Søgeresultat

EKSPORTENHED_CVR

Navn, EKSPORTENHED_CVR , Beskrivende navn, Eksportenhed_CVR , Gyldighed, Gyldig fra: 01-04-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Et firma kan ansøge SKAT om at få et SE-nummer til afregning af moms i forbindelse med eksport. På den måde kan momsen afregnes hurtigere mellem SKAT og firmaet., Hvis blot et enkelt SE-nummer under CVR-nummeret har koden J, får CVR-nummeret koden J for "Ja (Indeholder en eksportenhed CVR)". , Detaljeret beskrivelse, Baggrundsvariabel., Et firma kan have behov for at afregne moms hurtigt ved salg til udlandet. , Firmaet kan derfor søge SKAT om at få oprettet yderligere et SE-nummer til denne momsafregning. Eksporten fra dette SE-nummer bliver fratrukket firmaets indenlandske salg., Hvis blot et enkelt SE-nummer under CVR-nummeret har koden J, får CVR-nummeret koden J for " Ja (Indeholder en eksportenhed CVR)", dvs. "Ja" til at SE-nummeret er en eksportenhed. Kun i tilfælde, hvor alle SE-numre under CVR-nummeret er N, skal koden være N for " Nej (Ikke en eksportenhed)", dvs. ingen SE-numre under CVR-nummeret er en eksportenhed. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle momspligtige virksomheder, Alle momspligtige virksomheder, Værdisæt, D520100.TXT_EKSPORTENHED_CVR - Eksportenhed_CVR, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, J, Ja (Indeholder et eksportenhed CVR), N, Nej (Ikke en eksportenhed)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg/eksportenhed-cvr

ARBGIVNR

Navn, ARBGIVNR , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ARBGIVNR, Entydig identifikation af en arbejdsgiver (SE-nr. tildelt af skattemyndighederne) i syge- og barselsdagpengesager. , ARBGIVNR indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune., Den samme person, hvis den pågældende har flere jobs, kan have flere helt fraværsforløb løbende samtidig, der så kun er adskilt fra hinanden af arbejdsgivernummeret., Detaljeret beskrivelse, ARBGIVNR, Entydig identifikation af en arbejdsgiver (SE-nr. tildelt af skattemyndighederne) i syge- og barselsdagpengesager. , ARBGIVNR indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune., Den samme person, hvis den pågældende har flere jobs, kan have flere helt fraværsforløb løbende samtidig, der så kun er adskilt fra hinanden af arbejdsgivernummeret., Væsentlige lovændringer: , Indtil 1999 indgik offenlige arbejdsgivere ikke i statistikken. Fra og med 2000 indgår de offentligt ansatte på lige fod med de privatansatte i statistikken., Bilag, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, ARBGIVNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/arbgivnr

FAMANDOVERFORSEL

Navn, FAMANDOVERFORSEL , Beskrivende navn, Andre overførsler til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre overførsler er en sumvariabel for alle personer, der tilhører den samme familie pr.31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år og beregnes som summen af:, Statens Uddannelsesstøtte (skattepligtig indkomst), boligstøtte (skattefri) og børnetilskud/børnefamilieydelse (skattefri). , Boligstøtten er lagt til hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden., FAMANDOVERFORSEL er baseret på ANDOVERFORSEL fra Personindkomster., FAMANDOVERFORSEL = FAMOVRIG_OVERFORSEL_13+ FAMGRON_CHECK (2010-), Familier uden andre overførsler (lidt flere end 50 pct.) indgår med 0 kr., Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, 'Andre overførselsindkomster' er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie 31. december indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:, FAMANDOVERFORSEL er baseret på ANDOVERFORSEL fra Personindkomster., FAMANDOVERFORSEL = FAMBOLIGSTOETTE + FAMBOERNETILSKUD + FAMSU,, hvor:, FAMBOLIGSTOETTE er boligstøtte/boligydelse,, FAMBOERNETILSKUD er børnetilskud/børnefamilieydelse (ændring i satserne for børnetilskud), og, FAMSU er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable og de tilsvarende variable under Personindkomster (KORYDIAL, KORSTOETT og STIP). , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMANDOVERFORSEL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famandoverforsel

BELOB12

Navn, BELOB12 , Beskrivende navn, Beløb udbetalt i december måned , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i december måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i december måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. De sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB12 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob12

GF_VTV_3

Navn, GF_VTV_3 , Beskrivende navn, Værditilvækst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forskellen mellem værdien af produktionen og forbrug i produktionen i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Variablen stammer fra Regnskabsstatistikken hvorfor det kun er firmaer med brancher der indgår i regnskabsstatistikken, der for påført variablen i den Generelle firmastatistik., "Variablen eksisterer fra og med 2003, Værditilvæksten beregnes som:, Omsætning, + Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver (AUER), + Andre driftsindtægter (ADR), + Forøgelse/formindskelse af lagervareforbrug, - Køb af varer til videresalg (vareforbrug, handelsvarer) (KVV), - Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (KRHE), - Køb af energi (KENE), - Køb af lønarbejde og underentrepriser (KLOE), - Udgifter til husleje (UDHL), - Udgifter til anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid (UASI), - Udgifter til vikarbureauer (UDVB), - Udgifter til langtidsleje og operationel leasing (ULOL), + Ordinære tab på debitorer (konstaterede tab samt ændring i hensættelse til imødegåelse af tab (Post 11)) (OTDE) , - Eksterne omkostninger i øvrigt (bortset fra poster af sekundær karakter)* (Post 12) (EKUD), - Sekundære udgifter (SEUD), Ved sammenligning med GF_vtv_1, der findes i data fra perioden 1999-2000, er der mindre databrud, idet ordinære tab på debitorer i vtv_1", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_VTV. , Værdisæt, GF_VTV_3 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-vtv-3

GF_AARE_1

Navn, GF_AARE_1 , Beskrivende navn, Årets resultat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årets resultat målt i kroner.Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. , Detaljeret beskrivelse, "Årets resultat målt i kroner., Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket., I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag til virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som den, der fandt sted d. 11. september 2001. Fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højkvalitetsdokumentation af statistikområdet regnskabsstatistik kan i firmaskemaerne (under bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under ""Population""., Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_AARE. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_AARE_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aare-1

Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien

Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien., 14. april 2010 kl. 0:00 ,  , Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien, Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien. Det er en lille stigning i forhold til året før. Ikke overraskende arbejder den største andel, nemlig hver tredje, dog stadig på nærmarkederne i EU., Dette og meget andet kan du læse mere om i publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008, der udkommer i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danske virksomheder kontrollerer 11.700 datterselskaber i udlandet. To ud af tre ligger i EU-lande, mens hver tiende ligger i Asien, Hvert dansk datterselskab havde i gennemsnit 126 ansatte i 2008, 267.000 ansatte i danske datterselskaber arbejder inden for rengøringsvirksomhed, mens 304.000 arbejder inden for vagt- og overvågningsvirksomhed. Det er samlet set næsten 40 pct. af samtlige ansatte i dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet, Knap 380.000 - eller hver fjerde - er ansat i danske industridatterselskaber i udlandet. , Du kan hente publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008 gratis på , www.dst.dk/globalisering, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Barndorph, tlf. 39 17 38 85, , tbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-14-Danske-datterselskaber

Pressemeddelelse

Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger

Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene., 12. december 2017 kl. 14:09 , Af , Jørgen Elmeskov, Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er en nettotilgang af relativt højtlønnede medarbejdere, vil dette vise sig som en lønstigning, selv hvis alle lønninger for de enkelte medarbejderkategorier er fastfrosne. I en overenskomstsammenhæng er der derimod som regel fokus på lønstigninger for de enkelte medarbejderkategorier. Danmarks Statistik har tidligere på året offentliggjort analysen , Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, , der belyser udviklingen i beskæftigelsen og medarbejdersammensætningen i kommunerne, staten og regionerne. Den er også relevant i denne sammenhæng., Blandt andet for at kunne lave nogle bedre historiske sammenligninger af lønnen har Danmarks Statistik sat et arbejde i gang med at udvikle et nyt og supplerende lønindeks. Det vil stadig være et lønindeks med dækning af hele økonomien, men i modsætning til det nuværende indeks vil det nye indeks i videst muligt omfang filtrere sammensætningseffekter ud. Det nye indeks vil dermed bedre belyse det, der diskuteres i en typisk overenskomstforhandling. Vi arbejder med det nye indeks og forventer at have det klar inden udgangen af 2018.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-12-12-vaer-forsigtig-med-at-bruge-loenindekset-til-historiske-sammenligninger

Rigsstatistikerens klumme

Hovedrevision 2024 og betaversion

Betaversion af hovedrevisionens resultater offentliggøres for perioden 1966-2019 for ADAM databanken og for perioden 1990-2019 i QDAM databanken., Den 10. juni 2024 gøres en betaversion for hhv. ADAM databanken og QDAM databanken tilgængelige for databankernes storbrugere., Databankerne stilles til rådighed i den hensigt at storbrugere af data og model har mulighed for at justere deres opsætninger og lave tilpasninger til deres systemer, så de vil være i stand til at tage offentliggjorte, hovedreviderede tal ind via ADAM databanken og QDAM databanken, når de frigives d. 28. juni 2024., Da formålet med Betaversionerne primært er at yde vore brugere en teknisk hjælp, vil brugerne i forbindelsen med afsendelsen af ansøgningen om adgang blive bedt om at acceptere, at de er forpligtet til ikke at videregive analyser og resultater baseret på Betaversionens data før 28. juni kl. 8.00; samt, at de er indforstået med, at Danmarks Statistik kun i begrænset omfang vil kunne besvare detaljerede spørgsmål til tallene, idet vi fortsat vil være i fuld gang med at færdiggøre revisionen., Statistikdokumentationer tilknyttet de nye tabeller er ikke opdateret og kan derfor ikke anses for dokumentation af de hovedrevideret data. Statistikdokumentationerne bliver opdateret sammen med de tilhørende statistiske områder ved deres offentliggørelser i Statistikbanken i løbet af juni måned.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/hovedrevision-af-nationalregnskabet/hovedrevision-2024-og-betaversion

Mission, vision og værdier

ADAM skal være den centrale økonomiske model i udformningen og analyse af den generelle økonomiske politik i Danmark. Det er en forudsætning for dette, at modellen:, • er egnet til at analysere aktuelle økonomisk-politiske udfordringer, • er konsistent med bredt accepteret økonomisk teori, • afspejler alle relevante strukturelle økonomiske sammenhænge, • er empirisk velfunderet på nyeste danske officielle statistik, For at være central for den økonomiske politik skal modellen anvendes i de økonomiske ministeriers løbende arbejde med fastlæggelsen af den økonomiske politik. ADAM bør også være kendt og anvendt af andre væsentlige aktører i den økonomisk-politiske debat. Aktørerne bør inkludere interesseorganisationer, banker og vidensinstitutioner., Det er en forudsætning for den aktuelle empiriske fundering, at databanken altid er opdateret med den nyeste officielle statistik, at den indeholder så lange og konsistente tidsserier som muligt, og at den så vidt muligt benytter samme grupperinger som det statistiske grundlag. Skal modellen kunne bruges til løbende at analysere væsentlige aktuelle problemstillinger, betyder det, at der skal udsendes en ny modelversion med 1-2 års mellemrum., Det er en klar målsætning for arbejdet, at de økonomiske ministeriers version af modellen skal afvige så lidt som muligt fra Danmarks Statistiks – ikke mindst af rent praktiske grunde. Dette sker typisk ved, at Danmarks Statistik og ministerierne mødes og bliver enige om de ændringer i ligningerne, som begge parter finder relevante og nyttige. På denne måde er det lykkedes at holde forskellene mellem Danmarks Statistiks ADAM og ministeriernes version af ADAM på et minimum, samtidig med at modellen udvikler sig til at kunne besvare nye relevante spørgsmål.,  , Vi samarbejder med modellens brugere, leverandører og andre modelbyggere, i Danmark og internationalt, om at opnå det højest mulige niveau for faglighed og anvendelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Om-ADAM-gruppen/Vaerdier