Søgeresultat

ARBGIVNR

Navn, ARBGIVNR , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ARBGIVNR, Entydig identifikation af en arbejdsgiver (SE-nr. tildelt af skattemyndighederne) i syge- og barselsdagpengesager. , ARBGIVNR indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune., Den samme person, hvis den pågældende har flere jobs, kan have flere helt fraværsforløb løbende samtidig, der så kun er adskilt fra hinanden af arbejdsgivernummeret., Detaljeret beskrivelse, ARBGIVNR, Entydig identifikation af en arbejdsgiver (SE-nr. tildelt af skattemyndighederne) i syge- og barselsdagpengesager. , ARBGIVNR indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune., Den samme person, hvis den pågældende har flere jobs, kan have flere helt fraværsforløb løbende samtidig, der så kun er adskilt fra hinanden af arbejdsgivernummeret., Væsentlige lovændringer: , Indtil 1999 indgik offenlige arbejdsgivere ikke i statistikken. Fra og med 2000 indgår de offentligt ansatte på lige fod med de privatansatte i statistikken., Bilag, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, ARBGIVNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/arbgivnr

Danmark afhænger mere af international handel end andre nordiske lande

Publikation fra Danmarks Statistik og OECD viser, at beskæftigelsen i virksomheder i Danmark er mere afhængig af eksportefterspørgslen, end i Norge, Sverige og Finland., 12. januar 2017 kl. 9:00 ,  , 45 pct. af beskæftigelsen i danske virksomheder er skabt af direkte og indirekte eksport til andre lande. Andelen af beskæftigelsen, som er afhængig af eksport, i de andre nordiske lande ligger på mellem 37 pct. (Finland) og 43 pct. (Sverige). Dermed er Danmark det nordiske land, der er mest afhængige af international handel., Det er en af hovedkonklusionerne i publikationen "Nordic Countries in Global Value Chains", der er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og OECD, som i fællesskab har sat eksporten under lup for at få en ny indsigt i, hvordan eksportefterspørgslen er skruet sammen., I publikationen, der udkommer i dag, kan man for første gang opdele eksportefterspørgslens påvirkning på beskæftigelsen i virksomheder i forhold til den direkte og indirekte eksport. Indirekte eksportefterspørgsel opstår, når virksomheder er underleverandører til virksomheder, der står for den endelige direkte eksport., Publikationen viser, at den direkte eksport skabte 32 pct. af beskæftigelsen i de danske virksomheder, og at den indirekte eksport stod for 13 pct., Flere nuancer til globalisering, De nye beregninger fra Danmarks Statistik og OECD understreger, at man skal tænke bredt, når man opgør effekterne af eksporten for et lands økonomi., Hvorvidt en virksomhed nyder godt af globaliseringen handler ikke kun om, i hvilken grad der er tale om virksomheder med eller virksomheder uden eksport., 27 pct. af beskæftigelsen i de virksomheder, der ikke eksporterer direkte til udlandet, bliver genereret af underleverancer til de virksomheder, som står for den direkte eksport til udlandet., Publikationen "Nordic Countries in Global Value Chains" er baseret på et helt nyt datamateriale. Data giver bl.a. mulighed for at analysere danske og nordiske virksomheders involvering i globale værdikæder, forskelle mellem store og små virksomheder samt multinationale selskabers betydning for eksporten., "Nordic Countries in Global Value Chains" udkommer i dag torsdag 12. januar, og du kan finde den her: , www.dst.dk/publ/NordicCountriesGlobalValue, Hvis du har nogen spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen på mail , jmo@dst.dk, eller telefon 39 17 31 07.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-12-danmark-afhaenger-mere-af-international-handel

Pressemeddelelse

Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

Få et overblik over omsætningen i detailhandlen, Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i omsætningen i 47 forskellige brancher inden for detailhandlen. Denne viden kan du bl.a. bruge til at vurdere den økonomiske konjunkturudvikling, men også til analyser af enkelte brancher. , Tabeleksempel, Brancheopdelt detailomsætningsindeks, Som noget nyt indgår servicestationer nu i indekset, både med salg af brændstof og kioskvarer., Levering, Vi leverer abonnementet 12 gange årligt som en PDF-fil, der sendes via e-mail samme dag, som indekset bliver offentliggjort. , Et årsabonnement omfatter ét referenceår. Tallene for januar offentliggøres i begyndelsen af marts (start på et referenceår), mens tallene for december offentliggøres i slutningen af februar året efter., Du kan også få det seneste indeks leveret i løssalg, og det kan vi levere fra dag til dag via e-mail. , NB!,  , Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Pris, Årsabonnement: kr. 1.387,- ekskl. moms , (kr. 1.733,75 inkl. moms), Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf.23 29 35 25, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter, Forbruger- og nettoprisindekset, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/det-brancheopdelte-detailomsaetningsindeks

Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel

Følg omkostningerne hvert kvartal, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations-, slamsugnings- og lastvognkørsel. , I beregningerne indgår omkostninger til:, løn, sociale omkostninger, reparation og vedligeholdelse, brændstof, dæk, administration, forsikring, kapitalomkostninger, Tabeleksempel - Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for udviklingen i de respektive brancher, samt til regulering af kontrakter., Pris, Standardindekset koster , kr. 1.385,- ekskl. moms , (kr. 1.731,25 inkl. moms) pr. år., Levering, Du får sendt omkostningsindekset på e-mail som en pdf-fil hvert kvartal ca. to måneder efter kvartalet er udløbet., NB!,  , Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf: 23 29 35 25 , Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller at sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Omkostningsindeks for anlægopgaver, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/omkostningsindeks-for-dagrenovation-slamsugning-og-lastvognskoersel

FAMANDOVERFORSEL

Navn, FAMANDOVERFORSEL , Beskrivende navn, Andre overførsler til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre overførsler er en sumvariabel for alle personer, der tilhører den samme familie pr.31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år og beregnes som summen af:, Statens Uddannelsesstøtte (skattepligtig indkomst), boligstøtte (skattefri) og børnetilskud/børnefamilieydelse (skattefri). , Boligstøtten er lagt til hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden., FAMANDOVERFORSEL er baseret på ANDOVERFORSEL fra Personindkomster., FAMANDOVERFORSEL = FAMOVRIG_OVERFORSEL_13+ FAMGRON_CHECK (2010-), Familier uden andre overførsler (lidt flere end 50 pct.) indgår med 0 kr., Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, 'Andre overførselsindkomster' er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie 31. december indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:, FAMANDOVERFORSEL er baseret på ANDOVERFORSEL fra Personindkomster., FAMANDOVERFORSEL = FAMBOLIGSTOETTE + FAMBOERNETILSKUD + FAMSU,, hvor:, FAMBOLIGSTOETTE er boligstøtte/boligydelse,, FAMBOERNETILSKUD er børnetilskud/børnefamilieydelse (ændring i satserne for børnetilskud), og, FAMSU er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable og de tilsvarende variable under Personindkomster (KORYDIAL, KORSTOETT og STIP). , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMANDOVERFORSEL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famandoverforsel

BELOB12

Navn, BELOB12 , Beskrivende navn, Beløb udbetalt i december måned , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i december måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i december måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. De sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB12 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob12

PRIA

Navn, PRIA , Beskrivende navn, Minimum uddannelsestid i måneder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Minimum uddannelsestid i antal måneder man har gennemført, når uddannelsen er fuldført. Der er en oplysning om PRIA for hver afsluttet uddannelse (AUDD). PRIA indeholder også eventuel praktiktid i uddannelsen., Fra og med skoleåret 2009-10 blev børnehaveklassen obligatorisk og undervisningspligten udvidet fra 9 til 10 år. Det betød, at PRIA steg 12 måneder på alle uddannelser. , Detaljeret beskrivelse, Den normerede længde for den adgangsgivende eksamen kan fx være 156 måneder (13 år), 120 måneder (10 år) i grundskolen og 36 måneder (3 år) i gymnasiet. Den normerede længde for den aktuelle uddannelse fremgår af uddannelsens bekendtgørelse. Eksempel på beregning af PRIA for arkitektuddannelsen: Adgangskrav: Gymnasieuddannelse 10 år = 120 mdr. i grundskolen + 3 år = 36 mdr. i gymnasiet. I alt 156 mdr. Arkitektuddannelsen cand.arch.: 3+2 år = 60 mdr. PRIA = 156 mdr. + 60 mdr. = 216 mdr. En uddannelse kan skifte længde og dermed PRIA. I uddannelsesregistret ligger den aktuelle PRIA, men tidligere uddannelseslængder bliver gemt i uddannelsesregistret og man kan se, hvornår de har været gyldige fra og til., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer som har fuldført en uddannelse, Personer som har fuldført en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, PRIA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/pria

Kvinder og mænd - ligheder og uligheder

Hver femte danske mand på 49 år har ikke nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for ca. hver syvende kvinde på 49. Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., 19. december 2011 kl. 0:00 ,  , Det fremgår af publikationen , Kvinder & Mænd 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene.  , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn.  , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes.  , Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden.  , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. , Du kan læse meget mere om ligheder og uligheder mellem kvinder og mænd i publikationen , Kvinder & Mænd 2011, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange, 39 17 30 11 eller , anl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-19-kvinder-og-maend

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Skatter og afgifter (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Skatter og afgifter 2014 , Tidligere versioner, Formålet med Skatter og afgifter er at belyse udviklingen i - og skabe et overblik over den samlede beskatning. Publikationen er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold., Publikationen udkom første gang i 1976 og er udkommet hvert år siden., Indhold, Publikationen skaber et overblik over udviklingen i beskatningen i Danmark. Den er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den statistiske behandling, der sker i publikationen, er allerede i statistikdokumentationen for de enkelte detailstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Publikationen skaber et overblik over beskatningen i Danmark, og er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold. Dermed giver den et grundlag for den almindelige samfundsdebat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indsamling: Data indsamles fra forskellige offentlige regnskaber og diverse detailstatistikker. Data fra alle disse forskellige kilder er ikke opgjort efter samme princip, hvorfor der foretages en tidsmæssig henføring til det tidspunkt, som udskrivningsgrundlaget for den enkelte skat eller afgift vedrører., Bearbejdning: Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse., Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i oktober måned i året efter indkomståret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ikke sammenlignelige publikationer., På Skatteministeriets , hjemmeside, findes nogle opgørelser svarende til dem i publikationen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Løbende publicering: , Offentlige Finanser, (Statistiske Efterretninger)., Statistikbanken, ., Årbøger: , Statistisk Årbog, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Skatter og afgifter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/skatter-og-afgifter--afsluttet-

Statistikdokumentation

Flere kvinder end tidligere har en højere indkomst end deres partner

I en ny analyse undersøger Danmarks Statistik den disponible indkomst for mænd og kvinder. Analysen afslører, at andelen af kvinder med den højeste disponible indkomst i et parforhold stiger mest under lavkonkjunkturer., 7. marts 2017 kl. 10:00 ,  , Stadig flere kvinder har en højere indkomst end deres partner. I 1990 havde 22 pct. af kvinderne under 65 år den højeste disponible indkomst i parforholdet. I 2015 var andelen steget til 31 pct., viser en , ny analyse fra Danmarks Statistik, ., Stigningen i andelen af parforhold, hvor kvinden har den højeste indkomst, er sket i perioder med lavkonjunktur, viser analysen.,  - En forklaring kan være, at mændenes ledighed stiger mest, når der er lavkonjunktur i økonomien, og ledigheden stiger. Desuden har mænd ofte en højere formueindkomst og rammes derfor også hårdere end kvinderne af nedgang på finansmarkederne, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Fortsat indkomstgab mellem kønnene, Analysen, viser også, at mændenes disponible medianindkomst i 2015 var på 205.200 kr., mens kvindernes var 170.800 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct. I 1990 var indkomstgabet mellem mænd og kvinder 22 pct., så forskellen mellem kønnene er blevet mindre de seneste 25 år. , I 1990 var indkomstforskellen størst blandt de 40 til 65-årige. I dag er forskellen størst blandt de 65 til 75-årige. Den største indkomstforskel findes blandt de 73-årige, hvor mændenes disponible indkomst er 25 pct. højere end kvindernes., Indkomstgabet er udtryk for, hvor meget en persons disponible indkomst er uafhængig af, hvor meget vedkommende arbejder. Indkomstgabet er derfor ikke det samme som løngabet, som sammenligner timelønnen., For yderligere spørgsmål: Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-07-Kvinders-indkomster-overhaler-maends-i-lavkonjunkturer

Pressemeddelelse