Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3271 - 3280 af 4750

Var alting bedre i gamle dage?

For 60 år siden udkom Danmarks Statistik for første gang med ’Statistisk Tiårsoversigt’. Dengang levede et nyfødt barn 11 år kortere end i dag, de danske familier var gennemsnitligt fattigere og andelen af boliger, som var ejet af beboerne var markant mindre. Danmarks Statistik giver dig i dette jubilæumsnummer en række fakta om Danmark, som det så ud dengang, sammenlignet med i dag., 15. august 2019 kl. 8:00 , , Den Statistiske Tiårsoversigts Jubilæum bliver markeret med et særligt historisk tema i , 2019-udgaven, . Bogen indledes med en artikel om ændringerne i det danske samfund siden 1948 på tværs af temaer som familie, kultur og bolig, uddannelse og forbrug, arbejde og økonomi., I temakapitlet kan du blandt andet læse at:, I 1948 var kun 22 pct. af de studerende på erhvervsuddannelser kvinder, mens de udgjorde 40 pct. i 2018., Der er 45 biler pr. 100 indbyggere i dag, mens der kun var én enkelt i 1945., I 1945 boede der en lejer i 78 pct. af boligerne, mens det gælder lidt over hver anden (51 pct.) i dag., 54 pct. af vores babyer fødes uden for ægteskab i dag, og det er syv gange så stor en andel som i 1948., Ud over det historiske temakapitel behandler tiårsoversigten, som altid, årtiet der er gået. I bogens øvrige kapitler kan du blandt andet læse at:, Andelen af befolkningen mellem 30 og 64 år, der har en Ph.d. eller anden forskeruddannelse som højeste fundførte uddannelse, er fordoblet fra 0,6 pct. til 1,3 pct. af befolkningen fra 2010 til 2019., Brugen af internetbank er steget. I 2008 brugte 61 pct. af 16-74-årige danskere netbank, i 2019 var denne andel steget til 89 pct., Detailomsætningen af økologiske fødevarer er tæt på tredoblet fra 4,6 mia. kr. i 2008 til 12,9 mia. i 2018., Trods stigende bevidsthed om klimaet steg antallet af afrejsende flypassagerer fra en dansk lufthavn med 39 pct. fra 2008 til 2018, hvor 18,2 mio. steg ombord i et fly., Læs mere om Statistisk Tiårsoversigt 2019 eller køb den på , dst.dk/tiaar, til 235 kr. for både trykt og digital version eller 160 kr. for den digitale version alene. I den digitale version er der links til regneark med tallene bag grafik og tabeller. For yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, . Her kan du også anmode om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-15-var-alting-bedre-i-gamle-dage

Pressemeddelelse

Flere rejser med fly mellem landsdelene

For første gang siden indvielsen af Storebæltsbroen viser statistikken passagerfremgang på flyselskabernes indenrigsruter. Rekordlave billetpriser og flere afgange kan være baggrunden for, at indenrigsflyene vinder frem i kampen mod tog og bil., 1. juli 2004 kl. 0:00 , , Mandag den 14. juni fyldte Storebæltsbroen seks år. Dagen blev sandsynligvis ikke fejret på direktionsgangene i de flyselskaber, som forsøger at tjene penge på at flyve passagerer mellem landsdelene i Danmark. , For åbningen af den faste forbindelse over Storebælt blev startskuddet til en glidende nedgang i passagertallene på den indenrigs ruteflyvning. I 2003 var passagertallet på indenrigsruterne dalet med 38 pct. i forhold til tiden op til åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. , Efter seks års konstant fald er nedgangen på indenrigsruterne nu standset, viser tal fra Danmarks Statistik. , I de første tre måneder af 2004 valgte godt 350.000 mennesker at gå ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem de danske landsdele. En fremgang på 2 pct. i forhold til samme periode året før. , Skønt det endnu er for tidligt at svare på, om fremgangen har bidt sig fast, er Danmarks største formidler af erhvervsrejser ikke i tvivl om, hvilken vej vinden blæser. , "Tendensen er opadgående," siger bureauchef Erik Hagstrøm fra Weco DSB i Aalborg. Han fortsætter: "I den seneste tid har der været flere dage, hvor samtlige fem morgenafgange ud af Aalborg har været udsolgte. Det er et tegn på, at erhvervslivet heroppe i stigende grad bruger indenrigsfly, når medarbejderne skal til København." , Flyselskaberne Cimber og SAS bekræfter, at antallet af udsolgte indenrigsafgange er stigende. , Erik Hagstrøm peger på to baggrunde for stigningen. "I slutningen af 2003 sænkede SAS priserne på indenrigsafgangene med 17 pct. Det satte for alvor en udvikling i gang. Samtidig er det blevet dyrere at rejse med tog fra Aalborg til København, hvilket betyder, at prisforskellen mellem tog og fly er blevet mindre," forklarer Erik Hagstrøm. , Hos SAS er man ikke i tvivl om, at selskabets nye og mindre propelfly har været en medvirkende årsag til fremgangen. "De mindre fly har gjort det muligt at hæve antallet af afgange. Dermed er flytrafikken blevet mere fleksibel, hvilket har været med til at tiltrække nye passagerer," siger salgschef i SAS Danmark, Palle Christensen. , På flyruten mellem København og Aalborg er der 26 daglige afgange i hver retning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-01-Flere-flyver-med-indenrigsfly

Bag tallene

CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv

Statistisk Tiårsoversigt 2009 er på banen med en temaartikel om udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab., 12. august 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv, I mange erhverv er CO2-udslippet steget mindre end produktionen, enten ved at man udnytter energien bedre eller ved at skifte til energityper, som giver mindre CO2-udslip. Samtidig har transportbranchen mere end tredoblet sit CO2-udslip siden 1990. Det skyldes især en massiv vækst i international søtransport. , Det er blandt flere spændende pointer i temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2009, , som udkommer i dag. Artiklen sætter fokus på omfanget af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab. , , Læs i øvrigt flere konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, , Statistisk Tiårsoversigt 2009, ., Bogen , Statistisk Tiårsoversigt 2009, indeholder et væld af andre spændende tabeller og figurer, der tegner et klart billede af udviklingen i vores samfund og tilværelse fra kort før årtusindeskiftet til i dag. Se bl.a. at:, Vi er på ti år blevet 200.000 flere, så vi nu er over 5,5 mio. danskere., Antallet af asylansøgere, der fik opholdstilladelse i 2008, var en tredjedel af antallet i 1998., Der er udgivet markant flere børne- og ungdomsbøger de seneste ti år med en stigning på omkring 40 pct., Golffeberen raser, og de aktive køllesvingere er næsten fordoblet på ti år fra 78.000 til 146.000, så sporten nu er nummer to i Danmark kun overgået af fodbold., Færre går på efterløn. For ti år siden benyttede 17 pct. sig af tilbuddet inden folkepensionsalderen, mens de seneste tal nu viser 12 pct., Vi drikker tre gange så meget skummetmælk og spiser en tredjedel mere oksekød og fjerkræ samt en femtedel mere sukker som for ti år siden., Flere bliver taget for at køre for stærkt. Således overtrådte 47 pct. flere hastigheden i 2007 i forhold til ti år tidligere., Vindenergien er over tredoblet på ti år, men udgjorde dog kun lidt over 2 pct. af den samlede produktion af primær energi i 2007., Statistisk Tiårsoversigt 2009, er på 222 sider og koster 175 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-08-12-StatistiskTiaarsoversigt

