Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3241 - 3250 af 4750

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 , , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. , , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Tilfredse forbrugere

Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU. Forbrugernes tilfredshed med postvæsenet er fx højest i Danmark. Samtidig bruger vi mindre tid foran fjernsynet og færre penge på restaurantbesøg end resten af EU-borgerne., 9. januar 2002 kl. 0:00 , , Sammenlignet med de andre EU-lande, så er der bare nogle ting, som simpelthen fungerer i Danmark. For danskerne er det fx temmelig ukendt med strømsvigt eller vandhaner uden vand, og selvom danske forbrugere selvfølgelig godt kan brokke sig over både Post Danmark og DSB, så er det intet i forhold til forbrugerne i resten af EU. Det viser en ny publikation fra Eurostat om forbrugerne i EU., Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU, når det handler om el- og vandforsyning, transportforhold i byerne, inter-city jernbaneforbindelserne, telefonforbindelser og ikke mindst postvæsenet, hvor danskerne er de mest tilfredse i EU. Kun når det handler om danskernes tilfredshed med forsyningen af gas, bevæger vi os under EU-gennemsnittet., Når det drejer sig om tilfredsheden med el-forsyningen og transportforholdene i byområderne, bliver Danmark kun overgået af Luxembourg, og tilfredsheden med vandforsyningen er kun større i Luxembourg og Holland. Danskernes tilfredshed med inter-city jernbaneforbindelserne er kun overgået af Luxembourg og Grækenland., Store forskelle på fritidsaktiviteter, Publikationen fortæller også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husholdningsudgifterne der går til kultur og fritidsaktiviteter i EU-landene. I 1999 svingede det fra 3,7 pct. i Portugal til 14,6 pct. i Sverige, og i Danmark gik 11,2 pct. af husholdningernes udgifter til kultur og fritidsaktiviteter. , Når det handler om de mere tilbagelænede fritidsaktiviteter viser det sig, at danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet end gennemsnittet i EU. For en danskers vedkommende bliver det i gennemsnit til 165 minutter dagligt - i EU er gennemsnittet 206 minutter. Englænderne bruger mest tid - 232 minutter dagligt - på tv-kiggeri, og Luxembourg er det land, hvor indbyggerne bruger færrest minutter - 124 - foran flimmerkassen., Restaurationsbesøg er heller ikke så populært blandt danskerne. Kun 3,5 pct. af danskernes husholdningsudgifter går til at spise ude - her er det kun i Italien, at en mindre andel - 3,1 pct. af husholdningsudgifterne - går til at spise ude. Portugal (8,9 pct.) og Spanien (8,7 pct.) er de lande, hvor den største andel af forbrugernes husholdningsudgifter går til restaurantbesøg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-09-Tilfredse-forbrugere

Bag tallene

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct. , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct. , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

Ungdomskriminaliteten falder på tværs af herkomstgrupper

Uanset om man ser på personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere eller ikke-vestlige indvandrere er andelen af 18-årige med en dom ifølge straffeloven markant lavere for årgang 1997 end for årgang 1987. Det er en af konklusionerne i bogen Indvandrere i Danmark 2017, der udkommer i dag. , 27. november 2017 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tyveri, indbrud, røveri og vold er blot nogle af de former for kriminalitet, der kan udløse en dom ifølge straffeloven. Antallet af domme på grund af overtrædelser af straffeloven er faldende, og det gælder også blandt unge. , Både blandt personer af dansk oprindelse og blandt ikke-vestlige indvandrere fra årgang 1997 er andelen, der har fået en dom ifølge straffeloven, inden de fyldte 19 år, halveret i forhold til årgang 1987. Blandt personer af dansk oprindelse er andelen faldet fra ti til 5 procent. Blandt de ikke-vestlige indvandrere er andelen faldet fra 28 til 14 procent. , Andelen er også faldet blandt ikke-vestlige efterkommere, hvor den for årgang 1987 er 24 procent, mens den for årgang 1997 er 15 procent., Du kan læse mere om udviklingen i publikationen Indvandrere i Danmark 2017, der udkommer i dag., Et bredt indblik, Indvandrere i Danmark 2017 , omhandler meget andet end kriminalitet. Bogen giver et bredt indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og deres uddannelsesniveau. Som noget nyt er der i år også udarbejdet et nyt kapitel, der sætter fokus på indvandrernes indkomst- og formueforhold. , Her ses det blandt andet:, Blandt 30-59 årige indvandrere fra EU/EØS området, som opholder sig i Danmark for at arbejde, udgjorde erhvervsindkomsten 93 pct. af deres samlede indkomst før skat i 2016. Det er mere end personer med dansk oprindelse, hvor erhvervsindkomsten udgjorde 85 pct., For studerende indvandret fra EU/EØS lande såvel som fra resten af verden udgjorde erhvervsindkomsten hovedparten af den samlede indkomst før skat i 2016., Næsten halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere mellem 25-64 år befinder sig blandt de 20 pct. af befolkningen, der har den laveste disponible indkomst., De 60-64-årige parfamilier med ikke-vestlig indvandrerbaggrund havde i 2015 en gennemsnitlig pensionsformue på 0,43 mio. kr. Det er kun 15 pct. af den gennemsnitlige pensionsformue blandt parfamilier med dansk oprindelse, der i 2015 havde en gennemsnitlig pensionsformue på 2,7 mio. kr. , Bogen er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Indvandrere i Danmark 2017, Du kan også finde Nyt fra Danmarks Statistik om , Indvandrere i Danmark 2017, ., Har du spørgsmål vedrørende kriminalitet fordelt på herkomst, kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på eller , lil@dst.dk, eller 39 17 31 03. Har du har spørgsmål eller ønsker kommentarer til bogens øvrige resultater, er du velkommen til at kontakte bogens forfatter Jens Bjerre på , jbe@dst.dk, eller 39 17 36 77.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-27-ungdomskriminaliteten-falder-paa-tvaers-af-herkomstgrupper

