Søgeresultat

Få de officielle tal for folketingsvalg 2015

10. juni 2015 kl. 9:00 ,  , På vegne af Økonomi- og indenrigsministeriet udarbejder Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2015. De offentliggøres på dst.dk/valg., På siden kan du allerede nu finde vælgertal fordelt på alle afstemningsområder samt en beregning af, hvor mange førstegangsvælgere der er. Hjemmesiden er desuden blevet opdateret med kandidat-fortegnelser fordelt på alle partier og storkredse. Der er også offentliggjort kandidatstatistik, der indeholder oplysninger om kandidaternes fordeling på køn, alder og gen- eller nyopstilling. , Resultaterne fra valget offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene efter. Det kommer overordnet set til at foregå således:,  , • Et stort danmarkskort opdelt på de 92 opstillingskredse opdateres løbende på valgaftenen i takt med at resultaterne bliver indberettet fra opstillingskredsene. , • Stemmerne fordelt på hele landet, de tre landsdele og de ti storkredse opdateres ligeledes løbende hen over valgaftenen., • Når alle resultater for en storkreds foreligger, offentliggøres fordelingen af storkredsens kredsmandater. Tillægsmandaterne kan først beregnes, når alle opstillingskredse i hele landet er indberettet. Herefter offentliggøres en samlet oversigt for alle mandaters fordeling på partier., • Fra omkring middag dagen efter valget offentliggøres fintællingsresultaterne., • Personlige stemmer opgjort på storkreds- og opstillingskredsniveau offentliggøres fra dagen efter valget. Når alle fintællingsresultater foreligger, kan man se, hvilke kandidater, der er blevet valgt via oversigten ’valgte kandidater og stedfortrædere’.,   , Få mere detaljerede oplysninger i vores introduktion til valgsitet eller på , www.dst.dk/valg, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Annemette Lindhardt Olsen tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-10-faa-de-officielle-tal-for-folketingsvalg-2015

Pressemeddelelse

Flere unge uddanner sig

Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen Videre fra grundskolen - de unges uddannelse. Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet, 18. december 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Flere unge uddanner sig, Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, . , Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. , Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet. , Du kan blandt andet læse følgende konklusioner:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene. ,  , Bogen er skrevet af: , Nuri Peker, tlf. 39 17 37 66, , npe@dst.dk, Bogen koster 130 kr. Gratis eksemplarer til redaktionelt brug kan rekvireres ved henvendelse til Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00 eller , boghandel@rosendahls.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2006/18-12-06-Flere-unge-uddanner-sig

Pressemeddelelse

Flere anmeldelser for brud på straffeloven

I 2009 blev der i alt anmeldt 492.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til 2008. Det er tredje år i træk, antallet af anmeldelser stiger efter en årrække, hvor antallet ellers var faldende. Stigningen skyldes især flere anmeldelser af indbrud, som steg med 14 pct. Omvendt er antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldet., 9. december 2010 kl. 0:00 ,  , Flere anmeldelser for brud på straffeloven, I 2009 blev der i alt anmeldt 492.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til 2008. Det er tredje år i træk, antallet af anmeldelser stiger efter en årrække, hvor antallet ellers var faldende. Stigningen skyldes især flere anmeldelser af indbrud, som steg med 14 pct. Omvendt er antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldet. , Det fremgår blandt andet af Danmarks Statistiks publikation , Kriminalitet 2009, , der udkommer i dag. , Her kan du også læse, at: , Set i et 10-årigt perspektiv er antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldet med en fjerdedel, mens antallet af voldsforbrydelser er steget med en fjerdedel , Der blev i alt truffet 188.400 strafferetlige afgørelser i 2009. Det er 6 pct. flere end i 2008. 92 pct. af afgørelserne var fældende, dvs. at den sigtede blev fundet skyldig , Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun lidt over halvdelen fundet skyldige. Blandt sigtede for voldtægt var det helt nede på 25 pct. , Tre ud af fire kvindelige ofre var udsat for ejendomsforbrydelser, herunder især tyverier fra lommer og tasker. Næsten halvdelen af de mandlige ofre var udsat for voldsforbrydelser , Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe var 8 mdr. For særlig alvorlig vold var den 68 mdr. , Kriminalitet 2009, kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-09-Flere-anmeldelser

Pressemeddelelse

Nordjyder er vildest med motorcykler

Antallet af motorcykler i Danmark er steget hele 55 pct. siden 2005. Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj., 6. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Nordjyder er vildest med motorcykler, Vind i kinderne og en snurrende motor mellem benene. Flere og flere danskere udlever drømmen og anskaffer sig en motorcykel. Faktisk er antallet af motorcykler i Danmark steget hele 55 pct. siden 2005., Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj. I den nordjyske region er der nemlig indregistreret 34 motorcykler pr. 1.000 personer. Det er næsten dobbelt så mange som i Region Hovedstaden med kun 18 motorcykler for hver 1.000 indbyggere., Dette og meget andet kan du læse mere om i Danmarks Statistiks , Netmagasinet Bag Tallene, ., Læs bl.a. også, at:, Ishøj Kommune syd for København har færrest motorcykler pr. person, mens der er flest motorcykler pr. indbygger i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland , Gennemsnitsalderen for motorcykel-ejere er 48 år. I Samsø Kommune finder man de ældste med en gennemsnitlig alder på 54 år, mens de yngste bor i København med en gennemsnitlig alder på 42 år , Ni ud af ti motorcykel-ejere er mænd. Læsø tegner sig for den største andel mandlige motorcykel-ejere med 98 pct., mens Norddjurs Kommune tegner sig for den største andel kvindelige ejere med 14 pct., Læs meget mere om motorcykler i Danmark i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-06-Motorcykler

Pressemeddelelse

STIP

Navn, STIP , Beskrivende navn, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.23 og benævnes 'Statens uddannelsesstøtte.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet, og studielån., Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL., Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989. Herudover indføres klippekortsordningen med mulighed for at benytte dobbeltklip. Den alders-grænse, hvor SU beløbet er uafhængig af forældrenes indkomst sættes ned fra 22 til 19 år, og fribeløbet sættes samtidig ned., Fribeløbet er siden blevet ekstraordinært forhøjet i 1992 og 1996., I 1993 undtages ungdomsuddannelser fra klippekortsordningen, således at personer i gang med en ungdomsuddannelse (gymnasie o.l.) kan få SU på ubestemt tid., Fra 2004 er inkluderet stipendier efter statens voksenuddannelsesstøtte. De udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier., Fr a2009 inkl. ydelser i forbindelse med VEU. , STIP lå tidligere i variablen RESUINK og RESUINK_GL., Variablen indgår fra 1984 i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13)., Yderligere information vedrørende SU kan findes i bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven, lovbekendtgørelse nr. 661 2009)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, STIP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/stip

AJO_JOB_SLUT_DATO

Navn, AJO_JOB_SLUT_DATO , Beskrivende navn, Slutdato for det komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Slutdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned. , Detaljeret beskrivelse, Slutdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned., Variablen dannes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_JOB_SLUT_DATO., I eIR-systemet komprimeres lønindberetninger til SKAT's eIndkomst til månedlige job (komprimerede job), idet job med samme person og arbejdssted inden for en måned sammenlægges, hvis startdatoen for det efterfølgende job ligger mindre end fem dage efter slutdatoen for det foregående., ANVENDELSE af AJO_JOB_SLUT_DATO: , Startdato anvendes sammen med slutdato til:, * Periodemæssig afgrænsning af job, * Periodemæssig afgrænsning af statistikvariable som fx løntimer, smalt og bredt lønbeløb., Perioden afspejler ofte den periode, der er betalt løn for eller i. Det er dermed ikke nødvendigvis de dage, hvor lønmodtageren har været på arbejde. , DATABRUD indenfor AJO_JOB_SLUT_DATO: , Start- og slutdato i indberetninger fra SKATs eIndkomst modtaget fra 2008 til og med 27.11.2009 indeholdt ikke et årstal, hvorfor dette blev estimeret. Enkeltindivider og delpopulationer kan være påvirket i nogen grad, mens det vurderes at have mindre betydning på publiceret aggregeringsniveau., VALIDERING af AJO_JOB_SLUT_DATO: , Start- og slutdato valideres i eIR-systemet, hvor 0,12 pct. af alle indberetninger blev ændret i 2012 mht. startdato, slutdato eller begge datoer., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_JOB_SLUT_DATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-job-slut-dato

Storkøkkener køber økologi for 1 mia. kr.

17. februar 2015 kl. 9:00 ,  , Institutioner, restauranter, kantiner mv. købte økologi for næsten 1 mia. kr. i 2013. Andelen af økologiske varer i foodservice er lidt mindre end i detailhandlen.  , Det samlede salg af madvarer til foodservice, som er køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv. er 18,4 mia. kr. Heraf udgør økologiske varer 981 mio. kr., hvilket svarer til 5 pct. Det er lidt under niveauet for detailhandel, hvor økologiske varer udgør ca. 8 pct. af omsætningen af alle varer., Salget af økologiske varer til foodservice minder om salget af økologiske varer i detailhandelen, når man ser på, fordeling på varegrupper., En undtagelse er kød, fjerkræ og fisk, hvor andelen i detailhandel er 7 pct. Det er mere end dobbelt så højt som i foodservice-sektoren, hvor andelen er 3 pct. Kød er den varegruppe, der fylder mindst i det økologiske salg til både foodservice og detailhandlen. , Mejerivarer er den varegruppe, der udgør den største andel af økologiske varer til foodservice med 41 pct. Særligt mælk og fløde vejer tungt med 28 pct. af salget til foodservice, mens det kun udgør 19 pct. af salget til detailhandlen. , Ny statistik for økologiske varer i foodservice, Resultaterne kommer fra Danmarks Statistiks første undersøgelse af salg af økologiske varer til foodservice, som er offentliggjort til morgen i , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor du kan finde flere resultater. Undersøgelsen bidrager til et mere komplet billede af det økologiske forbrug som supplement til detailomsætningen af økologiske fødevarer., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-02-17-storkoekkener-koeber-oekologi

Pressemeddelelse

AJO_LOENTIME_KODE

Navn, AJO_LOENTIME_KODE , Beskrivende navn, Kode for, om løntimer er indberettet eller imputeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for, om løntimer er indberettet eller imputeret , Detaljeret beskrivelse, AJO_LOENTIME_KODE angiver en kode for, om løntimer (variablen AJO_LOENTIMER) er indberettet eller imputeret., Værdisæt:, 0 = Imputeret, 1 = Indberettet, AJO_LOENTIME_KODE hentes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VJO_LOENTIME_KODE., Imputeringen af løntimer sker i eIR efter et regelsæt, som er beskrevet under AJO_LOENTIMER:, Løntimer imputeres i de komprimerede job i de tilfælde, hvor løntimer enten er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen. , Opretning af de indberettede summerede løntimer pr. job omfatter sammenligning med timeløn og joblængde/arbejdsomfang. Oprettede timetal, som fx ændring af timetal fra 160 til 160,33, regnes ikke som imputerede., Særlige variable i eIR angiver, hvilken slags imputering der er tale om - fra hvilket niveau (AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU) og med brug af hvilken metode (AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE). Variablene stammer fra de tilsvarende variable i eIndkomstregisteret. , ANVENDELSE af AJO_LOENTIME_KODE: , AJO_LOENTIME_KODE kan danne grundlag for beregning af usikkerhed i forbindelse med løntimetallet (AJO_LOENTIMER)., DATABRUD inden for AJO_LOENTIME_KODE: Der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_LOENTIME_KODE:, Variablen valideres ikke. Variablen ændres normalt ikke i beskæftigelse for lønmodtagere. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191014.TXT_LOENTIME - Kode for, om løntimer er indberettet eller imputeret, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Imputeret, 1, Indberettet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-loentime-kode

ANTAL

Navn, ANTAL , Beskrivende navn, Barnets nr i fødslen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for om barnet er enkelt eller flerfødt. , Detaljeret beskrivelse, Barnets nummer i fødslen er dannet udfra fødselsoplysninger fra Sundhedsstyrelsen og fra CPR-registret. Den primære kilde er de såkaldte spædbørnsfiler fra Sundhedsstyrelsen. Enkelte tvillinger og trillinger er identificeret på baggrund af CPR-registret. Dette fremgår af variablens værdisæt. Personer identificeret i CPR-registret født af samme mor på samme dag betragtes som flerfødsler. Fødselsnummeret tildeles tilfældigt. Hvis børnene er født over midnat betragtes det også sen en flerfødsel. Hvis der er mere end én dag mellem fødslerne betragtes det som særskilte fødsler., For børn, født før 1973, har ANTAL værdien 99, idet oplysningen om barnets palcering i en flerfødsel stammer fra Spædbarnsfilen, som dækker fødsler fra og med 1. januar 1973. Oplysningen findes dog også på et mindre antal børn, født i 1972, som er døde i 1973 (dvs. i 1. leveår) hvor oplysningen er lagt ind i registeret i forbindelse med dødsfaldet. Oplysningen er også = 99 for alle, der ikke er født i Danmark., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, U131313.TXT_ANTAL_KODETEKST - Barnets nr i fødslen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Enkeltfødt, 01, 1.tvilling, 02, 2.tvilling, 03, 1.trilling, 04, 2.trilling, 05, 3.trilling, 06, 1.firling, 07, 2.firling, 08, 3.firling, 09, 4.firling, 21, Tvilling (identificeret i CPR), 22, Tvilling (identificeret i CPR), 23, Trilling (identificeret i CPR), 24, Trilling (identificeret i CPR), 25, Trilling (identificeret i CPR), 26, Firling (identificeret i CPR), 27, Firling (identificeret i CPR), 28, Firling (identificeret i CPR), 29, Firling (identificeret i CPR), 99, Ingen oplysning

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/antal

AJO_OK_NR

Navn, AJO_OK_NR , Beskrivende navn, Økonomisk enhed (statistisk enhed) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Økonomisk enhed (statistisk enhed) , Detaljeret beskrivelse, OK_NR står for økonomisk enhed, der er en statistisk enhed, som dannes maskinelt i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR). En økonomisk enhed er en kombination af færrest mulige juridiske enheder (CVR-enheder) under den samme ejer og således, at den dannede enhed har så stor økonomisk selvstændighed, at den i betydeligt omfang selv beslutter, hvordan den indkomst, som skabes i enheden, skal anvendes. Den økonomiske enhed svarer til definitionen af enterprise i Eurostats forordning om statistiske enheder., Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VJO_OK_NR., eIR henter variablen i ESR, hvor den hedder OK_NR., ANVENDELSE af AJO_OK_NR:, Hvis AJO_ARBNR_SENR (arbejdsstedsnummer) indeholder et 8-cifret SE-nr. (fordi det ikke har været muligt at finde et arbejdsstedsnr. i ESR), bruges den økonomiske enhed i stedet for arbejdsstedsnr. til opslag i ESR til at hente relevante variable fra ESR til beskæftigelse for lønmodtagere. , DATABRUD inden for AJO_OK_NR: Der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_OK_NR: , AJO_OK_NR kan ændres manuelt i systemet for beskæftigelse for lønmodtagere, hvilket er sket i enkelte tilfælde, hvor fejl i den økonomiske enhed er importeret fra eIR og ESR., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_OK_NR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-ok-nr