Søgeresultat

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

Hver femte job i den private sektor i Byen København var lønkompenseret som følge af COVID-19

En stor andel af de private virksomheder og private job i landsdelen Byen København har været omfattet af ordningen for midlertidig lønkompensation sammenlignet med de øvrige landsdele, viser ny analyse fra Danmarks Statistik. , 25. august 2020 kl. 8:00 ,  , 21 pct. af samtlige job i den private sektor i Byen København var lønkompenseret i perioden frem til 8. juli. København By, som omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby lå dermed væsentligt over landsgennemsnittet på 13 pct. , Samtidig var 30 pct. af arbejdsstederne i Byen København omfattet af lønkompensationsordningen. Byen København er således klart den økonomisk hårdest ramte landsdel af Covid-19 krisen., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som undersøger en række karakteristika for de virksomheder, som har modtaget lønkompensation fra den danske stat under Covid-19. , Analysen viser også:  , 31.260 virksomheder har fået lønkompensation for 263.000 job i perioden 9. marts til 8. juli 2020. Det svarer til næsten 20 pct. af samtlige virksomheder med ansatte i den private sektor og 13 pct. af samtlige job i disse virksomheder., Små virksomheder med under 10 fuldtidsansatte udgør den største gruppe af modtagere med 82 pct. af de lønkompenserede virksomheder. Denne type virksomhed udgør 88 pct. af alle danske virksomheder. , Restauranter er med 2.500 virksomheder den branche, hvor flest virksomheder har fået lønkompensation. Branchen har samtidig flest lønkompenserede job, nemlig 22.700. , 70 pct. af virksomhederne, som har fået bevilget lønkompensation, har mindst halvdelen af deres ansatte på lønkompensation. , Lidt over halvdelen af de virksomheder, som har fået bevilget lønkompensation, havde samlet set et faldende antal ansatte i perioden 2016-2019. , Næsten 60 pct. af jobbene, som har været understøttet af lønkompensation, var dog i virksomheder med positiv beskæftigelsesmæssig vækst.  ,  , Læs hele analysen her. , Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Peter Bøegh Nielsen på , PBN@dst.dk,  eller 39173189 og specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på , KHS@dst.dk, eller 39173565

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-08-24-hver-femte-job-i-den-private-sektor-i-byen-koebenhavn

Pressemeddelelse

Flere studerende med dansk baggrund holder sabbatår end elever med indvandrerbaggrund

Halvdelen af studenterne med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, der færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2015-17, holdt ikke sabbatår, men startede direkte på en videregående uddannelse, viser ny analyse. Det samme var kun tilfældet for en femtedel af studenterne med dansk baggrund., 18. juni 2020 kl. 8:00 ,  , Er du en af de gymnasieelever, der kan sætte en studenterhue på hovedet i denne uge, er der stor sandsynlighed for, at du planlægger et eller flere sabbatår, før du måske skal i gang med et studie. , Den sandsynlighed er endnu større, hvis du har dansk baggrund, end hvis du har indvandrer- eller efterkommerrødder, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , ”Ca. 50 pct. af studenterne med indvandrer- og efterkommerbaggrund starter direkte på en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder for 19 pct. af eleverne med dansk baggrund. Det er primært de yngre studenter, der tager sabbatår, og der er ikke den store forskel på mænd og kvinder,” siger Mikkel Jonasson Pedersen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Studenter med uddannede forældre tager flere sabbatår, ”Analysen viser desuden, at ud af de studenter, hvis forældre havde lange videregående uddannelser, valgte 64 pct. af holde sabbatår. Det samme var tilfældet for 39 pct. af de studenter, hvis forældre havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse,” siger Mikkel Jonasson Pedersen. , Hvad lavede studenterne i deres sabbatår? Det dykker analysen også ned i. Studenter, der tog et enkelt sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af tiden, mens de modtog offentlig forsørgelse eller var under uddannelse (fx højskole eller suppleringskurser) i 5 pct. af tiden., ”I resten af tiden har vi ikke data for studenternes aktivitet, men det kan blandt andet dække over ferie og udlandsrejser,” tilføjer Mikkel Jonasson Pedersen. , Analysen viser desuden, at: , •, Studenter, der holder sabbatår, arbejder især på restauranter, i supermarkeder og varehuse samt daginstitutioner og dagcentre. Ca. en tredjedel har arbejde inden for disse brancher., •, De fleste studenter vælger at læse videre, lige meget om de har taget sabbatår eller ej. Blandt studenter med ét sabbatår er den mest populære enkeltuddannelse HA-almen erhvervsøkonomi, som er en bachelor. , Du kan læse hele analysen , her, ., Har du spørgsmål til indholdet i analysen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Jonasson Pedersen (, mps@dst.dk, , 39 17 37 52).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-06-18-flere-studerende-med-dansk-baggrund-holder-sabbataar-end-elever-med-indvandrerbaggrund

Pressemeddelelse

Ny foreløbig statistik om antal døde pr. uge og dag

Danmarks Statistik offentliggør fra i morgen antallet af døde på ugebasis. Opgørelsen er et supplement til den eksisterende kvartalsvise opgørelse. Danmarks Statistik har gennem de seneste uger fået flere forespørgsler gående på antallet af døde på mere aktuel basis og med et kortere interval end kvartalsopgørelsen. Og givet den nuværende situation har vi arbejdet på at kunne imødekomme vores brugeres ønske., 16. april 2020 kl. 14:00 , Af , Helle Harbo Holm, Da der med statistikken vil være et kortere interval mellem hændelsesdagen og offentliggørelsesdagen, skal den nye opgørelse betragtes som foreløbig, og der vil forekomme mindre afvigelser i forhold til den kvartalsvise opgørelse over antallet af døde. Dette skyldes typisk, at der kan forekomme mindre forsinkelser i indberetningerne fra de kommunale folkeregistre., De nye opgørelser indeholder ikke information om dødsårsagerne, som opgøres på årsbasis., Endvidere skal det understreges, at der i løbet af et år er relativt store udsving i antallet af døde. Disse udsving, der både er påvirket af årstider og tilfældigheder, forstærkes, når opgørelsen sker på dags-/ugebasis. Det er således velkendt, at der dør flere om vinteren end om sommeren, og at tilbagevendende influenzaepidemier og deres placering i løbet af en sæson også spiller en rolle for udsving i antallet af døde. , Statistikbanktabellerne vil bestå så længe, der er behov for at følge udviklingen i antallet af døde på dags-/ugebasis. Nye tal offentliggøres ugentligt hver fredag kl. 8.00., Der bliver fra fredag den 17. april adgang til to nye tabeller: , Tabel 1: Dødsfald efter hændelsesdag, alder og køn, -, Dato for dødsfald, -, Aldersgruppe (femårs-grupper), -, Køn, LINK: , www.statistikbanken.dk/dodc1, Tallene i tabel 1 er 2020-tal, men tilsvarende tal tilbage til 2007 findes her: , www.statistikbanken.dk/doddag, Tabel 2: Dødsfald efter ugenummer, bopælslandsdel, alder og køn, -, Ugenummer for dødsfald, -, Bopælslandsdel, -, Aldersgruppe (femårs-grupper), -, Køn, LINK: , www.statistikbanken.dk/dodc2, I tabel 2 er der tal fra 2007 til i dag., Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , eller Annika Klintefelt, , akf@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-04-16-ny-foreloebig-statistik-om-antal-doede-pr-uge-og-dag

Pressemeddelelse

Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

Udgifter til forskning og udvikling i Danmark udgjorde 2,9 procent af BNP i 2019

Danmark har tilsluttet sig EU-landenes fælles målsætning om, at der årligt skal udføres forskning og udvikling for 3 pct. af BNP. Siden 2009 har niveauet i Danmark ligget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. af BNP., 30. september 2021 kl. 8:00 ,  , Det viser den nye publikation Forskning, udvikling og innovation 2021 fra Danmarks Statistik., Målsætningen om udgifter til forskning og udvikling på 3 pct. af BNP er formuleret i EU´s såkaldte Barcelonamålsætning:  , ”I 2019 levede Sverige, Østrig, Tyskland og Schweiz op til Barcelona-målsætningen blandt de europæiske lande. Danmark og Finland var tæt på med hhv. 2,9 pct. og 2,8 pct., mens Norge lå lige under niveauet for EU’s gennemsnit på 2,2 pct.,” siger Gitte Frej Knudsen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Publikationen viser desuden, at der i 2019 blev udført forskning i Danmark for 68 mia. kr. Derudover finansierede danske virksomheder og offentlige institutioner forsknings- og udviklingstjenester (FoU) i udlandet for 12 mia. kr. , Internationale sammenligninger af landes innovationsevner indgår også i publikationen. I 2020 blev Danmarks innovationsevne målt til at være blandt de fire bedste i Europa, kun overgået af Schweiz, Sverige og Finland. , Publikationens temakapitel handler om det betydelige samspil, der er mellem erhvervslivet og offentlige institutioner om forsknings- og innovationsaktiviteter.  , Publikationen viser blandt andet:, Der bliver årligt indgået ca. 4.500 forskningsaftaler mellem offentlige institutioner og virksomheder, som skal sikre, at de offentlige institutioners forskning kan anvendes af virksomheder og andre aktører til konkrete formål., 11 pct. af danske virksomheder havde i perioden 2016-2018 et innovationssamarbejde med et eller flere universiteter, højere læreanstalter eller andre offentlige institutioner., Find publikationen her , www.dst.dk/publ/InnoUdForsk, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Gitte Frej Knudsen på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-30-udgifter-til-forskning-og-udvikling-i-Danmark

Pressemeddelelse

De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

1. januar 2019 blev folkepensionsalderen hævet til 65½ år. Blandt de første, der er berørt af denne stigning, er beskæftigelsen væsentligt højere, end for tidligere årgange, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 23. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , 94 pct. af de lønmodtagere, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, var fortsat i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter deres fødselsdag. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder, viser analysen ”, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, ”, som udkommer i dag. , Stigningen gælder på tværs af uddannelsesgrupper, men den ses især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse. Stigningen for akademikere har været mindre, men det skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år. , ”Der er i øjeblikket politisk fokus på danskernes pensionsalder. Vores analyse giver de første tegn på, i hvor høj grad personer fortsætter med at arbejde, når man hæver folkepensionsalderen,” siger en af forfatterne til analysen, chefkonsulent Thomas Thorsen., Danmarks Statistik , analyserede i 2016 også virkninger af, at efterlønsalderen blev hævet, . Også dengang steg andelen, der var i lønmodtagerbeskæftigelse, når aldersgrænsen for at modtage efterløn blev sat op., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48., Læs hele analysen her: , De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-23-Flere-over-65-aar-er-i-arbejde

Pressemeddelelse

91 procent af familierne har større bruttoformue end gæld

De danske familier har i gennemsnit en bruttogæld på 850.000 kr. pr. familie. Men langt størstedelen af familierne har samtidig en bruttoformue, som overstiger gælden. , 11. juni 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Hvis man trækker de danske familiers gæld fra deres bruttoformue (inklusive pension), så står 91 pct. af familierne tilbage med positive tal på bundlinjen, såkaldt nettoformue. Det viser analysen ”, Er de danske familier dybt forgældede?,” , som Danmarks Statistik udgiver i dag. , En gennemsnitsfamilie har en nettoformue på knap 2 mio. kr. 1,5 mio. kr. udgøres af værdi af bolig og bil mv. og 0,4 mio. kr. er livkvide formuer såsom indeståender i pengeinstitutter og værdipapirer. Hertil kommer pensionsformuen 0,9 mio. kr. Herfra skal så trækkes gælden. En gennemsnitsfamilie har en samlet bruttogæld på 856.000 kr., hvoraf kreditforeningsgæld mv. udgør 685.000 kr., og resten er banklån, SU-lån mv., Mens 91 pct. af familierne har en positiv nettoformue eller en formue på 0 kr., har 9 pct. en såkaldt nettogæld, dvs. at gælden overstiger formuen. Disse familier har i gennemsnit en gæld på, 453.000, kr. , For ca. halvdelen af familierne med nettogæld er gælden under 100.000 kr. og udgør i gennemsnit 39.000 kr., så for disse er gælden begrænset. , Analysen viser også: , Enlige med børn er den familietype, hvor den største andel har nettogæld. I denne gruppe er der 12,6 pct., som har en nettogæld på over 100.000 kr., mens det for alle familier under ét er 4,6 pct. , Andelen af familier med en nettogæld over 100.000 kr. er lavest i Allerød kommune (2,0 pct.) og højest i Lolland kommune (7,1 pct.)., Blandt de 113.000 familier, der i 2014 havde en nettogæld over 100.000 kr., har halvdelen også en nettogæld på over 100.000 i 2017. Næsten 1/3 havde dog bevæget sig fra at have en nettogæld på over 100.000 kr. til at have en nettoformue på over 100.000 kr. i 2014. , Læs analysen , her.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/91-procent-af-familierne-har-stoerre-bruttoformue

Pressemeddelelse

Overblik over fakta i forbindelse med folketingsvalget 2019

Erfaringen viser, at valgkamp er lig med øget efterspørgsel på fakta om udviklingen i samfundet. Derfor har Danmarks Statistik samlet nogle af de mest efterspurgte statistikker i overbliksskabende faktaartikler, ligesom relevante statistiske input til debatten løbende samles på temasitet dst.dk/fv19., 7. maj 2019 kl. 13:55 ,  , Frem mod Folketingsvalget d. 5. juni 2019 lægger Danmarks Statistik som vanligt løbende relevante statistikker frem, der kan understøtte den demokratiske debat. Der er tale om allerede offentliggjort statistik, der beskrives og perspektiveres i , Bag Tallene-artikler, , faktaartikler og tweets. Under valget samles alle disse input under en temaside på dst.dk/fv19. På temasiden kan du allerede nu finde ni overbliksskabende faktaartikler. Emnerne for artiklerne er:, Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug, Danmarks erhvervsstruktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder, Udgifter til velfærd, Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet, Arbejdsmarked, Indvandrere og efterkommere i Danmark, Indkomster og formue, Uddannelser, studerende og dimittender, Vækst i Danmark , I forbindelse med valget udarbejder Danmarks Statistik efter aftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet også en række statistikker om blandt andet førstegangsvælgere, vælgertal og kandidatfortegnelser. De findes på , www.dst.dk/valg, . Her finder du også , en beregningsmodel til mandatfordeling ved folketingsvalg, , og når valget er over, er det også her, du finder de endelige valgresultater., Den normale statistikproduktion og offentliggørelse af nye tal fortsætter uændret under valget. I vores , udgivelseskalender, kan du få et overblik over planlagte udgivelser., Hvis du som journalist har brug for hjælp til at finde statistik, har brug for en anden sammensætning af statistikken, end den der umiddelbart er tilgængelig i Statistikbanken, eller har brug for eksperter, der kan sætte tal på samfundsudviklingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på 22 42 07 48 eller mle@dst.dk. 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-07-overblik-over-fakta-i-forbindelse-med-folketingsvalget-2019

Pressemeddelelse

Et opdateret portræt af Danmark og danskerne anno 2019

I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,7 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år., 3. maj 2019 kl. 9:00 ,  , Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i , Danmark i tal 2019, , som udkommer i dag., I bogen kan du desuden læse om Mathilde og Lucas og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver sjette 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, • Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., • Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. , • En bolig i Danmark er i 2018 i gennemsnit 112 m2, og der er i gennemsnit 52,3 m2 bolig per person. , • Andelen af personerne på 25-64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 19 pct., • Ledighedsprocenten lå i 2018 på 5,2 pct. for kvinderne og 5,0 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-64-årige (2,9 pct.). , • Danmark har et overskud på betalingsbalancen på 119 mia. kr. i 2018, fordi vi eksporterer for mere, end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Danmark i tal 2019 er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik. Publikationen har godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal., Hvis du har spørgsmål til , Danmark i tal 2019, , er du velkommen til at kontakte Margrethe Pihl Bisgaard, 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, ., Publikationen er oversat til engelsk og er tilgængelig som , Denmark in Figures 2019, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-03-Danmark-i-tal-2019

Pressemeddelelse