Søgeresultat

Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Beskæftigelsesoplysninger der vedrører ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører beskæftigelse. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. , Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ANSDAGE, Antal dage ansat, ANSXFREM, Ansættelsesændring frem til året efter, ANSXTILB, Ansættelsesændring i forhold til året før, ANSAAR, År for ansættelse på arbejdssted, JOBKAT, Jobtype i ansættelsen, LONMFREM, Lønmodtager året efter, LONMTILB, Lønmodtager året før, PERSADR, Personlig arbejdsstedsadresse, PERSBRC, Personlig branche, STILL, Arbejdsstilling, TILKNYT, Tilknytning til primært arbejdssted, TYPE, Type for ansættelsesforholdet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser

Kvartalsvis nationalregnskab

 , Få et overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling, Beskæftiger du dig med samfundsøkonomiske forhold i fx et ministerie, en interesseorganisation, en virksomhed eller som studerende eller forsker? Kvartalsvis nationalregnskab giver et samlet overblik af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. , Anvendelig i økonomiske modeller og analyser, Statistikken kan indgå som grundlag for analyse og vurdering af de økonomiske konjunkturer og er anvendelig i udarbejdelse af prognoser og arbejdet med økonomiske modeller. Herudover giver tabellerne også alment interesserede nøgletal om samfundsøkonomiens udvikling., Alle serier og tabeller i én samlet levering, Kvartalsvis Nationalregnskab (QDAM) giver dig opdaterede nøgletal om alle de offentliggjorte serier i det kvartalsvise nationalregnskab i en samlet pakke. På den måde slipper du for at sammenkøre udtræk fra mange forskellige tabeller i Statistikbanken., Kvartalsvis Nationalregnskab - Oversigt over serier, Flere detaljerede nøgletal, Tabellerne indeholder desuden flere detaljerede nøgletal end Statistikbankens tabeller i form af særlige branche- og forbrugsgrupperinger samt grupperinger som passer til i ADAM databasen. , I Serierne får du følgende: , Løbende priser (antal serier) for perioden 1. kvartal 1990 og frem til seneste afsluttede kvartal, Faste-priser (seneste endelige år), Kædede værdier , Foregående års priser, Prisindeks, kædede værdier , Årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, løbende priser , Sæsonkorrigeret, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, præsterede timer , Sæsonkorrigeret, beskæftigede , Sæsonkorrigeret, prisindeks, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Pris, Abonnementet Kvartalsvis Nationalregnskab koster , kr. 18.991,- ekskl. moms , (kr. 23.738,75 inkl. moms) for 8 leveringer i indeværende år., Levering, Tallene leveres 8 gange årligt via e-mail som en tsd-fil eller bnk-fil. Levering sker kl. 8.00 samme dag som det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres, dvs. at leveringen sker sidste hverdag i måneden 60 og 90 dage efter kvartalets udløb. Se offentliggørelseskalender., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld skemaet., Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, . , Kontakt, Om produktet:, Jonas Dan Petersen, , tlf. 30 57 18 26, Skræddersyet statistik, Hvis du ønsker at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyet statistik,  her, Relaterede produkter, Regionalt Konjunkturbarometer

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/oekonomi/kvartalsvis-nationalregnskab

Fertilitet

Beskrivelse, Fertilitetsdatabasen indeholder primært henvisninger mellem børn og forældre. , Fertilitetsdatabasen består af tre filer: børnefilen og en paritetsfil for hhv. mænd og kvinder., Børnefilen i Fertilitetsdatabasen indeholder henvisninger mellem barn og forældre. Hvis barnet er adopteret findes ligeledes en henvisning til adoptionsforældrene. , Forældrehenvisningerne mellem barn og mor regnes for komplette for børn født fra 1960 og frem. Undtaget er børn, der er døde før 1979 og børn, der ikke indgår i det medicinske fødselsregister. For personer født i Danmark i 1970 eller senere er der stort set komplette henvisninger mellem barn og far., Paritetsfilerne i Fertilitetsdatabasen indeholder detaljerede oplysninger om kvindernes hhv. mændenes fertilitetshistorie op til opdateringstidspunktet. Filen indeholder således oplysninger om samlet antal børn (paritet), afstanden mellem fødslerne (spacing) samt for kvinderne oplysninger om tidligere aborter., Børne- og paritetsfilen anvendes typisk i kombination til at identificere børn, forældre og søskende. Fx anvendes børnefilen til at identificere et barns forældre og herefter anvendes paritetsfilen til at identificere søskende på henholdsvis faderens og moderens side. , Populationen i Fertilitetsdatabasen består af "børn" og "voksne"., "Børn" i Fertilitetsdatabasen er primært identificeret ud fra befolkningsstatistikregisteret(CPR) og det medicinske fødselsregister (MFR). Som "Børn" er udtrukket personer, der er født fra og med 1942, som er det første år, de ældste kvinder i populationen (kvinder født i 1930) har kunnet få et barn. Dette udtræk er foretaget første gang for 1. januar 1989 og derefter suppleret med oplysninger om børn, der kunne identificeres i tidligere registerårgange, tilbage til 1979. Desuden er der hentet oplysninger om alle børn, født i Danmark fra 1973-1989, begge år inklusive, såvel levende- som dødfødte, fra MFR., Alle personer, der blev født i perioden 1. januar 1942 - 31. december 1972, som enten udvandrede før 1. januar 1979 og ikke senere er genindvandret eller som døde før 1. januar 1979, har ikke kunnet medtages som børn i Fertilitetsdatabasen, da de hverken kunne identificeres i CPR eller i MFR., Ved de efterfølgende årlige opdateringer identificeres børnene fra begge kilder., "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre., Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Både mænd og kvinder er identificeret i befolkningsstatistikregistret., Variable, ANTAL, Barnets nr i fødslen, DEMPAR, Optalt demografisk paritet, MADOPT, Markering af adoption, MDOED, Markering af evt. død, PNRB, Personnummer, barn, PNRF, Personnummer, far, PNRM, Personnummer på mor

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet

CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv

Statistisk Tiårsoversigt 2009 er på banen med en temaartikel om udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab., 12. august 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv, I mange erhverv er CO2-udslippet steget mindre end produktionen, enten ved at man udnytter energien bedre eller ved at skifte til energityper, som giver mindre CO2-udslip. Samtidig har transportbranchen mere end tredoblet sit CO2-udslip siden 1990. Det skyldes især en massiv vækst i international søtransport. , Det er blandt flere spændende pointer i temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2009, , som udkommer i dag. Artiklen sætter fokus på omfanget af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab. ,  , Læs i øvrigt flere konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, , Statistisk Tiårsoversigt 2009, ., Bogen , Statistisk Tiårsoversigt 2009, indeholder et væld af andre spændende tabeller og figurer, der tegner et klart billede af udviklingen i vores samfund og tilværelse fra kort før årtusindeskiftet til i dag. Se bl.a. at:, Vi er på ti år blevet 200.000 flere, så vi nu er over 5,5 mio. danskere., Antallet af asylansøgere, der fik opholdstilladelse i 2008, var en tredjedel af antallet i 1998., Der er udgivet markant flere børne- og ungdomsbøger de seneste ti år med en stigning på omkring 40 pct., Golffeberen raser, og de aktive køllesvingere er næsten fordoblet på ti år fra 78.000 til 146.000, så sporten nu er nummer to i Danmark kun overgået af fodbold., Færre går på efterløn. For ti år siden benyttede 17 pct. sig af tilbuddet inden folkepensionsalderen, mens de seneste tal nu viser 12 pct., Vi drikker tre gange så meget skummetmælk og spiser en tredjedel mere oksekød og fjerkræ samt en femtedel mere sukker som for ti år siden., Flere bliver taget for at køre for stærkt. Således overtrådte 47 pct. flere hastigheden i 2007 i forhold til ti år tidligere., Vindenergien er over tredoblet på ti år, men udgjorde dog kun lidt over 2 pct. af den samlede produktion af primær energi i 2007., Statistisk Tiårsoversigt 2009, er på 222 sider og koster 175 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-08-12-StatistiskTiaarsoversigt

Pressemeddelelse

Hvis der var 1.000 kr. i skattekisten, hvor kom de så fra?

Hvor kommer skattekronerne i Danmark egentlig fra? Danmarks Statistik analyserer her en tusindkroneseddel fra skattekisten, som den så ud i 2017. , 29. august 2017 kl. 12:39 - Opdateret 18. december 2018 kl. 12:52 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SKAT,   , Hvis det offentliges indtægter skaleres ned til 1.000 kr., så ville 534 kr. stamme fra personlige indkomstskatter, som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten., Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 215 kr. og 61 øre. Lønsumsafgiften, der typisk kommer fra virksomheder med momsfri aktiviteter, er med sine 8 kr. og 50 øre relativt beskeden sammenlignet med de 207 kr. og 10 øre, staten får ind i momsafgift., Registreringsafgift for knap en 20'er, Afgifter af specielle varer, specielle transaktioner og specielle tjenester udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville 90 kr. og 73 øre således stamme fra disse tre afgifter., De tre specielle afgifter omfatter blandt andet registreringsafgift af motorkøretøjer, som alene udgør 19,91 kr. for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten., Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som vægtafgifter, vejbenyttelsesafgift og miljøbidrag af biler. Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 11,93 kr., Medielicens på størrelse med arveafgiften, For hver gang indholdet i skattekisten vokser med 1.000 kr., så kommer de 65 kr. og 74 øre fra selskabsskat mv. Pensionsafkastskat ville svare til 32 kr. og 18 øre, og ejendomsskatter ville i alt løbe op i 28 kr. og 37 øre., Væsentlig mindre er både medielicensen og arveafgiften, der er omtrent lige store. Førstnævnte udgør 4 kr. og 42 øre ud af 1.000 skattekroner, mens sidstnævnte udgør 4 kr. og 35 kr., Hvis der var 1.000 kr. i ”skattekisten,” hvor kom de så fra?, Skatter og afgifter, Kroner, Personlige indkomstskatter, 534,02, Moms og lønsumsafgift, 215,61, Afgifter af specielle varer, transaktioner og tjenester, 90,73,  Selskabsskat mv.,  65,74,  Pensionsafkastskat,  32,18,  Ejendomsskatter,  28,37,  Afgift på motorkøretøjer,  11,93,  Andre arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere,  5,48,  Medielicens,  4,43,  Arveafgift,  4,35,  Told og importafgifter,  3,13,  Andet,  4,04,  I alt,  1.000

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-29-hvis-der-var-1000-i-skattekisten-hvor-kom-de-saa-fra

Bag tallene

CIVST

Navn, CIVST , Beskrivende navn, Civilstand , Gyldighed, Gyldig fra: 15-05-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af en persons civilstand (ægteskabelige stilling). , Ugifte indgår ikke i civilstandstabellen., Detaljeret beskrivelse, Ugifte indgår ikke i civilstandstabellen., Angivelse af en persons civilstand (ægteskabelige stilling)., Civilstanden betegner den juridiske civilstand ., Registreret partnerskab er indført ved lov pr. 1. oktober 1989. Civilstandskoden blev således fra d. 1. okt. 1989 udvidet fra 4 til 7 civilstande., 'U' =Ugift (indgår ikke i civilstandstabellen), 'G' = Gift, 'F' = Fraskilt, 'E' = Enkestand, De nye civilstande var som følge af loven om registreret partnerskab:, 'P' = Registreret partnerskab, 'O' = Ophævet registeret patnerskab, 'L' = Længstlevende af 2 partnere. , 'D' = Død, Den 15. juni 2012 træder en ændring af ægteskabsloven i kraft, således at to personer af samme køn kan indgå ægteskab. , Par, der allerede har indgået registreret partnerskab, kan ikke blive gift med hinanden (igen), men kan fra den 15. juni 2012 få omdannet deres partnerskab til et ægteskab, hvis partnerskabet er indgået i Danmark, og hvis parterne er enige herom. Omdannelsen sker ved henvendelse til den kommune, hvor partnerskabet oprindeligt blev indgået. Ankestyrelsens Familieretsafdeling har udfærdiget en blanket, som parterne kan udfylde og sende til kommunen. Bemærk, at borgerne ikke har pligt til at anvende blanketten. Et registreret par, der ønsker en omdannelse, kan således også anmode herom i et brev m.v. til kommunen., Når kommunens vielseskontor/borgerservice har konstateret, at der er tale om en fælles anmodning, og at partnerskabet er indgået i Danmark, udsteder vielseskontoret/borgerservice herefter en vielsesattest, hvor vielsesdatoen er den samme som tidspunktet for indgåelse af det registrerede partnerskab, og sender vielsesattesten til parterne., Hovedparten af de registrerede partnerskaber, der er indgået i Danmark, er registreret i CPR, og kommunen skal derfor samtidigt sørge for, at partnerskabet også i CPR omdannes til et ægteskab. Datoen for omdannelsen af et partnerskab til et ægteskab i CPR skal ligeledes være datoen for indgåelsen af partnerskabet. Omdannelsen i CPR skal foretages af den kommune, der kan omdanne partnerskabet til et ægteskab. Omdannelsen i CPR sker ved, at det registrerede partnerskab "fortrydes", og der derefter laves en vielse fra den oprindelige dato., Det skal tilføjes, at det fra den 15. juni 2012 ikke længere er muligt at indgå registreret partnerskab i Danmark. Det er dog fortsat muligt i Grønland. Registreret partnerskab indgået i udlandet vil fortsat kunne registreres i CPR.", Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CIVST - Civilstand, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, D, Død, E, Enke/Enkemand, F, Skilt, G, Gift (+ separeret), L, Længstlevende af 2 partnere, O, Ophævet partnerskab, P, Registreret partnerskab, U, Ugift, 9, Uoplyst civilstand

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/civst

Statistikdokumentation: Livemusik

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , cht@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livemusik 2024 , Tidligere versioner, Livemusik 2023, Livemusik 2022, Livemusik 2021, Livemusik 2020, Livemusik 2019, Livemusik 2018, Formålet med statistikken Livemusik er at belyse aktiviteten omkring livemusik. Statistikken viser opgørelser over koncertarrangører, koncerter og publikum og omfatter koncerter med offentlig adgang, hvor musikerne honoreres for opførelsen af musikværkerne, og hvor koncerterne er hovedformålet med publikums tilstedeværelse. Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2021. , Indhold, Statistikken om livemusik er en årlig opgørelse af antal koncertarrangører, koncerter og publikummer fordelt på koncertstørrelse og koncertarrangør. Man kan også se antallet af koncertarrangører, fordelt på arrangørtype, sektor, branche og landsdel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om livemusik indsamles årligt fra KODA, Slots- og Kulturstyrelsen, musikfestivalernes hjemmesider samt Danmarks Statistiks egne registre. Det indsamlede data undersøges og renses for fejlobservationer. Data om publikum fremgår direkte af data for nogle af koncerterne, mens det estimeres for de øvrige. Det samlede data om koncerter bruges til at identificere koncertarrangørerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at blive anvendt af fagpersoner, forskere, myndigheder og andre brugere fx journalister, der interesserer sig for livemusik. Statistikken kan skabe grundlag for prognoser og analyser samt en bedre forståelse af branchen og de involverede aktører. Statistikken udvikles løbende i samarbejde med en følgegruppe, der består af væsentlige brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Antal publikummer, koncerter og koncertarrangører estimeres på baggrund af flere datakilder, herunder faktureringsdata for afholdelse af livekoncerter. Dette giver ikke det eksakte antal publikummer og koncerter, men vurderes at give et retvisende billede af faktiske omfang. Statistikken er stadig under udvikling, hvorfor der vil ske mindre revisioner af de publicerede oplysninger de første udgivelsesår. Der arbejdes løbende på at sikre en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 1 år efter referenceårets afslutning. Statistikken blev første gang udgivet i 2020 med tal for 2018, uden forsinkelse i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. Statistikken blev opdateret i november 2020 med resultater for referenceåret 2019. Offentliggørelsen af referenceår 2020 udgives i December 2021. Offentliggørelsen af referenceår 2021 udgives i august 2022. Offentliggørelsen af referenceår 2022 udgives i august 2023. Offentliggørelsen af referenceår 2023 udgives i september 2024. Offentliggørelsen af referenceår 2024 udgives i december 2025., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2024. Tidsserien er fuldt sammenlignelig i perioden. Statistikken udarbejdes ikke efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor i mindre grad sammenlignelig med officielle statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Livemusik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livemusik

