Søgeresultat

OVRIG_OVERFORSEL_13

Navn, OVRIG_OVERFORSEL_13 , Beskrivende navn, Andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, OVRIG_OVERFORSEL_13 er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud/børnefamilieydelse., Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden ( alle ydelsestyper nævnt i statistikbanktabel bts44), I Statistikbanktabellen INDKP101 har variablen indkomsttype nr. 14 og benævnes 'Øvrige overførselsindkomster'., Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., OVRIG_OVERFORSEL_13=STIP+KORSTOETT+KORYDIAL+GRON_CHECK, Hvor:, KORSTOETT er boligstøtte/boligydelse, KORYDIAL er børnetilskud/børnefamilieydelse, STIP er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., GRON_CHECK er grøn check, Sammenhæng med variable før 2013 revisionen, OVRIG_OVERFORSEL_13 = ANDOVERFOERSEL+GRON_CHECK , Hvor ANDOVERFORSEL er boligstøtte børnefamilieydelse og stipendier fra statens uddannelsesstøtte. , Stipendier fra Statens uddannelsesstøtte indgår i registeret fra 1983. Før 1983 ligger stipendierne i variablen RESUINK_13, Boligstøtte og børnetilskud er skattefri overførsler. De indgår ikke i indkomststatistikken før 1984., Reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse ændres i 1987, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL., En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP., Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OVRIG_OVERFORSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovrig-overforsel-13

OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13

Navn, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 , Beskrivende navn, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, I Statistikbanktabellen 101 har variablen indkomsttype nr.10 og benævnes 'Øvrige dagpenge fra A-kasser ', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13, OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 er lig med summen af følgende variable:, KURSUSG, kursusgodtgørelse, ANDREYD 1980-1993 andre ydelser fra A.-kasser, kursusgodtgørelse og strejke- og lockout godtgørelse, ANDAKAS 1994ff, Andre ydelser fra arbejdsløshedskasser (ikke klassificerede), QIVARK, iværksætter og etableringsydelse (1988-2000), VIRKSOMHEDS_PRAKTIK, virksomhedspraktik (fra 2009), FERIE_DAGPENGE, feriedagpenge (fra 2009), QORLOV2, ydelser under orlov(børnepasning BARNEP, uddannelse UDDAN og sabbat SABBAT (1994-2011), OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 = QARBLOS - ARBLHU - QUDDYDL+QORLOV2(1994-2011), Ændringer over tid:, I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse (og uddannelsesgodtgørelse, som ligger i variablen ARBLHUMV), Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovrig-dagpenge-akas-13

KONTAKTAGG

Navn, KONTAKTAGG , Beskrivende navn, Kontakt aggregeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KONTAKTAGG angiver antallet af kontakter til læge mv. summeret på personniveau og specialeniveau (SPEC2). Kontakter kan være et konsultationsbesøg, en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt., Særlige forhold gør sig endvidere gældende for tandlægebesøg, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterapi, og der henvises til den detaljerede beskrivelse. , Detaljeret beskrivelse, KONTAKTAGG angiver antallet af kontakter til læge mv. summeret på personniveau og specialeniveau (SPEC2). Kontakter er ydelser, der indebærer en direkte kontakt mellem den sikrede og yderen (lægen). Kontakter er ydelser som konsultationer (også pr. telefon eller e-mail eller ved hjemmebesøg ). Undersøgelser og lign. i forbindelse med fx et lægebesøg vil derfor være talt som én kontakt, men der kan være givet et større antal enkeltydelser. , Særlige forhold for tandlæger, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterapi:, - Tandlæger. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), som er registreret som kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter, idet datamaterialet ikke giver mulighed herfor., - Fodterapeuter har det i en længere periode ikke været muligt at beregne antal kontakter for af to årsager: For det første gør inddelingen af ydelser det vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om en kontakt eller ej og dermed vanskeligt at beregne kontakter. For det andet manglede der overenskomst på området fra juni 2005 til juni 2011. I denne periode blev størstedelen af honoraret til fodterapeuterne afregnet uden om sygesikringssystemet, og det indgik derfor ikke i statistikken. , - Fysioterapi gives ofte som træning i hold, således at den enkelte fysioterapeut kan træne flere på én gang. Hver enkelt persons træning opgøres som en kontakt. , - For ridefysioterapi vil beregningen være usikker af samme grunde som for fysioterapi., Der er et meget lille antal records, hvor KONTAKTAGG er negative i 2008-2010. I 2008 er der 3.869 negative records, (hvilket svarer til 0,3 promille af samtlige records). I 2009 og 2010 er der hhv. 788 og 771 negative records. Dette skyldes afregningstekniske korrektioner., I 2013 er der i de modtagne data fra CSC Scandihealth er DST blevet oplyst, at der er konstateret små ukorrektheder (vedr. oktober, november og december 2013), da korrektioner i Region Midtjylland ikke er opgjort med korrekt fortegn., Der har over tiden været benyttet flere metoder til konkret at afgrænse de ydelser, der skal opfattes som kontakter. Dette har givet et vist databrud både i KONTAKT og KONTAKTAGG - specielt mellem årene før 2005 og fra 2005 og fremefter. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der har haft kontakt med læger mv, Personer der i løbet af et kalenderår har haft kontakt til læger mv. , Værdisæt, KONTAKTAGG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---kontakter-/kontaktagg

Danmark og eurolande: Samme prisstigning

Det er ikke blevet dyrere at gå i et euro-supermarked end i et dansk supermarked. Men går man på café, så har Danmark og eurolandene byttet rolle: Før steg café- og restaurantpriserne nemlig mest i Danmark - nu er de røget mest op i eurolandene., 22. august 2002 kl. 0:00 ,  , Selv om danske turister kommer hovedrystende hjem fra ferie i Sydeuropa og fortæller om horrible prisstigninger i caféer og restauranter efter euroens indførelse, så har den samlede prisstigning i Danmark og eurolandene været næsten ens. Det viser en sammenligning af udviklingen hhv. før og efter euroens indførelse, ifølge tal fra EU's statistikbureau Eurostat. , "Prisstigningerne i Danmark har de sidste par år stort set ligget på samme niveau som i resten af EU. For det samlede forbrug har indførelsen af euroen i januar 2002 ikke medført ekstra prisstigninger af betydning i eurolandene", siger chefkonsulent Carsten Boldsen Hansen, Danmarks Statistik. , "Men turisterne, der fortæller om prishop i Sydeuropas restauranter, har alligevel ret. Fra nytår til juni er priserne i eurolandenes caféer og restauranter steget med fire procent, hvorimod danske caféer og restauranter kun er steget med godt en procent," tilføjer han. , "Det har betydet, at Danmark og eurolandene har byttet rolle i café- og restaurantpriser. Før euroen blev indført var det Danmark, der havde førertrøjen på i prisstigninger for caféer og restauranter. Nu er det eurolandene, der har de største stigninger på serveringsstederne," siger Carsten Boldsen Hansen. , Restaurantbesøg flerdobles under ferierejsen, Prisstigninger på caféer og restauranter har kun lille betydning, når man bliver hjemme. Danskere og andre EU-borgere bruger nemlig kun omkring fem procent af pengene på den slags fornøjelser i hverdagen. Men tager man på ferie, så dominerer café og restauranter langt mere i budgettet: , "Når turister kommer til Danmark og bor på hoteller, bruger de i gennemsnit 16 pct. af deres penge på restauranter. Det viser vores seneste opgørelser," siger analysechef Anders Krogenberg Knoth, Danmarks Turistråd. , Turisterne, der kommer til Danmark, har dermed kunnet glæde sig over de beskedne prisstigninger på caféer og restauranter. Men danskere, der tager sydpå, har altså oplevet det modsatte. , De værste prisstigninger på caféer og restauranter er sket i et af danskernes foretrukne ferielande, nemlig Spanien. Grækenland følger skarpt efter, mens de franske og italienske serveringssteder har været knap så ublu.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-08-22-Danmark-og-eurolande

Bag tallene

Rekordmange førstegangskøbere

I 2018 købte rekordmange ejendom for første gang. Antallet er steget næsten uafbrudt siden 2011 efter et kraftigt fald i forbindelse med finanskrisen. I forhold til før finanskrisen er førstegangskøberne overvejende ældre nu., 17. december 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I 2018 købte 62.500 personer en ejendom for første gang. Det er det højeste antal siden 2007, hvor denne opgørelse går tilbage til, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af førstegangskøbere er steget næsten hvert år siden 2011, hvor 37.300 købte en ejendom for første gang. , ”Den høje handelsaktivitet på boligmarkedet i 2018 er begunstiget af flere års økonomisk medvind med lave renter og høj beskæftigelse. Opsvinget i dansk økonomi har også smittet af på antallet førstegangskøbere, der er rekordhøjt i 2018,” siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antallet at købere af ejendom har i det hele taget været på et relativt højt i 2018, hvor 172.100 personer købte ejendom. Antallet var dog endnu højere tilbage i 2007, hvor 175.900 købte ejendom., Kilde: Særkørsel på baggrund af registeret med ejere af ejendomme.,  , Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejendom i løbet af året og ikke i de 20 forudgående år har ejet ejendom. Opgørelsen dækker privatpersoner på mindst 20 år og hver person optræde kun en gang i statistik pr år. Har man erhvervet sig flere ejendomme på et år tæller man således kun én gang. Hver ejendom tæller også kun en gang i statistikken, så en ejendom kan i teorien blive købt at to i løbet af året, men kun optræde i statistikken en enkelt gang., Denne opgørelse dækker alle typer af ejendom og altså ikke kun beboelse., Læs mere om registeret med ejere af ejendomme på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Førstegangskøbere er ældre end før finanskrisen, Fordelt på alder topper antallet af førstegangskøbere i slutningen af 20’erne. I 2018 var 4.200 førstegangskøbere 28 år, mens der også var mere end 4.000 førstegangskøbere på henholdsvis 27 og 29 år.  , I forhold til 2007, hvor antallet af førstegangskøbere også var højt, er gruppen i dag en anelse ældre. I 2007 var den typiske førstegangskøber 27 år, og antallet af førstegangskøbere under 25 år var væsentligt højere end i 2018., Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere var 35,3 år i 2018 og 33,9 år i 2007. Gennemsnitsalderen har ligget nogenlunde stabilt omkring 35 år siden 2009.,  , Kilde: Særkørsel på baggrund af registeret med ejere af ejendomme., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, , 39 17 31 24 og chefkonsulent, Ole Schnoor, , osc@dst.dk, , 39 17 39 36., Du kan finde , ejendomskøbere i perioden 2007-2018 fordelt på alder i dette regneark, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-17-rekordmange-foestegangskoebere

Bag tallene

SIG_INRMARK

Navn, SIG_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1991., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af PNR/SENR, dvs. om personnummeret er helt el. delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1991., Variablen dannes på basis af det fra Rigspolitiet indberettede identifikationsnummer INR., Kode 1 angiver, at PNR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at de første seks cifre i PNR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. I årene 1991-2006 kan løbenummeret også bestå af to cifre efterfulgt af to blanke. Vedrører udlændinge., Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første fire cifre i PNR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag., Kode 4 angiver personer registreret i forbindelse med katastrofe. PNR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. Er kun forekommet i 2002 og 2003., Kode 5 angiver uidentificerede personer, og PNR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver (i 2017 er der dog en enkelt sigtelse, hvor PNR starter med '290200'). I 1991 indeholder variablen dog kun otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. Er ikke forekommet siden 2001, bortset fra en enkelt sigtelse i 2017., Kode 7 angiver, at SENR opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 8 angiver, at SENR ikke opfylder gældende regler for opbygning. Starter med '01'. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0', Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sigtelser i løbet af tællingsåret, Populationen udgøres af sigtelser rejst af politiet/anklagemyndigheden på baggrund af efterforskningen af anmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene. , Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/sig-inrmark

Statistikdokumentation: Arkiver

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arkiver 2024 , Tidligere versioner, Arkiver 2023, Arkiver 2022, Arkiver 2021, Arkiver 2020, Arkiver 2019, Arkiver 2018, Arkiver 2017, Arkiver 2016, Arkiver 2015, Arkiver 2014, Arkiver 2013, Formålet med statistikken er at skabe et samlet overblik over de danske arkiver. I første omgang kun de statslige arkiver, men statistikken er fra 2017 udvidet med beskrivelser af stads- og lokalarkivernes virke. Tidsserier for de statslige arkiver kan findes i Statistisk Årbog tilbage til 1980., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om de danske arkivers konventionelle samlingers størrelse og tilvækst, antal gæster/besøg på læsesale, og antal forespørgsler via breve eller mails. Derudover arbejdskraft, fordelt efter lønnet arbejdskraft, ulønnet frivillig arbejdskraft og arbejdskraft med tilskud. For de statslige arkiver desuden de digitale samlingers størrelse og antallet af hjemmesidebesøg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data for de statslige arkiver modtages fra Rigsarkivet i form af regneark med oplysninger for enkelte arkiver, som aggregeres. Datavalideringen består i sammenligning af værdier med tidligere indberetninger for enkeltarkiver og på aggregeret niveau. Data for de øvrige arkiver indsendes fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Stads- og Lokalarkiverne (SLA) til Danmarks Statistik via SLA i form af regneark med oplysninger for de enkelte arkiver. Eventuelle dubletter fjernes, og manglende eller åbenlyst fejlagtige værdier erstattes med værdier fra tidligere indberetninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt til at danne et overblik over danske arkivers aktivitetsniveau og størrelse. Statistikken er udviklet i samarbejde med Kulturministeriet. Statistikken forventes at opfylde flere brugergruppers behov for en samlet og lettilgængelig oversigt over danske arkiver., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data for Rigsarkivet/ Statens Arkiver er trukket direkte fra deres driftssystemer til opgørelse af egne aktiviteter. Derimod er Stads- og Lokalarkiverne baseret på indberetninger fra mange og meget små enheder, som i flere tilfælde drives af frivillige, ikke fagfolk. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 4,5 måneder efter årets udgang. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem for de statslige arkiver, og fra 2011 også for stads- og lokalarkiver. Tidsserierne er sammenlignelige uden databrud fra disse år, dog kun fra 2011 for statslige elektroniske arkivalier. Ældre tal for de statslige arkiver findes i Statistisk Årbog tilbage til 1980. Der findes ingen direkte sammenlignelige internationale statistikker på området., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arkiver, . Tallene indgår derudover i den årlige , Kulturpublikation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arkiver

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: International organisering og outsourcing

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, International organisering og outsourcing 2023 , Tidligere versioner, International organisering og outsourcing 2020, International organisering og outsourcing 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, International_organisering_og_outsourcing (pdf), Formålet med statistikken International organisering og outsourcing er at belyse væsentlige globaliseringstendenser i form af firmaernes globale organisering og omfanget af outsourcing til udlandet i perioden 2021-2023. Statistikken er tidligere indsamlet for perioderne 2001-2006, 2009-2011, 2014-2016 samt 2018-2020. , Indhold, Statistikken har været udarbejdet med nogle års mellemrum siden 2007. Den belyser virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing samt motiver og barrierer for international outsourcing og hvilke typer af funktioner og antal job, der er flyttet ud af Danmark som følge af ændringer i virksomhedernes internationale organisering. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer fra en population på ca. 4.000 virksomheder med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk). De indberettede data fejlsøges maskinelt og manuelt. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at belyse virksomhedernes internationale sourcing og engagement i globale værdikæder. Dens primære målgrupper er ministerier, forskere og brancheorganisationer, som har behov for viden om globaliseringens betydning for dansk erhvervsliv og jobskabelse. Statistikken anvendes til forskningsprojekter og analyser, hvori globalisering og outsourcing er i fokus., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken vurderes på grund af vejledningen af respondenterne samt den omfattende fejlsøgning og genkontakt at have en høj grad af præcision for hovedvariablene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data fra undersøgelsen vil kunne sammenlignes med data fra de tidligere undersøgelser, som er gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021. Endvidere vil det være muligt at sammenligne resultaterne af undersøgelsen med tilsvarende undersøgelser i en række andre EU-lande. Data fra undersøgelsen kan endvidere sammenholdes med data fra Regnskabsstatistik og Generel Firmastatistik for de brancher og størrelsesgrupper, som den dækker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik i serien , International organisering og outsourcing, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Outsourcing, . Data kan desuden gøres tilgængelige for forskere., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/international-organisering-og-outsourcing

Statistikdokumentation

REF_TILDATO

Navn, REF_TILDATO , Beskrivende navn, Til-dato i perioden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ansættelsesforholds sluttidspunkt i tællingsåret., Den dato inden for referenceåret hvor ansættelsesforholdet er sluttet og eller perioden er afsluttet. (Dvs. for størstedelens vedkommende vil det være 31/12-20&aar)., Detaljeret beskrivelse, Den dato inden for tællingsåret, hvor ansættelsesforholdet er sluttet., REF_TILDATO indberettes af de respektive lønsystemers brugere, hvorfor den for nogle ansættelsesforhold kan være upræcis. For eksempel kan en timelønnet blive ved med figurere i et lønsystem i en periode uden at faktisk have arbejdet. Men der råder også den samme usikkerhed vedr. de fastlønnede, og usikkerheden gældende ansættelsens slutdato omfatter samtlige sektorer. , Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, REF_TILDATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/ref-tildato

HF_KILDE

Navn, HF_KILDE , Beskrivende navn, Kilde til uddannelsesoplysningen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-12-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver, hvilken kilde oplysningen om den højest fuldførte uddannelse stammer fra. , Detaljeret beskrivelse, Højest fuldførte uddannelse bliver dannet på baggrund af oplysningerne i Elev3 og Kvalifikationsregistret og oplysningerne bliver prioriteret. De mest troværdige oplysninger har prioritet 1 og de mindst troværdige prioritet 4., Kilderne til den højest fuldførte uddannelse er delt i 1, 2, 3 og 4. prioritet på følgende måde:, Prioritet 1:, - Voksenuddannelse (hf_kilde 1), - IDA (hf_kilde 5), - Sundhedsstyrelsen (hf_kilde 8), - Styrelsen for International Uddannelse (hf_kilde 11), - Grønland (hf_kilde 12), - Søfartsstyrelsen (hf_kilde 13), - Ph.d.(hf_kilde 14), - Elev3 (hf_kilde 15), Prioritet 2:, - Folke & Boligtællingen 70 (hf_kilde 2), - Indvandrernes medbragte uddannelse, besvaret (hf_kilde 3, 17), Prioritet 3:, - Adgangsgivende uddannelse (hf_kilde 19) Se bemærkning, Prioritet 4:, - Indvandrernes medbragte uddannelse, imputeret (hf_kilde 9, 18), En højere prioriteret kilde vil altid blive brugt fremfor en lavere prioriteret kilde, uanset uddannelsesniveau. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer med en højest fuldført uddannelse, Personer i Danmarks Statistiks registre over højst fuldført uddannelse, Værdisæt, D400600.TXT_KILDE - Kilde til uddannelsesoplysningen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Kvalifikation fra voksenuddannelse, 10, Indvandrenes medbragte udd, imputeret 2008, udgået, 11, Uddannelsesstyrelsens Anerkendelseskontor, 12, Grønland, 13, Søfartsstyrelsen, 14, Ph.d., 15, Elev3, 16, Elev3, imputeret, udgået, 17, Indvandrenes medbragte udd, besvaret 2007-, 18, Indvandrenes medbragte udd, imputeret 2007-, 19, Adgangsgivende uddannelse, 2, Kvalifikation fra FOB-70, 3, Indvandrenes medbragte udd, besvaret -2006, 4, Elev2, udgået, 5, IDA, Ingeniørforeningen, medlemsregister, 6, Elev1, udgået, 7, Elev1, imputeret, udgået, 8, Sundhedsstyrelsen, autorisationsregister, 9, Indvandrenes medbragte udd, imputeret -2006

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/hf-kilde