Søgeresultat

ANTAL

Navn, ANTAL , Beskrivende navn, Barnets nr i fødslen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for om barnet er enkelt eller flerfødt. , Detaljeret beskrivelse, Barnets nummer i fødslen er dannet udfra fødselsoplysninger fra Sundhedsstyrelsen og fra CPR-registret. Den primære kilde er de såkaldte spædbørnsfiler fra Sundhedsstyrelsen. Enkelte tvillinger og trillinger er identificeret på baggrund af CPR-registret. Dette fremgår af variablens værdisæt. Personer identificeret i CPR-registret født af samme mor på samme dag betragtes som flerfødsler. Fødselsnummeret tildeles tilfældigt. Hvis børnene er født over midnat betragtes det også sen en flerfødsel. Hvis der er mere end én dag mellem fødslerne betragtes det som særskilte fødsler., For børn, født før 1973, har ANTAL værdien 99, idet oplysningen om barnets palcering i en flerfødsel stammer fra Spædbarnsfilen, som dækker fødsler fra og med 1. januar 1973. Oplysningen findes dog også på et mindre antal børn, født i 1972, som er døde i 1973 (dvs. i 1. leveår) hvor oplysningen er lagt ind i registeret i forbindelse med dødsfaldet. Oplysningen er også = 99 for alle, der ikke er født i Danmark., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, U131313.TXT_ANTAL_KODETEKST - Barnets nr i fødslen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Enkeltfødt, 01, 1.tvilling, 02, 2.tvilling, 03, 1.trilling, 04, 2.trilling, 05, 3.trilling, 06, 1.firling, 07, 2.firling, 08, 3.firling, 09, 4.firling, 21, Tvilling (identificeret i CPR), 22, Tvilling (identificeret i CPR), 23, Trilling (identificeret i CPR), 24, Trilling (identificeret i CPR), 25, Trilling (identificeret i CPR), 26, Firling (identificeret i CPR), 27, Firling (identificeret i CPR), 28, Firling (identificeret i CPR), 29, Firling (identificeret i CPR), 99, Ingen oplysning

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/antal

AEGTE_ID

Navn, AEGTE_ID , Beskrivende navn, Ægtefælle ID , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ID på Ægtefælle eller registreret partnerÆgtefælle ID , Detaljeret beskrivelse, Variablen gælder fra 1986. , Angiver ægtefællens ID, Angiver personnummer-ID på ægtefælle eller registreret partner , Der er følgende sammenhæng mellem personens civilstand og oplysning om ægtefælle:, Gift = personnummer på ægtefælle, Fraskilt = personnummer på tidligere ægtefælle, Enke/enkemand = personnummer på afdød ægtefælle, Partnerskab = personnummer på partner, Oph. partnerskab = personnummer på tidligere partner, Længstlevende Partner = personnummer på afdød partner, Død = personnummer på ægtefælle/partner, ----------------------------------------------------------------------------------------------------, For perioden 1980 - 2007 (foreligger filer med den gamle definiton på c-familier, der ikke opdateres længere ) og på disse findes en tilsvarende variabel ved navn PNRÆGTE. , Også en variabel ved navn C_FÆLLE_ID for C-familier forekommer her . Det findes for voksne personer, udgør den ene part i en af familiestatistikkens parfamilietyper: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par. C-FÆLLE er lig med CPR-nummeret påden anden person i parret., De to personer i et par har hinandens PNR som C-FÆLLE., Det er en betingelse, at de bor på samme adresse., Bilag, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, AEGTE_ID har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/aegte-id

STOETTE_BESK_KODE

Navn, STOETTE_BESK_KODE , Beskrivende navn, Støttet beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) angiver typen af støttet beskæftigelse. Det er udelukkende job, hvor der udbetales løn fra arbejdsgiveren, som regnes som støttet beskæftigelse. Job som ikke er støttet beskæftigelse er ordinær beskæftigelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) angiver typen af støttet beskæftigelse. Det er udelukkende job, hvor der udbetales løn fra arbejdsgiveren, som regnes som støttet beskæftigelse. Job som ikke er støttet beskæftigelse er ordinær beskæftigelse., Oplysningen om støttet beskæftigelse kommer fra statistikken over offentligt forsørgede. Når personen modtager løn (løntilskud, jobrotation, fleksjob, skånejob, servicejob, voksenlærling og nogle typer revalidering), er arbejdsmarkedstilstanden fra offentligt forsørgede koblet til et job. Såfremt personen har flere jobs, er der koblet til jobbet med flest timer, dvs. jobbet med den største TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden)., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE <=136 (beskæftigede). , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Støttet beskæftigelse, Populationen består af personer som er i job som enten selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager., Værdisæt, D500300.TXT_STOETTE_BESK_KODE - Støttet beskæftigelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ordinær beskæftigelse, 01-01-2008, 1, Ansættelse med løntilskud, 01-01-2008, 2, Jobrotation, 01-01-2008, 3, Fleksjob, 01-01-2008, 4, Skånejob, 01-01-2008, 5, Servicejob, 01-01-2008, 6, Voksenlærling, 01-01-2008, 7, Revalidering, 01-01-2008

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/stoette-besk-kode

KL_BETEGNELSE

Navn, KL_BETEGNELSE , Beskrivende navn, Klassebetegnelse , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Klasses navnebetegnelse fx 4b, 8x, Det vil blive muligt at tilgå registret på mikroniveau under Danmarks Statistiks Forsker- og Myndighedsordning. Når forskere benytter data fra registret, stilles de til rådighed under de generelle vilkår jf. DSTs datafortrolighedspolitik., Ved udtrækning og potentiel offentliggørelse af data fra registret vil det fortsat være et krav, at ingen enkeltindivider kan identificeres. Alle personer er afidentificeret i data, men kombinationen af institutionsnummer og klasse/årgang kan udgøre en risiko for identifikation af undervisere - særligt på mindre skoler og i små fag. , Det er, som altid, brugernes (forskere og myndighedsbrugere) ansvar at være opmærksom på, at der ikke må kunne udledes information, der identificerer enkeltindivider/virksomheder i offentliggørelser på baggrund af registrets data. , Detaljeret beskrivelse, Klassebetegnelse anvendes til identifikation af klasser fx 3A, 8B. , Variablen har ikke noget værdisæt, og det er dermed valgfrit hvad den indberettende skole indtaster i variablen., Variablen er vigtig ved fx beregning af klassestørrelser, da den bruges til at opgøre hvor mange spor en given skole har på et givent klassetrin. Variablen kan anvendes til at adskille de enkelte spor fra hinanden, når antallet af elever pr. klasse skal tælles., Bemærk, at beregning af klassekvotienter kun er muligt for fuldt årgangsdelte klasser, hvor elever på samme klassetrin undervises sammen og hvor årgangene ikke blandes sammen i undervisningen. Dette er den mest udbredte klassestruktur, dog bortset fra især specialskoler og efterskoler, hvor undervisningen typisk går på tværs af årgange. Fuldt årgangsdelte klasser har værdien 40 i variablen KL_TYPE. , Værdisæt, KL_BETEGNELSE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/kl-betegnelse

SPC_START

Navn, SPC_START , Beskrivende navn, Dato for påbegyndelse af det aktuelle specialundervisningstiltag , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for påbegyndelse af det aktuelle specialundervisningstiltag. , Detaljeret beskrivelse, Hvis en elev har flere særskilte specialundervisningstiltag enten sideløbende eller i forlængelse af hinanden, indberettes disse tiltag med hver deres individuelle påbegyndelsesdato., Bemærk at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Populationer:, Alle grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Alle de grundskoleelever, som findes i det integrerede elevregister. Beskrivelse: Populationen indeholder alle grundskoleelever, der i et givet skoleår var indskrevet i grundskolen (bemærk at registrene er opgjort pr. skoleår - fx er grundskoleregistret "UDG2012" gældende for skoleåret 2011/2012 osv.). , Værdisæt, SPC_START har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-start

Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, .,  , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2,   , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,   

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

Bag tallene

Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden

Antallet af pendlere til Region Hovedstaden er generelt stigende, men antallet af personer, der pendler fra Skåne til Region Hovedstaden er faldet de seneste år. Samtidig er antallet af flytninger til Sydsverige stagneret., 28. maj 2018 kl. 14:46 , Af , Magnus Nørtoft, I 2015, hvor de nyeste tal fra , Øresundsdatabasen , er fra, pendlede godt 13.500 personer fra Skåne til Region Hovedstaden. I alt pendlede 134.400 personer til Region Hovedstaden i 2015, og Øresundspendlerne står dermed for omkring 10 pct. af det samlede antal pendlere til regionen. Både andelen og antallet af pendlere fra Skåne til hovedstaden er faldet i alle årene siden 2008. , Kilde: , Orestat.dk, , tabel OEPEN1D, Langt størstedelen af pendlerne til Region Hovedstaden kommer fra Region Sjælland, hvor knap 96.000 beskæftigede med arbejdssted i Region Hovedstaden havde bopæl i 2015. Antallet af pendlere fra Sydsverige er højere end antallet af pendlere fra hver af de danske regioner vest for Storebælt. , Antallet af pendlere fra Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har ligget nogenlunde stabilt siden 2008. I samme periode er antallet af pendlere fra Skåne faldet med 26 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, og Orestat.dk, Antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne er stagneret. I 2006 og 2007 – årene op til finanskrisen – flyttede knap 4.500 personer fra Østdanmark til Skåne. Siden 2014 har tallet været under en tredjedel og lidt under flytningerne i modsatte retning, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Flyttestatistik for Øresundsregionen, , NYT fra Danmarks Statistik, Spørgsmål til tallene kan stilles til:, Pendlere: Fuldmægtig, Kristine Mulvad Jensen, 39 17 38 41 eller , krj@dst.dk, Flytninger: Fuldmægtig, Michael B. Rasmussen, 39 17 37 81 eller , mbr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-28-Faerre-pendler-fra-Skaane-til-Region-Hovedstaden

Bag tallene

Flere skilsmisser betyder ikke flere delebørn

Antallet af skilsmisser er steget siden 2010, men andelen af børn, som oplever, at deres forældre går hver til sit, er faldende., 26. januar 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1. juli 2013 har det været muligt at blive skilt uden en separationsperiode., Det falder sammen med et stigende antal skilsmisser fra 2012 til 2013 og 2014, viser tal fra Danmarks Statistik., I 2016 blev 17.400 par skilt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKI6 , Men ser man på andelen af børn under 17 år, som oplever, at deres forældre flytter fra hinanden, er udviklingen anderledes. Både blandt børn af gifte og ugifte forældre var andelen, som oplevede at deres forældre flyttede fra hinanden et givent år, lavere i 2016 end i 2010., Anm.: Tallene indeholder også børn, hvor den ene forælder er død i året. Data er aldersstandardiseret, så de kan sammenlignes over tid. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, , børnestatistikken, ., Blandt børn af ugifte forældre er andelen faldet fra 6,0 pct. i 2010 til 5,6 pct. i 2016, mens den for børn af gifte forældre er faldet fra 2,5 pct. til 2,1 pct., "De høje skilsmissetal ser altså ikke ud til at have betydet en stigning i andelen af børn, der oplevede brud i løbet af et givent år", siger fuldmægtig, Amy Frølander, Danmarks Statistik., I alt oplevede 23.100 børn under 17 år, at deres forældre flyttede fra hinanden i 2016., Forældrene flytter oftest fra hinanden, mens børnene er 1-2 år, hvorefter andelen af forældre, der splitter op, falder med børnenes alder., Kontakt: Fuldmægtig, Amy Frølander, 39 17 36 26, , amf@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-26-Flere-skilsmisser-betyder-ikke-flere-deleboern

Bag tallene

Over 17.000 idrætsudøvere kan følge deres sportsgren til Vinter-OL 2018

Ved dette års Vinter-OL er Danmark repræsenteret i tre sportsgrene, der tilsammen har flere end 17.000 medlemmer herhjemme, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., 9. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Curling, skiløb og skøjteløb er de tre sportsgrene, som danske atleter skal deltage i til Vinter-OL 2018. Ifølge de danske idrætsorganisationers medlemstal fra 2016 er der godt 17.300, der muligvis er ekstra spændte på at følge netop deres sportsgren til Vinter-OL., Med knap 14.500 tegner skiløb sig for størstedelen af disse medlemmer efterfulgt af skøjteløb, der har lige under 2.000 registrerede medlemmer. Derudover er der næsten 900 curling-medlemmer tilknyttet danske idrætsorganisationer., Til sammenligning er der mere end 366.000 medlemmer, der dyrker fodbold, som dermed er de , danske idrætsorganisationers mest populære idrætsaktivitet, ., Ser man på de tre sportsgrene, som Danmark deltager i ved Vinter-OL 2018, så er der kun relativt små ændringer i medlemstallene for de år, som opgørelsen dækker. Historiske tidsserier med specialforbundenes medlemstal kan ses hos , Danmarks Idrætsforbund, ., Selvom curling er den mindste af de tre sportsgrene herhjemme målt på medlemstal, så er det alligevel denne holdsport, hvor til flest er udtaget til , Vinter-OL 2018, , nemlig fem kvinder og fem mænd. Yderligere fire er udtaget til skiløb, mens tre danske atleter skal deltage i skøjteløb., Hvis du har spørgsmål til statistik om idrætsorganisationernes medlemstal, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på tlf.: 39 17 38 66.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-09-17000-idraetsudoevere-kan-foelge-deres-sportsgren-til-vinter-ol-2018

Bag tallene

I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt

Når man sammenligner niveauet for tobakspriser med niveauet for privatforbruget på tværs af EU, er tobakken relativt billigere i Danmark end i EU generelt. I forhold til vores nabolande er dette også sandt. Uanset indkomstgruppe bruger danskerne markant færre penge på tobak end for 20 år siden., 21. marts 2019 kl. 16:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Generelt er prisniveauet for privatforbruget i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er Danmark dog stort set på linje med EU-28. Sammenligner man kun med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. I Norge er prisniveauet for både tobak og privatforbruget væsentligt over EU-28. Men niveauet for tobak er markant højere end niveauet for privatforbruget.     , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Forbruget på cigaretter målt i kroner er faldet markant over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Dog er der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 55,7 procent fra 1998 til 2017, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,0 procent i samme periode. Hvor gruppen med den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2017 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-21-prisniveau-og-forbrug-tobak

Bag tallene