Statistikdokumentation

Multiplikatorer

Alle multiplikatoranalyser er baseret på et grundforløb, som repræsenterer en løsning med hensyn til de endogene variabler baseret på en stiliseret fremskrivning af de eksogene variabler., Multiplikatorerne angiver effekten af ændringer i modellens eksogene variable. Et efterspørgselsstød i ADAM, fx en stigning i det offentlige varekøb, påvirker produktionen, beskæftigelsen og forbrug på kort sigt. På langt sigt forsvinder effekten på beskæftigelsen. I modsætning hertil har et udbudsstød, fx. en stigning i arbejdsstyrken, en permanent effekt på beskæftigelsen. Dette stemmer overens med de fleste modeller af små åbne økonomier med fastkurspolitik og en Phillipskurve., Der er hverken pengepolitisk eller finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM, og det skal tages i betragtning ved sammenligning med andre økonomiske modeller. Desuden vil de danske regler, der er modelleret i ADAM (fx reguleringsmekanismer for skatter og overførsler) have betydning ved sammenligning med modeller for andre lande., Eksempler på faktiske stød præsenterer et forslag til ADAM-input, dvs. til ændringer i modellens eksogene variable og evt. til valg af dummyer eller ad hoc ændring i ADAM. Eksemplerne præsenterer også resultatet af at indsætte inputtet i ADAM. ADAM-inputtet er gerne formuleret som tre mulige sæt input (med hhv. let, middel og kraftig effekt) og indsat i et modul, der kan afvikle ADAM-beregningen., Eksemplerne på stød er delt op i fire grupper:, Standardmultiplikatorerne, udføres ved at ændre en eller et par af de eksogene variabler og efterfølgende beregne effekten på modellens endogene variabler. ADAMs standardmultiplikatorer bruges til at analysere modelegenskaber og sammenligne multiplikatorerne mellem modelversioner., Modellens førsteårs-effekter, repræsenterer en række kortsigtede kørsler. Der fokuseres især på finanspolitiske tiltag og egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion., Eksempelsamlingen, præsenterer ikke beregninger på modellen, men giver brugeren eksempler på hvordan man opstiller forskellige eksperimenter i ADAM., Krigen i Ukraine, er et eksempel på et faktisk stød. Stigningen i energipriser og sanktioner i handlen med Rusland udløser flere negative input til dansk økonomi. I det konkrete tilfælde er der opstillet flere scenarier, og scenarierne er lavet sådan at brugere af ADAM nemt kan indsætte egne vurderinger og beregne de samlede effekter på dansk økonomi. Regnemetoderne har meget tilfælles med Covid19-modulet, der tidligere er beskrevet i et modelgruppepapir.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer

ST6PCT

Navn, ST6PCT , Beskrivende navn, 6 pct. skat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: 31-12-1993, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet 6 pct. skat til staten., 6 pct. skat blev indført med skattereformen i 1987 og erstattede 2. progressionstrin på den indtil da gældende skatteskala. Ved skattereformen i 1993 blev den udfaset frem mod 1996., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ST6PCT beregnes som 6 pct. af personlig indkomst plus evt. positiv kapitalindkomst ud over et bundfradrag, som varierer fra år til år. , Kapitalindkomsten er summen af renteindtægter, skattepligtige fortjenester på aktier, visse kursgevinster på værdipapirer m.m. fratrukket renteudgifter., SKAT's begreb personlig indkomst er defineret som summen af en persons erhvervsindkomst, sociale ydelser, pensionsudbetalinger med fradrag af private indbetalinger på skattebegunstigede pensionsordninger mv. Begrebet må ikke forveksles med Danmarks Statistiks begreb personindkomst i alt , som også inkluderer formueindkomst og er før fradrag- det ligger i variablen PERINDKIALT. I højkvalitetsdatasættet ligger også variablen PERSONINDK, som er lig med PERINDKIALT fratrukket formueindkomst., Skatteprocenterne på 6, 12 og 22 pct. (1987 til 1993) hører til i den periode hvor kontanthjælpsydelser var skattefri og pensionister havde forhøjet personfradrag. Sammenligning med skattesystemet fra 1994 skal ses i lyset af, at kontanthjælpen fra 1994 blev forhøjet og gjort skattepligtig og folkepensionen blev forhøjet samtidig med at det særlige personfradrag for pensionister blev afskaffet., Find satser, beløbsgrænser, love m.m. på, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, , eller se diverse årgange af publikationerne "Skatten" og "Skatter og afgifter" på , http://www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Vedr. særlige ordninger for selvstændige henvises til det vedlagte dokument "skattereformer 1980-2010.doc"., Bilag, Skattereformer 1980-2010, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, ST6PCT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/st6pct

Stigende antal virksomheder har svært ved at rekruttere it-specialister

Antallet af virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, vokser. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik., 25. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Andelen af virksomheder, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, er steget fra 51 til 61 procent på bare ét år., Det viser publikationen , It-anvendelse i virksomheder 2017, , som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag morgen., ”Særligt virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister,” forklarer specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, der er forfatter til rapporten., Blandt virksomheder i denne branche er der 73 procent, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister. Til sammenligning var andelen 64 pct. året før., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Rapporten viser, at andelen af danske virksomheder, der har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad ligger på 42 procent, hvilket er EU’s højeste niveau., Den høje grad af digitalisering skyldes, at danske virksomheder i højere grad gør brug af basisteknologier, end andre europæiske lande gør., Ser man i stedet på brugen af avancerede teknologier som for eksempel Big Data, så er Danmark ikke med helt så langt fremme som andre lande, vi typisk sammenligner os med., Ifølge nyeste tal analyserer 12 procent af danske virksomheder Big Data, mens 19 procent af virksomhederne i Nederlandene analyserer Big Data. , Sammenhæng mellem high tech og ansattes uddannelsesniveau, It-anvendelse i virksomheder 2017, viser endvidere, at der blandt danske virksomheder, er en sammenhæng i mellem brugen af avancerede teknologier og de ansattes uddannelsesniveau., I virksomheder, der anvender avancerede teknologier, har 25 procent af medarbejderne en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 13 procent blandt virksomheder, der ikke anvender avancerede teknologier., Denne forskel skyldes bl.a., at de store virksomheder mest anvender de avancerede teknologier, og generelt har de store virksomheder flere højtuddannede ansatte., Større andel af ansatte med tekniske uddannelser i high tech virksomheder, 20 pct. af de ansatte i virksomheder med avancerede teknologier havde en teknisk uddannelse – dette dækker både over ansatte med erhvervsfaglig – og mellemlang/lang videregående uddannelse. Til sammenligning havde 11 pct. af de ansatte en teknisk uddannelse i virksomheder uden avancerede teknologier., Hvis du ønsker, at vide mere om virksomhedernes anvendelse af it, kan du læse , publikationen, , der også beskriver undersøgelsens afgrænsning og metode. Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Gitte Frej Knudsen via , gfk@dst.dk, eller tlf.: 39 17 31 19. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-25-Stigende-antal-virksomheder-har-svaert-ved-at-rekruttere-it-specialister

Bag tallene