Søgeresultat

6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

Bag tallene

Mange højtuddannede indvandrere i Danmark

6. oktober 2000 kl. 0:00 ,  , 55 pct. af de 18-59 årige indvandrere i Danmark har en erhvervsrettet uddannelse med sig, når de kommer til Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som for første gang kortlægger, hvilken uddannelsesbaggrund indvandrere har med sig fra deres hjemland. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til 152.000 indvandrere i alderen 18-59 år fra knap 200 forskellige lande. , Som ventet er uddannelsesniveauet blandt indvandrere fra især Asien og Afrika i gennemsnit lavere end hos indvandrere fra de vestlige industrilande. Men da der er kommet mange indvandrere fra Asien og Afrika til Danmark, er der også en stor gruppe fra netop disse lande med en erhvervsrettet uddannelse i bagagen: , 19.500 af indvandrerne fra Asien og 6.900 fra Afrika har en erhvervsrettet uddannelse i form af en erhvervsfaglig uddannelse, en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse eller efteruddannelse. Det samme gælder 23.100 af indvandrerne fra de andre EU-lande, 29.700 fra de øvrige europæiske lande og 2.300 fra Nordamerika. , Modsat er der 10.300 indvandrere, der aldrig har gået i skole, og 14.300 der har mindre end syv års skolegang. Det drejer sig især om indvandrere fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Somalia, Libanon, Vietnam og Pakistan , Mange uden for arbejdsmarkedet Det fremgår af en særlig analyse, at 45 pct. af indvandrerne i undersøgelsen er uden for arbejdsstyrken, 46 pct. er i beskæftigelse, mens 9 pct. er ledige. , Det er især de bedst uddannede, som er i beskæftigelse og har den laveste ledighed. Alligevel er der 39 pct. med en erhvervsfaglig eller kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, der står uden for arbejdsmarkedet. , Undersøgelsen viser også, at der ikke er den store overensstemmelse mellem den uddannelse indvandrerne har, og det arbejde de udfører. Blandt de beskæftigede lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har hele 39 pct. et arbejde på grundniveau eller derunder. , Desuden viser undersøgelsen, at der ikke er nogen afgørende forskel i andelen af indvandrere og danskere med en erhvervsrettet uddannelse eller andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 55 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 61 pct. danskfødte har en erhvervsrettet uddannelse. 16 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 15 pct. danskfødte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. , Bogens resultater lukker et stort hul i statistikken, idet man hidtil intet har vidst om indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor kan undersøgelsen få stor betydning for planlægningen af uddannelsesindsatsen over for indvandrere i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Arbejds-, Erhvervs-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-10-2000-hoejt_uddannede

Pressemeddelelse

IND_FGSLKOD

Navn, IND_FGSLKOD , Beskrivende navn, Fængslingskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fængslingskode., Angiver typen af indsættelse (anholdelse, varetægtsfængsling, afsoning mv.) , Detaljeret beskrivelse, Fængslingskode., Angiver typen af indsættelse (anholdelse, varetægtsfængsling, afsoning mv.), I perioden 1980-1984 forekommer kun IND_FGSLKOD = 5 (afsoner) og i perioden 1985-1990 kun IND_FGSLKOD = 0 (ligeledes afsoner - i den vedhæftede tabel er disse omkodet til IND_FGSLKOD = 5). Det skyldes, at registret i disse år kun indeholder egentlige afsoninger, jf. indholdsbeskrivelsen af statistikområdet indsættelser. , Fra 1991-2006 optræder IND_FGSLKOD = 1, 2, 3, 4 og 5. Det skyldes, at registret fra og med 1991 også omfatter anholdelser og varetægtsfængslinger samt overførsler mellem fængslingssteder, jf. indholdsbeskrivelsen af statistikområdet indsættelser., IND_FGSLKOD = 4 ophører igen i 2007. Det skyldes, at overførsler fra dette tidspunkt identificeres ved IND_FGSLKOD = 5 og IND_OVERFKOD (overførselskode) = X i stedet for., IND_FGSLKOD = 0 forekommer igen fra og med 2007. Den anvendes i to typer tilfælde:, 1. Hvor en person har to (eller flere) domme, der afventer afsoning. Når afsoningen påbegyndes, registreres journalnumrene for alle dommene, idet der på alle, undtagen den yngste, sættes IND_FGSLKOD = 0. Samtidig sættes IND_AFGIVKOD (afgivelseskode) = 5 (afgivet til afsoning). Eventuelle , overførsler under afsoningen samt oplysning om løsladelsesdato mv. registreres på den yngste doms journalnummer., 2. Hvor en person under afsoning af en dom får en ny ubetinget dom, som skal afsones sammen med den igangværende afsoning. I den igangværende afsoning sættes IND_FGSLKOD = 0 og IND_AFGIVKOD = 5. Eventuelle overførsler under afsoningen samt oplysning om løsladelsesdato mv. , registreres på den yngste doms journalnummer. Før 2007 kan denne type tilfælde identificeres ved IND_AFGIVKOD = 5 og IND_FGSLKOD = 4., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Indsættelser i løbet af tællingsåret, Populationen består af samtlige personer, der er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret., Værdisæt, D281700.TXT_FGSLKOD_SA - Fængslingskode., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Afsoning påbegyndt/fortsat under andet journalnummer, 01-01-2007, 1, Anholdt under sag, 01-01-1991, 2, Anholdelse opretholdt, 01-01-1991, 3, Varetægtsfængslet, 01-01-1991, 4, Overførsel af afsoner, 01-01-1991, 31-12-2006, 5, Afsoner, 01-01-1980

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-fgslkod

AJO_ARBNR_SENR

Navn, AJO_ARBNR_SENR , Beskrivende navn, 10-cifret identifikationsnummer for et arbejdssted. Nummeret er ikke informationsbærende. Nummeret er entydigt. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder normalt et 10-cifret arbejdsstedsnummer, som entydigt identificerer et arbejdssted. Indeholder variablen et 8-cifret tal, er der tale om den indberetningspligtiges SE-nr., hvortil der ikke har kunnet findes et arbejdssted. , Detaljeret beskrivelse, AJO_ARBNR_SENR indeholder normalt et ikke-informationsbærende og entydigt 10-cifret nummer til identifikation af et arbejdssted i Danmarks Statistiks erhvervs-statistiske register (ESR). AJO_ARBNR_SENR kan også indeholde et ikke-informationsbærende og entydigt 8-cifret nummer svarende til SE-nummer på den indberetningspligtige til SKATs Indkomstregister, hvis det ikke har været muligt at identificere et arbejdssted i Danmarks Statistiks ESR for det pågældende job, herunder hvis der ikke findes et CVR-nr. til det pågældende SE-nr. , Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VJO_ARB_NR., I eIR tildeles arbejdsstedsnummer efter et nærmere defineret regelsæt i ESR, se nedenfor. ESR returnerer prodjob med et 10-cifret arbejdsstedsnr. eller den indberetningspligtiges 8-cifrede SE-nr. til eIR. Tildeling af arbejdsstedsnr. på hvert enkelt job foretages i ESR efter et regelsæt, hvor udgangspunktet er arbejdsgiverens SE-nr. samt produktionsenhedsnummer (P-nr). I princippet fastholdes arbejdsstedsnummer ved ejerskifte i en virksomhed, eller hvis aktiviteten flyttes, såfremt aktiviteten (branchen) og personalet er uændret. Imidlertid produceres beskæftigelse for lønmodtagere, før der er opnået en rimelig kontinuitet i arbejdsstedsnumrene, så det samme arbejdssted ikke nødvendigvis vil have det samme arbejdsstedsnummer over tid., Mangler P-nr. på en indberetning fra en virksomhed med flere arbejdssteder, eller skønnes det indberettede P-nr. fejlbehæftet, imputerer ESR et arbejdssted., ANVENDELSE af AJO_ARBNR_SENR: , Jobbets arbejdsstedsangivelse er af betydning for:, * opgørelse af antal job, idet et job defineres som en persons tilknytning til et arbejdssted i en referenceperiode., * jobbets branche og sektor. Ved hjælp af arbejdsstedsnr. foretages opslag i ESR med henblik på at hente oplysning om den branche og sektor, som jobbet skal klassificeres i ved offentliggørelse af statistik., * jobbets geografiske placering. Ved geografiske fordelinger af beskæftigelsen er det arbejdsstedets geografiske placering, der er udgangspunktet for statistikken., DATABRUD inden for AJO_ARBNR_SENR: Der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_ARBNR_SENR: , AJO_ARBNR_SENR valideres i beskæftigelse for lønmodtagere på basis af dataudtræk på offentliggørelsesniveauet. Valideringen foretages vha. en vurdering af udviklingen i antallet af beskæftigede over tid. Beskæftigelse for Lønmodtagere er den første statistik, der offentliggør beskæftigelsestal på basis af eIR, og rettelser i arbejdsstedsplaceringen, som opdages i forbindelse med analyser af datagrundlaget til beskæftigelse for lønmodtagere vil efterfølgende tilgå Danmarks Statistiks erhvervsregister. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_ARBNR_SENR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-arbnr-senr

Statistikdokumentation: Børnepasning efter skolestart

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning efter skolestart 2024 , Tidligere versioner, Børnepasning efter skolestart 2023, Børnepasning efter skolestart 2022, Børnepasning efter skolestart 2021, Børnepasning efter skolestart 2020, Børnepasning efter skolestart 2019, Børnepasning efter skolestart 2018, Børnepasning efter skolestart 2017, Børnepasning efter skolestart 2016, Formålet med statistikken Børnepasning efter skolestart er at belyser antallet af indskrevne børn og unge samt, og fuldtidsomregnet pædagogisk ansatte i pasningstilbud efter skolestart. Statistikken er udarbejdet siden 1943, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2015 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af børn og unge, som er indmeldt i børnepasning, efter at de er startet i skole, samt antallet af fuldtidsomregnede pædagogisk ansatte i de kommunalt ejede SFO'er. Børnene fordeles på kommuner, pasningstilbud, institutionernes ejerform og alder. De ansatte opgøres som fuldtidsansatte og fordeles på kommuner og stillingskategori. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og unge samt ansatte indsamles primært fra kommunale forældreopkrævningssystemer og lønanvisningssystemer. Oplysningerne suppleres med data fra Børne- og Undervisningsministeriet og elektroniske indberetninger til Danmarks Statistik fra selvejende og private pasningsinstitutioner. Det indsamlede data valideres for væsentlige afvigelser og sammenlignes med tidligere års data. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er mange og forskelligartede. Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle 98 kommuner er inkluderet i opgørelserne, hvilket er en forbedring fra 2019, hvor kun 96 kommuner var inkluderet. Præcisionen påvirkes af kommunernes registreringspraksis, som kan medføre forkerte registreringer af institutionernes pasningstilbud og lovgrundlag. Præcisionen af antal ansatte i skolefritidsordninger påvirkes endvidere af at personale, som er ansat delvist i SFO og delvist på skolen, ofte kun indberettes ét af stederne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 10 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Generelt er det muligt at sammenligne det samlede antal børn fra 1983 og de enkelte pasningstilbud fra 1994. Dog skal man være opmærksom på, at tællingstidspunktet ændrer sig fra foråret til efteråret i 2004. Børnepasningsområdet på tværs af OECD-lande er beskrevet i den årlige publikation Education at a Glance. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Børnepasning, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-efter-skolestart

Statistikdokumentation

Bliv klogere på danskernes liv

I dag udkommer Statistisk Årbog 2016 med omfattende viden om os danskere og vores samfund. Nedenfor finder du et par af de mange historier, der gemmer sig i tallene samt en præsentation af årets gennemsnitsdanskere., 16. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Mænd har førertrøjen – den trafikale kønsforskel, I 2015 var der 112.000 domme for overtrædelse af færdselsloven, som gav frihedsstraf eller bøde på mindst 2.500 kr. Og mændene har klart førertrøjen:, I tre ud af fire overtrædelser af færdselsloven var der en mand på spil., I 65 pct. af overtrædelserne kørte pågældende for hurtigt – også her stod mænd for tre ud af fire overtrædelser., I 6 pct. af overtrædelserne var der tale om spirituskørsel, og her stod mænd for 90 pct. af tilfældene., Dette mønster gælder også dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld: , 62 pct. de tilskadekomne i trafikken i 2014 var mænd., 182 personer omkom i trafikken, og heraf var 76 pct. mænd., Her er de største kønsforskelle i dødsfald ved kørsel på motorcykel (17 mænd og 1 kvinde) og cykel (26 mænd og 4 kvinder)., Hvor meget har danskerne at gøre godt med?, En gennemsnitlig dansker over 14 år har i gennemsnit 214.000 kr. til rådighed i disponibel indkomst (2014). Men der er forskelle efter bl.a. køn og status på arbejdsmarkedet. , En selvstændig med ansatte har en gennemsnitlig disponibel indkomst på 317.600 kr., I den anden ende af spekteret ligger en arbejdsløs med 161.300 kr., En lønmodtager på mellemniveau har 293.200 kr. til rådighed., Mænd har en gennemsnitlig disponibel indkomst på 233.100 kr., Kvinder har i gennemsnit 195.500 kr. at gøre godt med., Trods Danmarks beskedne størrelse gør det også en forskel, hvor du bor. , I landsdelen Nordsjælland er den gennemsnitlige disponible indkomst 263.200 kr., I den anden ende af spekteret ligger Bornholm med 185.000 kr., Gentofte kommune huser landets rigeste borgere med 378.700 kr. til rådighed i gennemsnit., Langeland kommune ligger lavest med 178.400 kr. i gennemsnit, Den disponible indkomst er indkomst inkl. offentlige overførsler, lejeværdi af egen bolig og formueindkomst fratrukket skat, renteudgifter og betalt underholdsbidrag., Folkemøde-debat om den regionale udvikling kl. 16.15, Få nogle af forklaringerne på den regionale udvikling på områder som indkomster, sociale forhold, middellevetid og arbejdspladser på Folkemødet i dag i #Faktaboksen kl. 16.15 på Kæmpestranden Her kigger bl.a. social- og indenrigsminister Karen Ellemann og KL’s formand, Martin Dam forbi til en debat med overskriften "Bør der gribes ind i den regionale udvikling?", Læs mere om , debatten, ., Gennemsnitsdanskeren 2016, De mange tal i Statistisk Årbog 2016 danner baggrund for et portræt af gennemsnitsdanskerne Anne og Peter. Dem kan du møde i vores lille , film, , som frit kan gengives på mediernes hjemmesider., Du kan finde mange flere oplysninger om Danmark og danskerne her, og for yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-16-bliv-klogere-paa-danskernes-liv

Pressemeddelelse

Ældreserviceindikator - Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Beskrivelse, Der er tale om ydelser i henhold til Lov om Social Service § 86 stk. 1 og stk. 2., Ved genoptræning forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen., Ved vedligeholdelsestræning forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor., Genoptræning omfatter ikke træning efter Sundhedsloven § 140. Træning efter Sundhedsloven er omfattet af indberetningskrav til Sundhedsstyrelsen ved brug af SKS-koder mens ydelser i henhold til Serviceloven ikke er omfattet af krav om indberetning til Sundhedsstyrelsen. Statistikken omfatter udelukkende træning efter Serviceloven. , Hvis en modtager er visiteret til begge former for træning efter Serviceloven i løbet af måneden, indberettes to observationer for den pågældende borger. , Hver måned modtages fra hver kommune en leverance over de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen., Der beholdes kun én observation pr. modtager, pr. træningsart og pr. måned og pr. kommune i datasættet. Der er ingen tidsangivelse., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , Flere og flere kommuner indfører rehabilitering, hvor modtageren trænes til aktiv selvhjælp frem for kompenserende hjælp. Nogle kommuner registrerer rehabilitering under visiteret hjemmehjælp § 83 og andre kommuner under træningsydelser § 86. Der kan derfor forekomme forskelle, ved sammenligning af kommuner. I nogle kommuner omfatter det egentligt fysisk træning, mens det i andre kommuner primært er praktiske råd til, hvordan borgeren selv kan tage bad eller børste tænder. Nogle kommuner ændrer også registreringspraksis over tid., København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Statistikken er udarbejdet fra 2008 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'Træning L4 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Antal indberettende kommuner 2020, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Fejlsøgning og opregning til Statistikbanken, Variable, TRAEN_ART, Træningsydelse (genoptræning/ vedligeholdelsestræning)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening

Cykler

Hvor mange personer cykler i Danmark? Hvordan står det til med cykeladfæren og cykelturismen?  , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor mange cykler og hvor langt?, Det og meget mere får man svar på hos , Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, der har udarbejdet vidensportalen , Det Nationale Cykelregnskab, . Cykelregnskabet har samlet cykeldata på tværs af en lang række kilder, bl.a. Transportvaneundersøgelsen og Vejdirektoratets ulykkesstatistik, så man ét sted kan orientere sig i bl.a. cykeltyverier, antal cykelture samt et kommunalt tilfredshedsindeks for cyklister., Vejdirektoratets , cykeltrafikindeks,  beskriver udviklingen i cykeltrafikken, og er baseret på tællinger fra hele landet., Danmarks Statistik beskriver i artiklen , "Danmark på to hjul", bl.a. landevejscykling som motion og cykling som medlemssport., Havarikommissionen for vejtrafikulykker har i 2024 udarbejdet en , temarapport med fokus på cykelulykker, i vejkryds i byer., I cykelstrategien , ", Danmark - op på cyklen!, " fra 2014 har Transportministeriet samlet tal om cykeltrafikkens udvikling i Danmark siden 1990. Desuden er der oplysninger om cykling fordelt efter alder, dræbte og tilskadekomne cyklister, cykeltrafikkens omfang i Europa, cyklistulykker i Europa., Hvem ved noget om cyklisters adfærd i trafikken ?, Vejdirektoratet har i ", Cyklisters adfærd i signalregulerede kryds, " fra 2019 undersøgt hvordan cyklister opfører sig i trafikken, bl.a. om hvor mange der kører over for rødt, cykler på fortov eller bruger håndholdt mobiltelefon. , Rådet for Sikker Trafik,  har statistik om brugen af cykelhjelm fra 2004 og frem., Hvor findes oplysninger om cykelturisme?, Vejdirektoratet har flere rapporter om , rekreativ cykling og cykelturisme, ., VisitDenmark beskriver i rapporten , "Cykelturisterne i Danmark",  danske og udenlandske cykelturister i Danmark., YouGov har i en undersøgelse for , Foreningen Dansk Cykelturisme, undersøgt , Danskerne som cykelturister, : Bl.a. hvem der tager på cykelferie, hvilke lande vi tager på cykelferie til, hvornår danskerne tager på cykelferie og hvem de tager med. , Hvor finder jeg oplysninger om elcykler?, Danmarks Statistik har beskrevet , den danske produktion og salg af elcykler, fra danske virksomheder i 2013-2020. Det er desværre ikke muligt at foretage lignende beregninger vedr. ladcykler. Der er i 2024 kommet følgende Bag tallene-analyse: , Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år, ., Danmarks Statistik har opgørelser over antallet af , ulykkessituationer med elcykler, , ligesom Havarikommissionen for vejtrafikulykker i 2019 har udgivet en rapport om ", Elcykelulykker, "., I , Det Nationale Cykelregnskab, findes også oplysninger om elcykler., Hvor finder jeg oplysninger om "små motoriserede køretøjer"?, Motoriserede løbehjul, speed pedelecs og selvbalancerende skateboards er blevet et almindeligt syn i de større byer. I 2020 udgav Færdselsstyrelsen ", Evalueringsrapport om små motoriserede køretøjer, ", der bl.a. giver indblik i hvilken type ulykker køretøjerne er involveret i. Ulykkes Analyse Gruppen, ved Odense Universitetshospital, har registreret skader efter ulykker med motoriserede løbehjul behandlet på stedets akutmodtagelse. Resultatet kan læses i følgende , pressemeddelelse, .,  , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/cykler

Ofte stillede spørgsmål

Hver fjerde virksomhed øger investeringer i it-sikkerhed

Godt hver fjerde danske virksomhed øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2014 til 2015. Det viser de nyeste tal om it-sikkerhed fra Danmarks Statistik. , 30. juni 2017 kl. 11:00 , Af , Marie Hohnen, I forbindelse med de seneste eksempler på hackerangreb på virksomheder i Danmark belyser Danmarks Statistik tallene for private danske virksomheders investeringer i it-sikkerhed. 27 pct. af de danske virksomheder med 10 eller derover ansatte øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, mens 70 pct. af virksomhederne havde uændret niveau fra 2014-2015. Kun 3 pct. af virksomhederne sænkede deres investeringer i it-sikkerhed i perioden. I alt havde 82 pct. af de danske virksomheder implementeret it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger i 2015., Grundlæggende sikkerhedstiltag topper listen, ’Grundlæggende sikkerhedstiltag’, som fx kan være antivirus, firewall, backup og styring af databrugerrettigheder, bliver højest prioriteret af virksomhederne, når de skal implementere tiltag i forhold til it-sikkerhed. Nederst blandt prioriteringerne ligger tiltag som ’Overordnet ledelsessystem’ som er styringssystemer til informationssikkerhed (fx ISMS) og ’Avancerede sikkerhedstiltag’, som fx indebærer gennemgang af logs og beredskab og kontrol af sikkerhedstiltag. Implementeringer af tiltag i forhold til it-sikkerhed er desuden højest prioriteret hos branchegruppen , information og kommunikation, , mens it-sikkerhed er mindre prioriteret i branchegruppen , bygge og anlæg, ., Anm: Virksomhederne blev i undersøgelsen It-anvendelse i virksomheder 2016 spurgt om status på, hvilke sikkerhedstiltag de havde implementeret i starten af 2016., Større virksomheder øger investeringer mest, Øgede investeringer i it-sikkerhed er mest udbredt blandt større virksomheder med mere end 100 medarbejdere, men også de små- og mellemstore virksomheder øger deres investeringer. 45 pct. af virksomheder med mere end 100 medarbejdere øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2014 til 2015, mens det samme gælder for 38 pct. af virksomhederne med 50-99 ansatte., It-sikkerhed afholder brug af eget udstyr, It-sikkerhedsmæssige forhold afholder desuden 17 pct. af virksomhederne fra at lade medarbejderne bruge privat udstyr, herunder software, i arbejdsmæssige sammenhænge. For at læse mere om it-sikkerhed blandt virksomheder se , It-anvendelse i virksomheder 2016, . Nye tal om it-anvendelse i virksomheder forventes at blive offentliggjort i august 2017., Hvis du har yderligere spørgsmål til it-anvendelse i virksomheder kan du kontakte Gitte Frej Knudsen på tlf: 39 17 31 19 eller på , gfk@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-30-hver-fjerde-virksomhed-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

Bag tallene

Antallet af personer, der indvandrer med asyl som opholdsgrundlag, er historisk lavt

Ny publikation giver et overblik over indvandrere i Danmark., 16. december 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige asylindvandringer i den opgjorte periode., Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2020, som Danmarks Statistik udgiver i dag, ., ”Udviklingen påvirker sammensætningen af indvandrergruppen, og det har en effekt på de parametre, som vi måler på,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Mark Søndergaard.,  , ”Der er forskel på, hvordan indvandrere med forskellige opholdsgrundlag klarer sig i det danske samfund. For eksempel har indvandrere, som opholder sig i landet for at arbejde, markant højere indkomst- og uddannelsesniveau, end indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag.”,  , Publikationen viser også, at ikke-vestlige indvandrere er en sammensat gruppe, der både omfatter flygtninge og indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. Eksempelvis er hhv. 75, 42 og 29 pct. af indvandrerne fra Indien, Kina og Pakistan kommet til Danmark for at arbejde. Omvendt har hhv. 64, 62 og 61 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Syrien asyl som opholdsgrundlag., Indvandrere i Danmark udkommer i år for 14. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. Årets publikation viser blandt andet:, 22 pct. af de nyfødte børn havde i 2019 mødre med indvandrer- eller efterkommerbaggrund., I alt 41 pct. af befolkningen i Ishøj Kommune er indvandrere eller efterkommere, mens det samme gør sig gældende for 6 pct. i Rebild Kommune., 48 pct. af 25-64-årige indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, har en lang videregående uddannelse. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag har 7 pct. en lang videregående uddannelse., Årets publikation er udvidet med et nyt kapitel 8, der adresserer anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, som blev nedsat af den forrige regering, til at se på fremtidige opgørelser af personer med indvandrerbaggrund. I kapitlet kan man bl.a. læse, hvor stor en andel af befolkningen, der ville have haft migrantbaggrund efter Nederlandenes migrantdefinition., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Mark Søndergaard på tlf.  20 45 68 41 eller , msg@dst.dk, eller specialkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 29 16 99 21 eller , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-12-16-antallet-af-personer-der-indvandrer-med-asyl-som-opholdsgrundlag-er-historisk-lavt

Pressemeddelelse