Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3291 - 3300 af 4768

Portræt af 5.368.354 mennesker

Der har været travlhed i de danske familier i fjor, viser den netop udkomne Statistisk Årbog 2002. Danske kvinder er nemlig blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde., 26. november 2002 kl. 0:00 , , Portræt af 5.368.354 mennesker, Der har været travlhed i de danske familier i fjor, viser den netop udkomne, Statistisk Årbog 2002, . Danske kvinder er blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde., Uden for hjemmet har der også været aktivitet, for beskæftigelsen slog alle rekorder i 2001 - både set i forhold til andre EU-lande og i forhold til de foregående år, uanset at den økonomiske vækst gik lidt i stå i Danmark., Der kom også flere studerende på de erhvervsfaglige og videregående uddannelser, der blev kørt mere i bil i Danmark, og flere gik i teatret og biografen - med "Italiensk for begyndere" som den mest yndede film. Uden sammenhæng i øvrigt steg forbruget af vin i fjor, på bekostning af øl., En tredjedel af alle studerende var dagligt på internettet, solsorten var den mest almindelige fugl, og endelig er vi nu 5.368.354 mennesker i Danmark (pr. 1. januar)., Blandt de knap så gode meldinger er, at både antallet af hiv-smittede og aids-patienter var stigende i fjor. Og selv om middellevetiden er steget for både mænd og kvinder, så er danskerne stadig blandt dem i Vesteuropa, der har den laveste gennemsnitlige levetid., Statistisk Årbog 2002, er på 600 sider og koster 290 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside i såvel dansk udgave (, www.dst.dk/aarbog, ) som i engelsk udgave (, www.dst.dk/yearbook, )., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/26-11-2002-5368354mennesker

Pressemeddelelse

Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse af forældrekøb ser nærmere på, hvad der kendetegner boligerne, beboerne og deres forældre. , 4. april 2025 kl. 8:00 , , I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig fordelt på i alt 27.400 boliger. De store kommuner havde de største andele af forældrekøbte ejerlejligheder. Forældrekøbte ejerlejligheder udgjorde således 9 pct. af alle ejerlejligheder i Aarhus og Københavns Kommuner. Landsgennemsnittet på tværs af alle kommuner var 6 pct., Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik om forældrekøbte boliger. Analysen identificerer ved hjælp af forskellige oplysninger boliger, der kan siges, at være forældrekøb. , Af de 27.400 forældrekøbte ejerboliger var 61 pct. af boligerne ejelejligheder og 39 pct. var enfamiliehuse. Forældrekøbte ejerboliger er typisk mindre end øvrige ejerboliger – eksempelvis var 72 pct. af de forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 mindre end 75 m, 2, ., Det er især unge under 30 år, som bor i forældrekøbt bolig. Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne., Når størstedelen af de forældrekøbte boliger var beliggende i landets største kommuner skal det ses i lyset af, at der i disse kommuner er et stort udbud af videregående uddannelser. Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , Læs mere i analysen , Forældrekøbte boliger, , der også ser nærmere på indkomst- og formueforholdene samt geografiskfordeling.,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

Pressemeddelelse

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 , , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 , , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse

Flere har fået langt til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik., 3. maj 2024 kl. 8:00 , , To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012. Det viser en , ny analyse af afstanden til nærmeste dagligvarebutik, ., ”Når flere har fået over 5 km til dagligvarebutikker, kan det bl.a. hænge sammen med, at antallet af dagligvarebutikker er faldet siden 2012,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik med henvisning til, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med 500 siden 2012 til 3.960 dagligvarebutikker i 2022., I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. , 95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. , Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil., Læs mere i , analysen, , hvor du blandt andet kan se alle kommunernes andel af borgere med 5 km eller længere til en dagligvarebutik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

Pressemeddelelse

Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet., 9. juli 2024 kl. 8:00 , , I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive., De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har. , Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. , Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Bredt sammensat gruppe, De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet., Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., LINK til analysen , ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-07-09-daarligere-mentalt-helbred-blandt-neet-unge

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 , , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

Publikation: Det nye demografiske danmarkskort

Publikationen beskriver befolkningsstrukturen i de nye kommuner, der fra 1. januar 2007 er resultatet af kommunalreformen., Det demografiske danmarkskort, er et supplement til , Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, (fra 2006)., Publikationen beskriver de regionale forskelle i aldersstruktur og demografisk forsørgerbyrde, i fertilitet og dødelighed samt i befolkningstilvæksten som et resultat af fødselsoverskud og nettoflytninger., De mange statistiske oplysninger er præsenteret i landkort og tabeller., , Større kommuner - mere pålidelige tal, Det forhold, at flertallet af kommuner nu har et større befolkningsgrundlag, har gjort det muligt at foretage mere pålidelige demografiske beregninger., Datamaterialet er etableret ved at anvende de nye kommuneinddelinger på data for perioden 2002-2005. Dette har kunnet lade sig gøre ved at udnytte CPR-registrets adresseangivelser. , Nogle resultater, Publikationen viser, at der er et tydeligt geografisk mønster for såvel fertilitet som dødelighed: Fertiliteten er lavest mod øst og højest mod vest, mens dødeligheden omvendt er lavest mod vest og højest mod øst. Københavns Kommune har således såvel en lav fertilitet som en høj dødelighed., , En række andre resultater fra publikationen kan springe i øjnene, bl.a. disse:, Den "yngste" kommune, dvs. den kommune, der har den største andel af børn og unge, er Allerød Kommune med 29,5 pct. af folketallet. , Den "ældste" kommune, dvs. den kommune, der har den største andel af ældre på 60 år og derover, er Ærø Kommune med 35,3 pct. af indbyggertallet. , Mindste forsørgerbyrde over for børn og unge findes i Københavns og Frederiksberg Kommuner. , Største forsørgerbyrde findes i Allerød Kommune. , Den laveste middellevetid findes i landsdelen København by (Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby Kommuner). , Højeste middellevetid findes i landsdelen Nordsjælland og landsdelen Østjylland med 75,9 år for drenge og 80,2 år for piger., Hent som pdf, Det nye demografiske danmarkskort, Kolofon, Det nye demografiske danmarkskort , Borgere, ISBN: 87-501-1581-2, Udgivet: 28. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 52, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/10026

Publikation

Publikation: Lovsamling om statistik 2006

Som central myndighed for dansk statistik er Danmarks Statistik forpligtet til at følge en række nationale og internationale love og regler. De vigtigste af disse er samlet i denne publikation - enten i sin helhed, i uddrag eller i form af oversigter., Danske love og grundlæggende retningslinjer, Lovsamling om statistik 2006, indledes med FN¿s grundlæggende principper for officiel statistik og "Adfærdskodeks for europæiske statistikker". Disse to hensigtserklæringer udgør de grundlæggende retningslinjer for troværdigheden og kvaliteten af de producerede statistikker. , Herefter følger den nationale lovgivning, som indeholder lov om Danmarks Statistik samt et udsnit af de væsentligste danske love, som forpligter Danmarks Statistik. , Statistisk samarbejde i EU, Samarbejdet i EU spiller en afgørende rolle for udformningen af den danske statistik. EU-samarbejdet medfører en stadig udbygning og harmonisering af statistikkerne som grundlag for de økonomiske og politiske beslutninger, der træffes inden for unionen., Lovsamlingen rummer artikler fra Traktaten, Fællesskabets statistiske program 2003-2007 samt oversigter for stemmevægte i Rådet og danske medlemmer af Europa-Parlamentet. , Endvidere er der i , Lovsamling om statistik 2006, en oversigt over de mere end 170 gældende EU-retsakter på statistikområdet. Samlingen giver ligeledes indsigt i statistisk fortrolighed og i komitéprocedurer., Se også , www.dst.dk/lovgrundlag, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2001, Hent som pdf, Hele_publikationen-Entire_publication, Kolofon, Lovsamling om statistik, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1532-4, Udgivet: 26. april 2006 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Katrine Houbak Hertel, Telefon: 23 71 13 08

https://www.dst.dk/pubomtale/10035

Publikation

Publikation: Informationssamfundet Danmark - It-status 2006

Publikationen tager temperaturen på det danske informationssamfund på baggrund af de nyeste it-statistikker., Danmarks Statistik udgiver , Informationssamfundet Danmark - It-status 2006, i samarbejde med It- og Telestyrelsen., Publikationen giver et bredt og dækkende billede af informationsteknologiens udbredelse i Danmark, både hvad angår e-handel, bredbåndsforbindelser, it-uddannelser, myndighedernes digitale forvaltning, borgernes brug af den nye teknologi og meget mere., Tema om regionerne, Temaet i 2006-udgaven af , Informationssamfundet Danmark, er regionalisering. De nye regioner på danmarkskortet er udgangspunktet for beskrivelsen af digitaliseringen af Danmark., Udviklingen kort fortalt, Af , Informationssamfundet 2006, fremgår blandt andet at:, it-erhvervene er kommet ovenpå og har bedre indtjening end erhvervslivet generelt, kortbetalinger i internetbutikker stiger i både antal og kroner., unge it-brugere modtager mere spam end andre., Danmark har den største udbredelse af bredbånd blandt OECD-landene., Et godt redskab, Publikationen er et godt redskab for alle, som beskæftiger sig med informationssamfundet. Det gælder både aktører i erhvervslivet, politik, undervisning og den offentlige debat., Læs mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, 2003, 2001, 2000, Hent som pdf, Titelblad og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indledning, It-infrastruktur, Befolkningens brug af it, Virksomheders brug af it, Den offentlige sektors brug af it, It-sikkerhed, It-kompetencer, It-erhvervene, It og produktivitet, Kilder og metoder, Hele publikationen, Kolofon, Informationssamfundet Danmark - It-status , Kultur og fritid, ISBN: 87-501-1576-6, Udgivet: 11. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 192, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/10750

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation