Søgeresultat

QORLOV2

Navn, QORLOV2 , Beskrivende navn, Dagpenge udbetalt af a-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dagpenge udbetalt af a-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat, I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.20 og benævnes 'Orlovsydelser.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Variablen eksisterer 1994 til 2011, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen QORLOV2 indgår i variablen QMIDYD (midlertidige overførselsind-komster), QORLOV2 dækker perioden fra 1994., I 1992 og 1993 er der mulighed for orlov til børnepasning og uddannelse, jf. lov nr. 468 af 24. juni 1992 (i denne periode ligger evt. beløb i variablen AND-BISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser) eller i variablen RE-SUINK_GL (andre ikke klassificerede indkomster))., Sabbatorlov eksisterer for perioden 1994 til 1999., Uddannelsesorlov eksisterer frem til og med 2002 (i 2002 få personer, 400), Orlov til børnepasning er under afvikling og de seneste udbetalinger vil komme i 2010. Ansøgning om orlov til børnepasning skulle være indgivet senest 31. marts 2004., 1994 Opgørelserne er meget usikre., 2004 Modellen til fastlæggelse af orlovsydelse revideres, hvorved beløbene øges lidt., Se også vedlagte dokument "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Bilag, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QORLOV2 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qorlov2

NSUP

Navn, NSUP , Beskrivende navn, Supplerende november-ansættelser (antal). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal supplerende ansættelser udover hoved- og bibeskæftigelsen pr. november. , Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. , De ansættelser, som vedrører novmeber, men ikke hoved- eller bibeskæftigelsen, optælles for den enkelte person. De supplerende ansættelser medtages kun, hvis beløbet er over løngrænsen. , Løngrænsen var i 2005 på 9.207 kr. og svarer til, at en person arbejder 80 timer til mindsteløn. Beløbet reguleres hvert år på baggrund af det private lønindex. I 2006 var løngrænsen på 9.494 kr., I den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik medtages beskæftigelsen kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Graf og tabel er dannet for de personer, som har øvrige novemberansættelser, dvs. hvor NSUP>0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, NSUP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/nsup

ERHVER79

Navn, ERHVER79 , Beskrivende navn, Erhvervserfaring ultimo 1979 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Erhvervserfaring fra 1964 til ultimo 1979 opgjort ud fra ATP-indbetalinger. Erhvervserfaringen er opgjort i år., Defineret for personer født i 1921 - 1971. , Detaljeret beskrivelse, Erhvervserfaringen = antal år som lønmodtager før 1980. Erhvervserfaringen beregnes ud fra den indbetalte ATP pr. ultimo 1979, som er omregnet ud fra de årlige maksimale ATP-indbetalinger fra 1979 og bagud til 1964. I 1996 erfaredes det, at en række personer havde en erhvervserfaring på 16 år på trods af, at deres alder tilsiger, at dette er umuligt. VIGTIGT: Idet de gamle data ikke længere forefindes, har det ikke været muligt at rette op på denne fejl. Graf og tabel er udarbejdet for personer, hvor erhverv er >0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, U131313.TXT_ERHVER79 - Erhvervserfaring ultimo 1979, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 0, 01, 1, 02, 2, 03, 3, 04, 4, 05, 5, 06, 6, 07, 7, 08, 8, 09, 9, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/erhver79

SENAFAR

Navn, SENAFAR , Beskrivende navn, Seneste afslutning på arbejdsmarkedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Senafar angiver året for den seneste afslutning på arbejdsmarkedet., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om den seneste afslutning på arbejdsmarkedet som beskæftiget eller arbejdsløs, er dannet ud fra stillingsoplysninger (PSTILL/PSOC_STATUS_KODE) for to på hinanden følgende år. I dannelsen af det aktuelle år kontrolleres, om den enkelte person fortsat er aktiv på arbejdsmarkedet eller er overgået til at være passiv, dvs. om man overgår fra arbejdsstyrken til at være uden for arbejdsstyrken., I perioden 1980-2007:  PSTILL-kode (Primær arbejdsstilling) inden for værdierne 11-40, I perioden: 2008- : PSOC_STATUS_KODE (primære socioøkonomiske status) inden for værdierne 110-200., Mere information om definitionerne af PSTILL og PSOC_STATUS_KODE kan findes under dokumentationen af disse variable.,  ,  , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_SENAFAR - Seneste afslutning på arbejdsmarkedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/senafar

ERHVER

Navn, ERHVER , Beskrivende navn, Erhvervserfaring fra 1980 i 1000 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen giver et skøn over den samlede erhvervserfaring fra 1980., Detaljeret beskrivelse, Skønnet over den samlede erhvervserfaring fra 1980 er angivet i 1.000. Det betyder, at har en person en værdi på 5500 i variablen erhverv, vil personen have en erhvervserfaring på 5½ fuldtidsår. Den maksimale erhvervserfaring for deltidsforsikrede kan antage 750 pr. år og for øvrige 1.000 pr. år. Variablen er beregnet ved en summation af ERHVERXX (skøn over erhvervserfaringen for det aktuelle år) for de enkelte år (erhver=erhver + erhverxx). Erhvervxx beregnes på baggrund af ATP-indbetalingen for det enkelte år (se ATPXX (ATP omregnet til B-sats) for yderligere oplysninger herom) og angiver et skøn over erhvervserfaringen for det aktuelle år. Hvis denne er lig 0, sættes erhvervserfaringen lig det foregående års skønnede erhvervserfaring. Variablen er beregnet uden hensyntagen til evt. ledighed i løbet af året, dvs. ledighed indgår ikke i opgørelsen af erhvervserfaringen og er kun defineret for lønmodtagere/arbejdsløse. I perioden 1980-2007: PSTILL = 30-40 (primær arbejdsstilling) i alder 17-66 år i de enkelte år. Fra 2008: PSOC_STATUS_KODE=131-200 og alder (17-66 - afhængigt af den aktuelle pensionsalder i de enkelte år). For personer, der har været i udlandet og derfor ikke har indgået i befolkningen et eller flere år, vil ERHVER været nulstillet. Graf og tabel er udarbejdet for personer, hvor erhver er >0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, ERHVER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/erhver

Færre firmaer opnår finansiering

En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant., 22. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre firmaer opnår finansiering, En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant. , I 2007 var det 6 pct. af de små og mellemstore virksomheder, der kun delvist eller slet ikke fik den søgte lånefinansiering i banker og sparekasser. I 2009/2010 var det 31 pct., der fik helt eller delvist afslag på lånefinansiering gennem banker og sparekasser. , Det fremgår af publikationen , Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, , der offentliggøres i dag. Heraf fremgår det også, at: , I 2010 søgte 44 pct. af de små og mellemstore firmaer at opnå mindst én af de tre former for finansiering - lånefinansiering, egenkapitalfinansiering eller andre former for finansiering - mod 35 pct. i 2007. , I 2010 søgte 52 pct. af firmaerne inden for industri finansiering. Inden for bygge og anlæg var det 40 pct. og inden for handel og transport 42 pct. Inden for information, kommunikation og videnservice søgte 41 pct. finansiering. , Blandt vækstiværksættere steg andelen, der søgte finansiering, fra 47 pct. i 2007 til 57 pct. i 2010.  , Du kan købe publikationen eller , hente den gratis, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt Lars K. Svenningsen, tlf. 39 17 35 77, , lks@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-22-Faerre-firmaer

Pressemeddelelse

Sådan påvirker økonomien miljøet

Danmarks Statistiks nye grønne nationalregnskab sætter fokus på sammenhængen mellem udvikling i økonomien og miljøet. Læs om CO2, affald, grønne job og meget mere i temapublikationen, der udkommer i dag., 15. marts 2017 kl. 9:00 ,  , Ofte er det BNP, der anvendes som mål for udviklingen, men mange andre faktorer har også betydning for, hvordan udviklingen og fremtidsmulighederne bør vurderes., Danmarks Statistik udgiver i dag publikationen ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 - Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’, hvor udviklingen også måles ud fra, hvordan det går med miljørelaterede forhold som fx energi, drivhusgasser, vand, affald og grønne job., I publikationen kan man bl.a. se, at:, Den danske anvendelse af vedvarende energi steg med 4,6 pct. fra 2014 til 2015., Der skabes to tons affald pr. dansker, men 67 pct. af affaldet bliver genanvendt., Produktionen af grønne varer og tjenester beskæftigede 67.000 mennesker i 2015 og gav en omsætning på 192 mia. kr.    , Færre drivhusgasser ift. BNP, Som titlen på temapublikationen beskriver, sættes udviklingen indenfor de forskellige miljøområder i direkte sammenhæng med økonomien., Blandt andet viser det grønne nationalregnskab, at der er sket en afkobling mellem udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af drivhusgasser., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Hvis du har lyst til at læse mere om udviklingen i Danmark set med grønne briller, kan du finde temapublikationen ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 - Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’ her: , www.dst.dk/publ/GronNatDK, Har du spørgsmål til publikationen eller er du interesseret i at høre mere om det grønne nationalregnskab er du velkommen til at kontakte Ole Gravgård på tlf: 39173488 eller mail: , ogp@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-15-saadan-paavirker-oekonomien-miljoeet

Pressemeddelelse

Hver dansker køber økologi for 1.000 kr. om året

8. april 2015 kl. 9:00 ,  , Omsætningen af økologiske varer pr. dansker er steget fra 375 kr. i 2003 til 1.037 kr. i 2013, Salget af økologiske varer i detailhandlen (supermarkeder, købmænd og varehuse) er næsten tredoblet fra 2003 til 2013, hvor der blev omsat for knap 5.833 mio. kr., Den største varegruppe er mælk, ost og æg, som udgør 37 pct. af den samlede omsætning i 2013. Andelen af frugt og grøntsager er steget med 5 procentpoint og udgør 21 pct. i 2013., Oplysningerne fremgår af bogen , Fødevareerhvervet i Danmark 2013, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at:, Fødevareerhvervet havde en samlet omsætning på 645 mia. kr., hvilket svarer til 20 pct. af den private sektors omsætning i 2012. Det var dermed det ressourceområde, der havde den største omsætning i 2012, Egenkapitalen for fødevareerhvervet faldt med 70 mia. kr. fra 2008 til 2012, hvor den var på 337 mia. kr., Beskæftigelsen i landbruget er fra 1999 til 2013 faldet med 12.000 fuldtidsbeskæftigede til 52.000 personer, Lidt over 5.000 personer, svarende til 6 pct. af alle beskæftigede i landbruget, arbejder med økologisk landbrug, De otte største havne i Danmark lander 80 pct. af de danske fiskerifartøjers samlede landingsværdi på 2,9 mia. kr., Hirtshals er med 22 pct. af den samlede landingsværdi den største danske havn målt på landingsværdi, Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin Lundø på tlf.: 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-04-08-hver-dansker-koeber-oekologi

Pressemeddelelse

Skattetrykket for indtægter fra arbejde ligger på bundniveau

Ny analyse viser, at skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster nu ligger på det laveste niveau i de seneste 20 år - men andre indkomstskatter trækker det generelle niveau op., 15. december 2016 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer DST-analysen , Syv skattereformer senere: Skatteprovenuets udvikling og fordeling, , som ser på udviklingen og fordelingen af skatteprovenuet fra 1995 og frem til 2014., "Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne, når man sætter dem i forhold til husholdningernes bruttoindtægter," fortæller fuldmægtig Niels Madsen, der er forfatteren bag analysen., "Og når man ser på provenuet, der er hentet fra skatter, som kommer primært fra arbejds- og overførselsindkomster, så flugter det i 2014 med bundniveauet," tilføjer han., Provenu fra topskatten er også aftagende, Analysen ser også på topskatten, og hvordan det er gået med udviklingen i satserne og provenuet for den omdiskuterede skat., "Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest," fortæller Niels Madsen og fortsætter:, "Siden toppen i 2008 og frem til 2014 har provenuet været faldende, og udgør nu 0,8 pct. af husholdningernes bruttoindtægt"., I analysen fremgår det også, at antallet af danskere, der betaler topskat er blevet halveret fra 2008 til 2014. , Har du lyst til at læse analysen, kan du finde den her: , www.dst.dk/analyser/28125, Har du spørgsmål til analysens og dens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Niels Madsen på mail: , nim@dst.dk, eller tlf: 39 17 34 31., Find flere DST-analyser her: , www.dst.dk/analyser

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-15-skattetrykket-for-indtaegter-fra-arbejde-ligger-paa-bundniveau

Pressemeddelelse

Flest nye virksomheder i København

Hovedstadsområdet er mest dynamisk, når det drejer sig om andelen af iværksættere, der etablerer nye virksomheder. Samtidig er der stor forskel mellem amternes styrkeområder, fx hvilke brancher iværksætterne starter nye virksomheder i. Det viser årets temaartikel om iværksættere og nye virksomheder i Statistisk Tiårsoversigt 2003, som udkommer i dag., 28. august 2003 kl. 0:00 ,  , Antallet af nye virksomheder har været stigende de seneste ti år, og 2000 blev et rekordår med 18.640 virksomheder. Det svarer til, at 11 pct. af virksomhederne i Danmark er helt nye virksomheder. Siden er iværksætterlysten dog dalet, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000., Tallene dækker over store regionale forskelle. Der er flest nye virksomheder i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Når man sætter antallet af nye virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct., Der er også en klar tendens til, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Mere traditionelle erhverv som industri og detailhandel har stor vægt uden for de store byer og specielt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld er det nye servicevirksomheder, der starter op i de store byområder omkring København og Århus. Det er fx specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice, bl.a. it-virksomheder og virksomhedsrådgivning, er placeret., Temaartiklen viser desuden, at netop iværksætterens valg af branche har størst betydning for, om virksomheden overlever. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed er den faktor, der har næststørst betydning for overlevelse, og endelig har branchekendskab også en markant indflydelse., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/28-08-2003-nye_virksomheder

Pressemeddelelse