Søgeresultat

Hjemmehjælp til ældre

Danmarks Statistik har foretaget en ny analyse af fordelingen af hjemmehjælp til ældre., 2. december 2013 kl. 15:00 ,  , I foråret 2013 blev der foretaget en analyse af de ældre hjemmehjælpsmodtagere og deres børn, om hvorvidt der var en sammenhæng mellem deres indkomstniveau og den visiterede hjemmehjælp. Konklusionen var bl.a., at jo mere velhavende de ældres børn var, jo mere hjælp fik de ældre. Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved den anvendte metode., Derfor har Danmarks Statistik nøje gennemgået analysen. Der er nu anvendt en ny undersøgelsesmetode på det samme datamateriale., Hovedkonklusionen i den nye analyse er, at for størstedelen af de ældre bliver hjælpen fordelt efter objektive kriterier, men der er dog et element af, at flere af de rigeste ældre med høj handlingskapacitet (dvs. personer, der har overskud til aktivt at tage kontakt til kommunen, sætte sig ind i lovgivningen og kræve sin ret) får  hjælp end forventet, hvis de er visiteret til under en times hjemmehjælp. , Undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem de ældres børns indkomstniveau og hvem, der får hjælp, bliver hjælpen generelt fordelt som forventet. Grupperes hjemmehjælpen i timeintervaller, er der imidlertid en svag tendens i nogle af timegrupperingerne til, at flere mænd med rige børn får hjælp end det forventede antal., Nogle af undersøgelsens øvrige konklusioner er:, Overordnet er der ikke en sammenhæng mellem, at jo mere velhavende den ældre selv er, jo større mulighed er der for at få personlig pleje og praktisk hjælp. Analysen viser, at jo mindre velhavende den ældre er, jo større er sandsynligheden for at få hjælp, Når man opdeler hjælpen på timeintervaller, var tendensen, at lidt flere rige ældre fik hjælp end forventet, hvis de var visiteret til under 1 times hjælp. , Uanset indkomstgruppe har de ældre stort set de samme antal lægekontakter. Hvis man derimod betragter antal indlæggelsesdage på hospitalet, er fattige ældre oftere på hospitalet og modtager flere hjemmehjælpsydelser end rige ældre., Grupperer vi de ældre efter barnet med den højeste indkomst og kigger på det faktiske antal ældre i forhold til det forventede antal ældre i hver indkomstgruppe, kunne vi ikke se, de ældre med rige børn fik mere hjemmehjælp end forventet. Tværtimod viste en af analyserne, at jo større indtægt den ældres barn havde, jo mindre var sandsynligheden for at få hjemmehjælp., Grupperer vi imidlertid de ældre efter barnet med den højeste indkomst og antal timer, den ældre fik hjemmehjælp, kunne vi se en svag tendens til, at det faktiske antal ældre fædre, der modtog mellem 4-20 timers hjælp, og som havde de mest velhavende barn, var højere end forventet., Der er ikke forskel på, hvor i landet den ældre bor, idet niveauet for hjemmehjælp er ens, uanset om man bor i en rig eller fattig kommune. Ældrebyrden er højest i de fattige kommuner, og de rigeste kommuner har en markant højere andel af private leverandører af hjemmehjælp, og dermed har de ældre her en større palet af leverandører og ydelser at vælge imellem. , Du kan læse mere om undersøgelsen , på dette link, ., Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 39 17 30 18 eller , avj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-02-Hjemmehjaelp-til-aeldre

Bag tallene

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid

Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt., 2. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For mange danskere bliver arbejdsugen kortere, jo nærmere de kommer på pensionsalderen. En opgørelse Danmarks Statistik har lavet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik viser, at blandt 60-årige arbejdede 8,4 procent af de beskæftigede mindre end 20 timer om ugen i 2017. For de 64-årige var det tal 17,2 procent., Opgørelsen viser, at andelen med en arbejdsuge på under 20 timer begynder at stige fra 61 år. For de 60-årige og de 61-årige var andelen i 2017 den samme. Stigningen fra de 8,4 til 17,2 procent fordeler sig jævnt fra 61 år til 64 år. , I forhold til 2008 er der dog en klar tendens til, at færre beskæftigede forkorter deres arbejdstid til 20 timer eller mindre.,   , ”Arbejdsugen blev også kortere jo ældre man blev i 2008, men niveauet var anderledes. I 2008 var fx andelen af 64-årige i beskæftigelse, der arbejde mindre end 20 timer 23,9 procent – altså næsten syv procentpoint højere end i 2017,” fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik, Pernille Stender. ,  , Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget markant siden 2008 , Fra 2009 er beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige steget konstant. I 2009 var den på 45,5 procent, mens det tal var steget til 59,5 procent i 2017. Det er en samlet stigning på 14,3 procentpoint i perioden. Den konstante stigning følger et lille fald på 0,1 procentpoint fra 2008 til 2009., ”Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for gruppen 60-64-årige er sket siden 2009, men der har været en tendens til, at stigningen har taget fart efter 2013.”,   , ”Alene i den periode er beskæftigelsesfrekvensen for gruppen steget med 10 procentpoint,” siger Pernille Stender. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Kvinder 60-64 år har oplevet den største fremgang i beskæftigelsesfrekvens, For hele perioden 2008 til 2017 gælder det, at beskæftigelsesfrekvensen har ligget markant højere blandt de 60- til 64-årige mænd end kvinder. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen for mænd for eksempel 54,5, mens den var 36,1 for kvinder. Dog er det kvinders beskæftigelsesfrekvens, der er steget mest fra 2008 til 2017. Her var stigningen 17,4 procent, mens stigningen var 11,1 procentpoint for mændene., ”I perioden fra 2008-2017 er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder 60-64 år kommet nærmere på mændenes. I 2008 var forskellen 18,4 procentpoint, mens den var faldet til 12,1 i 2017,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Data til denne artikel er leveret af chefkonsulent Pernille Stender. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på psd@dst.dk eller 39173404.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-01-beskaeftigelse-60-plus

Bag tallene

COVID-19-boom i danskeres feriehusbookinger stilner af i sommerferien

Rekordmange danskere holdt ferie i et lejet feriehus i Danmark i 2020 og 2021, men med ophævelsen af COVID-19-restriktioner må feriehusudlejerne se længere efter de danske gæster. Til gengæld gør de tyske turister et stærkt comeback., 24. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Under COVID-19 lejede flere danskere end nogensinde et feriehus i sommerferien 2020 og 2021. Nu kan feriehusudlejerne ikke længere ride på den bølge, eftersom vi går en sommer i møde, hvor COVID-19 ikke sætter de samme begrænsninger for ferier i udlandet som i de to forrige somre. Færre end halvt så mange danskere skal holde sommerferie i et lejet dansk sommerhus i juli i år sammenlignet med 2020 og 2021, og niveauet af bookinger nærmer sig somrene inden COVID-19., ”I 2020 valfartede danske turister til feriehusene, og endnu flere gjorde det i 2021. Nu har danskerne tilsyneladende andre planer for deres ferie, efter det igen er muligt at udskifte de danske omgivelser,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”Der er dog lidt flere danske bookinger end i 2019, så det ser ud til, at nogle alligevel har fået smag for det, et dansk feriehus har at byde på,” tilføjer han., Op til sommerferien i 2019 havde danske gæster tilsammen booket 33.100 husuger i danske feriehuse i juli, mens det tal var over 70.000 i både 2020 og 2021. Pr. 1. juni i år står danske gæster for 35.600 forudbookede husuger i juli., Antal forudbookede husuger i juli 2022 med gæsternes nationalitet, primo juni 2022, Anm.: En husuge er fra lørdag til lørdag, Kilde: Særkørsel, Tyske turister vender talstærkt tilbage, Selvom antallet af danske gæster er dalet, vidner tallene også om, at tyskere har savnet at holde ferie i de danske feriehuse. Flere tyskere end nogensinde har nemlig udset sig Danmark som feriedestination over sommeren efter to år med færre bookinger end årene forinden., Når man lægger tallene for juli og august sammen, er antallet af tyske bookinger lige akkurat højere i 2022 end i 2019 med 133.400 bookede husuger mod 131.500. Det er især i august, de tyske turister lægger vejen forbi et dansk feriehus., ”Den tyske sommerferie starter lidt senere end i Danmark, så den slutter også senere. Det kan vi se i antallet af bookede feriehuse, hvilket stiger i august for tyske gæster, mens det for danske gæster topper i juli og falder inden skolesommerferien slutter i starten af august,” siger Paul Lubson., Antal forudbookede husuger i juli og august af tyske gæster, primo juni 2022, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-24-forudbookede-feriehuse-sommerferien

Bag tallene

HELTID_DELTID_KODE

Navn, HELTID_DELTID_KODE , Beskrivende navn, heltid eller deltid (arbejdsomfang/potentielt arbejdsomfang) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HELTID/DELTID er et udtryk for personens samlede arbejdsomfang opdelt i heltids- eller deltidsbeskæftigelse på referencetidspunktet ultimo november. , Heltid/deltid dannes på følgende vis; , 0=uoplyst (selvstændige og medarbejdende ægtefæller), 1-4=heltid , 5-8=deltid , 9=uoplyst , Selvstændige og medarbejdende ægtefæller har uoplyst arbejdsomfang. Uoplyst grupperes normalt sammen med heltid., Detaljeret beskrivelse, Variablen HELTID/DELTID er et udtryk for personens samlede arbejdsomfang opdelt i heltid eller deltidsbeskæftigelse. Variablen heltid/deltid relaterer sig til personer i beskæftigelse ultimo november. For personer uden for beskæftigelse ultimo november er arbejdsomfanget ikke opgjort., For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er variablen sat til 0, idet der ikke foreligger oplysninger, der muliggør en beregning af arbejdsomfanget som for lønmodtagere. Ved formidling af statistikken kategoriseres selvstændige og medarbejdende ægtefæller som beskæftiget på heltid. , For de forsikrede er kilden til opgørelse af arbejdsomfanget forsikringsomfanget. Personer der er heltidsforsikrede kodes som værende beskæftigede på heltid, mens personer der er deltidsforsikrede kodes som værende forsikrede på deltid. , For ikke-forsikrede kodes variablen ud fra det gennemsnitlige ATP-beløb pr. ansættelsesdag beregnet på basis af længden af jobbet og ATP-beløbets størrelse. I de tilfælde hvor en person har haft flere job ultimo november summeres oplysningerne. Så-fremt en person har et ATP-beløb pr. ansættelsesdag der svarer til mindst 27 timer opgøres han som værende beskæftiget på heltid. Oplysningen om ansættelseslængden har ikke altid den bedste kvalitet. Det betyder, at der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen af variablen HELTID/DELTID for de ikke-forsikrede., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_HELTID_DELTID - Arbejdsomfang, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, uoplyst (selvstændige og medarbejdende ægtefæller), 17-12-1770, 1, heltidsforsikret eller sømænd, 17-12-1770, 2, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 27 timer eller mere, 17-12-1770, 3, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 27 timer eller mere, 17-12-1770, 5, deltidsforsikret, 17-12-1770, 6, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 18-27 timer, 17-12-1770, 7, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 9-18 timer, 17-12-1770, 8, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 1-9 timer, 17-12-1770, 9, ikke-forsikrede med uoplyst arbejdstid, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/heltid-deltid-kode

Statistikdokumentation: Kommunale udskrivningsprocenter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udskrivningsprocenter 2025 , Tidligere versioner, Kommunale udskrivningsprocenter 2024, Kommunale udskrivningsprocenter 2023, Kommunale udskrivningsprocenter 2022, Kommunale udskrivningsprocenter 2021, Kommunale udskrivningsprocenter 2015, Kommunale udskrivningsprocenter 2014, Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at opgøre de procenter, som den kommunale indkomstskat udskrives med. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Opgørelsen giver oplysninger om de kommunale udskrivningsprocenter samt kirkeskatteprocenter, som vedtaget af de enkelte kommunalbestyrelser. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet. De viste budgettal for indkomstskatterne svarer til de beløb, der danner grundlag for statens udbetalinger af forskudsbeløb til kommunerne. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har ingen usikkerhedskilder og usikkerhedsberegninger af betydning. Dette skyldes, at de kommunale udskrivningsprocenter bliver besluttet i økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, og disse tal bliver efterfølgende kontrolleret grundigt igennem af KL og Indenrigsministeriet. Det kommunale grundlag, som er godkendt, må ikke ændres, og der vil derfor ikke forekomme revisioner af tallene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo november året før indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1927, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid. Dog kan statistikken i den nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør den international sammenligning vanskelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt Statistiskbanken under , Personskatter, . Derudover indgår tallene og en uddybende tekst i publikationen , Skatter og afgifter. Oversigt 2022, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udskrivningsprocenter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2019 , Tidligere versioner, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2018, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2017, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Beskæftigelsesrapport 2004 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2010 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2008 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2012 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2007 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2011 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2005 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2009 (pdf), Statistikken belyser hvordan dimittender fra kunstneriske og kulturelle uddannelser, efterfølgende klarer sig på arbejdsmarkedet, i op til 10 år efter de er dimitteret. Statistikken er sammenlignelig fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af nøgletal om ledighedsprocenter for dimittender, erhvervsfrekvensen, antal beskæftigede og gennemsnitlige indkomster, for personer der har afsluttet kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken fordeles efter uddannelsesinstitution, uddannelse, køn, indkomsttype, ledighedstype, sektor, samt geografisk efter arbejdsstedsregion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indhentes fra Danmarks Statistiks Elevregister og kobles med befolkningsstatistikken, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), registreret ledighed samt indkomststatistikken. Derudover valideres op imod uddannelsesstatistikken med henblik på at sikre, at dimittender ikke er under fortsat uddannelse på det tidspunkt hvor opgørelsen foretages., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken blev oprindeligt udarbejdet som en serviceopgave til det daværende , Kulturministeriets rektorer, . Sidenhen har Danmarks Statistik overtaget ansvaret for kulturstatistikkerne, herunder denne statistik. Statistikkens indhold er udarbejdet efter aftale med Kulturministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der forligger ingen usikkerhedsberegninger. Oplysningerne baserer sig på registerbaserede statistikker. Der er derfor ingen stikprøveusikkerhed knyttet til opgørelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 3-5 måneder efter, at den seneste inputdatakilde er offentliggjort. Seneste datakilde er den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der offentliggøres 14.-16 efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2010 og igen i de nuværende tidsserier fra 2010 og frem. Databrud i 2010 skyldes en række sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner i årende fra 2009 til 2011. Der ligger ingen internationale standarder til grund for dimittender fra kunstneriske og kulturelle uddannelsers efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er derfor ikke direkte sammenlignelig med opgørelser fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturuddannedes-tilknytning-til-arbejdsmarkedet

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Råstofindvinding i Danmark

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Morten Skovrider Kollerup , 24 52 61 68 , MSL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Råstofindvinding i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Råstofindvinding i Danmark 2023, Råstofindvinding i Danmark 2022, Råstofindvinding i Danmark 2020, Råstofindvinding i Danmark 2019, Råstofindvinding i Danmark 2018, Råstofindvinding i Danmark 2017, Råstofindvinding i Danmark 2016, Råstofindvinding i Danmark 2015, Råstofindvinding i Danmark 2013, Formålet med Råstofindvinding i Danmark er at belyse det fysiske omfang af råstofindvinding fra hhv. land og hav. Statistikken er udarbejdet siden 1973, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006 og frem., Indhold, Råstofindvinding i Danmark er en årlig opgørelse af volumen af indvundet råmateriale fra hhv. land og hav opgjort i kubikmeter. Statistikken opdeles på råstoftyper samt regioner og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert år indvindingstal fra alle indvindere på land. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen over tid i kommunerne og for totalerne for hver råstofkategori. Tallene for indvindingen fra havet fejlsøges på samme måde., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede råstofstal blandt regionerne, som bruger statistikken til at udarbejde regionsplaner for indvinding. Statistikken efterspørges også af kommuner, brancheorganisationer, andre offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Statistikken anvendes bl.a. til udarbejdelse af miljøøkonomisk regnskab i nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling med fuld dækning, da alle råstofindvindere har pligt til at indberette. Oplysningerne danner grundlag for afgifter og kontrolleres af myndighederne, som på forhånd har et godt billede af, hvad der bliver indvundet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes på kommuneniveau tilbage til 1980. De indsamlede oplysninger og deres detaljeringsgrad har været uforandret gennem hele perioden. Kvalitet og pålidelighed må forventes at være højere efter 1. januar 1990, hvor der blev indført en råstofafgift, hvilket medførte øget kontrol med indberetningerne fra myndighedernes side. Fra og med 2007 opgøres data efter den nye inddeling på kommuner og regioner, og pålideligheden skønnes at være lidt lavere end fra før 2007, da kommunalreformen vanskeliggjorde sagsbehandlingen med langt flere kommuner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt for Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Råstofindvinding i Danmark under emnet , Råstofindvinding, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/raastofindvinding-i-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2024 , Tidligere versioner, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2023, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2022, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2021, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2020, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2019, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2018, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2017, Statistikken belyser de fysiske rammer for idrætsudøvelse i Danmark, samt medlems- og foreningstal under de forskellige idrætsforbund. Statistikken er udarbejdet siden 2017 og er sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal foreninger, antal medlemmer og antal idrætsfaciliteter i Danmark. Statistikken fordeles efter organisation, facilitetstype og geografisk efter kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Idrætsfaciliteterne trækkes årligt på skæringsdatoen 1. oktober fra facilitetsdatabasen. Lokale og Anlægsfonden samarbejder om databasen med Idrættens Analyseinstitut, som er ansvarlig for indsamling af data, drift og vedligeholdelse. Antallet af idrætsforeninger og medlemmer bliver årligt indberettet af Danmarks Idrætsforbund, som indsamler data om idrætsforeninger og medlemmer via Centralt ForeningsRegister., Databehandling i Danmarks Statistik omfatter kodning af data, tabellering og kontrol af detaljerede registerudtræk til niveauet for offentliggørelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er ministerier, styrelser og diverse interesseorganisationer. Statistikken udvikles i samarbejde med Kulturministeriet og en følgegruppe sammensat af idrætsorganisationer, forskere og andre ressourcepersoner på området. Statistikken kan understøtte idræts- og kulturpolitiske debatter mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til hhv. det Centrale Foreningsregister eller Facilitetsdatabasen. Dette kunne fx være en forening med manglende indberetning af en gruppe medlemmer eller en kommunes manglende indberetning af en ny idrætsfacilitet. Dog er statistikken en samlet opgørelse baseret på kendte autoritative kilder og databaser vedrørende idrætsorganisationernes medlems- og facilitetstal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 4 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der laves ikke sammenligning af statistik med andre EU-lande på området. Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister og Facilitetsdatabasen. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrættens infrastruktur og ressourcer, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årlige publikation om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraetsforeninger-og-idraetsfaciliteter

Statistikdokumentation

AJO_ARBNR_SENR

Navn, AJO_ARBNR_SENR , Beskrivende navn, 10-cifret identifikationsnummer for et arbejdssted. Nummeret er ikke informationsbærende. Nummeret er entydigt. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder normalt et 10-cifret arbejdsstedsnummer, som entydigt identificerer et arbejdssted. Indeholder variablen et 8-cifret tal, er der tale om den indberetningspligtiges SE-nr., hvortil der ikke har kunnet findes et arbejdssted. , Detaljeret beskrivelse, AJO_ARBNR_SENR indeholder normalt et ikke-informationsbærende og entydigt 10-cifret nummer til identifikation af et arbejdssted i Danmarks Statistiks erhvervs-statistiske register (ESR). AJO_ARBNR_SENR kan også indeholde et ikke-informationsbærende og entydigt 8-cifret nummer svarende til SE-nummer på den indberetningspligtige til SKATs Indkomstregister, hvis det ikke har været muligt at identificere et arbejdssted i Danmarks Statistiks ESR for det pågældende job, herunder hvis der ikke findes et CVR-nr. til det pågældende SE-nr. , Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VJO_ARB_NR., I eIR tildeles arbejdsstedsnummer efter et nærmere defineret regelsæt i ESR, se nedenfor. ESR returnerer prodjob med et 10-cifret arbejdsstedsnr. eller den indberetningspligtiges 8-cifrede SE-nr. til eIR. Tildeling af arbejdsstedsnr. på hvert enkelt job foretages i ESR efter et regelsæt, hvor udgangspunktet er arbejdsgiverens SE-nr. samt produktionsenhedsnummer (P-nr). I princippet fastholdes arbejdsstedsnummer ved ejerskifte i en virksomhed, eller hvis aktiviteten flyttes, såfremt aktiviteten (branchen) og personalet er uændret. Imidlertid produceres beskæftigelse for lønmodtagere, før der er opnået en rimelig kontinuitet i arbejdsstedsnumrene, så det samme arbejdssted ikke nødvendigvis vil have det samme arbejdsstedsnummer over tid., Mangler P-nr. på en indberetning fra en virksomhed med flere arbejdssteder, eller skønnes det indberettede P-nr. fejlbehæftet, imputerer ESR et arbejdssted., ANVENDELSE af AJO_ARBNR_SENR: , Jobbets arbejdsstedsangivelse er af betydning for:, * opgørelse af antal job, idet et job defineres som en persons tilknytning til et arbejdssted i en referenceperiode., * jobbets branche og sektor. Ved hjælp af arbejdsstedsnr. foretages opslag i ESR med henblik på at hente oplysning om den branche og sektor, som jobbet skal klassificeres i ved offentliggørelse af statistik., * jobbets geografiske placering. Ved geografiske fordelinger af beskæftigelsen er det arbejdsstedets geografiske placering, der er udgangspunktet for statistikken., DATABRUD inden for AJO_ARBNR_SENR: Der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_ARBNR_SENR: , AJO_ARBNR_SENR valideres i beskæftigelse for lønmodtagere på basis af dataudtræk på offentliggørelsesniveauet. Valideringen foretages vha. en vurdering af udviklingen i antallet af beskæftigede over tid. Beskæftigelse for Lønmodtagere er den første statistik, der offentliggør beskæftigelsestal på basis af eIR, og rettelser i arbejdsstedsplaceringen, som opdages i forbindelse med analyser af datagrundlaget til beskæftigelse for lønmodtagere vil efterfølgende tilgå Danmarks Statistiks erhvervsregister. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_ARBNR_SENR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-arbnr-senr

Statistikdokumentation: Arbejdsstandsninger

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsstandsninger 2024 , Tidligere versioner, Arbejdsstandsninger 2023, Arbejdsstandsninger 2022, Arbejdsstandsninger 2021, Arbejdsstandsninger 2020, Arbejdsstandsninger 2019, Arbejdsstandsninger 2018, Arbejdsstandsninger 2017, Arbejdsstandsninger 2014, Arbejdsstandsninger 2013, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Indhold, Statistikken offentliggøres årligt og belyser antal arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Herunder antal berørte ansatte og antal tabte arbejdsdage i løbet af kalenderåret, fordelt på de berørte brancher på hovedniveau. Statistikken formidles årligt via Nyt fra Danmarks Statistik og med en tabel i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indberetningsskemaer udsendes til de 20-25 største offentlige og private arbejdsgivere uden for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og til DA, der i forvejen indsamler data for deres medlemsvirksomheder til en beslægtet opgørelse over omfanget af overenskomststridige arbejdsstandsninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er typisk faglige organisationer og medier. Statistikken har dog relativ lille bevågenhed i medierne. Samtlige indberettede oplysninger (dvs. arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på hovedbrancher) offentliggøres. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er baseret på indberetninger fra udvalgte større arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, vil den ikke være fuldt dækkende for hele det danske arbejdsmarked, men det vurderes, at hovedparten af arbejdsstandsninger i løbet af et år er dækket af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i marts/april, hvilket vil sige ca. 3 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik omkring arbejdsstandsninger er udarbejdet siden ca. 1900, men frem til og med 1995 er kun arbejdsstandsninger med tab af 100 arbejdsdage og derover inkluderet. Fra 1996 er alle arbejdsstandsninger uanset omfang inkluderet. Det betyder, at tallene fra 1996 og frem er fuldt sammenlignelige og af samme grund starter tidsserien i statistikbanken også først i 1996. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne statistikken internationalt. DA offentliggør en tilsvarende statistik over årlige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken offentliggøres tal for arbejdsstandsninger under emnet , Strejker og lockout, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Der indberettes ikke mere detaljerede data, end det der offentliggøres. Med andre ord så offentliggøres alt det indberettede. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsstandsninger

Statistikdokumentation