Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3141 - 3150 af 4766

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 , , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 , , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse

Passagerer og transportruter

Hvor mange passagerer rejser årligt fra de danske lufthavne? Og hvor mange tager færgen? Her er statistikken om passagerer og transportruter i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/persontransport/passagerer-og-transportruter

Emneside

Publikation: Erhvervstællingen 1958

Tre bind, Erhvervsstrukturen i handelsområder og -distrikter, - 94 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:II, Indeholder tabeller over antal virksomheder, disses personel, omsætning og lønudgift i handelsområder og større og mindre handelsdistrikter., Der er geografisk fordelte oplysninger på underdelinger af brancherne: Brunkulsgravning, stenbrydning m.v., Fremstillingsvirksomhed, Bygge- og anlægsvirksomhed, El- gas- og varmeværker, Engroshandel og agenturer, Detailhandel, Vognmandsforretninger, Hoteller, restauranter mv. samt Forskellig servicevirksomhed., Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, - 131 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:IV, Indhold:, Indledning, Tabeller: , 1. Hovedlandsdele, 2. Amtsrådskredse , 3. 6 største kommuner, 4. Provinsbyer i øvrigt med 10 000 indbyggere og derover, 5. Provinsbyer med under 10 000 indbyggere, 6. Hovedstadens forstæder med 15 000 indbyggere og derover , 7. Hovedstadens forstæder og omegnskommuner med bebyggelser på 2000-14999 indbyggere, 8.. Forstadskommuner med 5000 indbyggere og derover til Århus, Odense og Ålborg, 9. Sognekommuner med bymæssige bebyggelser på 2000 indbyggere og derover´, Fortegnelse over de sognekommuner, der i tabel 1 er henregnet til hovedstadens forstæder og omegnskommuner, provinsbyernes forstæder og bymæssige begyggelser., Oversigt over de anvendte branchespecifikationer., Alfabetisk register over kommunerne i tabel 3-9., Virksomhedernes størrelsesfordeling, personel, ejerforhold m.v.., -, 71 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:VII, Indeholder bl.a. tabeller over fordeling efter omsætningens størrelse, personalets fordeling og fordeling efter ejerforhold opgjort for en række erhverv., , , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1958, 1948, 1935, 1925, Hent som pdf, Erhvervsstrukturen i handelsområder og -distrikter, Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, Virksomhedernes størrelsesfordeling, personel, ejerforhold m.v, Kolofon, Erhvervstællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1958 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20378

Publikation

Publikation: Indkomster 2014

Bogen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved at belyse indkomstniveau og indkomstforskelle mellem forskellige socioøkonomiske grupper i samfundet, samt hvorledes disse forskelle har udviklet sig siden årtusindskiftet., I publikationen beskrives indkomsten for personer og familier i Danmark. I en række analyser gennemgås indkomstens sammensætning, fordeling samt udvikling siden årtusindeskiftet., Mænd har fortsat den højeste indkomst. Kvinderne haler dog ind på mændene. Siden årtusindeskiftet er kvinders indkomst før skat vokset med 14 pct., mens mændenes er vokset med 4 pct. (Tabel 2.10), Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år var 214.000 kr. i 2014. (Tabel 6.1), Den disponible indkomst steg med 20 pct. fra 2000-2014. Men indkomsten faldt i samme periode for unge mellem 18 og 26 år. (Figur 6.6), Nye data om formuer, I publikationens temakapitel præsenteres opgørelser fra Danmarks Statistiks nye formue statistik., Den gennemsnitlige nettoformue for familier udgjorde lidt over 1,7 mio. kr. Formuen i form af fast ejendom, pensionsformuer, indestående i pengeinstitutter og værdipapirer mv. udgjorde tilsammen en værdi på 2,6 mio. kr. Samtidig havde familierne i gennemsnit en gæld på lidt mindre end 900.000 kr., hvoraf 650.000 kr. var gæld med pant i den faste ejendom, især boligen., , Større ulighed, Indkomstulighed måles med udgangspunkt i familiernes indkomst korrigeret for de stordriftsfordele som er ved at bo flere sammen. I 2014 havde den ene procent med højest indkomst 5,5 pct. af den samlede indkomst. De 10 procent med lavest indkomst havde 2,8 pct. (Tabel 7.1), Indkomstuligheden er vokset ganske markant siden årtusindeskiftet. Det kan blandt andet tilskrives udviklingen på boligmarkedet, de lave renter, større lønspredning, beskatningen og endelig indkomstfaldet for de unge, som i forvejen var aldersgruppen med lavest indkomst., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, Hent som pdf, Indkomster 2014, Indkomst oprindelsesland, Kolofon, Indkomster, Arbejde og indkomst, ISBN pdf: 978-87-501-2226-5, Udgivet: 7. september 2016 kl. 09:00, Antal sider: 116, Kontaktinfo:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/pubomtale/20716

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2019

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne., NB! 2021, -udgaven har ændret titel til , Forskning, udvikling og innovation, ., Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark., I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevareerhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed., Danmark opfylder EU-målsætning, Innovation og forskning 2019, viser også, at forskningsudgifterne er vokset fra 2,2 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2017, hvoraf erhvervslivet stod for omkring to tredjedele og det offentlige for ca. en tredjedel. Dermed opfylder Danmark den såkaldte Barcelona-målsætning, om at bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 63.300 fuldtidsstillinger i 2017. I forhold til 2016 er det en stigning på 600 årsværk eller 0,7 pct., Innovation og forskning, udkommer årligt og giver et indblik i:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder), Samt et kapitel med internationale sammenligninger, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2019, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2327-9, Udgivet: 11. april 2019 kl. 08:00, Antal sider: 93, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20757

Publikation

Publikation: Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945

Publikationen er på svensk med forord på dansk, Indhold: , 1. Inledning, 2. Tillgänglig statistik över födda barn efter ordningsnummer, 3. Centralkvotienter och incidenskvotienter efter ålder och paritet: , 3.1 Statistikproblem vid beräkning af centralkvotienter, 3.2 Incidenskvotienter för perioddata, 3.3 Incidenskvotienter för kohortdata, 4. Resultat erhållna utifrån incidenskvotienter: , 4.1 Incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.2 Kumulerade incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.3 Kumulerade incidenskvotienter för andrafödda barn, 4.4 Sambandet mellan kvotienterna för først- och andrafödda barn, 4.5 Kumulerade incidenskvotienter för tredjefödda barn, 4.6 Barnantalsfördelningen, 5. Indirekt beräknade centralkvotienter efter ålder och paritet: , 5.1 Inledning, 5.2 Förstfödda barn per 1000 barnlösa kvinnor, 5.3 Andrafödda barn per 1000 ettbarnskvinnor, Bilaga 1. Korrigering av statistiken för år 1968, Bilaga 2. Approximationer för åren 1960-1967, Bilaga 3. Framgångssättet vid indirekt beräkning av centralkvotienter, Bilaga 4. Tabeller. , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr 8, , Hent som pdf, Fertiliteten efter kvinnans ålder och (...), Kolofon, Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945, Borgere, Udgivet: 31. december 1979 kl. 09:30, Antal sider: 49, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23250

Publikation

Publikation: Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold: , 1. Indledning: , 1.1. Modelversioner, 1.2. Oversigt over rapporten, 2. Smult vande og høj sø: , 2.1. Det private forbrug i september 1979 generationen, 2.2. Diskussion og nye oplæg, 3. Forbrugssystemets struktur, 4. Relationerne for samlet privat forbrug og køb af køretøjer: , 4.1. Fejlkorrektionsmodellen, 4.2. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, december 1982, marts 1984 og oktober 1984, 4.3. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, april 1986, 4.4. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, maj 1987, 4.5. Relationen for privat forbrug af køretøjer (bilkøb), 4.A. Appendiks. Komponenter i disponibel indkomst, 4.B. Appendiks. Sammenligning af de to indkomstudtryk Yd5 og Yd6, 4.C. Appendiks. Den marginale skattesats, 4.D. Appendiks. Beholdninger af og ydelser fra varige goder, 4.E. Appendiks. Data for nominel rente og restløbetid for obligationer, 4.F. Appendiks. Finansielle formuedata, 4.G. Appendiks. Estimationsresultat for relationen for samlet forbrug i ADAM, maj 1987, 5. Allokering af samlet privat forbrug på komponenter: , 5.1. Neoklassisk forbrugsteori, 5.2. Additive nyttefunktioner, 5.3. Det statistiske lineære udgiftssystem, 5.4. Det dynamiske lineære udgiftssystem, 5.5. Ekstra forklarende variabler i DLU, 5.6. DLU på estimerbar form, 5.7. Estimationsmetode, 5.8. Det dynamiske lineære udgiftssystem i ADAM, 6. Boligefterspørgsel og boliginvesteringer: , 6.1. Boligefterspørgsel og boligprisrelation, 6.2. Boliginvesteringsrelation, 6.3. Den samlede boligmodel, 6.4. Sammenhængen mellem boligmodel og forbrugssystem, 6.A. Appendiks. Data, 7. Historisk simulation og multiplikatorer: , 7.1. Forbrugs- og boligmodel og historisk simulation 1974-86, 7.2. Multiplikatorer, Databilag. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 24, , Hent som pdf, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM, Kolofon, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1988 kl. 09:30, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23261

Publikation

Publikation: Fødevareerhvervet i Danmark 2015

Publikationen består af fire afsnit, der tilsammen kommer rundt om forskellige aspekter af fødevareerhvervet i Danmark. , Indledningsvis beskrives udviklingen af arealanvendelse og høst fra 1920 til 2015. Herefter følger et afsnit om landbrugets gæld, renteudgifter og bidragssatser, efterfulgt af et afsnit omhandlende privatøkonomien for danske landmandsfamilier med børn. Endelig afsluttes med et afsnit om dansk fiskeri og akvakultur set i et EU-perspektiv., Nogle af konklusionerne fra hver af de fire afsnit er bl.a.: , Tredobling af korn på knap 100 år, Landbrugsarealet er reduceret fra 3,2 til 2,6 mio. hektar, mens høsten af korn pr. hektar er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. hektar af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter faldet siden finanskrisen, Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget på omkring 350 mia. kr., Privatforbruget for landmandsfamilier med børn, Privatforbruget for landmandsfamilier med børn ligner privatforbruget for øvrige familier med børn. Og på trods af store udsving i selve driftsresultatet for det danske landbrug efter finanskrisen, har selve forbruget for landmandsfamilier været meget stabilt., Danmark står for en ottendedel af EU’s fiskeri og akvakultur, Slutteligt fremgår det af publikationen, at Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion. Desuden er særligt de større danske fartøjer særligt effektive: Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2015, 2013, Hent som pdf, Fødevareerhvervet i Danmark 2015, Kolofon, Fødevareerhvervet i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2202-9, Udgivet: 8. april 2016 kl. 09:00, Antal sider: 53, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/23653

Publikation

Publikation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014

Publikationen er en analyse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering., Færre SMV’er søgte finansiering i 2014, I , 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser., Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit , Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, Hent som pdf, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014, Kolofon, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2190-9, Udgivet: 18. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Michael Elgaard Nielsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/24799

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation