Søgeresultat

Tre grafer om italienere i Danmark

Antallet af italienske indvandrere i Danmark er steget de seneste ti år. Særligt de unge er kommet hertil., 2. marts 2018 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Flere italienske indvandrere, Siden 2008 er antallet af italienske indvandrere i Danmark steget fra 3.800 til 8.400 1. januar 2018. Mændene er i overtal blandt italienerne i Danmark. 1. januar 2018 var 36 pct. kvinder, mens 64 pct. var mænd., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Hver tredje italiener i Danmark i 20’erne, Italienerne adskiller sig også fra resten af befolkningen ved i høj grad at være yngre voksne. Omkring en tredjedel af de italienske indvandrere var i 20’erne 1. januar 2018, mens det kun gjaldt for 12 pct. af personerne med dansk oprindelse. Til gengæld var der relativt færre italienske end danske børn og unge under 20 år og personer over 60 år., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Hver 8. italiener arbejder på hotel eller restaurant, Omkring , 55 pct. af italienerne i Danmark var i beskæftigelse i 2016, . Det gjaldt for 60 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne. Til gengæld var andelen af italienerne, som studerede, højere blandt kvinderne end blandt mændene., Italienerne arbejdede i 2016 oftest på hoteller og restauranter. Her var omtrent hver 8. italiener af alle italienere i Danmark ansat. Derefter følger undervisning og bygge og anlæg som de næststørste branche for italienske beskæftigede., Kvinderne var oftest undervisere, mens mændene oftest ernærede sig ved arbejde på hoteller og restauranter eller indenfor bygge og anlæg., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/ras308, For mere information om tallene:, Fuldmægtig, Jens Bjerre, 39 17 36 77, , jbe@dst.dk, (befolkning), Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, (beskæftigelse)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-02-tre-grafer-om-italienere-i-danmark

Bag tallene

It-projekter styrker offentlige virksomheder

2 ud af 3 offentlige myndigheder vurderer, at de store digitaliseringsprojekter har givet en bedre kvalitet i det faglige arbejde. Samtidig mener 8 ud af 10 offentlige myndigheder, at digitaliseringen har medført en bedre service for borgere eller virksomheder., 27. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it. , Undersøgelsen viser, at digitaliseringen af den offentlige sektor i vid udstrækning påvirker organiseringen af arbejdet i institutionerne. Næsten 8 ud af 10 myndigheder har omlagt og forenklet arbejdsgange i høj eller nogen grad som en konsekvens af digitaliseringsprojekter.  , Til gengæld forekommer det langt sjældnere, at digitaliseringen frigør ressourcer i den offentlige sektor. Under halvdelen af myndighederne, 44. pct., har mærket denne effekt. De steder i den offentlige sektor, hvor man rent faktisk har oplevet, at digitaliseringsprojekter har frigjort arbejdsressourcer, sker det oftest i forbindelse med, at myndighederne har omlagt arbejdsgangene parallelt med it-projektet.  , Den årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it er foretaget på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Den Digitale Taskforce og sætter fokus på såvel den borger- og virksomhedsrettede som den interne brug af it. , For flere oplysninger: Kontakt Martin Lundø på 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, Download publikationen , Den offentlige sektors brug af it 2004, på , www.dst.dk/it

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-27-Offentlige-virksomheders-brug-af-it

Bag tallene

Vallensbæk vokser mest, mens Læsø falder

I de næste 30 år er Vallensbæk den kommune, som vokser mest, nemlig med 31 pct., mens befolkningstallet falder mest i Læsø Kommune, nemlig med 19 pct., 27. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Vallensbæk vokser mest, mens Læsø falder, I de næste 30 år er Vallensbæk den kommune, som vokser mest, nemlig med 31 pct., mens befolkningstallet falder mest i Læsø Kommune, nemlig med 19 pct., Dette og meget mere kan du læse i , Statistiske Efterretninger, Befolkning og valg 2010:7, , som indeholder tal om befolkningens udvikling frem til 2050., Læs bl.a. også at:, 29 kommuner har lavere indbyggertal i 2040 end i 2010, Det er især kommuner i udkantsområder, som rammes af faldende befolkningstal, Lolland, Bornholm, Frederikshavn og Hjørring er de fire kommuner, som i antal personer forventes at have de største fald, Befolkningen med dansk oprindelse vokser med 3 pct. frem til 2050, Antallet af indvandrere fra vestlige lande stiger med 37 pct. frem til 2050, 46 pct. flere ikke-vestlige indvandrere og 124 pct. flere ikke-vestlige efterkommere i 2050 end i dag, 25 pct. af befolkningen vil være over 65 år i 2042, I 2050 er vi 6 mio. indbyggere., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2010-2050, mens fremskrivninger på landsdele og på kommuneniveau går frem til 2040. , Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover. , For yderligere oplysninger kontakt Thomas Nielsen, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-27-Befolkningsfremskrivning

Pressemeddelelse

Vi drikker mere vin og mindre øl

Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave., 8. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vi drikker mere vin og mindre øl, Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave. Danskerne drikker således mere vin, men samtidig også mindre øl., Forbruget af vin steg i 2008 med 3 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 4 pct. På fem år er forbruget af vin steget 1 pct. og forbruget af øl faldet 13 pct., Dette kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2008, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Vi ryger mindre. Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2008 med ca. 40 mio. stk. - svarende til, at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 43 cigaretter færre., Vi drikker 15 genstande om ugen - svarende til 11,7 liter ren alkohol om året., Hver dansker drikker i gennemsnit 94 liter øl om året - svarende til 283 flasker eller lidt over ni kasser øl., Hver dansker drikker hvert år i gennemsnit 34 liter vin - svarende til 44 flasker vin årligt eller lidt under en flaske om ugen., Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kontakt da venligst Christian Lindeskov på tlf. 39 17 34 35 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-08-Vi-drikker-mere-vin

Pressemeddelelse

4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing

37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via in­ternettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft., 24. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing, 37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via in­ternettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft. , Det er næsten hver anden kommune, der benytter sig af cloud computing, og det er først og fremmest it-infrastruktur som fx lagerkapacitet, de abonnerer på. Det fremgår af den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . ,   , Her kan du også læse, at: ,  , 65 pct. af de myndigheder, der bruger cloud computing, siger, at økonomien har stor betydning for deres valg , 13 pct. siger, at miljøhensyn har stor betydning for deres valg af cloud computing, mens 48 pct. svarer, at det har haft nogen betydning , Det er især kommuner med over 40.000 indbyggere, der køber deres it-service og it-infrastruktur hos en ekstern udbyder ,   , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-21-Fire-ud-af-ti

Pressemeddelelse

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Statistikdokumentation: Frokostordninger i daginstitutioner (Afsluttet)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , JBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Frokostordninger i daginstitutioner 2018 , Tidligere versioner, Statistikkerne belyser børns frokostordninger i daginstitutioner og kan bl.a. anvendes til at sammenligne indholdet af frokostordninger på tværs af kommuner. Statistikken er udarbejdet første gang i 2018 med tal for 2018. , Indhold, Denne statistikdokumentation dækker over statistikkerne FROK2 og FROK3. Statistikken FROK 2 er en årlig opgørelse af, hvorvidt daginstitutioner har en frokostordning. Statistikken FROK3 er en årlig opgørelse over indholdet af frokostordninger i daginstitutioner. De to statistikker inddeles derudover efter institutionstype, aldersgruppe og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om frokostordninger er indsamlet fra kommuner og daginstitutioner, ved en kombination af web-, telefon- og besøgsinterviews gennemført af DST Survey. Valideringen består primært af genkontakt med de adspurgte kommuner og institutioner og gennemgang af de indsamlede svar i dataprocessen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken kan anvendes til at sammenligne, hvorvidt daginstitutioner tilbyder frokostordninger og hvilket indhold frokostordningerne har på tværs af kommuner. Endvidere kan statistikken anvendes til at forældre kan få informationer om frokostordningen i den kommune de har institutionsplads i. Statistikken er udarbejdet på baggrund af en aftale mellem Børne- og Socialministeriet og Danmarks Statistik. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er indikationer på, at nogle spørgsmålsformuleringer kan være misforstået. Fejlkilden vurderes ikke at være systematisk, men er en kilde til usikkerhed i statistikken. Det antages, at de daginstitutioner, som ikke har besvaret spørgeskemaet i gennemsnit fordeler sig som de daginstitutioner, der har besvaret. Da 12 procent af institutionerne ikke har svaret på spørgeskemaet, bidrager dette til en lavere præcision af statistikken. Der vil således være en større usikkerhed i sammenligninger inden for de enkle kommuner en ved sammenligning er på tværs af kommuner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer første gang den 30. november 2018 med tal for 2018. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig på tværs af kommuner. Statistikken er indtil videre kun udarbejdet for året 2018 og det er derfor endnu ikke muligt at sammenligne statistikken over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikkerne offentliggøres i Statistikbanken under Institutioner i tabellerne FROK2 og FROK3., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/frokostordninger-i-daginstitutioner--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Overvægt blandt børn

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Overvægt blandt børn 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken Overvægt blandt børn er at belyse geografiske forskelle i overvægt blandt børn i Danmark. Statistikken anvendes til at sammenligne forskellige kommunegruppers forekomst af overvægt og svær overvægt blandt børn. Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2012 til 2018. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Indhold, Overvægt blandt børn er en årlig statusopgørelse af forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt børn opgjort i procent. Statistikken opdeles på køn, alder og kommunegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Den Nationale Børnedatabase samt befolkningsstatistikken. Det indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter andelen af 6-7-årige børn og 14-15-årige unge med overvægt opregnes separat for drenge og piger for hver kommune til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af geografiske forskelle i overvægt blandt børn i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens er et godt mål for overvægt blandt børn. Den gennemsnitlige dækning er 89 pct. blandt de 6-7-årige og 70 pct. blandt de 14-15-årige. Målefejl på højde- og vægtmålinger er sandsynlige, om end disse antages at skyldes tilfældige fejlregistreringer. Usikkerheden stiger i takt med statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Det forventes ikke, at statistikken vil blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2012 til 2018. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Overvægt blandt børn under emnet , Lægebesøg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overvaegt-blandt-boern

Statistikdokumentation

Eksporten er ikke undervurderet

3. september 2012 kl. 16:21 ,  , Dagbladet Børsen bragte den 3. september en artikel med overskriften ”Eksporten undervurderet med 63 mia. kr.”. Den angiver, at Danmarks Statistiks nationalregnskab ifølge LO overvurderer prisudviklingen på eksporten og derfor har undervurderet væksten i den danske eksport med 63 mia. kr. siden 2000., Et fiktivt regnestykke, LO’s beregninger af udviklingen i eksporten bygger på en forudsætning om, at bytteforholdet har været konstant siden årtusindeskiftet, dvs. priserne på import og eksport har udviklet sig ens. I virkeligheden er eksportpriserne steget mere end importpriserne i perioden.  Der er tale om et illustrativt regnestykke fra LO, som baserer sig på fiktive antagelser, og det kan derfor hverken bruges til at vurdere, om eksporten er undervurderet, eller om der er usikkerhed i BNP. , Forskellig prisudvikling ude og hjemme, Artiklen angiver også, at priserne på eksportvarer siden 2005 i gennemsnit er steget 2,1 pct. om året, mens priserne på hjemmemarkedet er steget med 3,4 pct. Det er måske ikke overraskende, da der er forskel på sammensætningen af de varer, vi bruger hjemme og dem, vi eksporterer, hvilket naturligvis påvirker prisudviklingen for de to grupper. , Det fremføres som et problem, at Danmarks Statistik ikke tager højde for denne forskel, men bruger samme prisindeks. Dette er ikke korrekt. Nationalregnskabet er baseret på detaljerede opgørelser, der beregner priser efter forskellige indeks, som vægter forskelligt i beregningerne: Til varer, der hovedsageligt sælges i Danmark, bruges et hjemmemarkeds-indeks, mens eksportvarer beregnes efter at indeks for eksportvarer.  , Usikkerheden kan gå begge veje, Til varer, der både sælges hjemme og på eksportmarkedet, eller som sælges i stort omfang på begge markeder, bruges dog et fælles indeks. Dette kan ganske rigtigt indebære en usikkerhed, som dog kan gå begge veje. Ud fra en samlet vurdering giver den metode, som Danmarks Statistik har valgt, det mest sandsynlige bud på  prisudviklingen på den danske eksport., For yderligere oplysninger kontakt Afdelingsdirektør for økonomisk statistik Kirsten Wismer på tlf. 28 40 39 11, tlf. 39 17 39 11 eller , kwi@dst.dk, , eller kontakt Kommunikationschef Carsten Zangenberg på tlf. 28 35 30 51, tlf. 39 17 31 61 eller , cuz@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-03-eksporten-er-ikke-undervurderet

Pressemeddelelse

FAMOVRIG_OVERFORSEL_13

Navn, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 , Beskrivende navn, Øvrige overførselsindkomster i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud/børnefamilieydelse. , Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden., FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er baseret på OVRIG_OVERFORSEL_13 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Beløb i kr.. , Detaljeret beskrivelse, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13=FAMSU+FAMBOLIGSTOETTE+FAMBOERNETILSKUD+FAMGRON_CHECK, Hvor:, FAMBOLIGSTOETTE er boligstøtte/boligydelse, FAMBOERNETILSKUD er børnetilskud/børnefamilieydelse, FAMSU er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., FAMGRON_CHECK er grøn check, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er dannet ud fra variablen FAMANDOVERFORSEL i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan også dannes med formlen, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 = FAMANDOVERFORSEL +FAMGRON_CHECK, Om FAMANDOVERFORSEL:, FAMANDOVERFORSEL=FAMSU+FAMBOLIGSTOETTE+FAMBOERNETILSKUD, Hvor:, FAMBOLIGSTOETTE er boligstøtte/boligydelse, FAMBOERNETILSKUD er børnetilskud/børnefamilieydelse, FAMSU er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., ., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famovrig-overforsel-13