Søgeresultat

Hver femte mand på 50 år har ikke fået børn

Den nye publikation Mænd og familier undersøger en række aspekter ved mænds familiedannelse. Læs blandt andet, at flere mænd end kvinder ikke har fået børn, når de er 50 år – og bliv klogere på hvordan uddannelsesniveau og erhvervsaktivitet påvirker billedet., 17. december 2020 kl. 8:00 ,  , Omkring hver femte mand på 50 år har ikke fået barn., Det er én af konklusionerne i den , nye publikation Mænd og Familier, , som udkommer i dag., ”Andelen af mænd, der ikke er blevet far, når de fylder 50 år, ligger stabilt på omkring 20 pct. i de senere fødselsgenerationer. Til sammenligning er ca.  12 pct. af kvinderne ikke blevet mor, når de er fyldt 50 år,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , For fødselsårgangene frem til starten af 1950’erne var der en stigende andel mænd, der ikke havde fået børn, da de fyldte 50 år. 15 pct. af mænd født i 1945 havde ikke fået et barn, da de fyldte 50 år, mens det samme var tilfældet for 18 pct. af mænd fra 1950. , ”Analyserne i publikationen viser også, at andelen af mænd, der har børn, stiger med uddannelsesniveauet. Mænd har desuden i højere grad børn, hvis de er meget erhvervsaktive,” siger Lisbeth Harbo., Nogle af publikationens hovedpointer:, De yngre generationer kom senere i gang med at få børn end de ældre fødselsårgange. 25 pct. af mændene fra fødselsårgangen 1950 var ikke blevet fædre, da de fyldte 35 år, mens det tilsvarende tal for fødselsårgangen fra 1955 var 30 pct., og 34 pct. for årgang 1980., Højtuddannede mænd bliver oftere far. Blandt 50-årige mænd med grundskole som højeste uddannelse har 69 pct. børn. Blandt mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har 81 pct. børn, og blandt mænd med en lang videregående uddannelse har 86 pct. børn., Mænd har oftere børn, hvis de er meget erhvervsaktive. Blandt mænd i beskæftigelse stiger andelen med børn desuden med indkomsten. Det samme gør sig ikke gældende for kvinder., Flere mænd end kvinder bliver forældre, når de er 40 år og derover. For alle børn født i 2019 var 4 pct. af mødrene 40 år og derover, mens det var tilfældet for 13 pct. af fædrene. 1 pct. af fædrene var 50 år og derover, 83 pct. af alle børn født i 2019 havde fædre, der var mellem 25 og 39 år. Den tilsvarende andel for mødre var 86 pct. , Publikationen Mænd og familier kan findes her, . Har du spørgsmål til ovenstående eller publikationen, kan du kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på , LHB@dst.dk, eller 39 17 32 94 og Annemette Lindhardt Olsen på , alo@dst.dk, eller 39 17 30 13.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-12-17-hver-femte-mand-paa-50-aar-har-ikke-faaet-boern

Pressemeddelelse

Serviceydelser for serviceerhverv

Hvor stor er omsætningen af reklamer til internettet? Og hvad tjener it-branchen på sine ydelser? Her er statistikken om serviceydelser for serviceerhverv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/serviceerhverv/serviceydelser-for-serviceerhverv

Emneside

Statistikdokumentation: Udsatte børn og unge (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Annesofie Thorup Olesen , AFT , aft@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udsatte børn og unge 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse hjælpeforanstaltninger ydet til udsatte børn og unge og deres familier, som har et behov for særlig støtte, i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service samt disse børn og unges sociale trivsel. Hjælpeforanstaltninger dækker over anbringelse uden for hjemmet samt forebyggende foranstaltninger såsom aflastningsophold, fast kontaktperson m.fl. Statistikken er udarbejdet siden 1976, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om udsatte børn og unge er en årlig opgørelser af antal forebyggende foranstaltninger, offentlige udgifter i mio. kr. til udsatte børn og unge, udsatte børn og unge i pct. af befolkningen (0-22 år), samt udsatte børn og unges uddannelse, sociale trivsel og misbrug og kriminalitet. Statistikken fordeles bl.a. på alder og køn, foranstaltning samt geografisk på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets 98 kommuner . Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtager støtte efter Servicelovens pargraffer. De indberettede oplysninger valideres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolknings-, kriminalitets- og uddannelsesstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndigheder og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debar etc. Årligt bliver statistikken og udvikling i metode osv. præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg. Indikatorerne bruges også til at følge op på regeringens opstillede sociale mål, så som "Færre udsatte unge skal begå kriminalitet" og "Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse". , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forskelle i kommunernes sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Ungepålæg (§57b) og Forældrepålæg(§57a) er underestimeret, da disse ikke indberettes direkte i DUBU (fagsystem). §11 er ligeledes underestimeret, idet der ikke er særskilt journalpligt tilknyttet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommer senest 1. september i det efterfølgende kalenderår. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af større lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ejerskab af landbrugsjord i Danmark

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Larsen , 21 29 55 76 , kkl@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark 2020, Formålet med statistikken Ejerskab af landbrugsjord er at vise, hvordan Danmarks landbrugsjord er fordelt efter ejernes nationalitet. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ejere og viser hvordan ejerskabet af dansk landbrugsjord er fordelt på ejernes nationaliteter, regioner, ejertype, køn, alder og arealstørrelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det Generelle Landbugsregister køres sammen Ejerfortegnelsen. For personnumre findes statsborgerskab via Personregistret. Ved virksomhedsejerskab anvendes CVR reelle og legale ejere. Såfremt der kun er legale ejere suppleres med data fra Eurostat’s koncernregister, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes. For udenlandske ejere er det bopælsland, der anvendes som landekode. Ejerne kan både være privatpersoner og virksomheder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken opfylder et behov hos især Fødevareministeriet for at kende omfanget af dansk landbrugsjord i udenlandsk eje. Statistikken formodes også at være af interesse for politiske partier, erhvervet og offentligheden generelt., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter al landbrugsjord i Danmark, hvor til der er søgt arealstøtte. Der dyrkes meget lidt landbrugsjord i Danmark, hvor til der ikke søges om areal støtte. Statistikken kildedata hentes fra Det Generelle Landbrugsregister (GLR), som også anvendes som kilde i landbrugs- og gartneritællingen, og omfatter så godt som al landbrugsjord i Danmark, anses som en pålidelig kilde. Matrikelregistret der lægges over de ansøgte jordstykker anses at have en høj kvalitet. Sammenstillingen af markkort og matriklen giver dog anledning til nogle valg af matrikler/jordstykker til statistikken. For ejerskab der er personer vurderes statsborgerskab at have meget høj kvalitet. Oplysninger om ejerskab fra CVR når det er personer eller reelle ejere anses at have god kvalitet. Supplement foretages med data fra Eurostats koncernregister., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer 4-5 måneder efter referencetidspunktet 31. december. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med landbrugs- og gartneritællingen, men tallet for landbrugsarealet er dog ikke helt identisk i de to opgørelser. Det skyldes, at statistikken omfatter al jord dyrket af landmænd, som søger arealstøtte, mens landbrugs- og gartneritællingen som hovedregel kun omfatter bedrifter på mindst 5,0 ha samt at enhederne i de to statistikker er forskellige. Statistikken om ejerskab af landbrugsjord ser alene på ejerne af landbrugsjorden, som kan være landmænd, men ikke behøver at være det. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejerskab-af-landbrugsjord-i-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Boligopgørelsen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annika Klintefelt , 23 31 14 33 , AKF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligopgørelsen 2025 , Tidligere versioner, Boligopgørelsen 2024, Boligopgørelsen 2023, Boligopgørelsen 2022, Boligopgørelsen 2021, Boligopgørelsen 2020, Boligopgørelsen 2019, Boligopgørelsen 2018, Boligopgørelsen 2017, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2014, Formålet med boligopgørelsen er at belyse den samlede boligbestand og befolkningens boligforhold. Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folk- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og Boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligopgørelse pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre. , Indhold, Statistikken er en årlig totalopgørelse af boligbestanden og befolkningens boligforhold. Boligbestanden omfatter samtlige boliger i Danmark og beskrives gennem en række variable, fx boligernes anvendelse, opførelsesår, husstandstype og størrelse, ejer- og udlejningsforhold samt efter opvarmnings-, toilet-, bade- og køkkenforhold. Befolkningens boligforhold beskrives derudover gennem antal personer i boliger efter alder og køn samt antal hjemmeboende børn. Statistikken fordeles desuden geografisk, efter kommuner, regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra BBR og CPR. Disse registre matches ved hjælp af adresser og boliger opdeles i boliger med og uden CPR tilmeldte personer. Inkonsistens i udlejningsforhold og ejerforhold mellem CPR og BBR oprettes., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Boligopgørelsen bruges som et af flere grundlag i forbindelse med den årlige kommunale udligning, samt i serviceopgaver til kommuner og ministerier. Statistikbanktabeller bruges af mange virksomheder og privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Graden af uoplyste informationer for de enkelte variable er meget lille. Et tæt samarbejde mellem BBR-myndigheden og Folkeregistret i den enkelte kommune sikrer en god overensstemmelse mellem adresserne i de 2 registre., Alle ejere af fast ejendom har i følge loven pligt til at meddele ændringer som fx tilbygninger, nedrivninger eller nyt tag til den kommunale BBR-myndighed. Det er i høj grad op til boligejere selv at opdatere oplysninger i BBR, derfor kan man tvivle på at ændringer fx i antal værelser, toilet-/badeforhold eller skift af opvarmning altid bliver meddelt BBR., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3-5 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligopgørelsen har været opgjort på baggrund af BBR og CPR siden 1. januar 1981. Mange variable har haft samme sproglige indhold i hele perioden, men der er visse forbehold for sammenligninger over tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres Boligopgørelsen under emnet , Boligforhold, .fordelt på , Boliger, og , Beboere, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligopgoerelsen

Statistikdokumentation

Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

Kun i nogle få brancher inden for servicesektoren og omsorgsfag er der flere kvindelige end mandlige direktører. , 8. marts 2021 kl. 10:00 , Af , Presse, Ledelse af store og små danske aktie- eller anpartsselskaber er i høj grad domineret af mænd. Således sidder kvinder på 15 pct. af alle de registrerede direktørposter i Danmark, mens mænd sidder på 85 pct. , Der er dog visse brancher, hvor kvinder i højere grad indtager stillingen som direktør. Kigger man samlet inden for Sundhed og socialvæsen er 43 pct. af direktørerne kvinder, og inden for Serviceerhverv, som fx dækker over firmaer inden for personligt pleje, skønhedsbranchen og frisører, er tallet 41 pct., Energiforsyning, Bygge og anlæg samt Råstofindvinding er de tre brancher, hvor der er færrest kvindelige direktører med henholdsvis 6, 6 og 8 pct. af alle direktørposter besat med kvinder., Andel mandlige og kvindelige direktører fordelt efter brancher. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4,     , Hvad er en direktør?, En direktør er defineret som den eller de personer, som står for de daglige ledelsesopgaver i et aktie- eller anpartsselskab. , Der skeles ikke til de øvrige opgaver i virksomheden, som direktøren eventuelt må udføre. , For de fleste virksomheder er der registreret en eller to direktører. , I skønhedsbranchen, blandt frisører og hos psykologer er flest kvinder direktører, I den mere detaljerede brancheinddeling fremgår det, at den enkeltstående branche, hvor der er den største andel kvindelige direktører, er branchen Skønheds- og hudpleje, hvor hele 68 pct. af direktørerne er kvinder, og i frisørbranchen er andelen 61 pct., Efter frisørerne følger branchen Psykologisk rådgivning, hvor 57 pct. af direktørerne er kvinder. Denne opgørelse tæller kun brancher, hvor mindst 200 direktørstillinger optræder i statistikken.  , Top 10 Højest andel kvindelige direktører efter branche med mindst 200 direktører,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinder leder oftere mindre virksomheder, Kigger man på virksomhedernes størrelser, så er det blandt de helt små virksomheder, at kvinder i højest grad er at finde i direktørstillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er mange små virksomheder i de brancher, hvor kvinderne udgør en høj andel af direktørerne (fx frisørsaloner og skønhedsklinikker)., Således fylder kvinderne relativt mest i ledelse for virksomheder med under 10 fuldtidsansatte, hvor de indtager 17 pct. af direktørstillingerne., I de små virksomheder med mellem 10-49 fuldtidsansatte sidder kvinder på 10 pct. af direktørposterne, og i de mellemstore virksomheder med mellem 50-249 fuldtidsansatte udgør kvindelige direktører 9 pct., Kigger man på de helt store virksomheder med over 250 fuldtidsansatte, så udgør de kvindelige direktører 10 pct. , Kvindelige og mandlige direktører efter virksomhedens størrelse. 2019 ,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST2,  ,  , Læs mere om kvinder i ledelse i artiklen: , Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille ,  , Læs mere om bestyrelsesmedlemmers uddannelse i artiklen:, Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-08-kvinder-sidder-paa-15pct-af-direktoer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018 , Tidligere versioner, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014, Formålet med statistikken Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering er at give viden om adgang til finansiering. Der er tale om en opdatering af tilsvarende undersøgelser for perioderne 2007, 2009/2010, 2014 og 2018r at give det bedst mulige sammenligningsgrundlag er undersøgelsen gentaget med et næsten uændret indhold., Indhold, Statistikken belyser små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, herunder lånefinansiering, egenkapitalfinansiering og andre former for finansiering. Resultater formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og relaterede tabeller i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er årlig og spørgeskemabaseret. Data indsamles via digital indberetning. Datavalidering sker via kontroller og hjælpeinformationer i det digitale skema samt ved efterfølgende kontroller og genkontakt til indberettere. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres på branche og virksomhedsstørrelse samt højvækst-virksomheder, vækstiværksættere og øvrige virksomheder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver opdateret viden om vækstbetingelserne i dansk erhvervsliv, specifikt om virksomhedernes adgang til finansiering, og gennemføres i samarbejde med og med finansiering fra Erhvervsministeriet. Herudover forventes undersøgelsen brugt af andre ministerier, Danmarks Nationalbank samt brancheorganisationer og forskere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er udarbejdet usikkerhedsberegninger. Svarprocenten i undersøgelsen er 93 pct., og omfanget af delvist mangelfulde besvarelser begrænset., Kvaliteten af statistikken vurderes samlet set at være høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen er kendetegnet ved relativt høj aktualitet (kort tid mellem referenceperiode og offentliggørelse af resultater) og høj punktlighed (ingen forsinkelser i offentliggørelse). Resultater for 2014 blev offentliggjort uden forsinkelser i NYT fra Danmarks Statistik og relaterede tabeller i Statistikbanken medio april 2015. Resultater for 2018 offentliggøres uden forsinkelser ultimo oktober 2019. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken for 2018 giver viden om små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Der er tale om en opdatering af tilsvarende undersøgelser for perioderne 2007 og 2009/2010 samt 2014. For 2007 og 2009/2010 findes også resultater for en række andre europæiske lande. For at give det bedst mulige sammenligningsgrundlag er undersøgelsen gentaget med et næsten uændret indhold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Resultater formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og relaterede tabeller i Statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/smaa-og-mellemstore-virksomheders-adgang-til-finansiering

Statistikdokumentation

Verden omkring Danmark har påvirket landbrugsregnskaberne i 100 år

15. maj 2017 kl. 9:00 ,  , Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig øget efterspørgsel efter fødevarer i de krigsførende lande. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., 2. Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen ", Landbrugsregnskaber i 100 år, " giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Forholdet mellem nettoudbyttet og værdien af landbrugsaktiverne giver afkastningsgraden, der viser kapitalaflønningen. Kapitalaflønningen er under en forudsætning om, at den arbejdskraft, landmandsfamilien leverer, er aflønnet med en løn, der er sammenlignelig med lønnen i andre erhverv., I anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne er tabellen , JORD100 blevet tilføjet i Statistikbanken.dk, Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015,, der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, . I tabellen vil man kunne se, hvordan regnskaberne fra 1973, hvor Danmark kom ind i EF, bliver mere detaljerede end tidligere. Regnskaberne udvikler sig fortsat og reguleres af EU-organet "FADN – The Farm Accountancy Data Network". En øget efterspørgsel efter information om landbruget betyder, at der også i fremtiden vil komme nye krav til metoder og detaljeringsgrad., Til efteråret er Danmarks Statistik vært for den 25. Pacioli-workshop. Workshoppen samler internationale eksperter og forskere fra branchen, der mødes for at udveksle erfaringer om best practice inden for landbrugets regnskabsstatistik og anvendelse., Landbrugsregnskaber i 100 år kan downloades gratis på vores , hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen på tlf. 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-05-15-verden-omkring-danmark-har-paavirket-landbrugsregnskaberne-i-100-aar

Pressemeddelelse

Stigende andel store virksomheder øger investeringer i IT-sikkerhed

Især blandt de største danske virksomheder stiger andelen, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, og det er særligt tydelig i informations- og kommunikationsbranchen., 16. maj 2018 kl. 14:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Andelen af danske virksomheder, der øger deres investeringer i IT-sikkerhed, stiger fra år til år. Det viser opgørelser fra undersøgelsen IT-anvendelse i virksomheder. Andelen er steget mest i de største virksomheder. Både for virksomheder med 100 til 249 ansatte og virksomheder med over 250 ansatte er andelen steget med fem procentpoint fra 2016 til 2017., Ser man på udviklingen opdelt på brancher, ser man en stigning på tværs af brancher med undtagelse af branchen bygge og anlæg, hvor andelen er gået tilbage med fire procentpoint. Stigningen er mest markant i branchen information- og kommunikationsbranchen, hvor andelen af virksomheder, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, er steget med 10 procentpoint fra opgørelsen i 2016 til opgørelsen i 2017., Brud på IT-sikkerheden, Når man ser på andelen af virksomheder, som oplevede et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016, kan man se, at det er blandt de største virksomheder, at flest blev ramt. Ud af landets virksomheder med over 250 ansatte blev 30 procent ramt af et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016. Andelen falder i takt med antallet af ansatte i virksomhederne. Ser man på det brancheopdelt, var der på tværs af brancherne en nogenlunde jævn fordeling af virksomheder, der oplevede brug på IT-sikkerheden. Andelen var størst i brancherne industri mv. (14 procent) og erhvervsservice (13 procent) og mindst i bygge og anlæg (9 procent)., Mere end 90 procent af store virksomheder har retningslinjer for IT-sikkerhed til medarbejderne, Virksomheder med over 250 ansatte har i størst grad retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse til medarbejdere. Blandt disse virksomheder er det tilfældet for mere end 90 procent. Ser man på virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, er det lige over 50 procent af virksomhederne, der har den type retningslinjer. Opgjort på brancheniveau er retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse for medarbejderne mest udbredt inden for branchen information og kommunikation. Bygge og anlæg er den branche, hvor færrest virksomheder har de nævnte retningslinjer., Specialkonsulent Gitte Frej Knudsen har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål vedrørende data, er du velkommen til at kontakte hende på mail , gfk@dst.dk, eller telefon 39 17 31 19., Har du lyst til at læse mere om IT-anvendelse i virksomheder, kan du finde , den nyeste publikation på området her, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-16-stigende-andel-store-virksomheder-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

Bag tallene

OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13

Navn, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 , Beskrivende navn, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, I Statistikbanktabellen 101 har variablen indkomsttype nr.10 og benævnes 'Øvrige dagpenge fra A-kasser ', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13, OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 er lig med summen af følgende variable:, KURSUSG, kursusgodtgørelse, ANDREYD 1980-1993 andre ydelser fra A.-kasser, kursusgodtgørelse og strejke- og lockout godtgørelse, ANDAKAS 1994ff, Andre ydelser fra arbejdsløshedskasser (ikke klassificerede), QIVARK, iværksætter og etableringsydelse (1988-2000), VIRKSOMHEDS_PRAKTIK, virksomhedspraktik (fra 2009), FERIE_DAGPENGE, feriedagpenge (fra 2009), QORLOV2, ydelser under orlov(børnepasning BARNEP, uddannelse UDDAN og sabbat SABBAT (1994-2011), OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 = QARBLOS - ARBLHU - QUDDYDL+QORLOV2(1994-2011), Ændringer over tid:, I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse (og uddannelsesgodtgørelse, som ligger i variablen ARBLHUMV), Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovrig-dagpenge-akas-13