Søgeresultat

Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket

På Frederiksberg faldt boligskattetrykket mere end 2 promillepoint fra 2004 til 2014, mens det steg med over 4 promillepoint i Vordingborg. Ny DST Analyse viser store forskelle i udviklingen i boligskatter på ejerboliger fra kommune til kommune., 11. januar 2017 kl. 9:00 ,  , Fra 2004 til 2014 er boligskattetrykket, defineret som boligbeskatningen i form af grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til boligernes markedsværdi, på landsplan steget med beskedne 0,4 promillepoint. Men en ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at tallet dækker over store forskelle i udviklingen fra kommune til kommune., ’I top-tre på listen over kommuner, hvor boligskattetrykket er faldet mest ligger Frederiksberg, København og Gentofte, mens det er kommunerne Frederikssund, Vordingborg og Faxe, der havde de største stigninger fra 2004 til 2014,’ fortæller kontorchef i Danmarks Statistik Thomas Bie og tilføjer: , ’Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om gennemsnit, så der kan være store forskelle fra bolig til bolig., Boligpriserne spiller stor rolle, Ændringerne i boligskattetrykket hænger tæt sammen med boligprisudviklingen - når boligpriserne i en kommune fx stiger, mens grundskylden og ejendomsværdiskatten ligger nogenlunde fast, så falder boligskattetrykket. , ’Netop den udvikling har man oplevet i hovedstaden og de største provinsbyer, hvor boligpriserne generelt er steget i den undersøgte periode.’ siger Thomas Bie og fortsætter:, ’I de kommuner, hvor boligskattetrykket er steget, gælder det omvendt, at boligpriserne ligger på nogenlunde samme niveau igennem den undersøgte periode, og i flere tilfælde har kommunerne hævet grundskyldspromillen,’ siger Thomas Bie. , Har du lyst til at læse analysen, kan du finde den her: , www.dst.dk/analyser/28145, Har du spørgsmål til analysens og dens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Bie på mail: , tbi@dst.dk, eller tlf: 39 17 30 51., Find flere DST-analyser her: , www.dst.dk/analyser

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-11-store-forskelle-i-udviklingen-i-boligskattetrykket

Pressemeddelelse

Byggeriets omsætning

Hvor stor er omsætningen i byggeri- og anlægsbranchen? Og hvordan fordeler den sig på fx nybyg og reparationer? Her finder du statistik om byggeaktivitet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/byggeri-og-anlaeg/byggeriets-omsaetning

Emneside

Husholdningernes formue i fast ejendom

Hvor stor en formue har danskerne i egen bolig? Her finder du statistikken om husholdningernes formue i fast ejendom.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Emneside

Ingen markante IT-forskelle i Nordens virksomheder

18. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Der er ingen markante forskelle i virksomhedernes brug af IT i de nordiske lande, viser en ny benchmarking-undersøgelse, , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, , som statistik-institutionerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige offentliggør i dag. I modsætning til andre internationale sammenligninger viser undersøgelsen blandt andet, at Sverige og Finlands forspring i forhold til Danmark er marginalt. Derimod har de norske virksomheder et efterslæb på IT-anvendelsen i forhold til resten af Norden. , Brugen af Internet er udbredt i de nordiske landes virksomheder - 85 pct. af de finske virksomheder, 78 pct. af de danske og svenske virksomheder og 66 pct. af de norske virksomheder har Internet-forbindelse. 57 pct. af de svenske virksomheder har en hjemmeside - det samme gælder 53 pct. af de danske, 49 pct. af de finske og 35 pct. af de norske virksomheder. , Danmark er i front, når det handler om virksomhedernes mulighed for at modtage ordrer på hjemmesiden. 19 pct. af de danske, 17 pct. af de finske, 14 pct. af de svenske og 12 pct. af de norske virksomheder har modtaget ordrer via hjemmeside. Andelen af virksomheder, der har et mærkbart salg via Internettet, er imidlertid mindre: Henholdsvis 8 og 7 pct. af de finske og svenske virksomheder har mindst 2 pct. af deres omsætning fra e-handel. Det samme gælder 5 pct. af de danske og norske virksomheder. , Den største barriere for e-handel er i alle landene, at varerne ikke egner sig til Internettet. I Danmark og Sverige er den næststørste barriere usikkerhed angående betaling, og i Finland og Norge er den næststørste barriere, at kundegrundlaget er for lille. , Undersøgelsen omfatter virksomheder i private byerhverv med mindst 10 ansatte. , Hele publikationen , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, kan læses på Danmarks Statistiks hjemmeside: , www.dst.dk/ict., Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-01-2001_nordens_it

Pressemeddelelse

Store udsving i minkskindspriser

Publikationen Jordbrugets prisforhold 2015 fra Danmarks Statistik viser bl.a., at prisen på minkskind fra 2014 til 2015 steg med 24 pct. efter et voldsomt prisdyk året før., 11. april 2016 kl. 9:00 ,  , Prisen på minkskind har i de seneste tre år været igennem nogle voldsomme udsving. Fra 2013 til 2014 faldt prisen med 52 pct., men allerede året efter vendte udviklingen. , Fra 2014 til 2015 genvandt minkskind noget af den tabte værdi, og priserne endte med at stige 24 pct., Prisen på minkskind bestemmes ud fra resultaterne af fem årlige auktioner. For perioden 2015 til 2016 er der afholdt to af de omtalte auktioner, og der faldt minkskindsprisen igen drastisk.  , Prisernes turbulente udvikling kan ifølge Danmarks Statistiks publikation Jordbrugets prisforhold 2015, som udkommer i dag, bl.a. forklares med større produktion af skindene og ændrede markedsforhold i Kina., Ser man generelt på de animalske produkter, herunder bl.a. minkskind, mælk og svin, faldt priserne., Især mælk blev ramt hårdt fra 2014 til 2015. Ifølge Jordbrugets prisforhold 2015 faldt mælkeprisen med 20 pct. i perioden. , Skidt år for dansk jordbrug, For dansk jordbrug i det hele taget var perioden 2014 til 2015 præget af nedgang i priser., Bytteforholdet for dansk jordbrug er faldet med 6 pct. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem det, producenterne får for deres salgsprodukter, og det, de skal give for de indsatsfaktorer, som medgår til at producere salgsprodukterne., Dermed fik producenterne ringere kår i 2015 end i 2014, som i sig selv var et mindre godt år for dansk jordbrug, når man ser på udviklingen siden 2010., Bytteforholdet er fra 2010 til 2015 faldet med 8 pct.  , Hvis du har lyst til at læse publikationen, kan du finde den ved at klikke her: , Jordbrugets prisforhold 2015, ., Har du spørgsmål til publikationen er, du velkommen til at kontakte Mads Kjeld Meyer-Dissing, , mdi@dst.dk, , tlf. 39 17 33 81.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-11-store-udsving-i-minkskindspriser

Pressemeddelelse

Ældre indvandrere forsvinder fra jobmarkedet

30. november 2012 kl. 9:50 ,  , Jo ældre borgerne i Danmark bliver, desto større bliver forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes hos de 50-59-årige, hvor mænd med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens, der er 36 procentpoint højere end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Hos kvinderne er forskellen hele 41 procentpoint., Det er nogle af konklusionerne i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse:, Ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. I aldersgruppen er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct., men deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 22 pct. er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige efterkommere er kvinderne en anelse foran mændene, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen i 2011. For kvinderne var den 53,7 pct., mens den var 53,5 pct. for mændene. , Personer med dansk oprindelse ejer oftere bil end indvandrere. Således er 48 pct. med dansk oprindelse i aldersgruppen 18-69 år bilejere, mens tallet er 28 pct. for indvandrere med vestlig baggrund og 30 pct. for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. , Indvandrere fra Tyrkiet topper listen over ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen, der ejer bil, med 43 pct., tæt fulgt af indvandrere fra Libanon og Sri Lanka, begge 42 pct. , Ældre ikke-vestlige indvandrere har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end både personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, og mange af dem er i risiko for fattigdom. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-30-aeldre-indvandrere-forsvinder-fra-jobmarkedet

Pressemeddelelse

Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr.

Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr., Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005. Mere end halvdelen af denne stigning er sket i 2008 (13.000 kr.)., Det viser en helt ny statistik fra Danmarks Statistik, der belyser, hvordan prisstigninger påvirker husstandenes forbrugsudgift. Statistikken tager ikke højde for husstandenes udvikling i indtægter i samme periode., Til gengæld viser opgørelsen bl.a., hvordan prisstigninger rammer forskellige husstandstyper forskelligt, fordi deres forbrug er sammensat forskelligt., Mest påvirket af prisstigningerne er de ældre, der bruger færre penge på elektronik end resten af befolkningen. De senere års prisfald på elektronisk udstyr har således ikke haft den samme gunstige effekt på de ældres samlede forbrugsudgift, som den har haft for den øvrige befolkning., Personer over 60 år har haft den største stigning i udgifterne til forbrug. For en enlig person over 60 år betød prisstigningerne en merudgift på 8,2 pct. (13.000 kr.) i 2008 i forhold til tre år tidligere, hvis vedkommende købte de tilsvarende varer og tjenester, mens merudgiften for par med minimum én person over 60 år var 7,7 pct. (20.300 kr.)., En gennemsnitlig husstands forbrugsudgifter var i 2008 steget 6,8 pct. (18.500 kr.) ved køb af samme varer og tjenester, som blev indkøbt i 2005., Læs meget mere om forbrugsundersøgelsens prisfremskrivning i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen prisfremskrevet 2008, ., For yderligere oplysninger kontakt specialkonsulent Henrik Sejerbo Sørensen, tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-01-12-Prisstigninger-koster-parfamilier-med-boern-24000kr

Pressemeddelelse

HELTID_32_KODE

Navn, HELTID_32_KODE , Beskrivende navn, Heltid eller deltidsbeskæftiget , Gyldighed, Gyldig fra: 18-12-2019, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om lønmodtagerens normale samlede arbejdsomfang på referencetidspunktet er på heltid svarende til mindst 32 timer eller på deltid. Timer hvor lønmodtageren er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse indgår i opgørelsen af det normale arbejdsomfang. Timerne består af de summerede timer i samtlige lønmodtagerjob ultimo november. Timer hvor lønmodtageren arbejder som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle indgår ikke i opgørelsen. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver om lønmodtagerens normale samlede arbejdsomfang på referencetidspunktet er på heltid svarende til mindst 32 timer eller på deltid. Timer hvor lønmodtageren er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse indgår i opgørelsen af det normale arbejdsomfang. Timerne består af de summerede løntimer i samtlige lønmodtagerjob ultimo november. Timer hvor lønmodtageren arbejder som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle indgår ikke i opgørelsen. , Før 2008 hed variablen HELTID_DELTID. Før 2008 blev der ikke indberettet oplysninger om løntimer for lønodtagerne. I stedet blev variablen dannet på på baggrund af forsikringskategorien, alternativt det summerede årlige ATP-beløb kombineret med ansættelseslængden i jobbet i året. , Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE >=131 og SOC_STATUS_KODE <=136 (lønmodtagere). , Bilag, Tabel, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, HELTID_32_KODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/heltid-32-kode

ARBFORS

Navn, ARBFORS , Beskrivende navn, Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag (Rubrik52) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag, (omfatter ikke kontingent til arbejdsgiverforeninger), Fra 2010 ekskl. faglige kontingenter, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen eksisterer fra1984., Før 1984 indberettedes bidrag til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent ikke særskilt i slutligningsregistret, men indgik i en sum sammen med udgifter til befordring mellem hjem og arbejde og forskellige arbejdssteder samt fradrag for overarbejde, smudstillæg og udearbejde mm. , Til og med 1986 kunne en lønmodtager vælge at fratrække et fast beløb, dog maksimalt 3.200 kr. I 1985 var det dog afgrænset til højest at udgøre 5 pct. af lønnen i stedet for de ovenfor specificerede udgifter. For nærmere beskrivelse se diverse årgange af publikationen "Skatten". Hvis der vælges et fast beløb i stedet for faktiske udgifter, så er ARBFORS lig med nul, Fra 1. april 1999 indgik bidrag til efterlønsordning (fra denne dato skulle der betales et særskilt bidrag for at opretholde muligheden for et få efterløn)., Fra 2001 indeholder variablen bidrag til fleksydelsesordningen. Fra 1. juli 2001 kan personer visiteret til fleksjob (job med løntilskud fra kommunen) få en efterlønslignende ydelse mod betaling af et bidrag svarende til efterlønsbidraget., Med indførelse af efterlønsbidraget fra 1. april 1999 stiger ARBFORS fra 1998 til 1999. , Fra 2010 ekskl. faglige kontingenter., De faglige kontingenter ligger i variablen FAGFKDB( se generel TIMES - dokumentation), Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ARBFORS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/arbfors

AMTSSK

Navn, AMTSSK , Beskrivende navn, Amtsskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Amtsskatten reduceret med skatteværdien af personfradraget, Bemærk at Københavns-, Frederiksberg Kommune og Bornholm (fra 2003) ikke indgår i amtsdelingen, hvorfor borgerne her ikke betaler en særskilt amtsskat, men i stedet betaler en forhøjet kommuneskat., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Beregnet amtsskat nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst., Amtsskatten ophører i 2007 med amternes nedlæggelse. , Amtsskatten er lig med en procentsats af den skattepligtige indkomst (se QSPLINDK). AMTSSK er reduceret med den skattemæssige værdi af personfradrag. , Skatteprocentsatsen varierer fra amt til amt og fra år til år, jf. nedenstående link til Statistikbanken., I 2003 ophører indbyggerne på Bornholm med at betale amtsskat efter kommunesammenlægningen på Bornholm. Amtsskatten lægges i stedet på kommuneskatten., Skatteprocenterne kan for 1980-2006 findes på: , http://www.statistikbanken.dk/pskat, Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter", som findes på, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter.aspx?tab=pub, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, AMTSSK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/amtssk