Pressemeddelelse

Lidt over 1 pct. af de kompenserede virksomheder gik konkurs under COVID-19

Der var desuden færre konkurser blandt virksomheder i Danmark i perioden 1. april 2020 til 30. september 2021 end i den tilsvarende periode før COVID-19, viser ny analyse., 30. november 2021 kl. 8:00 , , Fra 1. april 2020 til 30. september 2021 var der lige under 1.400 konkurser blandt virksomheder, som havde modtaget COVID-19-relateret kompensation. Det svarer til, at 1,4 pct. af alle kompenserede virksomheder gik konkurs. , I samme periode har der været næsten 2.400 konkurser blandt de øvrige aktive virksomheder, hvilket svarer til 1,0 pct. af alle øvrige aktive virksomheder., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”Andelen af kompenserede virksomheder, der gik konkurs, er lidt større end andelen af ikke-kompenserede virksomheder, der gik konkurs. I restaurationsbranchen, hvor der traditionelt ses flere konkurser end i andre brancher, ligger andelen af konkurser blandt de kompenserede virksomheder dog betydeligt lavere end blandt de ikke-kompenserede virksomheder,” siger Peter Bøegh Nielsen, der er konsulent i Danmarks Statistik. , I restaurationsbranchen gik 150 virksomheder, der havde fået kompensation, konkurs. Det svarer til 3,4 pct. af alle de kompenserede restauranter, mens næsten 8 pct. af de ikke-kompenserede restauranter gik konkurs i perioden. Til sammenligning udgør konkurserne i branchen frisørsaloner 0,5 pct. af de kompenserede virksomheder i branchen. Frisørsaloner er den branche, hvor flest virksomheder modtog kompensation., I alt var der 3.800 konkurser blandt aktive virksomheder i Danmark fra 1. april 2020 til 30. september 2021. Det svarer til 1,1 pct. af alle de ca. 350.000 aktive virksomheder i Danmark., Der var færre konkurser i perioden med nedlukninger end i den tilsvarende periode før COVID-19. Der var tæt på 4.200 konkurser fra 1. april 2018 til 30. september 2019, som svarer til 1,3 pct. af de næsten 319.000 aktive virksomheder i 2018., Analysen viser desuden, at der er udbetalt 618 mio. kr. i kompensation til de konkursramte virksomheder, som svarer til 1,3 pct. af det samlede udbetalte kompensationsbeløb til løn, tabt omsætning og faste omkostninger på i alt 46,5 mia. kr., I alt modtog 37 pct. af de konkursramte virksomheder kompensation mod 29 pct. af samtlige virksomheder i Danmark., Læs mere i analysen - , COVID-19: Konkurser blandt kompenserede virksomheder, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen på , PBN@dst.dk, eller 39 17 31 89 og Fenja Søndergaard Møller på , FSM@dst.dk, eller 39 17 30 84.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-11-30-lidt-over-1-pct-af-de-kompenserede-virksomheder-gik-konkurs-under-covid-19

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2023 , Tidligere versioner, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2022, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2021, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2020, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2019, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2018, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2017, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2015, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2014, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2013, Statistikken om arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer belyser niveauet for private virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med et ansættelsesforhold, fordelt efter arbejdsstedets branche, arbejdsfunktion og omkostningskomponenter. Statistikken offentliggøres én gang om året, og benyttes til at sammenligne de samlede arbejdsomkostninger på tværs af brancher og arbejdsfunktioner., Indhold, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer offentliggøres for ni hovedbrancher, samt for ni arbejdsfunktioner. Statistikken er lavet ud fra en stikprøve baseret på virksomheder med flere end ni fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, herunder også elever og unge under 18 år. Arbejdsomkostninger består af lønmodtagerens fortjeneste tillagt øvrige arbejdsomkostninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende medarbejdernes fortjeneste indhentes på individniveau fra den årlige lønstrukturstatistik, mens data vedrørende virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger indhentes på virksomhedsniveau via en spørgeskemaundersøgelse. Øvrige arbejdsomkostninger fordeles ud på virksomhedens medarbejdere via en veldefineret fordelingsnøgle. De samlede arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold beregnes ved at summe fortjenesten fra lønstrukturen og øvrige arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er et godt redskab til at sammenligne de udgifter, en virksomhed har ved at have en medarbejder ansat, med andre virksomheders udgifter. Samtidig kan der også sammenlignes inden for brancher eller arbejdsfunktioner. Statistikken kan endvidere bruges til at sammenligne arbejdsomkostningerne på tværs af EU-landene., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger for statistikken, dog betragtes statistikken som relativ præcis og pålidelig., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i august ca. 8 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2014 præsenteredes statistikken for arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Derfor kan statistikken for 2022 ikke sammenlignes med tællingsperioder før 2014. Statistikken for perioden 2002-2013 kan ikke sammenlignes med data før 2002, da arbejdsomkostningerne fra 2002 er fordelt på personniveau mod tidligere virksomhedsniveau. Sammenligneligheden af statistikkerne fra 1997-2001 med statistikkerne fra før 1997 er begrænset, da undersøgelserne før 1997 blev gennemført med en anden metode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres årligt i detaljeret form i , Statistikbanken, . Hvis der ønskes yderligere detaljeringsgrader eller tabelkrydsninger af forskellig art, er der mulighed for at købe skræddersyede løsninger hos DST Consulting., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsomkostninger-for-virksomheder-og-organisationer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2023 , Tidligere versioner, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2022, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2021, Statistikken belyser antallet af indmeldte børn og ansat personale i de private daginstitutioner. Både børn og personale er opgjort i fuldtidsenheder. Statistikken udgives for første gang i 2022. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal indskrevne børn og antal ansatte med pædagogiske opgaver i private daginstitutioner. Både børn og personale omregnes til fuldtidsenheder, og det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv., der indgår i opgørelsen. Børn og personale i dagpleje, institutionslignende puljeordninger samt kommunale og selvejende dagsinstitutioner indgår ikke i statistikken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og ansatte med pædagogiske opgaver modtages elektronisk fra de kommunale administrative systemer og private lønleverandører. Der foretages fejlsøgning af data, og data kan potentielt blive tilpasset som følge af fejlsøgningen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerierne anvender statistikken til sammenligning af kommuners ressourcetildeling til børnepasning og til udvikling af politik på området. Interesseorganisationer, såsom BUPL, KL og FOLA anvender statistikken til at vurdere ressourcetildelingen og serviceniveauet på børnepasningsområdet. Data er indsamlet på baggrund af en aftale mellem Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data stammer primært fra kommunernes fagsystemer. Præcisionen kan påvirkes af fejl og mangler i kommunernes registreringer og de private daginstitutioners løndata, og hvorvidt nøgler til fx at fordele børn på aldersgrupper i integrerede institutioner er korrekt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. elleve måneder efter referenceårets afslutning, hvilket er i slutningen af november. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 2015 blev børn og personale i fuldtidsenheder over et år i kommunal dagpleje, samt kommunale og selvejende daginstitutioner opgjort. I 2022 blev der for første gang udgivet statistik for det private område. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik om børnepasning udarbejdes i flere lande, men ikke efter fælles retningslinjer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistik for antal indskrevne børn og pædagogisk personale i private dagsinstitutioner offentliggøres i Statistikbanken under Børnepasning , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-i-private-dagsinstitutioner-foer-skolestart

Statistikdokumentation

Danmarks Statistik skal bidrage til at styrke statistikken i Ghana, Marokko og Vietnam

Danmarks Statistik skal samarbejde med statistikkontorerne i Ghana, Marokko og Vietnam for at udvikle deres nationale statistikproduktion, som led i et strategisk sektorsamarbejde med Udenrigsministeriet. Bedre data skal øge borgernes muligheder for at holde deres regeringer ansvarlige, styrke erhvervslivet og gøre national planlægning bedre. , 16. april 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Hvor mange børn bliver der født? Hvilke varer importeres? Og stiger eller falder uligheden i takt med den økonomiske udvikling? I Danmark er det let at give kvalificerede bud på disse spørgsmål, men sådan er det ikke i alle verdens lande. , De nationale statistikkontorer fra Ghana, Marokko og Vietnam har henvendt sig til Danmarks Statistik med henblik på at styrke deres nationale statistikproduktion., ”I Danmark er vi rigtig dygtige til at bruge administrative data, altså data som offentlige myndigheder indsamler alligevel, og som kan bruges til at lave statistik. Dette gør statistikproduktion muligt uden tidskrævende og dyre surveys,” fortæller Silja Emmel som er projektleder af projektet i Ghana i Danmarks Statistik. , Netop statistik baseret på administrative data er et fokuspunkt i udviklingsarbejdet i Ghana, hvor landets omkring 29 mio. indbyggere sidst blev talt gennem en folketælling for snart 10 år siden. Det manglende kendskab til befolkningsudviklingen kan besværliggøre politikernes planlægning, når store anlægsprojekter såsom skoler og hospitaler skal afstemmes med befolkningens behov nu og i fremtiden. , ”Ghana er i gang med at indføre noget der ligner et CPR-nummer, hvilket vil give flere sammenhængende informationer om befolkningen. Her kan vi hjælpe statistikkontoret med at blive bedre til at bruge de data, de allerede har til rådighed,” siger Silja Emmel. , I Marokko vil statistikbureauet gerne digitalisere og modernisere deres statistikproduktion, fortæller projektleder Charlotte Juul Hansen fra Danmarks Statistik:, "For eksempel vil de gerne udvikle en online databank, så offentligheden i højere grad kan tilgå data,” siger hun og fortsætter: , ”Og ligesom i Ghana laver Marokko også rigtig mange surveys eller spørgeskemaundersøgelser. Her kan vi spille ind med viden om brug af administrative data og om digitalisering og effektivisering af erhvervsindberetninger.” , I Vietnam gennemfører det nationale statistikkontor i april måned den 10-årige folketælling, hvor interviewere går fra hus til hus og registrerer, hvem der bor i huset. Statistikkontoret og regeringen håber, at det er sidste gang, man skal gå fra hus til hus. Ambitionen er, at den næste folketælling som er planlagt til 2029, kan laves ud fra forskellige administrative kilder. , Også uddannelsesstatistikken i Vietnam er på dagsordenen. Målet er at kunne følge den enkelte elev fra indskolingen og helt frem til universitetet eller en erhvervsuddannelse. Undervisningsministeriet arbejder allerede tæt sammen med deres vietnamesiske modpart i et andet strategisk samarbejdsprojekt, der skal øge kvaliteten og udbuddet af erhvervsuddannelser i Vietnam. , , Fakta om myndighedssamarbejdet, Strategisk Sektorsamarbejde er et program under Udenrigsministeriet som har været i gang siden 2015. I tæt samarbejde med de danske ambassader i partnerlande indgår danske institutioner partnerskaber med deres søsterorganisationer i landet. , Ghana, Marokko og Vietnam er de første tre lande, som Danmarks Statistik har indgået partnerskaber med under dette program af Udenrigsministeriet. , Læs mere om myndighedssamarbejdet, som Danmarks Statistik deltager i, her. ,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-04-15-Danmarks-statistik-skal-bidrage-til-at-styrke-statistikken-i-ghana-marokko-og-vietnam

Pressemeddelelse

Flere historiske tal i Statistikbanken

Det er nu blevet muligt på flere områder at dykke ned i fortiden og mærke historiens vingesus, når man besøger Statistikbanken. For eksempel kan befolkningsudviklingen følges helt tilbage til 1769, og antallet af fødsler, vielser, skilsmisser og meget mere kan følges tilbage til 1901., 22. juli 2003 kl. 0:00 , , Skilsmisser var der ikke mange af i de gode gamle dage. I 1901 var der sølle 376 personer, der blev skilt, men siden er tallet vokset til 15.304 i 2002. Befolkningstallet er naturligvis steget i samme periode - fra 2.449.540 personer i 1901 til 5.368.354 i 2002. Men antallet af vielser er på samme niveau, når man ser på vielser pr. 10.000 indbyggere. I 1901 var der 71 vielser pr. 10.000 indbyggere, og i 2002 var tallet 69. Der har dog været udsving i giftelysten igennem årene - året efter befrielsen, 1946, toppede antallet af vielser med 98 pr. 10.000 indbyggere, mens det var lavest i 1982 med 48 vielser pr. 10.000 indbyggere. , Statistikbanken, , www.statistikbanken.dk, , giver rig mulighed for at dykke ned i fortiden, og løbende bliver flere og flere tabeller udvidet med historiske tal. Fx er det nu muligt at sammenligne antallet af flerfødsler, tvillinge-, trillinge- og firlingefødsler, helt tilbage til 1850 og frem til 2001. Her kan man fx se, at antallet af tvillingefødsler var større i 1850 med 625 tvillingefødsler end i 1980, hvor antallet kun var 582. Til gengæld er antallet af tvillingefødsler vokset markant siden 1980 og var i 2001 oppe på 1395. , Vi drikker mere , Det er ikke kun nøgletal om befolkningen, man kan følge tilbage til 1901. Der er fx også tal for inflationen helt tilbage til 1900, tal for jagtudbyttet tilbage til 1941 og forbruget af alkohol og tobak er der tal for tilbage til 1955. , Det er sikkert ingen overraskelse, at vi drak mere i 2002 end i 1955, men 2002 var dog ikke noget rekord år, og faktisk er alkoholforbruget faldet de senere år - i hvert fald når man, som Danmarks Statistik, ser på det beskattede forbrug i Danmark, hvor grænsehandlen altså ikke indgår. Omregner man alkoholforbruget til, hvor meget ren alkohol hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak, er rekordåret 1983, hvor hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak 12,8 liter ren alkohol. I 1955 var tallet nede på 4,3 liter ren alkohol, og i 2002 var det på 11,3 liter. , Ved første øjekast ser det også ud til, at det øgede alkoholforbrug varmer i statskassen: Hvor udbyttet af alkoholbeskatningen i 1955 var på næsten 530 mio. kr., så var det steget til 4,3 mia. kr. i 2002. Men tager man højde for prisudviklingen fra 1955 til 2002, så er statskassens udbytte af alkoholbeskatningen faldet, idet 530 mio. kr. i 1955 svarer til 6,2 mia. kr. i 2002. , Denne artikel er offentliggjort 22. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-22-Historiske-tal

Bag tallene

Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau – og andelen på offentlig forsørgelse er også faldende

Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget i de senere år og er i 2018 cirka på samme niveau, som før den økonomiske krise satte ind. Andelene på offentlig forsørgelse ligger også under 2008 niveau. , 27. november 2019 kl. 8:00 , , Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige ikke-vestlige indvandrere var 62 pct. i 2018, hvilket er på samme niveau som i 2008. For kvindelige ikke-vestlige indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 50 pct., hvilket også er ca. samme niveau som før den økonomiske krise. , Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2019, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Siden flygtningekrisen toppede i 2015 er antallet af personer, der indvandrer med asyl som opholdsgrundlag faldet markant, og det må forventes at have en effekt på de ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelse,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Jens Bjerre. , ”Det skyldes, at når der kommer færre flygtninge til landet, mens antallet der kommer for at arbejde er stabilt, vil det øge andelen af ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse.” , Publikationen viser også, at andelen af 30-59-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse er faldet blandt ikke-vestlige indvandrere i de senere år. Blandt mænd er andelen 35 pct. i 2018, mens kvindernes andel er 41 pct. For begge grupper er der tale om andele, der ligger under niveauet i 2008, hvor den økonomiske krise begyndte at sætte ind. Andelene ligger dog fortsat klart over niveauet for personer med dansk oprindelse. , Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig., Danmarks Statistik har derudover besluttet at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel., Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4, Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8, Læs hele publikationen:, Indvandrere i Danmark 2019, , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-26-Ikke-vestlige-indvandreres-beskaeftigelse-er-tilbage

Pressemeddelelse

Vær med til at gøre verdensmål til vores mål

Et nyt initiativ skal sætte ekstra fokus på Danmarks arbejde med FNs Verdensmål. Projektet skal udvikle et udgangspunkt – en baseline – for verdensmålene i Danmark. Projektet skal samtidig øge kendskabet til verdensmålene og alle får i processen mulighed for at være med til at sætte mål for Danmarks bidrag til en bæredygtig udvikling i de kommende år., 30. oktober 2019 kl. 8:00 , , Hele Danmark inviteres med i nyt projekt, der skal gøre FNs målsætninger for en bæredygtig samfundsudvikling operative i en dansk sammenhæng. Deloitte er blevet udvalgt som ansvarlig for styring af projektet i samarbejde med Danmarks Statistik. Baseline-projektet, tager udgangspunkt i FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling af kloden. Målene forpligter Danmark og resten af FNs medlemslande til at arbejde frem mod mål, der omhandler alt fra ligestilling og klima til mål om kvalitetsuddannelser og ansvarligt forbrug og produktion. Vejen frem mod opfyldelsen af verdensmålene i 2030 følges af en række globale delmål og indikatorer for alle FN-lande. Nu skal Baseline-projektet udfolde verdensmålene i en dansk sammenhæng, så vi får relevante pejlemærker, der afspejler hverdagen i Danmark., ”Hvis vi vil sikre Danmarks indsats i forhold til FNs Verdensmål får den nødvendige virkning, skal vi målrette indsatsen ved at udvikle indikatorer, der tager udgangspunkt i Danmark. Vi skal desuden sikre et solidt udgangspunkt for vores indsatser, så vi kan måle på udviklingen og sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning frem mod 2030, fortæller formand for 2030-panelet Steen Hildebrandt og fortsætter:, ”Vi har oplevet stor interesse for sammen med os, at stå for projektet med at udvikle de nye supplerende indikatorer. Vi ser frem til samarbejdet med Danmarks Statistik og Deloitte, som både har indsigten i verdensmålene og de nødvendige kompetencer til at løfte Baseline-projektet., Alle kan være med til at styrke arbejdet med verdensmålene, Baselineprojektet har som mål at nå alle interesserede danskere – ved events, workshops og på nettet – så alle får mulighed for at komme med deres input til de supplerende danske verdensmålsindikatorer., ’’Verdensmålene vil, i en eller anden form, berøre alle danskeres hverdag. Derfor er det et mål med Baseline-projektet, at alle kan få en mulighed for at sætte deres præg på de supplerende indikatorer. For at sikre aktiv inddragelse vil der over de kommende måneder blive afholdt events i hele landet, hvor alle interesserede får mulighed for at være med, fortæller Kristian Jensen, der er formand for Folketingets 2030-netværk., Samarbejdet om projektet blev formelt indgået ved en underskriftsceremoni onsdag den 30. oktober 2019, og selve projektet igangsættes i inden årets udgang. Resultatet af Baseline-projektet – de supplerende danske indikatorer – er klar til næste sommer., Hvis du ønsker at vide mere om FNs Verdensmål eller Baseline-projektet kan du tjekke , www.dst.dk/sdg, ., Hvis du har spørgsmål om Baseline-projektet er du desuden meget velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Bang på 3917 3011 / , hbg@dst.dk, eller afdelingsdirektør Niels Ploug på 3917 3951 /, npl@dst.dk, ., Bag Baseline-projektet står 2030-panelet, som er etableret af 2030-netværket, Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål. Baseline-projektet støttes af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-30-vaer-med-til-at-goere-verdensmaal-til-vores-maal

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation