Søgeresultat

Ikke-vestlige efterkommere flytter senere hjemmefra

Blandt de 25-årige bor næsten tre gange flere mandlige ikke-vestlige efterkommere end mænd med dansk oprindelse hjemme., 26. november 2015 kl. 9:00 ,  , Forskellen på andelen af hjemmeboende er endnu større i 35-årsalderen, hvor 17 pct. af de mandlige ikke-vestlige efterkommere bor sammen med mindst en af deres forældre. Det gælder kun for 4 pct. af mænd med dansk oprindelse. Billedet er til gengæld omvendt for de 18-19-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i mindre grad end jævnaldrende unge med dansk oprindelse bor sammen med mindst en forælder. Både blandt unge med dansk og udenlandsk oprindelse flytter kvinderne tidligere hjemmefra end mændene., Det viser bogen , Indvandrere i Danmark 2015, , som udkommer i dag med et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der et nyt kapitel om indvandrere og efterkommeres familieforhold. Det viser blandt andet, at når to indvandrere eller efterkommere danner par, er der meget ofte tale om to personer fra samme oprindelsesland. , Bogen belyser også betydningen af uddannelse for ikke-vestlige indvandreres tilknytning til det danske arbejdsmarked og graden af kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. Nogle af hovedpointerne er blandt andet: , Asyl og familiesammenføring udgjorde grundlaget for opholdstilladelse til 19 pct. af dem, som indvandrede i 2014, når man ser bort fra personer, der er født i Danmark eller har nordisk statsborgerskab.  62 pct. fik tilladelse til arbejde eller uddannelse., Blandt ikke-vestlige efterkommere får flere kvinder end mænd en uddannelse i 2015. Af de 30-årige har 63 pct. af kvinderne afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en stigning på 14 procentpoint i forhold til 2005. 45 pct. af de 30-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere har afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket kun er en stigning på 2 procentpoint i perioden., Blandt 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 74 pct. for mændene og 71 pct. for kvinderne i 2013. Blandt dem uden en dansk uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 50 pct. for mændene og 35 pct. for kvinderne. Kun en fjerdedel af de 25-64 årige ikke-vestlige indvandrere har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i 2015. , I 2014 var kriminaliteten 48 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 140 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end for hele den samlede mandlige befolkning., En række af bogens oplysninger kan også ses illustreret med infografikker., I forlængelse af bogen inviterer Danmarks Statistik til paneldebat om integration af indvandrere på arbejdsmarkedet med deltagelse af blandt andet repræsentanter for Dansk Arbejdsgiverforening, LO, KORA og KL. Du kan tilmelde dig og læse mere på Danmarks Statistiks hjemmeside., Du kan hente "Indvandrere i Danmark 2015" gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information eller spørgsmål bedes du kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-26-ikke-vestlige-efterkommere-flytter-senere-hjemmefra

Pressemeddelelse

EJNOV

Navn, EJNOV , Beskrivende navn, Antal supplerende ej-november ansættelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder antal supplerende ej-novemberansættelser ud over den vigtigste ikke-novemberansættelse. , Detaljeret beskrivelse, Perioden 1980-2007: Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., Perioden 2008-: Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der har de de fleste løntimer. Forekommer der to job med  ens løntimer i ej-novemberansættelser, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb., Oplysningen om hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra eIndkomstregistret. Ansættelsesforholdet er aktivt på skæringsdatoen ultimo november når fra-datoen er før eller på skæringsdatoen og til-datoen er eller på skæringsdatoen. Endvidere skal tilstandsgraden (beregnet på baggrund af de normale løntimer i jobbet) have en størrelse der svarer til mindst en time. Konkret betyder det, at et såfremt man har været ansat i 4 uger i november, skal man have mindst fire (normale) løntimer. Begrebet normale løntimer anvendes, fordi personen godt kan være midlertidigt fraværende i jobbet (barsel, sygdom eller andet midlertidigt fravær), men samtidigt være beskæftiget. I disse tilfælde er der i arbejdsmarkedsregnskabet  (der er datagrundlag for RAS og dermed IDA), imputeret en tilstandsgrad der afspejler de normalt arbejdede timer. Såfremt en person har to ansættelsesforhold med samme tilstandsgrad vælges jobbet med den største smalle løn (arbejdsmarkedsbidragspligtige løn)., Graf og tabel er dannet for de personer, som har ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOV>0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnov

QTILPENS

Navn, QTILPENS , Beskrivende navn, Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.12 og benævnes 'ATP pensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister., ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu)., Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke i QTILPENS. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992)., Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden., Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i QTILPENS, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QTILPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qtilpens

Sofia og William topper navnelisten

12. juli 2013 kl. 9:50 ,  , William var i 2012 det mest benyttede navn til nyfødte drenge, mens små piger oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, . Det er tredje år i træk, at William ligger på førstepladsen, mens det til gengæld er første gang nogensinde, Sofia er placeret øverst på listen. Sidste års førsteplads hos pigerne, Emma, er drattet ned på en fjerdeplads., Hovedstaden trækker Sofia op, I Region Hovedstaden fik i alt 186 eller 1,9 pct. af pigerne i 2012 navnet Sofia, som dermed var regionens klart mest populære navn. I både Region Sjælland og Region Syddanmark toppede Freja og henviste begge steder Sofia til en andenplads. I Region Midtjylland og Region Nordjylland kunne Sofia end ikke klemme sig ind i top-3, som blev indtaget af Ida på førstepladsen efterfulgt af Emma og Freja., William topper i Region Sjælland, Selvom William for tredje år i træk tog førstepladsen, var han på regional plan kun nummer 1 i Region Sjælland. Her blev 89 eller 2,6 pct. af drengene navnebror med den engelske tronarving. I Region Midtjylland og Region Nordjylland toppede Lucas, i Region Hovedstaden var Oscar det største hit, og i Region Syddanmark var Liam det mest brugte navn i 2012., Liam er årets højdespringer, Liam var i 2012 listens absolutte højdespringer og gik hele 41 pladser frem fra en placering som nummer 47 i 2011 til nummer 6 sidste år. Blandt drengene rykkede Marius 22 pladser frem og Johan 16 pladser frem, mens Gustav faldt mest i popularitet og rykkede hele 26 pladser ned på listen., Rosa hopper højest, Hos pigerne er højdespringeren Rosa, som rykker 14 pladser frem fra nummer 53 til 39. Hun efterfølges på højdespringerlisten af Lily, der rykker 13 pladser frem, og Merle og Andrea, som begge hopper 12 placeringer op. Malou tog den største rutsjetur ned ad listen med et fald på 20 placeringer., Du kan læse mere i Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, , på vores side om , navne til nyfødte, eller om , den regionale inddeling, . For yderligere info er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-12-Sofia-og-William-topper-navnelisten

Pressemeddelelse

Flere indvandrerbørn og unge med ikke-vestlig baggrund levede i relativ fattigdom

I 2019 levede 9 og 19 pct. af indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande i relativ fattigdom. For efterkommere var det henholdsvis 8 og 19 pct. Blandt personer med dansk oprindelse var det 3 pct., 9. december 2021 kl. 8:00 ,  , En større andel indvandrere og efterkommere levede i relativ fattigdom, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. De relativt fattige har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten, hvor studerende og formuende ikke tælles med. Forskellen er størst blandt børn og unge. , Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2021’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Den højere relative fattigdom blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal ses i lyset af, at beskæftigelsesgraden er lavere end for personer med dansk - og vestlig oprindelse. Flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er på offentlig forsørgelse, og de beskæftigede har i gennemsnit en lavere erhvervsindkomst” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Mark Søndergaard., Publikationen viser også, at brugen af dagtilbud i 2019 stort set er den samme for efterkommere og børn med dansk oprindelse. I 2019 gik 91 pct. af de 3-5-årige ikke-vestlige efterkommere i dagtilbud, mens andelen var 86 pct. for de vestlige efterkommere og børn med dansk oprindelse. Efterkommere fra ikke-vestlige lande har haft den største stigning for 0-5 årige børn i dagtilbud fra 68 pct. i 2017 til 72 pct. i 2019. , ’Indvandrere i Danmark’ udkommer i år for 15. gang og dækker en lang række samfundsforhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. Årets publikation viser blandt andet at:, 45 pct. af 30-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande havde en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2010. I 2020 var andelen steget til 58 pct., Børn af efterkommere i gennemsnit fik lavere karakter end børn med dansk oprindelse. For drenge var forskellen 1,3, mens forskellen for piger var 1,0., Der ifølge befolkningsfremskrivningen vil være henholdsvis 3,5 og 1,8 gange så mange efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande i 2050 sammenlignet med 2021., Der i 2021 er 301.187 personer med dansk oprindelse, som har en udenlandsk født forælder., I afsnittet om beskæftigelse kan det b.la. læses, at indvandrere fra et MENAP+T-lande har en lavere beskæftigelse end indvandrere fra vestlige og øvrige ikke-vestlige lande. I 2019 havde mandlige indvandrere i alderen 16-64 år fra et MENAP+T-land en beskæftigelsesfrekvens på 59 pct., mens den var 73 pct. og 70 pct. for indvandrere fra henholdsvis vestlige og øvrige ikke-vestlige lande. MENAP+T er en forkortelse for lande i Mellemøsten, Nordafrika samt landene Pakistan og Tyrkiet og er en landegruppering, som både anven­des i forsk­nings- og samfundsdebatten i Danmark og i udlandet. Det er muligt selv at danne MENAP+T tabeller i statistikbanken. , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Mark Søndergaard på tlf.  20 45 68 41 eller , msg@dst.dk, eller chefkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 29 16 99 21 eller , jbe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-12-09-flere-indvandrerboern-og-unge-med-ikke-vestlig-baggrund-levede-i-relativ-fattigdom

Pressemeddelelse

6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

Bag tallene

Statistikdokumentation: Beskæftigede ved bygge og anlæg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2024 , Tidligere versioner, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2020, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2019, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2018, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2017, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2016, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2015, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2014, Formålet med statistikken for beskæftigede ved bygge og anlæg er at belyse udviklingen i antallet af beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet, fordelt på hhv. brancher og arbejdets art (nybyggeri, reparation, anlægsarbejde mv.)., Indhold, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen fordeles på 8 branchegrupper og 6 typer af arbejdsarter (nybyggeri, reparation, anlægsvirksomhed mv.). Der foretages sæsonkorrektion af den totale beskæftigelse inden for hver branche og hver arbejdsart. Statistikken er baseret på data fra spørgeskemaer. Alle større bygge- og anlægsvirksomheder, og en stikprøve af de resterende virksomheder i branchen, spørges hvert kvartal til antallet af ansatte på den midterste onsdag i kvartalet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det indberettede data opregnes til den fulde population af faglige enheder med hovedaktivitet inden for bygge- og anlægsvirksomhed. I opregningen korrigeres desuden for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret. Der imputeres ikke tal for manglende indberetninger. Der foretages sæsonkorrektion af den totale beskæftigelse inden for hver branche og hver arbejdsart. Artsopdelte tal for de enkelte brancher sæsonkorrigeres ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for statistikken blandt brugerne. Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken vurderes at være høj. Der er ikke beregnet noget kvantitativt må for den samlede usikkerhed, men for den totale beskæftigelse er stikprøveusikkerheden ca. 0,5 pct. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelse har kun lille betydning for præcisionen af tallene. Statistikken er pålidelig, idet der yderst sjældent foretages revisioner af de tidligere offentliggjorte tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire gange om året medio januar, april, juli og oktober. Fra tællingsdatoen til offentliggørelse går ca. ni uger. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I statistikbanken findes et arkiv med beskæftigelsestal for bygge- og anlægsbranchen tilbage til 1994. Statistikken over beskæftigelsen ved bygge og anlæg supplerer den øvrige konjunkturstatistik inden for bygge og anlæg., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres i en kvartalvis nyhedsartikel, NYT fra Danmarks Statistik, og alle tal kan findes i , Statistikbanken, . Byggebeskæftigelsen har desuden en , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigede-ved-bygge-og-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023 , Tidligere versioner, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2022, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2020, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, Økonomien i Jordbrugets produktionsgrene 2018, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, Formålet med statistikken Økonomien i landbrugets produktionsgrene er at belyse det økonomiske resultat for afgrøder (også gartneriafgrøder) og husdyr. Statistikken er baseret på bedrifter, der har en arbejdsindsats svarende til mindst 1 årsværk, dvs. heltidsbedrifter. Den grundlæggende regnskabsstatistik er udarbejdet siden 1916 og statistikken om landbrugets produktionsgrene er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2021 og frem. I arkiv findes en tidsserie for 2008-2021. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af produktionsgrenenes økonomi i jordbruget. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den primære kilde til opgørelsen er regnskabsoplysninger for en stikprøve af landbrugsbedrifter fra regnskabskontorer organiseret i SEGES. Oplysningerne hentes fra regnskabssystemet Ø90, og suppleret med nødvendige ekstra oplysninger (fx arbejdstimer). Derudover hentes regnskabsoplysninger for et mindre antal bedrifter, der ikke får lavet regnskab i Ø90., Regnskaberne bearbejdes til statistik for produktionsgrene, hvor de enkelte produktionsgrene yderligere testes for outliers. Ekstreme tilfælde udelukkes enten på regnskabs- eller på produktionsgrenniveau., De bedrifter, der indgår i stikprøven, vægtes op til populationen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af bl.a. myndigheder og forskere, hvor det er relevant for at opgøre de faktiske produktionsomkostninger for forskellige produktionsgrene i jordbruget, fx i økonomiske modeller., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ved udvælgelsen af jordbrugsbedrifter til stikprøven er det tilstræbt, at det størst mulige antal bedrifter indgår i statistikken flere år i træk. Sammen med en ensartet opsamling af data fra Ø90 sikrer dette en samlet høj pålidelighed af detailoplysningerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning med foreløbige tal. Endelige tal kommer ca. tre år efter regnskabsårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken fra 2021 og frem er sammenlignelig. Der er ikke i EU-regi systematisk indsamlet lignende statistik fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal i tabellerne PGKONV1. PGKONV2, PGOEKO1 og PGOEKO2. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-i-landbrugets-produktionsgrene

