Søgeresultat

STOETTE_BESK_KODE

Navn, STOETTE_BESK_KODE , Beskrivende navn, Støttet beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) angiver typen af støttet beskæftigelse. Det er udelukkende job, hvor der udbetales løn fra arbejdsgiveren, som regnes som støttet beskæftigelse. Job som ikke er støttet beskæftigelse er ordinær beskæftigelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) angiver typen af støttet beskæftigelse. Det er udelukkende job, hvor der udbetales løn fra arbejdsgiveren, som regnes som støttet beskæftigelse. Job som ikke er støttet beskæftigelse er ordinær beskæftigelse., Oplysningen om støttet beskæftigelse kommer fra statistikken over offentligt forsørgede. Når personen modtager løn (løntilskud, jobrotation, fleksjob, skånejob, servicejob, voksenlærling og nogle typer revalidering), er arbejdsmarkedstilstanden fra offentligt forsørgede koblet til et job. Såfremt personen har flere jobs, er der koblet til jobbet med flest timer, dvs. jobbet med den største TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden)., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE <=136 (beskæftigede). , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Støttet beskæftigelse, Populationen består af personer som er i job som enten selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager., Værdisæt, D500300.TXT_STOETTE_BESK_KODE - Støttet beskæftigelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ordinær beskæftigelse, 01-01-2008, 1, Ansættelse med løntilskud, 01-01-2008, 2, Jobrotation, 01-01-2008, 3, Fleksjob, 01-01-2008, 4, Skånejob, 01-01-2008, 5, Servicejob, 01-01-2008, 6, Voksenlærling, 01-01-2008, 7, Revalidering, 01-01-2008

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/stoette-besk-kode

HUSTYPE

Navn, HUSTYPE , Beskrivende navn, Husstandstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, HUSTYPE, husstandstype er en variabel, der er knyttet til husstanden og giver oplysning om husstandens sammensætning., Husstandstype:, 1 = En enlig mand, 2 = En enlig kvinde, 3 = Et ægtepar , 4 = Et par i øvrigt, 5 = Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, 6 = Husstand bestående af flere familier, Detaljeret beskrivelse, HUSTYPE, husstandstype, er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar, 1.april, 1.juli eller 1.oktober . Variablen findes fra 1986- . For perioden 1980-2007 findes en variabel H_TYPE, som giver oplysning om husstandstype. Variabelværdierne er forskellige fra dem i HUSTYPE., Husstandene afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der er CPR-tilmeldt på adressen. En husstand kan omfatte flere familier. Husstande opdeles på hustandstyper efter sammensætningen med hensyn til familier og personer., Husstandstype:, 1 = En enlig mand, 2 = En enlig kvinde, 3 = Et ægtepar , 4 = Et par i øvrigt, 5 = Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, har ingen børn, har aldrig været gift, og indgår ikke i et par, 6 = Husstand bestående af flere familier, , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_HUSTYPE - Husstandstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig mand, 2, Enlig kvinde, 3, Ægtepar, 4, Par i øvrigt, 5, Ikke hjemmeboende børn (under 18 år), 6, Andre husstande bestående af flere familier

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/husstande/hustype

IND_LOESLDTO

Navn, IND_LOESLDTO , Beskrivende navn, Løsladelsesdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver dato for, hvornår en person bliver løsladt , Detaljeret beskrivelse, Angiver dato for, hvornår en person bliver løsladt., Variablen har først et meningsfyldt indhold fra og med 1991. I perioden 1980-1990 antager variablen værdien 1599-12-31., Danmarks Statistik har oprindelig modtaget oplysning fra Rigspolitiet om løsladelsesdatoen også for perioden før 1991, men ikke gemt den i de endelige registerversioner. Oplysningen findes dog i de versioner, der er arkiveret i Statens Arkiver og vil kunne fremskaffes herfra. Dog er CPR-nummeret arkiveret i krypteret form, og det er ikke muligt at foretage en dekryptering, da den benyttede krypteringsnøgle ikke længere eksisterer., Løsladelsesdatoen anføres kun i den sidste hændelse i et forløb. Hvis varigheden af et forløb skal beregnes, skal der derfor tages udgangspunkt i IND_FGSLDTO (fængslingdato) i den første hændelse inden for et forløb og IND_LOESDTO i den sidste hændelse i det samme forløb. I de fleste tilfælde kan et forløb karakteriseres ved samme JOURNR (journalnummer) og PNR (CPR-nummer). Det kan dog forekomme, at en afsoning, der er startet på ét JOURNR fortsætter under et andet JOURNR, jf. beskrivelsen af kodeværdien 0 for IND_FGSLKOD. , IND_LOESDTO = 1599-12-31 angiver, at forløbet ikke er afsluttet., Populationer:, Indsættelser i løbet af tællingsåret, Populationen består af samtlige personer, der er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret., Værdisæt, IND_LOESLDTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-loesldto

Ledighed og beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individ-niveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledigheds- og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører personer" indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører ledighed og beskæftigelse. Ledighed og beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , Beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. , Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, AKASAF, Seneste år som medlem af A-kasse, AKASST, Seneste startår som medlem af en A-kasse, ARLEDGR, Årsledighedsgrad, LEDAR, Første ledighed (årstal), LEDDEL, Uger delvis ledig, LEDFULD, Uger fuld ledighed, POTLEAR, Forsikret/ledig antal år (fra 1980), SUMGRAD, Sum af ledighedsgrader (fra 1980)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

Lønoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Lønoplysninger der vedrører personer" indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører lønforhold. Lønoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger., Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i varedeklarationen:, http://www.dst.dk/Statistik/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ATPXX, ATP omregnet til B-sats, EJNOVSUM, Ej-novemberansættelser lønsum, LONIND, Kontant løn - Arbejdsgivernes oplysningssedler, NSUPSUM, Supplerende løn i november-ansættelser (sum), SATP79, Samlet ATP ultimo 1979, SLON, Samlet løn fra oplysningssedler

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

Færdselsuheld

Beskrivelse, Beskrivelse af data for færdselsuheld, Formålet med statistikken er at belyse omfanget og karakteren af alle uheld med personskade, hvor politiet har været til stede og optaget rapport. Statistikken omfatter således ikke uheld med personskade, der alene er blevet registreret på skadestuen eller uheld alene med materialeskade. På vejdirektorates hjemmeside , https://www.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/publications/indberetning_af_frdselsuheld__kodeark.pdf, er beskrevet hvilke færdselsuheld der skal indberettes., Frem til 2003 offentliggjordes statistikken om færdselsuheld månedligt og kvartalsvis. Siden 2003 offentliggøres statistikken årligt og baserer sig på indberetninger fra Vejdirektoratet, der løbende indsamler oplysningerne fra landets politikredse. En årlig dataleverance leveres herfra til Danmarks Statistik. , Data om færdselsuheld kan anvendes til en opgørelse på 3 enhedsniveauer nemlig uheldsniveauet, elementniveauet dvs. samtlige involverede køretøjer, fodgængere, forhindringer i uheldene og personniveauet dvs. de tilskadekomne personer i uheldene. De 3 enhedsniveauer kan forbindes ved løbenumre og relevante oplysninger kan vises. , De centrale oplysninger på færdselsuheldsniveauet, der publiceres, er uheldsart, uheldssituation, transportmiddel, by/landområde og på personniveauet er det personskade (dræbt, let eller alvorligt tilskadekommen), transportmiddel, alder, køn og spirituspåvirkning. Oplysningerne er tilgængelige på kommuneniveau. , Af større databrud kan nævnes, at fra året 1982 ændredes definitionen af lettere tilskadekommen således, at småskrammer og lignende ikke længere registreres som lettere skader. Fra 1997 registreredes personer indlagt til observation for hjernerystelse som lettere skade i stedet for, som tidligere, alvorlig skade. , I et tidsskrift fra Dansk vejhistorisk selskab 2003 nr. 7 er statistikkens historie genfortalt siden dens etablering i 1920'erne, Mange tilskadekomne i færdselsuheld kommer kun til skadestuernes kendskab, da personer, der er kommet til skade ved trafikuheld, henvender sig her efterfølgende. Som supplement, og for at få en mere komplet færdselsuheldsstatistik, udarbejdes der en opgørelse over antallet af personer, der har henvendt sig på en skadestue i forlængelse af et færdselsuheld. Disse personer registreres i Landspatientregisteret, men kun med få relevante oplysninger ift. statistikken om færdselsuheld, nemlig transportmiddel, en eller flere involverede, alder, køn samt skadetype. En direkte sammenligning af landspatientregisterets skadetype, med politiets markering af tilskadekomne som lettere og alvorlig tilskadekomst, er ikke mulig., Bilag, Trafikpolitiske tiltag, Udvikling i tilskadekomst 1930-2016, Indberetning af færdselsuheld 2017, Variable, ELEMENTART, Elementets art, PERSONSKADE, Personskade, UH_ID, Identifikation af uheldet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/faerdselsuheld

63 pct. af danskerne føler sig trygge i sundhedsvæsnet

Især de danske mænd føler sig trygge i det danske sundhedsvæsen, mens kvinderne er lidt mere skeptiske. 66 pct. af mændene siger, at de i nogen grad eller i høj grad føler sig trygge, mens det tilsvarende gør sig gældende for 59 pct. af kvinderne., 13. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Den aldersgruppe, der føler sig mindst trygge i det danske sundhedsvæsen, er de 30-59-årige, hvor 19 pct. siger, at de i lav eller meget lav grad føler sig trygge. De mest trygge er de 16-29-årige. Her svarer 14 pct., at de i lav eller meget lav grad føler sig trygge, mens 70 pct. føler sig trygge i nogen eller høj grad., Spørgsmålet om tryghed i sundhedsvæsnet er et ud af 27 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm. Denne offentliggørelse er den sidste om dag til dag-undersøgelserne fra Folkemødet i 2015.., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, • 70 pct. af danskerne er imod at indføre brugerbetaling hos lægen, sådan som man har gjort i fx Sverige, Norge og Finland., • 10 pct. af danskerne inden for det seneste år har kørt bil, selv om de var i tvivl om, hvorvidt de havde drukket mere alkohol end tilladt. Det gælder 13 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne., • 11 pct. af danskerne har inden for det seneste år brugt onlinetjenester som fx airbnb til at booke overnatninger hos private. Med 16 pct. er det særligt folk, der bor i Hovedstaden, der bruger disse tjenester. Kun 4 pct. i Region Sjælland har gjort brug af muligheden inden for det seneste år., • 81 pct. af danskere mener, at det er vigtigere, at de studerende har relevant erhvervsarbejde sideløbende med studierne, end at de bliver hurtigt færdige med deres uddannelse., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J19.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-13-63-pct-af-danskerne-foeler-sig-trygge-i-sundhedsvaesnet

Pressemeddelelse

Ny opdeling af statistik skal gøre det lettere at finde vores tal

Danmarks Statistik får en ny emnestruktur, der skal gøre det lettere for brugerne at gennemskue, hvilken statistik der kan findes hvor., 15. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Med en ny opdeling af statistikkerne – en ny emnestruktur – vil vi i Danmarks Statistik fremover opdele alle statistikker efter 9 nye emner, der erstatter de tidligere 12 emner. , ”Brugerundersøgelser har vist, at nogle brugere havde svært ved at finde rundt i vores gamle struktur. Med den nye opdeling kommer der til at være færre emner, og de nye emner skal gøre det lettere at navigere i de tusindvis af tal, vi ligger inde med,” siger Mette-Line Jakobsen, der er informationsspecialist i Danmark Statistik., De nye emner er: Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid samt Miljø og energi., Gå på opdagelse i den nye emnestruktur her., I Statistikbanken har skiftet til den nye emnestruktur ingen konsekvenser for de enkelte tabeller, og hvis du har gemte forespørgsler, vil de ikke blive påvirket af ændringerne. Det er udelukkende tabellernes placering i strukturen, der ændres., Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, kan du kontakte vores Informationsservice på info@dst.dk eller tlf. 39 17 30 30, Har du generelle spørgsmål til den nye emnestruktur, kan du kontakte Mette-Line Jakobsen på , mjk@dst.dk, eller tlf. 39 17 37 24

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-15-ny-opdeling-af-statistik-skal-goere-det-lettere-at-finde-vores-tal

Pressemeddelelse

PRIA

Navn, PRIA , Beskrivende navn, Minimum uddannelsestid i måneder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Minimum uddannelsestid i antal måneder man har gennemført, når uddannelsen er fuldført. Der er en oplysning om PRIA for hver afsluttet uddannelse (AUDD). PRIA indeholder også eventuel praktiktid i uddannelsen., Fra og med skoleåret 2009-10 blev børnehaveklassen obligatorisk og undervisningspligten udvidet fra 9 til 10 år. Det betød, at PRIA steg 12 måneder på alle uddannelser. , Detaljeret beskrivelse, Den normerede længde for den adgangsgivende eksamen kan fx være 156 måneder (13 år), 120 måneder (10 år) i grundskolen og 36 måneder (3 år) i gymnasiet. Den normerede længde for den aktuelle uddannelse fremgår af uddannelsens bekendtgørelse. Eksempel på beregning af PRIA for arkitektuddannelsen: Adgangskrav: Gymnasieuddannelse 10 år = 120 mdr. i grundskolen + 3 år = 36 mdr. i gymnasiet. I alt 156 mdr. Arkitektuddannelsen cand.arch.: 3+2 år = 60 mdr. PRIA = 156 mdr. + 60 mdr. = 216 mdr. En uddannelse kan skifte længde og dermed PRIA. I uddannelsesregistret ligger den aktuelle PRIA, men tidligere uddannelseslængder bliver gemt i uddannelsesregistret og man kan se, hvornår de har været gyldige fra og til., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer som har fuldført en uddannelse, Personer som har fuldført en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, PRIA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/pria

Danmark afhænger mere af international handel end andre nordiske lande

Publikation fra Danmarks Statistik og OECD viser, at beskæftigelsen i virksomheder i Danmark er mere afhængig af eksportefterspørgslen, end i Norge, Sverige og Finland., 12. januar 2017 kl. 9:00 ,  , 45 pct. af beskæftigelsen i danske virksomheder er skabt af direkte og indirekte eksport til andre lande. Andelen af beskæftigelsen, som er afhængig af eksport, i de andre nordiske lande ligger på mellem 37 pct. (Finland) og 43 pct. (Sverige). Dermed er Danmark det nordiske land, der er mest afhængige af international handel., Det er en af hovedkonklusionerne i publikationen "Nordic Countries in Global Value Chains", der er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og OECD, som i fællesskab har sat eksporten under lup for at få en ny indsigt i, hvordan eksportefterspørgslen er skruet sammen., I publikationen, der udkommer i dag, kan man for første gang opdele eksportefterspørgslens påvirkning på beskæftigelsen i virksomheder i forhold til den direkte og indirekte eksport. Indirekte eksportefterspørgsel opstår, når virksomheder er underleverandører til virksomheder, der står for den endelige direkte eksport., Publikationen viser, at den direkte eksport skabte 32 pct. af beskæftigelsen i de danske virksomheder, og at den indirekte eksport stod for 13 pct., Flere nuancer til globalisering, De nye beregninger fra Danmarks Statistik og OECD understreger, at man skal tænke bredt, når man opgør effekterne af eksporten for et lands økonomi., Hvorvidt en virksomhed nyder godt af globaliseringen handler ikke kun om, i hvilken grad der er tale om virksomheder med eller virksomheder uden eksport., 27 pct. af beskæftigelsen i de virksomheder, der ikke eksporterer direkte til udlandet, bliver genereret af underleverancer til de virksomheder, som står for den direkte eksport til udlandet., Publikationen "Nordic Countries in Global Value Chains" er baseret på et helt nyt datamateriale. Data giver bl.a. mulighed for at analysere danske og nordiske virksomheders involvering i globale værdikæder, forskelle mellem store og små virksomheder samt multinationale selskabers betydning for eksporten., "Nordic Countries in Global Value Chains" udkommer i dag torsdag 12. januar, og du kan finde den her: , www.dst.dk/publ/NordicCountriesGlobalValue, Hvis du har nogen spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen på mail , jmo@dst.dk, eller telefon 39 17 31 07.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-12-danmark-afhaenger-mere-af-international-handel

Pressemeddelelse