Søgeresultat

ARBNR

Navn, ARBNR , Beskrivende navn, Arbejdsstedsnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indeholder et 10-cifret identifikationsnummer for et arbejdssted. Værdien er 0 for selvstændige og medarbejdende ægtefæller der ikke er i erhvervsregistret. , Detaljeret beskrivelse, Variablen indeholder et arbejdsstedsnummer, der ikke er informationsbærende. Nummeret er entydigt i ESR (Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register) og bruges således til at identificere det enkelte arbejdssted. Nummeret følges over tid, hvilket betyder at det bevares, hvis et arbejdssted skifter ejer, men stadig antages at have samme aktivitet., Nummeret tildeles maskinelt af Danmarks Statistik. Da Danmarks Statistiks arbejdssteder er en statistisk enhed oftest dannet på baggrund af virksomhedernes oplysninger i CVR (Det Centrale Virksomhedsregister) om produktionsenheder, er arbejdsstedsnummeret Danmarks Statistiks version af P-nummeret (P-nummeret identificerer i CVR den enkelte produktionsenhed). For de fleste vil der være en direkte kobling mellem en produktionsenhed og et arbejdssted, men der er ikke altid en en-til-en relation (Der kan være både en-til-mange relationer (Hvis Danmarks Statistik betragter 2 produktionsenheder som er på samme adresse som en økonomisk aktivitet) samt ingen relationer (typisk når der ikke er tale om en fysisk adresse, fx dagplejemødre, assurandører)). , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ARBNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/arbnr

IND_FGSLDTO

Navn, IND_FGSLDTO , Beskrivende navn, Fængslingsstartdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver hvornår en person anholdes, varetægtsfængsles, begynder afsoning, overføres. , Detaljeret beskrivelse, Angiver hvornår en person anholdes, varetægtsfængsles, begynder afsoning, overføres., Variablen er altid udfyldt med en valid dato (der forekommer én enkelt indsættelse med IND_FGSLDTO = 1599-12-31)., I årene 1980-1990 er året i IND_FGSLDTO det samme som IND_TAAR (indsættelsestællingsår) (Se TIMES4). Det skyldes, at registret i disse år kun omfatter afsoninger, der er påbegyndt i året, jf. indholdsbeskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Fra og med 1991 kan IND_FGSLDTO ligge før IND_TAAR (Se TIMES4). En meget stor andel (97-99 pct.) ligger dog i samme år som IND_TAAR., I enkelte indsættelser (88 under ét for perioden 1991-2018) ligger IND_FGSLDTO efter IND_TAAR. Typisk ligger IND_FGSLDTO i januar måned året efter IND_TAAR. Det må formodes at skyldes, at indsættelsen er registreret i politiets systemer, inden udtrækket er foretaget til Danmarks Statistik., Populationer:, Indsættelser i løbet af tællingsåret, Populationen består af samtlige personer, der er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret., Værdisæt, IND_FGSLDTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-fgsldto

QORLOV2

Navn, QORLOV2 , Beskrivende navn, Dagpenge udbetalt af a-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dagpenge udbetalt af a-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat, I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.20 og benævnes 'Orlovsydelser.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Variablen eksisterer 1994 til 2011, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen QORLOV2 indgår i variablen QMIDYD (midlertidige overførselsind-komster), QORLOV2 dækker perioden fra 1994., I 1992 og 1993 er der mulighed for orlov til børnepasning og uddannelse, jf. lov nr. 468 af 24. juni 1992 (i denne periode ligger evt. beløb i variablen AND-BISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser) eller i variablen RE-SUINK_GL (andre ikke klassificerede indkomster))., Sabbatorlov eksisterer for perioden 1994 til 1999., Uddannelsesorlov eksisterer frem til og med 2002 (i 2002 få personer, 400), Orlov til børnepasning er under afvikling og de seneste udbetalinger vil komme i 2010. Ansøgning om orlov til børnepasning skulle være indgivet senest 31. marts 2004., 1994 Opgørelserne er meget usikre., 2004 Modellen til fastlæggelse af orlovsydelse revideres, hvorved beløbene øges lidt., Se også vedlagte dokument "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Bilag, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QORLOV2 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qorlov2

NSUP

Navn, NSUP , Beskrivende navn, Supplerende november-ansættelser (antal). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal supplerende ansættelser udover hoved- og bibeskæftigelsen pr. november. , Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. , De ansættelser, som vedrører novmeber, men ikke hoved- eller bibeskæftigelsen, optælles for den enkelte person. De supplerende ansættelser medtages kun, hvis beløbet er over løngrænsen. , Løngrænsen var i 2005 på 9.207 kr. og svarer til, at en person arbejder 80 timer til mindsteløn. Beløbet reguleres hvert år på baggrund af det private lønindex. I 2006 var løngrænsen på 9.494 kr., I den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik medtages beskæftigelsen kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Graf og tabel er dannet for de personer, som har øvrige novemberansættelser, dvs. hvor NSUP>0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, NSUP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/nsup

ERHVER79

Navn, ERHVER79 , Beskrivende navn, Erhvervserfaring ultimo 1979 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Erhvervserfaring fra 1964 til ultimo 1979 opgjort ud fra ATP-indbetalinger. Erhvervserfaringen er opgjort i år., Defineret for personer født i 1921 - 1971. , Detaljeret beskrivelse, Erhvervserfaringen = antal år som lønmodtager før 1980. Erhvervserfaringen beregnes ud fra den indbetalte ATP pr. ultimo 1979, som er omregnet ud fra de årlige maksimale ATP-indbetalinger fra 1979 og bagud til 1964. I 1996 erfaredes det, at en række personer havde en erhvervserfaring på 16 år på trods af, at deres alder tilsiger, at dette er umuligt. VIGTIGT: Idet de gamle data ikke længere forefindes, har det ikke været muligt at rette op på denne fejl. Graf og tabel er udarbejdet for personer, hvor erhverv er >0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, U131313.TXT_ERHVER79 - Erhvervserfaring ultimo 1979, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 0, 01, 1, 02, 2, 03, 3, 04, 4, 05, 5, 06, 6, 07, 7, 08, 8, 09, 9, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/erhver79

SENAFAR

Navn, SENAFAR , Beskrivende navn, Seneste afslutning på arbejdsmarkedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Senafar angiver året for den seneste afslutning på arbejdsmarkedet., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om den seneste afslutning på arbejdsmarkedet som beskæftiget eller arbejdsløs, er dannet ud fra stillingsoplysninger (PSTILL/PSOC_STATUS_KODE) for to på hinanden følgende år. I dannelsen af det aktuelle år kontrolleres, om den enkelte person fortsat er aktiv på arbejdsmarkedet eller er overgået til at være passiv, dvs. om man overgår fra arbejdsstyrken til at være uden for arbejdsstyrken., I perioden 1980-2007:  PSTILL-kode (Primær arbejdsstilling) inden for værdierne 11-40, I perioden: 2008- : PSOC_STATUS_KODE (primære socioøkonomiske status) inden for værdierne 110-200., Mere information om definitionerne af PSTILL og PSOC_STATUS_KODE kan findes under dokumentationen af disse variable.,  ,  , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_SENAFAR - Seneste afslutning på arbejdsmarkedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/senafar

ERHVER

Navn, ERHVER , Beskrivende navn, Erhvervserfaring fra 1980 i 1000 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen giver et skøn over den samlede erhvervserfaring fra 1980., Detaljeret beskrivelse, Skønnet over den samlede erhvervserfaring fra 1980 er angivet i 1.000. Det betyder, at har en person en værdi på 5500 i variablen erhverv, vil personen have en erhvervserfaring på 5½ fuldtidsår. Den maksimale erhvervserfaring for deltidsforsikrede kan antage 750 pr. år og for øvrige 1.000 pr. år. Variablen er beregnet ved en summation af ERHVERXX (skøn over erhvervserfaringen for det aktuelle år) for de enkelte år (erhver=erhver + erhverxx). Erhvervxx beregnes på baggrund af ATP-indbetalingen for det enkelte år (se ATPXX (ATP omregnet til B-sats) for yderligere oplysninger herom) og angiver et skøn over erhvervserfaringen for det aktuelle år. Hvis denne er lig 0, sættes erhvervserfaringen lig det foregående års skønnede erhvervserfaring. Variablen er beregnet uden hensyntagen til evt. ledighed i løbet af året, dvs. ledighed indgår ikke i opgørelsen af erhvervserfaringen og er kun defineret for lønmodtagere/arbejdsløse. I perioden 1980-2007: PSTILL = 30-40 (primær arbejdsstilling) i alder 17-66 år i de enkelte år. Fra 2008: PSOC_STATUS_KODE=131-200 og alder (17-66 - afhængigt af den aktuelle pensionsalder i de enkelte år). For personer, der har været i udlandet og derfor ikke har indgået i befolkningen et eller flere år, vil ERHVER været nulstillet. Graf og tabel er udarbejdet for personer, hvor erhver er >0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, ERHVER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/erhver

69 pct. af befolkningen føler sig overhørt af politikerne

69 pct. af danskerne svarer, at de ikke mener, politikerne hører dem eller tager dem og andre borgere alvorligt i forbindelse med nationale politiske beslutninger., 12. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Med 72 pct. er det særligt kvinderne, der ikke mener, politikerne lytter og tager borgerne alvorligt. 66 pct. af mændene har samme oplevelse. De borgere, der føler sig mest hørt, er dem, der bor i Hovedstaden, mens dem, der mener, det er sværest for borgerne at komme igennem, bor i Sydjylland., Spørgsmålet om de nationale politikeres evne til at lytte og tage borgerne alvorligt er et ud af 20 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm. , Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, • 73 pct. af danskerne mener, der bør være et tættere politisk samarbejde i Norden. Det er særligt mændene, der efterlyser det., • 86 pct. mener, Danmarks skal gå forrest i EU og forbyde hormonforstyrrende stoffer. Det er særligt kvinderne, der mener det, med 91 pct., • Det, danskerne frygter mest ved døden, er smerter. Det svarer 32 pct. I aldersgruppen 60-74 år svarer 39 pct., at det, de frygter mest, er smerter, mens de 16-29-årige med 33 pct. frygter ensomhed mest., • 78 pct. af danskerne mener, at psykologhjælp bør være gratis for unge under 25 år. Faktisk er det særligt dem over 30 år, der svarer sådan med 79 pct., mens det er 74 pct. af de 16-29-årige., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J19.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-12-69-pct-af-befolkningen-foeler-sig-oeverhoert-af-politikerne

Pressemeddelelse

Beskedent internetsalg i danske virksomheder

29. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Danske firmaer solgte sidste år for 12 mia. kr. på nettet. Det svarer til lidt under 1 pct. af firmaernes samlede omsætning. Danmarks Statistik offentliggør i dag hovedresultaterne fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske virksomheders salg på internettet og brug af IT. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 3.300 firmaer med mindst fem ansatte, sætter for første gang tal på virksomhedernes internethandel, og hvor stor en andel denne handel udgør af virksomhedernes samlede omsætning. , Omkring hver tiende virksomhed sælger over internettet, hvilket svarer til 12 pct. af virksomhederne med internetadgang. I de virksomheder, der sælger via internettet, udgør salget gennemsnitligt 7 pct. af den samlede omsætning. Undersøgelsen viser desuden, at kun 13 pct. af internetsalget sker til private forbrugere, resten er salg til øvrige virksomheder eller den offentlige sektor. Ser man på hjemmemarkedet, så aftager det 80 pct. af salget, EU tegner sig for 12 pct. og resten af verden for 7 pct. , På trods af det beskedne internetsalg, viser undersøgelsen, at internettet er en vigtig markedsførings- og servicekanal for mange virksomheder. Fx har 52 pct. af firmaerne en hjemmeside, men her er der stor forskel på små og store virksomheder: Fire ud af ti firmaer med fem til ni ansatte har hjemmeside mod mere end otte ud af ti firmaer med mindst 100 ansatte. , Hovedresultaterne af , Danske virksomheders brug af IT 2000, kan ses på , www.dst.dk/ict, . , Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller send en E-post til , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-01-2001-internetsalg

Pressemeddelelse

Danske virksomheder er førende i EU indenfor digital teknologi

Danske virksomheder er rigtig gode til at benytte sig af digital teknologi, når man sammenligner med resten af EU. Særligt ved brugen af sociale medier og e-salg er danske virksomheder langt fremme. , 16. maj 2017 kl. 9:00 ,  , Dansk erhvervsliv har taget informationsteknologien til sig og er førende i EU indenfor områder som sociale medier, e-salg, hurtigt internet, hjemmesidebrug, mobilt bredbånd og Cloud Computing, som er it-services, der benyttes over internettet. Det viser Danmarks Statistiks publikation , It-anvendelse i virksomheder – EU-sammenligninger 2016, , der udkommer i dag., Danske virksomheder ligger fjerdehøjest i brugen af sociale medier, En af publikationens konklusioner er, at Danmark er højdespringer i brugen af sociale medier. Andelen af danske virksomheder, som brugte sociale medier i perioden 2013-16, steg fra 40 pct. i 2013 til 64 pct. i 2016. I 2016 var andelen af danske virksomheder på de sociale medier kun overgået af Nederlandene, Irland og Norge., Sociale netværk (som fx Facebook og LinkedIn) er den mest populære type sociale medie. 84 pct. af alle store virksomheder (250+ ansatte) i Danmark er aktive på sociale medier, hvor det samme gælder for 63 pct. af de store virksomheder i EU som helhed., Publikationen viser desuden:, De små virksomheder (10-49 ansatte) i Danmark og Tyskland ligger med en andel på 27 pct. i top, når det kommer til at bruge e-salg. I EU som helhed er det 18 pct. af de små virksomheder, der bruger e-salg. Der er dog stor spredning blandt landene, og i den anden ende af skalaen ligger Rumænien med 7 pct., Danske virksomheder også er i top, når det gælder annoncering på internettet. Det gælder særligt for målrettet annoncering, da 29 pct. af de danske virksomheder anvender målrettet annoncering. Det er kun 20 pct. for resten af EU. , I forhold til de store virksomheder er små og mellemstore virksomheder bagud indenfor digital teknologi – både i Danmark og i EU. Der er derfor et vækstpotentiale indenfor digitalisering af små og mellemstore virksomheder., Publikationen kan downloades gratis på: , www.dst.dk/pubomtale/28382, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Gitte Frej Knudsen på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-05-16-danske-virksomheder-er-foerende-i-eu-indenfor-digital-teknologi

Pressemeddelelse