Søgeresultat

To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn.   , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

Bag tallene

Data til myndigheder

Med Danmarks Statistiks Myndighedsordning kan offentlige institutioner, der udfører en myndighedsforpligtigelse, få adgang til data og registre, som er relevante for deres arbejde. , Hvad er Myndighedsordningen?, Myndighedsordningen er en særlig fleksibel mikrodataordning, som Danmarks Statistik stiller til rådighed for landets myndigheder, fordi disse ofte har et særligt behov for både hurtig adgang og store mængder data i forbindelse med udførelsen af deres myndighedsforpligtigelse. , Under Myndighedsordningen kan man købe adgang til afidentificerede mikrodata, som har relevans for institutionens ressortområde. Afidentificerede mikrodata er data på individ- eller virksomhedsniveau, hvor personnummer, virksomhedsnummer og andre identifikationsnøgler er erstattet med et tilfældigt løbenummer., Hvis man ønsker at få udarbejdet skræddersyede data til et specifikt formål, så kan disse data også leveres gennem Myndighedsordningen., Hvem kan få adgang til Myndighedsordningen?, Det kan offentlige institutioner i Danmark (departementer, styrelser, kommuner mfl.), som lever op til følgende krav:, kan godtgøre, at de har en myndighedsforpligtigelse, har et velfungerende analysemiljø, der opfylder betingelserne for autorisation til arbejdet med mikrodata, kan fremvise en beskrivelse af deres datasikkerhedsrutiner, fx en informationssikkerhedspolitik el. lign. , Hvilke data giver ordningen adgang til?, Myndighedsordningen giver adgang til alle registre i Danmarks Statistik, som er relevante for den institution, der søger. Når der er truffet aftale om en ordning, har man adgang til alle data i ordningen ét år frem og man skal ikke danne beskrivelser eller ansøge hver gang, man ønsker at analysere på data. , Se Danmarks Statistiks registeroversigt, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til Myndighedsordningen?, Udfyld ansøgningsskemaet og send det til , dstmyndighedsordning@dst.dk, ., Har I brug for vejledning, så send jeres spørgsmål til denne adresse. , Er I endnu ikke autoriseret som mikrodata-bruger i Danmarks Statistik , så husk at angive dette i ansøgningen. , Danmarks Statistiks Datafortrolighedsudvalg vurderer jeres ansøgning. , Hvis Datafortrolighedsudvalget godkender ansøgningen, fremsendes et tilbud på ordningen., Efter kontrakten er underskrevet og der er udfyldt en projektindstilling, oprettes ordningen og jeres data placeres på ordningen., Har I allerede adgang til data via et eller flere projekter hos Danmarks Statistik og ønsker adgang til disse via en myndighedsordning, kan arbejdet med tilrettelæggelse af dette være forbundet med visse omkostninger., Nye data samt oprettelse af nye brugere kan foregå via , Danmarks Datavindue, ., Hent ansøgningsskema (word), Aftalen indgås for ét år ad gangen og kan derefter fornys. Det vil her blive vurderet, om databehovet er det samme som den foregående periode, eller om nogle adgange skal tilføjes eller slettes., Hvad koster en myndighedsordning?, Grundprisen for Myndighedsordningen ligger på kr. 258.930,- (ekskl. moms) for 12 måneder. Dertil kommer pris for adgang til registre, som gennemsnitligt ligger på 60-80.000 kr. I vil få et konkret tilbud til godkendelse, inden ordningen oprettes. , Har I behov for at få lagt egne data ned på ordningen, som er nøglet som de øvrige registre, så kan dette ordnes fra gang til gang af Danmarks Statistiks Forskningsservice. Prisen for dette er baseret på en timepris, som for 2025 er 1.476,- kr. (ex. moms) pr. time. , Har du spørgsmål?, Hvis I har spørgsmål til oprettelse, processen eller betaling, så skriv til , dstmyndighedsordning@dst.dk, ., Er der andre muligheder for adgang til data hos Danmarks Statistik?, Hvis du opfylder betingelserne, er der mulighed for en , Forskerordning, ., Hvis du ønsker at købe skræddersyede statistikdata, , kan du læse mere om skræddersyet statistik her, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-myndigheder

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med økologiske varer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med økologiske varer 2023 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med økologiske varer 2022, Udenrigshandel med økologiske varer 2021, Udenrigshandel med økologiske varer 2020, Udenrigshandel med økologiske varer 2019, Udenrigshandel med økologiske varer 2018, Udenrigshandel med økologiske varer 2017, Udenrigshandel med økologiske varer 2016, Udenrigshandel med økologiske varer 2015, Udenrigshandel med økologiske varer 2014, Udenrigshandel med økologiske varer 2013, Statistikken belyser omfanget og sammensætningen af udenrigshandelen med økologiske produkter. Statistikken er udarbejdet siden 2003 med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udenrigshandel med økologiske varer opgjort på vare- og landegrupper. Resultaterne udgives i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Der indgår data om omfanget af generel udenrigshandel og økologisk certificering i afgrænsningen af populationen. Der foretages overordnet fejlsøgning ved udsving i udenrigshandel på vare- eller landeniveau. Konkrete virksomheder genkontaktes og besvarelser sammenholdes med tidligere besvarelser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet, andre myndigheder m.m. til vurdering af omfanget og sammensætningen af udenrigshandel med økologiske varer. , Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker ikke udenrigshandel med økologiske varer hos de mindste virksomheder. Enkelte virksomheder har svært ved at identificere økologiske varer i deres regnskabssystemer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2003 og har fulgt samme metode alle år. Der findes ikke sammenlignelige tal internationalt. Udenrigshandel med økologiske varer kan ses som en delmængde af den samlede udenrigshandel med varer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Udenrigshandel med økologiske varer. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-oekologiske-varer

Statistikdokumentation

Socialt udsatte, hjemløse og prostituerede

Hvor mange er socialt udsatte i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Danmarks Statistiks har flere tabeller om socialt udsatte, under emnet , social støtte, , herunder bl.a. krisecentre. I 2021 udkom Danmarks Statistiks analyse ", Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, ", VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd laver forskningsundersøgelser af socialt udsatte grupper og belyser bl.a. omfanget og de samfundsmæssige udgifter. I 2018 har VIVE udgivet rapporten ", Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet, " og et tilhørende informationshæfte., Statens Institut for Folkesundhed har i 2018 udgivet en , sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark, , som er en undersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i 2017 og udviklingen siden 2007., Hvor mange hjemløse er der i Danmark?, Siden 2007 er antallet af hjemløse i Danmark blevet kortlagt hvert andet år. Se den nyeste rapport , ", Hjemløshed i Danmark 2024, " hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd., Alle tidligere rapporter om hjemløshed i Danmark kan findes på , VIVEs hjemmeside, . , Flere publikationer, nyheder og artikler kan ses på , VIVEs temaside om hjemløshed, ., Se også , Hjemløsebarometeret,  fra Hjem til Alle alliancen, der sætter dansk hjemløshed i et nordisk perspektiv med en , rapport fra 2018, ., Findes der unge hjemløse?, Se Social- og Boligstyrelsens temasider om , unges hjemløshed, ., Hvor mange bor på herberg?, I 2017 overtog Danmarks Statistik ansvaret for de årlige statistikker om brugere af herberg og forsorgshjem (servicelovens § 110). Se , emneside,  og , tabeller i Statistikbanken, . Tidligere blev denne statistik udgivet af , Ankestyrelsen.,  , Hvor mange prostituerede findes der?, Social- og Boligstyrelsens , Center mod Menneskehandel,  har bl.a. oplysninger om antallet af prostituerede og kunder, udenlandske kvinder i prostitution, menneskehandel, unge og betalt seksuel udnyttelse., Se også , styrelsens udgivelser,  om emnet, hvor der bl.a. er nyere notater om prostitutionens omfang og former., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd rapporterer om antallet af sexarbejdere i rapporten ", Salg af sex i Danmark 2020, "., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet  udgav i 2019 rapporten ", Sex i Danmark, ", hvor et afsnit belyser omfanget af personer, der enten har modtaget betaling for sex eller betalt for sex., [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/Socudsatte

Ofte stillede spørgsmål

LAND

Navn, LAND , Beskrivende navn, Statsborgerskabskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR). , Detaljeret beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR)., Kode for det land en person har statsborgerret i., Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/land

CIVST

Navn, CIVST , Beskrivende navn, Civilstand , Gyldighed, Gyldig fra: 15-05-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af en persons civilstand (ægteskabelige stilling). , Ugifte indgår ikke i civilstandstabellen., Detaljeret beskrivelse, Ugifte indgår ikke i civilstandstabellen., Angivelse af en persons civilstand (ægteskabelige stilling)., Civilstanden betegner den juridiske civilstand ., Registreret partnerskab er indført ved lov pr. 1. oktober 1989. Civilstandskoden blev således fra d. 1. okt. 1989 udvidet fra 4 til 7 civilstande., 'U' =Ugift (indgår ikke i civilstandstabellen), 'G' = Gift, 'F' = Fraskilt, 'E' = Enkestand, De nye civilstande var som følge af loven om registreret partnerskab:, 'P' = Registreret partnerskab, 'O' = Ophævet registeret patnerskab, 'L' = Længstlevende af 2 partnere. , 'D' = Død, Den 15. juni 2012 træder en ændring af ægteskabsloven i kraft, således at to personer af samme køn kan indgå ægteskab. , Par, der allerede har indgået registreret partnerskab, kan ikke blive gift med hinanden (igen), men kan fra den 15. juni 2012 få omdannet deres partnerskab til et ægteskab, hvis partnerskabet er indgået i Danmark, og hvis parterne er enige herom. Omdannelsen sker ved henvendelse til den kommune, hvor partnerskabet oprindeligt blev indgået. Ankestyrelsens Familieretsafdeling har udfærdiget en blanket, som parterne kan udfylde og sende til kommunen. Bemærk, at borgerne ikke har pligt til at anvende blanketten. Et registreret par, der ønsker en omdannelse, kan således også anmode herom i et brev m.v. til kommunen., Når kommunens vielseskontor/borgerservice har konstateret, at der er tale om en fælles anmodning, og at partnerskabet er indgået i Danmark, udsteder vielseskontoret/borgerservice herefter en vielsesattest, hvor vielsesdatoen er den samme som tidspunktet for indgåelse af det registrerede partnerskab, og sender vielsesattesten til parterne., Hovedparten af de registrerede partnerskaber, der er indgået i Danmark, er registreret i CPR, og kommunen skal derfor samtidigt sørge for, at partnerskabet også i CPR omdannes til et ægteskab. Datoen for omdannelsen af et partnerskab til et ægteskab i CPR skal ligeledes være datoen for indgåelsen af partnerskabet. Omdannelsen i CPR skal foretages af den kommune, der kan omdanne partnerskabet til et ægteskab. Omdannelsen i CPR sker ved, at det registrerede partnerskab "fortrydes", og der derefter laves en vielse fra den oprindelige dato., Det skal tilføjes, at det fra den 15. juni 2012 ikke længere er muligt at indgå registreret partnerskab i Danmark. Det er dog fortsat muligt i Grønland. Registreret partnerskab indgået i udlandet vil fortsat kunne registreres i CPR.", Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CIVST - Civilstand, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, D, Død, E, Enke/Enkemand, F, Skilt, G, Gift (+ separeret), L, Længstlevende af 2 partnere, O, Ophævet partnerskab, P, Registreret partnerskab, U, Ugift, 9, Uoplyst civilstand

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/civst

DPIALT

Navn, DPIALT , Beskrivende navn, Dagpengebeløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 01-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Detaljeret beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og før ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Nedenfor ses dagpengesats, dimittendsats og ungesats for årene 1998 - 2009., 1998, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 538, Deltid = 359, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 441, Deltid = 294, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 269, Deltid = 180, 1999, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 552, Deltid = 368, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 453, Deltid = 302, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 276, Deltid = 184, 2000, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 570, Deltid = 380, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 467, Deltid = 311, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 285, Deltid = 190, 2001, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 588, Deltid = 392, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 482, Deltid = 321, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 294, Deltid = 196, 2002, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.), Heltid = 604, Deltid = 403, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 495, Deltid = 330, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 302, Deltid = 202, 2003 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 623, Deltid = 415, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 511, Deltid = 340, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 312, Deltid = 208, 2004, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 641, Deltid = 427, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 526, Deltid = 350, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 321, Deltid = 214, 2005, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 654, Deltid = 436, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 536, Deltid = 358, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 327, Deltid = 218, 2006, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 667, Deltid = 445, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 547, Deltid = 365, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 334, Deltid = 223, 2007, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 683, Deltid = 455, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 560, Deltid = 373, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 342, Deltid = 228, 2008 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 703, Deltid = 469, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 576, Deltid = 385, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 352, Deltid = 235, 2009 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 725, Deltid = 483, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 595, Deltid = 396, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 363, Deltid = 242, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, DPIALT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/dpialt

SPC_OMFANG

Navn, SPC_OMFANG , Beskrivende navn, Specialundervisningsomfang , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Specialundervisningsomfanget angiver det gennemsnitlige antal specialundervisningstimer om ugen for hvert enkelt specialundervisningstiltag. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver det samlede omfang af specialundervisning omregnet til klokketimer pr. uge, som er opgjort med 2 decimaler., Uoplyst specialundervisningsomfang sættes til 99,99., Om specialunderundervisningen sker som holdundervisning eller individuelt tages ikke i betragtning, når omfanget for den enkelte elev skal vurderes., Opgørelsen for frie grundskoler følger ikke samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen alene baseret på antallet af elever som skolerne har ansøgt midler til og er bevilget af Undervisningsministeriet. For efterskoler gælder det nu, at skolerne ansøger om midler på baggrund af det antal som modtog støtte året før. Derfor kan antallet af elever ikke længere opgøres på individniveau, men opgøres som årselever og er altid et år bagud ift. de andre skoletyper. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Bemærk endvidere, at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Grundskoleregisteret bliver opgjort pr. 1. oktober i det gældende år. Fx bliver skoleåret 2020/21 opgjort for 1. oktober 2020. Populationen indeholder herved alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år. Bemærk, at alle tabeller og grafer er dannet alene på basis af de elever der modtager en eller anden form for specialundervisningstiltag. Det vil sige, at alle elever med SPC_ART= H00 (Ikke specialundervisningselever) er ekskludret i grafer og tabeller, idet graferne rent visuelt ikke ville kunne vise udviklingen over tid i de forskellige specialundervisningstiltag. , Værdisæt, SPC_OMFANG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-omfang

8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande.  , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

Bag tallene

Danmark har klaret sig økonomisk gennem COVID-19 på niveau med Norden

Rent økonomisk har de nordiske lande – med undtagelse af Island – haft nogenlunde samme udvikling under COVID-19 og er generelt kommet sig økonomisk. Derimod har der været store forskelle mellem landene med hensyn til COVID-19 tests., 31. maj 2022 kl. 9:00 ,  , I begyndelsen af COVID-19-pandemien blev de nordiske lande hårdt ramt økonomisk med blandt andet store og hurtige fald i BNP og eksport. Med undtagelse af Island er de nordiske lande dog kommet relativt godt igennem pandemien, og økonomien var allerede i 3. kvartal 2021 på en række områder på et højere niveau end før pandemien. Fx er BNP højere og arbejdsløsheden lavere nu end før COVID-19. Det viser analysen ’, The Nordics during the first phases of COVID-19, ’, som er udarbejdet i fællesskab af de nordiske statistikkontorer, herunder Danmarks Statistik., ”Alle de nordiske lande oplevede et stort fald i BNP i første halvdel af 2020 efterfulgt af en stigning til over niveauet fra før COVID-19. Bortset fra Island. De har ikke helt haft samme økonomiske vækst som de andre lande,” siger Fenja Søndergaard Møller, fuldmægtig i Danmarks Statistik og medforfatter af analysen., ”I alle lande har turismeindustrien lidt betydeligt under COVID-19, og ikke mindst fordi den islandske økonomi er mere afhængig af turisme end de andre nordiske landes, har landet været hårdere ramt under COVID-19. Derfor oplever de også en langsommere genrejsning sammenlignet med de andre nordiske lande,” forklarer Fenja Søndergaard Møller., Ud over turismeindustrien har især restaurationsbranchen været hårdt ramt økonomisk., Danmark har testet mest, Selvom de fleste nordiske landes overordnede økonomiske situation ligner hinanden, har der været store forskelle i teststrategierne. Fx har Danmark i gennemsnit testet hver indbygger 7,0 gange, mens Sverige i gennemsnit har testet hver indbygger 1,2 gange., ”I Danmark har vi haft en intensiv teststrategi, hvor symptomfri personer også har ladet sig teste. I de andre nordiske lande er man ikke i lige så høj grad blevet opfordret til at blive testet, og derfor ser vi en stor forskel i antallet af tests per indbygger,” forklarer Fenja Søndergaard Møller., Analysen er på engelsk. Har du spørgsmål til , analysen, , er du velkommen til at kontakte Fenja Søndergaard Møller på mail , fsm@dst.dk, eller telefon 2362 6299.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-05-31-danmark-har-klaret-sig-oekonomisk

Pressemeddelelse