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2019 , Tidligere versioner, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014, Fra oktober 2008 laver Danmarks Statistik på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale valg i Danmark. Nationale valg omfatter folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det er således Danmarks Statistik, der står for de officielle beregninger i forbindelse med nationale valg, og deres hovedformål er at bestemme, hvem der vælges til folketinget og Europa-Parlamentet samt resultater af folkeafstemninger., Indhold, Danmarks Statistik har en , valghjemmeside, . Her formidles alle resultater, publikationer mv., som er relevante i forbindelse med et valg. Der findes resultater opgjort på både hele landet, landsdele (3), storkredse (10), opstillingskredse (92) og afstemningsområder. Der findes også detaljerede tabeller i Statistikbanken under , Valg, . Disse bliver dog først lavet nogle uger efter et valg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der udføres nogle kontroller i Danmarks Statistik af de indsamlede resultater. Hvis noget ser mærkeligt ud, kontaktes den relevante kommune. Der laves kun rettelser, hvis kommune bekræfter, at der er tale om fejl., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Et klart behov for mange brugere er, at resultaterne er tilgængelige så hurtigt som muligt. Mange brugere ønsker også data klar i dataformater, som de selv kan arbejde videre med., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen, at der sker meget få fejl ved valg i Danmark. Ikke mindst pga. den store opmærksomhed, der er omkring valg og de mange forskellige personer, der på lokalt plan er involveret i valgets korrekte afvikling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hurtig offentliggørelse af resultater er i sagens natur vigtig, når det gælder valgresultater. På valgaftenen offentliggøres resultaterne i takt med, at de indsamles. Fintællingsresultater offentliggøres også i takt med, at de indsamles. De første fintællingsresultater kommer typisk om formiddagen dagen efter et valg og de sidste kommer sent på aftenen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev der også lavet en valgkredsreform. Resultater fra valg fra 2007 og frem er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med valg fra før 2007, når det gælder opdeling på landsdele, storkredse og opstillingskredse., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Danmarks Statistiks , valghjemmeside, er en væsentlig distributionskanal for valgresultater under og umiddelbart efter valget. Materiale med relevans for valget bliver lagt på hjemmesiden. Desuden udgives en statistisk efterretning, der for folketingsvalg udkommer senest 12 søgnedage efter valget, når det nye folketing træder sammen. Også i forbindelse med Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger udgives en statistisk efterretning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folketingsvalg--folkeafstemninger-og-europa-parlamentsvalg

Statistikdokumentation

Mange højtuddannede indvandrere i Danmark

6. oktober 2000 kl. 0:00 ,  , 55 pct. af de 18-59 årige indvandrere i Danmark har en erhvervsrettet uddannelse med sig, når de kommer til Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som for første gang kortlægger, hvilken uddannelsesbaggrund indvandrere har med sig fra deres hjemland. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til 152.000 indvandrere i alderen 18-59 år fra knap 200 forskellige lande. , Som ventet er uddannelsesniveauet blandt indvandrere fra især Asien og Afrika i gennemsnit lavere end hos indvandrere fra de vestlige industrilande. Men da der er kommet mange indvandrere fra Asien og Afrika til Danmark, er der også en stor gruppe fra netop disse lande med en erhvervsrettet uddannelse i bagagen: , 19.500 af indvandrerne fra Asien og 6.900 fra Afrika har en erhvervsrettet uddannelse i form af en erhvervsfaglig uddannelse, en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse eller efteruddannelse. Det samme gælder 23.100 af indvandrerne fra de andre EU-lande, 29.700 fra de øvrige europæiske lande og 2.300 fra Nordamerika. , Modsat er der 10.300 indvandrere, der aldrig har gået i skole, og 14.300 der har mindre end syv års skolegang. Det drejer sig især om indvandrere fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Somalia, Libanon, Vietnam og Pakistan , Mange uden for arbejdsmarkedet Det fremgår af en særlig analyse, at 45 pct. af indvandrerne i undersøgelsen er uden for arbejdsstyrken, 46 pct. er i beskæftigelse, mens 9 pct. er ledige. , Det er især de bedst uddannede, som er i beskæftigelse og har den laveste ledighed. Alligevel er der 39 pct. med en erhvervsfaglig eller kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, der står uden for arbejdsmarkedet. , Undersøgelsen viser også, at der ikke er den store overensstemmelse mellem den uddannelse indvandrerne har, og det arbejde de udfører. Blandt de beskæftigede lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har hele 39 pct. et arbejde på grundniveau eller derunder. , Desuden viser undersøgelsen, at der ikke er nogen afgørende forskel i andelen af indvandrere og danskere med en erhvervsrettet uddannelse eller andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 55 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 61 pct. danskfødte har en erhvervsrettet uddannelse. 16 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 15 pct. danskfødte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. , Bogens resultater lukker et stort hul i statistikken, idet man hidtil intet har vidst om indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor kan undersøgelsen få stor betydning for planlægningen af uddannelsesindsatsen over for indvandrere i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Arbejds-, Erhvervs-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-10-2000-hoejt_uddannede

Pressemeddelelse