Pressemeddelelse

Danmarks sundhedsudgifter udgør 10,8 pct. af BNP i 2021

Sundhedsudgifterne har været en forholdsvis konstant andel af BNP siden 2010. Under COVID-19-pandemien i 2020 og 2021 er sundhedsudgifterne som andel af BNP dog steget. Det viser en ny statistik om de danske sundhedsudgifter fra Danmarks Statistik, som bliver offentliggjort for første gang i dag., 16. juni 2022 kl. 8:00 , , Sundhedsudgifternes andel af BNP har været relativt stabil i årene fra 2010, hvor opgørelsen begynder, til 2021 med en andel mellem 10,1 og 10,8 pct. af BNP., ”Hvis vi sammenligner Danmarks sundhedsudgifter med vores nabolande Sverige og Norge, så udgjorde de samlede danske udgifter 10,1 pct. af BNP i 2019, mens Sverige og Norge havde sundhedsudgifter for hhv. 10,9 og 10,5 pct. af BNP i 2019,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Danmark, Sverige og Norge ligger dermed lidt over EU-27-landene, som i gennemsnit brugte 9,9 pct. af BNP på sundhed i 2019., Hospitaler anvender 43 pct. af sundhedsudgifterne, Den største andel af udgifterne til sundhed blev i 2021 brugt på landets hospitaler. Her blev 43,1 pct. anvendt. Dernæst følger ambulante aktører, f.eks. almen praktiserende læger, tandlæger og fysioterapeuter, med 27,9 pct., ”Den nye opgørelse over sundhedsudgifter viser, at det offentlige betalte 85,4 pct. af sundhedsudgifterne i Danmark i 2021, mens husholdningernes egenbetaling var 12,4 pct. De resterende 2,2 pct. af sundhedsudgifterne blev finansieret af frivillige sundhedsforsikringsordninger,” siger Magnus Jeppesen, Danmarks Statistik., Sundhedsudgifterne steg med 36,2 mia. kr. under COVID-19, Under COVID-19-pandemien steg de samlede sundhedsudgifter fra 234,6 mia. kr. i 2019 til 270,8 mia. kr. i 2021., ”I perioden 2020-2021 steg sundhedsudgifterne i gennemsnit med 7,4 pct. om året. Til sammenligning steg de samlede sundhedsudgifter fra 2010-2019 i gennemsnit med 2,2 pct. om året,” siger Magnus Jeppesen, Danmarks Statistik., De direkte COVID-19-relaterede udgifter udgjorde 20,1 mia. kr. i 2021 og skyldes primært udgifter til test- og vaccinationsindsats. , Læs mere i NYT: Udgifter til sundhed, ., ’Udgifter til sundhed’ er en ny, årlig, tredimensional og international sammenlignelig opgørelse af sundhedsudgifterne, som er fordelt på forskellige funktioner, aktører og finansieringskilder. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken er hidtil kun blevet indberettet til Eurostat, OECD og WHO, men offentliggøres for første gang i år af Danmarks Statistik. I den forbindelse er der i et samarbejde med forskere og andre brugere af statistikken lavet et stort stykke arbejde for at gøre statistikken mere relevant i en dansk kontekst., Har du spørgsmål til den nye opgørelse af sundhedsudgifterne er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Magnus Jeppesen på 3917 3411 eller , mnj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-06-16-danmarks-sundhedsudgifter

