Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3071 - 3080 af 4764

    BELOB4

    Navn, BELOB4 , Beskrivende navn, Beløb udbetalt i april måned , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i april - beregnet ud fra, hvilken måned den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, ligger i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal., Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i april - beregnet ud fra, hvilken måned den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, ligger i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB4 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob4

    QPENSPRI

    Navn, QPENSPRI , Beskrivende navn, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner(ekskl.tjenestemandspension) og private pensioner fra Danmark , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling og udbetalinger fra indekskontrakter., QPENSPRI indeholder ikke engangsudbetalinger, altså ingen af følgende udbetalinger: , - Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN), - Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN sammen med hævede kapitalpensioner), - Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen QANDPENS (udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner(ekskl. tjenestemandspension) og private pensioner) er lig med QPENSPRI tillagt pension fra udlandet (fra 1998) samt pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994)., QPENSPRI-beløb ligger før 1991 i variablen RESUINK_GL., Beløbene i variablen QPENSPRI er fastlagt i en model, jf. vedlagte bilag, "opgørelse_af_private_pensioner.doc". QPENSPRI er derfor behæftet med nogen usikkerhed., Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. vedlagte bilag., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPENSPRI har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpenspri

    Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

    Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

    Bag tallene

    Grøn eksport for 65 mia. kr.

    19. januar 2015 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder eksporterede grønne varer og tjenester for 65 mia. kr. i 2013 – alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug. Maskinindustrien stod for hovedparten af eksporten, især i form af vindmøller. Grønne varer og tjenester udgjorde 6,4 pct. af den samlede eksport., Hvad vil "grøn" sige?, Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. En fryser med lavt energiforbrug eller en højeffektiv pumpe er altså i denne sammenhæng grønne varer. Et solcelleanlæg er en grøn vare, mens installationen regnes med som en grøn tjeneste., Samlet produktion for 165 mia. kr., Mens eksporten løb op i 65 mia. kr., blev der samlet set i Danmark produceret grønne varer og tjenester for 165 mia. kr. i 2013., Knap halvdelen af produktionen, 79 mia. kr., var relateret til vedvarende energi, mens omsætningen for produkter, der har til formål at øge effektiviteten i energiforbruget udgjorde 26 mia. kr. Relateret til miljøbeskyttelse var omsætningen størst på affaldshåndtering og genbrug, 17 mia. kr., og spildevandshåndtering med 14 mia. kr., 58.000 arbejdspladser, Produktionen af grønne varer og tjenester giver beskæftigelse til 58.000 personer, omregnet til fuld tid. Heraf arbejder to tredjedele med grønne produkter rettet mod ressourcebesparelse, mens en tredjedel producerer med miljøbeskyttelse som formål. 48 pct. af de "grønne" jobs er i industrien., Ny publikation, Konklusionerne fremgår af Grønne varer og tjenester 2013, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/groenvaretjeneste, . Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver denne publikation., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Ole Olsen, tlf. 39 17 38 63, , olo@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-01-19-groen-eksport-for-65-mia-kr

    Pressemeddelelse

    Tag temperaturen på danskernes holdninger under Folkemødet

    Under årets Folkemøde på Bornholm tager Danmarks Statistik dagligt temperaturen på danskernes holdninger til aktuelle emner. Som medie eller deltager på Folkemødet har du mulighed for at få dit eget spørgsmål med – helt gratis., 9. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Vil du gerne vide, hvad danskerne mener om spørgsmål, der er oppe i samfundsdebatten? Eller skal du afholde event om et emne, hvor det giver værdi at vide, hvad folk egentligt mener? Så kan du under Folkemødet på Bornholm bede DST Survey stille spørgsmålet til vores ca. 2.000 personer store panel. Hvis bare vi har spørgsmålet senest kl. 11, så har du svaret dagen efter kl. 11., Danmarks Statistiks interviewerkorps DST Survey stiller panelet 50 spørgsmål onsdag, torsdag og fredag til offentliggørelse den efterfølgende dag. Det er stadigt muligt at få spørgsmål med, men der er rift om pladserne. Derfor er det kun muligt at byde ind med et spørgsmål om dagen, og det er efter først til mølle-princippet., Inden du stiller dit spørgsmål skal du vide, at der er nogle ting, DST Survey ikke spørger om. Det er følsomme spørgsmål, som hvad folk stemmer, seksuel overbevisning osv. Vi spørger heller ikke til enkelte organisationer eller personer, men holder os alene til at spørge på konkrete emner. Det betyder, at vi fx ikke spørger, hvad man mener om en given politiker eller om enkelte partiers politiske udspil, men vi kan godt spørge om holdninger til et emne, som er på den politiske dagsorden., Hvis du vil vide mere om vores dag til dag undersøgelser under Folkemødet, er du velkommen til at kontakte Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Det er også dem, du skal sende dit spørgsmål til.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-09-survey-bornholm

    Pressemeddelelse

    Nyt om grunddata - 3. kvartal 2025

    Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 3. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. juli til 30. september. , 18. september 2025 kl. 9:00 , Af , Forskningsservice, Fire nye ejer- og ejendomsregistre erstatter EJER og EJVK fra og med 2024,  , 18. september 2025 kl. 09:00 af Forskningsservice,  , Som et led i det fællesoffentlige grunddataprogram ændres der i disse år i ejendomsregistreringen. Der er som konsekvens heraf netop udgivet fire nye registre i Danmarks Statistiks grunddatabank: EJF_EJERSKAB, EJV_BFENUMMER, EJV_EJENDOMSVURDERING og EJV_VURDERINGSEJENDOM. Du kan læse om registrene og indholdet herunder.,  , EJF_EJERSKAB, : indeholder en opgørelse over ejerskaber pr. 31.12.2024 i den nye kilde ”Ejerfortegnelsen” (fra Geodatastyrelsen). Registeret erstatter det tidligere EJER-register. Bemærk at der er ny nøglevariabel for ejendomme, som hedder BFENUMMER og som erstatter de tidligere nøglevariable KOM og EJENDOMSNUMMER., EJV_BFENUMMER, : indeholder en kobling af BFE-numre og ejendomsvurderinger pr. 31.12.2024 i den nye kilde ”Ejendomsvurderingen” (fra Vurderingsstyrelsen)., EJV_EJENDOMSVURDERING, : indeholder en kobling af ejendomsvurderinger og vurderingsejendomme pr. 31.12.2024 i den nye kilde Ejendomsvurderingen (fra Vurderingsstyrelsen)., EJV_VURDERINGSEJENDOM, : indeholder en kobling af vurderingsejendomme og ejendomsnumre (den gamle ejendomsnøgle) pr. 31.12.2024 i den nye kilde Ejendomsvurderingen (fra Vurderingsstyrelsen)., Alle registre er hentet fra de nye kilder på Datafordeleren (den fællesoffentlige datadistributionskanal) og det er tilstræbt at bevare formatering og navne så tæt på kilden som muligt., For at lave en kobling imellem variablene BFENUMMER, KOM og EJENDOMSNUMMER skal man bruge de tre sidstnævnte registre. Så vil man få ca. 2,4 millioner unikke kombinationer imellem den nye variabelnøgle BFENUMMER og den gamle variabelnøgle KOM og EJENDOMSNUMMER., Der mangler på nuværende tidspunkt en kobling mellem BFENUMMER og adgangsadresser. Der arbejdes i øjeblikket på at indlæse det nye Ejendomsbeliggenhedsregister, som vil muliggøre dette. Senere på året udkommer der også nye udgaver af BBR-registrene.,  Se indhold af de nye registre på Danmarks Statistiks grunddataoversigt , her, . 

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-3-kvartal-2025

    Flere anmeldelser for brud på straffeloven

    I 2009 blev der i alt anmeldt 492.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til 2008. Det er tredje år i træk, antallet af anmeldelser stiger efter en årrække, hvor antallet ellers var faldende. Stigningen skyldes især flere anmeldelser af indbrud, som steg med 14 pct. Omvendt er antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldet., 9. december 2010 kl. 0:00 ,  , Flere anmeldelser for brud på straffeloven, I 2009 blev der i alt anmeldt 492.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til 2008. Det er tredje år i træk, antallet af anmeldelser stiger efter en årrække, hvor antallet ellers var faldende. Stigningen skyldes især flere anmeldelser af indbrud, som steg med 14 pct. Omvendt er antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldet. , Det fremgår blandt andet af Danmarks Statistiks publikation , Kriminalitet 2009, , der udkommer i dag. , Her kan du også læse, at: , Set i et 10-årigt perspektiv er antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldet med en fjerdedel, mens antallet af voldsforbrydelser er steget med en fjerdedel , Der blev i alt truffet 188.400 strafferetlige afgørelser i 2009. Det er 6 pct. flere end i 2008. 92 pct. af afgørelserne var fældende, dvs. at den sigtede blev fundet skyldig , Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun lidt over halvdelen fundet skyldige. Blandt sigtede for voldtægt var det helt nede på 25 pct. , Tre ud af fire kvindelige ofre var udsat for ejendomsforbrydelser, herunder især tyverier fra lommer og tasker. Næsten halvdelen af de mandlige ofre var udsat for voldsforbrydelser , Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe var 8 mdr. For særlig alvorlig vold var den 68 mdr. , Kriminalitet 2009, kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-09-Flere-anmeldelser

    Pressemeddelelse

    Videregående uddannelser - universiteter

    Her kan I finde oplysninger om indberetning til statistikken, Indberetning kan ske via STADS, Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter alle universiteter årligt centrale data vedrørende studerende på videregående uddannelser såsom antal studerende samt til- og afgange. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse antal studerende og til- og afgange på mellemlange og lange videregående uddannelser. Statistikken bruges af blandt andet af ministerier, kommuner, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, private virksomheder og enkeltpersoner og er med til at danne grundlag for den offentlige debat og forskning. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Der indberettes elevoplysninger for perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2025., Fristen for indberetning er , 9. oktober 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Der skal indberettes centrale data vedrørende studerende på videregående uddannelser såsom antal studerende samt til- og afgange., Hvordan kan I indberette?, Der indberettes via STADS. Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Yderligere oplysninger, Tjek om jeres oplysninger er korrekte i Institutionsregistret hos Undervisningsministeriet, . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder (inklusiv uddannelsesinstitutioner) til at indberette oplysninger til statistik. , Antal universiteter med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle universiteter om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse, 2. oktober 2023 , Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse., Tabeller i Statistikbanken om 'Voksnes status på videregående uddannelser', Emneside: Videregående uddannelser, ., Statistikdokumentation: Bachelor og lange videregående uddannelser, .

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/videregaaende-uddannelser-universiteter

    Seks ud af ti går på nettet via mobilen

    28. november 2013 kl. 9:00 ,  , I dag går 63 pct. af alle 16-74-årige mobilbrugere på nettet via deres telefon. Det er en voldsom stigning siden 2008, hvor andelen kun var 9 pct. Udviklingen er naturligvis hjulpet på vej af udbredelsen af smartphones., Blandt de 16-89-årige smartphone-brugere er den mest udbredte anvendelse af netadgangen muligheden for at læse og sende e-mails. 75 pct. af smartphone-brugerne e-mailer fra telefonen. Brug af sociale medier er den næstmest udbredte aktivitet med en andel på 63 pct., Andelen af netbankbrugere på mobilen er firedoblet siden 2011 og ligger nu på 26 pct. af mobilbrugere mellem 16 og 89 år., Oplysningerne fremgår af , It-anvendelse i befolkningen 2013, , der udkommer i dag. Her finder man også disse konklusioner:, Når de yngste internetbrugere går på nettet, vælger de en bærbar pc eller en smartphone. 89 pct. af de 16-24-årige bruger en bærbar pc til internetadgang, mens 81 pct. anvender en smartphone., 2,7 mio. danskere er tilknyttet en online social netværkstjeneste, fx Facebook, Twitter eller Instagram., Mænd handler ikke længere mere end kvinder på nettet. I 2013 er det 78 pct. mænd og 77 pct. kvinder, som klikker sig til køb på internettet., Andelen af e-handlende, som har købt varer fra internetforhandlere i andre EU-lande har ikke ændret sig over de seneste år. Andelen ligger fortsat på fire ud af ti internetbrugere. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , på dette link, . , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Justyna Wijas-Jensen, tlf. 39 17 36 76, , jwj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-28-Seks-ud-af-ti-gaar-paa-nettet-via-mobilen

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation