lave en yderligere opdeling af kontakter til almen læge. Nedestående opdeling af SPEC2 anvendes af DST ved publicering:, 70 Almen læge, konsultation, dagtid, 71 Almen læge, konsultation, aften mv., 72 Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 73 Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 74 Almen læge, besøg, dagtid, 75 Almen læge, besøg, aften mv., 76 Almen læge, email-konsultation, 77 Almen læge, andre ydelser, 78 Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., Bilag, Graf - YDLTID 1990-2005, Tabel - YDLTID 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_YDLTID - Tidspunktskode for ydelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke relevant, 01-01-2005, 1, Mandag-fredag 8-16 (19,21,80,83), 01-01-2005, 2, Sen konsultation 16- (19,21), 01-01-2005, 3, Man-fre 16-20, lør 8-20 (19,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 4, Man-lørdag 20-24, s/h 8-24 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 5, Alle dage 00-08 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 6, Dag/aften (81,82,84,89), 01-01-2005, 7, Nat (81,82,84,89), 01-01-2005, 8, A-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005, 9, B-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydltid

Kapitelstakster

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter landets grovvarehandlere priserne på byg og hvede fra den seneste høst. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i kapitelstaksterne, det vil sige købspriserne i basispriser for byg og hvede. Statistikken bruges blandt andet af landmænd til at fastsætte forpagtningsprisen på landbrugsjord i Danmark. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Frist for indberetning er , 6. januar 2025, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente et statistik-specifikt regneark for de perioder, kornsorter og regioner, som undersøgelsen vedrører, som forberedelse til jeres indberetning., Se statistik-specifikt regneark til upload: Kapitelstakster - (Excel)., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, OBS: Hent statistik-specifikt regneark til udfyldning her: , Statistik-specifikt regneark til upload: Kapitelstakster (Excel)., Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, og , Bekendtgørelse af lov om kapitelstakster, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik. , Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 17 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Statistikken er baseret på en totaltælling blandt alle landets grovvarehandlere., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Kornpriserne faldt for andet år i træk, 13. februar 2025 , For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se Kornpriserne faldt i 2023 (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39)., Tabeller i Statistikbanken om 'Økonomi for landbrug og gartneri', Emneside: Kapitelstakster., Statistikdokumentation: Kapitelstakster.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/kapitelstakster

Kommuners og regioners foreløbige årsregnskab

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter kommuner og regioner deres foreløbige årsregnskaber. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse den økonomiske situation i regioner og kommuner. Statistikken bruges af politiske beslutningstagere og af kommuner og regioner til økonomisk overblik og status samt i nationalregnskabet for offentlig forvaltning og service. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 14. februar 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, De foreløbige årsregnskabsspecifikationer skal indeholde kommune-/regionkode, funktion, dranst, ejerkode, gruppering, art og beløb i 1.000 kr., Vi forventer ikke færdige regnskabstal, men bare et øjebliksbillede af regnskabet som det ser ud nu. Data bliver kun offentliggjort på landsplan og bliver ikke videregivet på kommune- eller regionsniveau., Her kan I hente en beskrivelse af format og opsætning som forberedelse til jeres indberetning., Retningslinjer for opsætning af kommuner og regioners regnskabsoplysninger (PDF), . , Indberetningen skal overholde regelsættet for budget- og regnskabssystemer, der findes på , Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, . , Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Upload oplysninger, Forbered fil til indberetning, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af fil, ., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle kommuner og regioner om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Alle kommuner og regioner indberetter til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Danmark havde igen EU's største overskud i 2024, 25. april 2025 , Danmark havde i 2024 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 133,3 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af BNP. Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP., Tabeller i Statistikbanken om 'ØMU-gæld og ØMU-saldo', Emneside: Offentlig økonomi., Statistikdokumentation: Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/kommuners-og-regioners-foreloebige-aarsregnskab