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Ressourceproduktivitet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Ingeborg Vind , 24 83 51 49 , INV@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceproduktivitet 2018 , Tidligere versioner, Ressourceproduktivitet 2017, Ressourceproduktivitet 2016, Ressourceproduktivitet 2014, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2013, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, Formålet med statistikken er at belyse hvordan ressourcerne anvendes i produktionen. Statistikken anvendes til at analysere bæredygtighed og koblinger mellem ressourceforbrug og produktion. Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og blev offentliggjort første gang i januar 2015 med sammenlignelige tal for perioden 2002 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af en række mål for ressourceproduktivitet opgjort på branche- og varegruppeniveau. Statistikken belyser hvor meget input af forskellige varer som bruges i forskellige brancher, og sætter det i forhold til hvor meget produktion og bruttoværditilvækst der skabes i de samme brancher. Energi- og affaldsintensiteterne belyser hvor meget energi der bruges og hvor affald der skabes pr produktionsenhed i forskellige brancher. Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab for Danmark. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra eksisterende statistikker i Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår konsistenskontroller og kontrol af tidsserierne, men primært er data allerede kvalitetssikret i de bagvedliggende statistikker. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen, som også er blandt statistikkens vigtige brugere. Derudover vil den kunne bruges af andre med interesse for at analysere forholdet mellem ressourceforbrug og produktion, fx for at belyse spørgsmål om bæredygtighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt er tallene mest sikre på de mest aggregerede niveauer, mens tal for detaljerede varegrupper og brancher skal fortolkes med varsomhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er udkommet punktligt, men med relativt lang tid mellem udgivelsestid og referenceår. Det sidste skyldes afhængighed af Nationalregnskabet i sin endelige version for året ('novemberversionen'). Statistikken offentliggøres normalt i november - for RP01, RP02 og RP05 er det 11 måneder efter referenceårets udløb. For RP03 og RP06 er det 1 år og 11 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid, hele den offentliggjorte tidsserie er opgjort med samme metode. Statistikkens vigtigste serier bygger på Nationalregnskabet og er dermed sammenligneligt med dette., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, . Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab, som kan følges på , dst.dk/groentNR, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceproduktivitet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Ole Olsen , 29 77 14 98 , OLO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017 , Tidligere versioner, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2014, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2013, Statistikken belyser omfanget af og udviklingen i danske virksomheders handel med og brug af patenter, varemærker, design og brugsmodeller - Intellectual Property Rights (IPR). Statistikken blev etableret i 2008 i samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen., Indhold, Statistikken indeholder informationer om handel med rettigheder, ligesom der er spørgsmål om virksomhedernes administration og anvendelse af disse rettigheder. Frivillige spørgsmål vil i varierende omfang blive inddraget i de enkelte års undersøgelser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt ud fra en stikprøve af virksomheder på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. Disse er grupperet i 45 strata, hver underopdelt i 2 strata. (prioriterede/ikke prioriterede virksomheder) Der beregnes simple vægte på baggrund af antal virksomheder, i alt N (i de enkelte strata), delt med antal udvalgte og besvarende virksomheder. Store udsving i aktiviteterne på størrelsesgruppe eller indenfor ressourceområde, undersøges for indberetninger, der pga. opregningsvægt har afgørende indflydelse på de endelige resultater., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken dækker nogle af de data som brugerne efterspørger. Der er et et udækket behov for at kende værdien af de undersøgte handler. Denne oplysning hentes ikke hos virksomhederne, ligesom der ikke spørges til antallet af de enkelte handelstyper. Patent- og Varemærkestyrelsen og erhvervsorganisationer er blandt de vigtigste interessenter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af handlede rettigheder er i nogle tilfælde baseret på et skøn fra respondentens side, og det opregnede tal vil derfor være behæftet med nogen usikkerhed. Dertil kommer usikkerhed som følge af at der er tale om en stikprøve., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt og som planlagt, senest et år efter referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Patent- og varemærkestyrelsen udarbejder statistik om ansøgninger til IP-rettigheder og har i øvrigt oplysninger om aktive rettigheder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er udgivet én gang i Nyt fra Danmarks Statistik (tillæg) i 2008 om , Handel med patenter og andre IP-rettigheder, med tal for 2007. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Innovation og patenter, og indgår i publikationen , Innovation og forskning, fra Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handel-med-patenter-og-andre-ip-rettigheder--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ferie- og forretningsrejser

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kari Anne Janisse Arildsen , 40 43 38 12 , KJS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ferie- og forretningsrejser 2023 , Tidligere versioner, Ferie- og forretningsrejser 2022, Ferie- og forretningsrejser 2021, Ferie- og forretningsrejser 2020, Ferie- og forretningsrejser 2016, Ferie- og forretningsrejser 2013, Statistikkens formål er at belyse danskernes rejsemønstrene. Statistikken omfatter anvendelsen af infrastruktur og overnatningstilbud, ligesom den belyser de rejsende danskeres foretrukne destinationer og de samlede udgifter ved rejsen. Danmarks Statistik har indsamlet og offentliggjort lignende statistik i 1972, 1976 og 1980. I 1995 dækkede statistikken kun ferierejser med mindst 4 overnatninger. Siden 1996 indeholder statistikken også korte ferierejser og ture med en til tre overnatninger samt forretningsrejser med mindst en overnatning. Derudover belyser statistikken også endagsture. , Indhold, Statistikken dækker ferie- og forretningsrejser med overnatning samt endagsture, der er foretaget af danskere i alderen +15 år. Undersøgelsen har det overordnede formål at informere om voksne danskeres rejsevaner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves på baggrund af en tilfældig udtrukket stikprøve, der netto (efter bortfald i form af manglende svar) omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark i alderen 15år+. Stikprøven opregnes derefter til hele den danske befolkning i alderen 15 år+ inden for forskellige strata, dvs. grupperinger af respondenter ud fra blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe, så stikprøven bedst muligt afspejler målpopulationen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af EU-Kommissionen, ministerier og erhvervs- og turismeorganisationer i branchen til overvågning af markedet og til diskussion og udvikling af turismepolitiske tiltag. Derudover bruges statistikken til undervisningsformål o.l. og mere overordnet til at sige noget om danskernes rejsevaner og adfærd og om samfundet og samfundsøkonomien i det hele taget., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til især udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 7 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken udkommer planmæssigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes statistikker om samme emne, da outputdata udarbejdes på baggrund af standardiserede forskrifter. På grund af statistisk usikkerhed er sammenlignelighed over tid forbundet med relativt stor usikkerhed. Fra 2008 og 2010 og igen i 2017 er undersøgelsen omlagt, hvorfor sammenligninger med tidligere opgørelser ikke er mulig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Tallene offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Ferie- og forretningsrejser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ferie--og-forretningsrejser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Livemusik

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livemusik 2023 , Tidligere versioner, Livemusik 2022, Livemusik 2021, Livemusik 2020, Livemusik 2019, Livemusik 2018, Formålet med statistikken Livemusik er at belyse aktiviteten omkring livemusik. Statistikken viser opgørelser over koncertarrangører, koncerter og publikum og omfatter koncerter med offentlig adgang, hvor musikerne honoreres for opførelsen af musikværkerne, og hvor koncerterne er hovedformålet med publikums tilstedeværelse. Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2021. , Indhold, Statistikken om livemusik er en årlig opgørelse af antal koncertarrangører, koncerter og publikummer fordelt på koncertstørrelse og koncertarrangør. Man kan også se antallet af koncertarrangører, fordelt på arrangørtype, sektor, branche og landsdel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om livemusik indsamles årligt fra KODA, Slots- og Kulturstyrelsen, musikfestivalernes hjemmesider samt Danmarks Statistiks egne registre. Det indsamlede data undersøges og renses for fejlobservationer. Data om publikum fremgår direkte af data for nogle af koncerterne, mens det estimeres for de øvrige. Det samlede data om koncerter bruges til at identificere koncertarrangørerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at blive anvendt af fagpersoner, forskere, myndigheder og andre brugere fx journalister, der interesserer sig for livemusik. Statistikken kan skabe grundlag for prognoser og analyser samt en bedre forståelse af branchen og de involverede aktører. Statistikken udvikles løbende i samarbejde med en følgegruppe, der består af væsentlige brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Antal publikummer, koncerter og koncertarrangører estimeres på baggrund af flere datakilder, herunder faktureringsdata for afholdelse af livekoncerter. Dette giver ikke det eksakte antal publikummer og koncerter, men vurderes at give et retvisende billede af faktiske omfang. Statistikken er stadig under udvikling, hvorfor der vil ske mindre revisioner af de publicerede oplysninger de første udgivelsesår. Der arbejdes løbende på at sikre en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 1 år efter referenceårets afslutning. Statistikken blev første gang udgivet i 2020 med tal for 2018, uden forsinkelse i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. Statistikken blev opdateret i november 2020 med resultater for referenceåret 2019. Offentliggørelsen af referenceår 2020 udgives i December 2021. Offentliggørelsen af referenceår 2021 udgives i august 2022., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2023. Tidsserien er fuldt sammenlignelig i perioden. Statistikken udarbejdes ikke efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor i mindre grad sammenlignelig med officielle statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i serien Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Musik, . Derudover indgår der tal om live musik i den årlige publikation , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livemusik

Statistikdokumentation

Fire gange så mange indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS er her for at arbejde

Fra 2008 til 2018 er antallet af indvandrere med oprindelse uden for EU og EØS, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, vokset fra 7.500 til 30.900. Indere og kinesere udgør de største grupper., 16. oktober 2018 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, 30.900 indvandrere med oprindelse uden for EU og EØS (Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein) var 1. januar 2018 i Danmark med erhverv som opholdsgrundlag. Disse personer er kommet til Danmark efter 1997., Den største gruppe kom fra Indien, hvor 6.979 havde oprindelse. Derefter fulgte Kina, Ukraine, Pakistan og USA med henholdsvis 3.476, 2.924, 2.607 og 2.045 indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag i Danmark., Firdobling siden 2008, I forhold til 2008 er billedet i 2018 anderledes, idet antallet af indvandrere med oprindelse udenfor EU/EØS, der er i Danmark for at arbejde, er firdoblet fra godt 7.500 til godt 30.900. Antallet af indvandrere fra alle de tyve største oprindelseslande er steget, men især indvandrere med oprindelse i Indien, Kina, Ukraine og Pakistan bidrager til stigningen siden 2008. Stigningen af indvandrere med oprindelse i disse fire lande svarer til over halvdelen af den samlede stigning af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag med oprindelse uden for EU/EØS., Kilde: Danmarks Statistik; Særkørsel på baggrund af befolkningsstatistikken, , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Opgørelsen omhandler kun indvandrere, som er indvandret efter 1997, der har erhverv som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik kan ikke opgøre opholdsgrundlag for indvandrere, der er kommet til Danmark før 1997. 1. januar 2018 var 358.700 indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS i Danmark, hvoraf 114.500 var indvandret før 1997. I 2008 var der 247.200 indvandrere i Danmark, hvoraf 133.200 var indvandret før 1997., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jens Bjerre, specialkonsulent, 39 17 36 77, , jbe@dst.dk, Det viser tallene i artiklen, Denne artikel ser på indvandrere med oprindelse i lande uden for EU/EØS, der har erhverv som opholdsgrundlag. Oprindelse siger ikke nødvendigvis noget om, hvilket statsborgerskab som den enkelte indvandrer har. Man kan fx godt have svensk statsborgerskab men have oprindelse i USA., Opholdsgrundlag er det legale grundlag, som indvandrere har for at opholde sig lovligt i Danmark. Udenlandske statsborgere som ikke har et EU/EØS-statsborgerskab, skal have opholdstilladelse for at kunne indvandre til Danmark. Opholdstilladelse dækker over asyl, familiesammenføring, erhverv, studie og andet. EU/EØS-borgere er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed og skal søge om registreringsbevis, hvilket er et bevis på de rettigheder, som EU-borgeren allerede har. Samlet set betegnes opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis som opholdsgrundlag. Da oprindelse ikke er ensbetydende med statsborgerskab kan nogle personer med oprindelse uden for EU/EØS godt være EU-borgere og få opholdstilladelse i Danmark efter EU/EØS reglerne., Indvandrere, der har ophold i Danmark som nordiske statsborgere eller EU/EØS-borgere kan også godt være i Danmark for at arbejde. I denne artikel er disse grupper ikke belyst, da artiklen fokuserer på indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS, der har erhverv som opholdsgrundlag.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-15-fire-gange-saa-mange-indvandrere-med-oprindelse-uden-for-eu-eoes-kommer-for-at-arbejde

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation