Søgeresultat

Bliv klogere på danskernes liv

I dag udkommer Statistisk Årbog 2016 med omfattende viden om os danskere og vores samfund. Nedenfor finder du et par af de mange historier, der gemmer sig i tallene samt en præsentation af årets gennemsnitsdanskere., 16. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Mænd har førertrøjen – den trafikale kønsforskel, I 2015 var der 112.000 domme for overtrædelse af færdselsloven, som gav frihedsstraf eller bøde på mindst 2.500 kr. Og mændene har klart førertrøjen:, I tre ud af fire overtrædelser af færdselsloven var der en mand på spil., I 65 pct. af overtrædelserne kørte pågældende for hurtigt – også her stod mænd for tre ud af fire overtrædelser., I 6 pct. af overtrædelserne var der tale om spirituskørsel, og her stod mænd for 90 pct. af tilfældene., Dette mønster gælder også dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld: , 62 pct. de tilskadekomne i trafikken i 2014 var mænd., 182 personer omkom i trafikken, og heraf var 76 pct. mænd., Her er de største kønsforskelle i dødsfald ved kørsel på motorcykel (17 mænd og 1 kvinde) og cykel (26 mænd og 4 kvinder)., Hvor meget har danskerne at gøre godt med?, En gennemsnitlig dansker over 14 år har i gennemsnit 214.000 kr. til rådighed i disponibel indkomst (2014). Men der er forskelle efter bl.a. køn og status på arbejdsmarkedet. , En selvstændig med ansatte har en gennemsnitlig disponibel indkomst på 317.600 kr., I den anden ende af spekteret ligger en arbejdsløs med 161.300 kr., En lønmodtager på mellemniveau har 293.200 kr. til rådighed., Mænd har en gennemsnitlig disponibel indkomst på 233.100 kr., Kvinder har i gennemsnit 195.500 kr. at gøre godt med., Trods Danmarks beskedne størrelse gør det også en forskel, hvor du bor. , I landsdelen Nordsjælland er den gennemsnitlige disponible indkomst 263.200 kr., I den anden ende af spekteret ligger Bornholm med 185.000 kr., Gentofte kommune huser landets rigeste borgere med 378.700 kr. til rådighed i gennemsnit., Langeland kommune ligger lavest med 178.400 kr. i gennemsnit, Den disponible indkomst er indkomst inkl. offentlige overførsler, lejeværdi af egen bolig og formueindkomst fratrukket skat, renteudgifter og betalt underholdsbidrag., Folkemøde-debat om den regionale udvikling kl. 16.15, Få nogle af forklaringerne på den regionale udvikling på områder som indkomster, sociale forhold, middellevetid og arbejdspladser på Folkemødet i dag i #Faktaboksen kl. 16.15 på Kæmpestranden Her kigger bl.a. social- og indenrigsminister Karen Ellemann og KL’s formand, Martin Dam forbi til en debat med overskriften "Bør der gribes ind i den regionale udvikling?", Læs mere om , debatten, ., Gennemsnitsdanskeren 2016, De mange tal i Statistisk Årbog 2016 danner baggrund for et portræt af gennemsnitsdanskerne Anne og Peter. Dem kan du møde i vores lille , film, , som frit kan gengives på mediernes hjemmesider., Du kan finde mange flere oplysninger om Danmark og danskerne her, og for yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-16-bliv-klogere-paa-danskernes-liv

Pressemeddelelse

Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

Kun i nogle få brancher inden for servicesektoren og omsorgsfag er der flere kvindelige end mandlige direktører. , 8. marts 2021 kl. 10:00 , Af , Presse, Ledelse af store og små danske aktie- eller anpartsselskaber er i høj grad domineret af mænd. Således sidder kvinder på 15 pct. af alle de registrerede direktørposter i Danmark, mens mænd sidder på 85 pct. , Der er dog visse brancher, hvor kvinder i højere grad indtager stillingen som direktør. Kigger man samlet inden for Sundhed og socialvæsen er 43 pct. af direktørerne kvinder, og inden for Serviceerhverv, som fx dækker over firmaer inden for personligt pleje, skønhedsbranchen og frisører, er tallet 41 pct., Energiforsyning, Bygge og anlæg samt Råstofindvinding er de tre brancher, hvor der er færrest kvindelige direktører med henholdsvis 6, 6 og 8 pct. af alle direktørposter besat med kvinder., Andel mandlige og kvindelige direktører fordelt efter brancher. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4,     , Hvad er en direktør?, En direktør er defineret som den eller de personer, som står for de daglige ledelsesopgaver i et aktie- eller anpartsselskab. , Der skeles ikke til de øvrige opgaver i virksomheden, som direktøren eventuelt må udføre. , For de fleste virksomheder er der registreret en eller to direktører. , I skønhedsbranchen, blandt frisører og hos psykologer er flest kvinder direktører, I den mere detaljerede brancheinddeling fremgår det, at den enkeltstående branche, hvor der er den største andel kvindelige direktører, er branchen Skønheds- og hudpleje, hvor hele 68 pct. af direktørerne er kvinder, og i frisørbranchen er andelen 61 pct., Efter frisørerne følger branchen Psykologisk rådgivning, hvor 57 pct. af direktørerne er kvinder. Denne opgørelse tæller kun brancher, hvor mindst 200 direktørstillinger optræder i statistikken.  , Top 10 Højest andel kvindelige direktører efter branche med mindst 200 direktører,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinder leder oftere mindre virksomheder, Kigger man på virksomhedernes størrelser, så er det blandt de helt små virksomheder, at kvinder i højest grad er at finde i direktørstillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er mange små virksomheder i de brancher, hvor kvinderne udgør en høj andel af direktørerne (fx frisørsaloner og skønhedsklinikker)., Således fylder kvinderne relativt mest i ledelse for virksomheder med under 10 fuldtidsansatte, hvor de indtager 17 pct. af direktørstillingerne., I de små virksomheder med mellem 10-49 fuldtidsansatte sidder kvinder på 10 pct. af direktørposterne, og i de mellemstore virksomheder med mellem 50-249 fuldtidsansatte udgør kvindelige direktører 9 pct., Kigger man på de helt store virksomheder med over 250 fuldtidsansatte, så udgør de kvindelige direktører 10 pct. , Kvindelige og mandlige direktører efter virksomhedens størrelse. 2019 ,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST2,  ,  , Læs mere om kvinder i ledelse i artiklen: , Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille ,  , Læs mere om bestyrelsesmedlemmers uddannelse i artiklen:, Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-08-kvinder-sidder-paa-15pct-af-direktoer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Ejerskab af landbrugsjord i Danmark

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Larsen , 21 29 55 76 , kkl@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark 2020, Formålet med statistikken Ejerskab af landbrugsjord er at vise, hvordan Danmarks landbrugsjord er fordelt efter ejernes nationalitet. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ejere og viser hvordan ejerskabet af dansk landbrugsjord er fordelt på ejernes nationaliteter, regioner, ejertype, køn, alder og arealstørrelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det Generelle Landbugsregister køres sammen Ejerfortegnelsen. For personnumre findes statsborgerskab via Personregistret. Ved virksomhedsejerskab anvendes CVR reelle og legale ejere. Såfremt der kun er legale ejere suppleres med data fra Eurostat’s koncernregister, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes. For udenlandske ejere er det bopælsland, der anvendes som landekode. Ejerne kan både være privatpersoner og virksomheder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken opfylder et behov hos især Fødevareministeriet for at kende omfanget af dansk landbrugsjord i udenlandsk eje. Statistikken formodes også at være af interesse for politiske partier, erhvervet og offentligheden generelt., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter al landbrugsjord i Danmark, hvor til der er søgt arealstøtte. Der dyrkes meget lidt landbrugsjord i Danmark, hvor til der ikke søges om areal støtte. Statistikken kildedata hentes fra Det Generelle Landbrugsregister (GLR), som også anvendes som kilde i landbrugs- og gartneritællingen, og omfatter så godt som al landbrugsjord i Danmark, anses som en pålidelig kilde. Matrikelregistret der lægges over de ansøgte jordstykker anses at have en høj kvalitet. Sammenstillingen af markkort og matriklen giver dog anledning til nogle valg af matrikler/jordstykker til statistikken. For ejerskab der er personer vurderes statsborgerskab at have meget høj kvalitet. Oplysninger om ejerskab fra CVR når det er personer eller reelle ejere anses at have god kvalitet. Supplement foretages med data fra Eurostats koncernregister., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer 4-5 måneder efter referencetidspunktet 31. december. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med landbrugs- og gartneritællingen, men tallet for landbrugsarealet er dog ikke helt identisk i de to opgørelser. Det skyldes, at statistikken omfatter al jord dyrket af landmænd, som søger arealstøtte, mens landbrugs- og gartneritællingen som hovedregel kun omfatter bedrifter på mindst 5,0 ha samt at enhederne i de to statistikker er forskellige. Statistikken om ejerskab af landbrugsjord ser alene på ejerne af landbrugsjorden, som kan være landmænd, men ikke behøver at være det. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejerskab-af-landbrugsjord-i-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Boligopgørelsen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annika Klintefelt , 23 31 14 33 , AKF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligopgørelsen 2025 , Tidligere versioner, Boligopgørelsen 2024, Boligopgørelsen 2023, Boligopgørelsen 2022, Boligopgørelsen 2021, Boligopgørelsen 2020, Boligopgørelsen 2019, Boligopgørelsen 2018, Boligopgørelsen 2017, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2014, Formålet med boligopgørelsen er at belyse den samlede boligbestand og befolkningens boligforhold. Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folk- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og Boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligopgørelse pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre. , Indhold, Statistikken er en årlig totalopgørelse af boligbestanden og befolkningens boligforhold. Boligbestanden omfatter samtlige boliger i Danmark og beskrives gennem en række variable, fx boligernes anvendelse, opførelsesår, husstandstype og størrelse, ejer- og udlejningsforhold samt efter opvarmnings-, toilet-, bade- og køkkenforhold. Befolkningens boligforhold beskrives derudover gennem antal personer i boliger efter alder og køn samt antal hjemmeboende børn. Statistikken fordeles desuden geografisk, efter kommuner, regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra BBR og CPR. Disse registre matches ved hjælp af adresser og boliger opdeles i boliger med og uden CPR tilmeldte personer. Inkonsistens i udlejningsforhold og ejerforhold mellem CPR og BBR oprettes., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Boligopgørelsen bruges som et af flere grundlag i forbindelse med den årlige kommunale udligning, samt i serviceopgaver til kommuner og ministerier. Statistikbanktabeller bruges af mange virksomheder og privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Graden af uoplyste informationer for de enkelte variable er meget lille. Et tæt samarbejde mellem BBR-myndigheden og Folkeregistret i den enkelte kommune sikrer en god overensstemmelse mellem adresserne i de 2 registre., Alle ejere af fast ejendom har i følge loven pligt til at meddele ændringer som fx tilbygninger, nedrivninger eller nyt tag til den kommunale BBR-myndighed. Det er i høj grad op til boligejere selv at opdatere oplysninger i BBR, derfor kan man tvivle på at ændringer fx i antal værelser, toilet-/badeforhold eller skift af opvarmning altid bliver meddelt BBR., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3-5 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligopgørelsen har været opgjort på baggrund af BBR og CPR siden 1. januar 1981. Mange variable har haft samme sproglige indhold i hele perioden, men der er visse forbehold for sammenligninger over tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres Boligopgørelsen under emnet , Boligforhold, .fordelt på , Boliger, og , Beboere, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligopgoerelsen

Statistikdokumentation

Cykler

Hvor mange personer cykler i Danmark? Hvordan står det til med cykeladfæren og cykelturismen?  , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor mange cykler og hvor langt?, Det og meget mere får man svar på hos , Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, der har udarbejdet vidensportalen , Det Nationale Cykelregnskab, . Cykelregnskabet har samlet cykeldata på tværs af en lang række kilder, bl.a. Transportvaneundersøgelsen og Vejdirektoratets ulykkesstatistik, så man ét sted kan orientere sig i bl.a. cykeltyverier, antal cykelture samt et kommunalt tilfredshedsindeks for cyklister., Vejdirektoratets , cykeltrafikindeks,  beskriver udviklingen i cykeltrafikken, og er baseret på tællinger fra hele landet., Danmarks Statistik beskriver i artiklen , "Danmark på to hjul", bl.a. landevejscykling som motion og cykling som medlemssport., Havarikommissionen for vejtrafikulykker har i 2024 udarbejdet en , temarapport med fokus på cykelulykker, i vejkryds i byer., I cykelstrategien , ", Danmark - op på cyklen!, " fra 2014 har Transportministeriet samlet tal om cykeltrafikkens udvikling i Danmark siden 1990. Desuden er der oplysninger om cykling fordelt efter alder, dræbte og tilskadekomne cyklister, cykeltrafikkens omfang i Europa, cyklistulykker i Europa., Hvem ved noget om cyklisters adfærd i trafikken ?, Vejdirektoratet har i ", Cyklisters adfærd i signalregulerede kryds, " fra 2019 undersøgt hvordan cyklister opfører sig i trafikken, bl.a. om hvor mange der kører over for rødt, cykler på fortov eller bruger håndholdt mobiltelefon. , Rådet for Sikker Trafik,  har statistik om brugen af cykelhjelm fra 2004 og frem., Hvor findes oplysninger om cykelturisme?, Vejdirektoratet har flere rapporter om , rekreativ cykling og cykelturisme, ., VisitDenmark beskriver i rapporten , "Cykelturisterne i Danmark",  danske og udenlandske cykelturister i Danmark., YouGov har i en undersøgelse for , Foreningen Dansk Cykelturisme, undersøgt , Danskerne som cykelturister, : Bl.a. hvem der tager på cykelferie, hvilke lande vi tager på cykelferie til, hvornår danskerne tager på cykelferie og hvem de tager med. , Hvor finder jeg oplysninger om elcykler?, Danmarks Statistik har beskrevet , den danske produktion og salg af elcykler, fra danske virksomheder i 2013-2020. Det er desværre ikke muligt at foretage lignende beregninger vedr. ladcykler. Der er i 2024 kommet følgende Bag tallene-analyse: , Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år, ., Danmarks Statistik har opgørelser over antallet af , ulykkessituationer med elcykler, , ligesom Havarikommissionen for vejtrafikulykker i 2019 har udgivet en rapport om ", Elcykelulykker, "., I , Det Nationale Cykelregnskab, findes også oplysninger om elcykler., Hvor finder jeg oplysninger om "små motoriserede køretøjer"?, Motoriserede løbehjul, speed pedelecs og selvbalancerende skateboards er blevet et almindeligt syn i de større byer. I 2020 udgav Færdselsstyrelsen ", Evalueringsrapport om små motoriserede køretøjer, ", der bl.a. giver indblik i hvilken type ulykker køretøjerne er involveret i. Ulykkes Analyse Gruppen, ved Odense Universitetshospital, har registreret skader efter ulykker med motoriserede løbehjul behandlet på stedets akutmodtagelse. Resultatet kan læses i følgende , pressemeddelelse, .,  , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/cykler

Ofte stillede spørgsmål

Statistikdokumentation: Ejendomssalg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Jakob Holmgaard , 24 87 64 56 , JHO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejendomssalg 2023 , Tidligere versioner, Ejendomssalg 2022, Ejendomssalg 2021, Ejendomssalg 2020, Ejendomssalg 2019, Ejendomssalg 2018, Ejendomssalg 2017, Ejendomssalg 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om bestandsvægte (docx), Statistikken Ejendomssalg belyser omsætning og priser på handel med fast ejendom. Statistikken anvendes til at vurdere udviklingen på ejendomsmarkedet, såvel som den økonomiske konjunkturudvikling. De nuværende indeks kan tilbageføres til 1992. Der findes indeks for tidligere år, men der er metodemæssige forskelle. , Indhold, Ejendomssalgsstatistikken er en månedlig opgørelse af omsætning og priser på handel med fast ejendom, som fx enfamiliehuse, ejerlejligheder, landbrug og erhvervsejendomme. Statistikken indeholder nøgletal fordelt på ejendomskategori, overdragelsesform, geografi og periode samt prisindeks til at beskrive prisudviklingen over tid for forskellige ejendomstyper også fordelt efter geografi. Statistikken omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom, som inkluderer en grund, både nyopførte og eksisterende ejendomme. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende tinglysning af ejerskifte af fast ejendom indsamles hver måned fra Datafordeleren. De indsamlede data valideres af Danmarks Statistik. De enkelte ejendomshandler inddeles efter ejendomskategori, område, overdragelsesform og periode. Herefter beregnes der aggregerede tal for antal salg, gennemsnitspriser samt forholdet mellem købspris og ejendomsværdi (afstandsprocent). Til sidst beregnes prisindeks. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de offentliggjorte ejendomssalgstal blandt brugere, som følger udviklingen på boligmarkedet. Statistikken efterspørges bredt af bank- og finanssektoren, ejendomsmæglere, politikere samt forskere og nævnes ofte i nyhedsmedier. Brugerne anser ejendomssalgsstatistikken som en vigtig konjunkturindikator. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen for prisudviklingen afhænger af vurderingernes kvalitet og af antagelserne i SPAR-metoden, som søger at kvalitetskorrigere de solgte ejendomme for at måle prisudviklingen. Der er ikke nogen væsentlig skævhed i de foreløbige tal for prisudviklingen, mens de foreløbige tal for gennemsnitspriserne er undervurderede, da de ikke korrigeres for skævheden i tinglysningsmønstret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ejendomssalgsstatistikken offentliggør foreløbige kvartals- og årstal 3 måneder efter referenceperiodens udløb. Månedstal udgives kun som endelige tal. Endelige tal foreligger 13 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligprisindekset (House Price Index) for forskellige EU-lande kan hentes på , Eurostats hjemmeside, , som opdateres ca. 100 dage efter hvert kvartal., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ejendomssalg offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Detaljerede tal kan findes i , Statistikbanken, og i , Betalingsdatabanken, . Historiske oplysninger kan findes , her, . Derudover indgår tallene i Statistisk Tiårsoversigt og Statistisk Årbog (udgået) . Der bliver også løbende skrevet , analyser, og , bag tallene artikler, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg

Statistikdokumentation

QTILPENS

Navn, QTILPENS , Beskrivende navn, Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.12 og benævnes 'ATP pensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister., ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu)., Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke i QTILPENS. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992)., Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden., Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i QTILPENS, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QTILPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qtilpens

BEFORDR

Navn, BEFORDR , Beskrivende navn, Det selvangivne beløb vedr. befordring (fradrag i skattepligtig indkomst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Befordringsfradrag er et ligningsmæssigt fradrag., Det selvangivne og godkendte beløb vedr. befordring mellem hjem og arbejde, I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27b og benævnes 'Transportfradrag ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Før 1984 indberettedes befordringsfradraget ikke særskilt i slutligningsregisteret, men indgik i en sum sammen med udgifter til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent samt bl.a. fradrag for overarbejde, smudstillæg og udearbejde. , 1984 til 1993 består befordringsfradraget af udgifter til befordring mellem hjem og arbejde efter nærmere specificerede regler, samt udgifter til befordring mellem skiftende arbejdssteder., Til og med 1986 kunne en lønmodtager vælge at fratrække et fast beløb, dog maksimalt 3.200 kr. i 1985 og 1986 og højst 5 pct. af lønnen i stedet for de ovenfor specificerede udgifter - for nærmere beskrivelse, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Fra 1994 udgår fradraget for udgifter til befordring mellem skiftende arbejds-steder. Det afløses af muligheden for skattefrit at få godtgørelse for udgifter til skiftende arbejdssteder fra arbejdsgiveren; dette beløb er ikke indregnet i indkomsten., Fra 2002 er BEFORDR inkl. det ekstra befordringsfradrag på 25 pct., dog maksimalt 6.000 kr. i 2006 (ligningslovens §9C, stk. 4.). Dette befordringsfradrag beregnes maskinelt. Procentsatsen på 25 reduceres med indkomstens størrelse (indkomst før arbejdsmarkedsbidrag), for 2006 med 0,5 procentpoint for hver 1.000 kr. indkomsten overstiger 228.300 kr., og er således 0 ved 278.300 kr., jf. diverse årgange af publikationen "Skatten"., Fra 2004 var der mulighed for ekstra befordringsfradrag for personer fra en række udkantskommuner, jf. publikationen "Skatten 2005". Ordningen blev revideret fra og med indkomståret 2007, jf. publikationen "Skatten 2008"., Bilag, tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, BEFORDR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/befordr

Få kvinder når til tops i kommunerne

1. juni 2015 kl. 9:00 ,  , 100 år efter kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget., I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater.  At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget., Det kan du læse om i bogen , Kvinder og mænd i 100 år – fra lige valgret mod ligestilling, , som Danmarks Statistik udgiver i dag for at markere Grundlovsjubilæet. I tekst og tal dykker bogen ned i mange aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag. Læs blandt andet, at:, • Da børn født uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab., • Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden – den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag. , • Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig ”opad” med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens. , • Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne., • Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder. , • Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten., Udvalgte nedslag i ligestillingens historie kan ses i denne , video, , som medierne er velkomne til at bruge på deres websites. Du kan også tage temperatur på ligestillingen på temasiden , dst.dk/ligestilling, ., Kvinder og mænd i 100 år – fra valgret mod ligestilling,  kan hentes på hjemmesiden eller bestilles som trykt publikation. Du er velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen for yderligere oplysninger på , alo@dst.dk, eller 39 17 30 13.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-01-faa-kvinder-naar-til-tops-i-kommunerne

Pressemeddelelse

Kvartalsvis nationalregnskab

 , Få et overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling, Beskæftiger du dig med samfundsøkonomiske forhold i fx et ministerie, en interesseorganisation, en virksomhed eller som studerende eller forsker? Kvartalsvis nationalregnskab giver et samlet overblik af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. , Anvendelig i økonomiske modeller og analyser, Statistikken kan indgå som grundlag for analyse og vurdering af de økonomiske konjunkturer og er anvendelig i udarbejdelse af prognoser og arbejdet med økonomiske modeller. Herudover giver tabellerne også alment interesserede nøgletal om samfundsøkonomiens udvikling., Alle serier og tabeller i én samlet levering, Kvartalsvis Nationalregnskab (QDAM) giver dig opdaterede nøgletal om alle de offentliggjorte serier i det kvartalsvise nationalregnskab i en samlet pakke. På den måde slipper du for at sammenkøre udtræk fra mange forskellige tabeller i Statistikbanken., Kvartalsvis Nationalregnskab - Oversigt over serier, Flere detaljerede nøgletal, Tabellerne indeholder desuden flere detaljerede nøgletal end Statistikbankens tabeller i form af særlige branche- og forbrugsgrupperinger samt grupperinger som passer til i ADAM databasen. , I Serierne får du følgende: , Løbende priser (antal serier) for perioden 1. kvartal 1990 og frem til seneste afsluttede kvartal, Faste-priser (seneste endelige år), Kædede værdier , Foregående års priser, Prisindeks, kædede værdier , Årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, løbende priser , Sæsonkorrigeret, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, præsterede timer , Sæsonkorrigeret, beskæftigede , Sæsonkorrigeret, prisindeks, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Pris, Abonnementet Kvartalsvis Nationalregnskab koster , kr. 18.991,- ekskl. moms , (kr. 23.738,75 inkl. moms) for 8 leveringer i indeværende år., Levering, Tallene leveres 8 gange årligt via e-mail som en tsd-fil eller bnk-fil. Levering sker kl. 8.00 samme dag som det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres, dvs. at leveringen sker sidste hverdag i måneden 60 og 90 dage efter kvartalets udløb. Se offentliggørelseskalender., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld skemaet., Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, . , Kontakt, Om produktet:, Jonas Dan Petersen, , tlf. 30 57 18 26, Skræddersyet statistik, Hvis du ønsker at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyet statistik,  her, Relaterede produkter, Regionalt Konjunkturbarometer

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/oekonomi/kvartalsvis-nationalregnskab