Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2961 - 2970 af 4766

Publikation: Danske virksomheders brug af it 2011

Publikationen analyserer virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand: it-systemer, netværk, bredbånd, elektronisk handel, e-læring og meget andet., Danske virksomheders brug af it 2011, er baseret på svarene fra omkring 4.000 virksomheder med mindst ti ansatte., Flere virksomheder bruger videomøder, En af de mange interessante konklusioner i publikationen er, at stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder., I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for branchen information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære., Hver anden virksomhed har it-sikkerhedspolitik, Her følger en række andre spændende konklusioner fra publikationen:, 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik, som gennemgås regelmæssigt - en stigning fra 43 pct. i 2010. , 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct. , Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, som har indført nyt it-udstyr de seneste to år, fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. , Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse., Fra og med 2012 er publikationen udkommet som , It-anvendelse i virksomheder, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Danske virksomheders brug af it 2011, Kolofon, Danske virksomheders brug af it, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-1954-8, Udgivet: 30. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 39, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/15242

Publikation

Publikation: Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige., Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge., Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser, En af publikationens konklusioner er, at når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år., Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse., Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension., 857.000 på offentlig forsørgelse, Blandt de øvrige interessante konklusioner i publikationen er disse:, Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct., Hent som pdf, Offentligt forsørgede, Kolofon, Offentligt forsørgede - 16-64 årige, Sociale forhold, ISBN: 978-87-501-1952-4, Udgivet: 29. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

https://www.dst.dk/pubomtale/16672

Publikation

Publikation: DISCO-08 - Danmarks Statistiks fagklassifikation

DISCO er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations. ISCO udarbejdes af International Labour Organisation (ILO)., ILO har i 2008 for første gang siden 1988 offentliggjort en revideret fagklassifikationen, og ISCO-88 er blevet til ISCO-08., , Læs mere om , ISCO-08, ., , Hvad er DISCO-08?, DISCO-08 er en sekscifret klassifikation, der er opbygget som en hierarkisk struktur med fem niveauer. DISCO-08 opdeler det danske arbejdsmarked i 563 faggrupper, som hver indeholder en række nært beslægtede arbejdsfunktioner., ISCO som grundlag for DISCO, ISCO-08 er en firecifret klassifikation, som i opbygning og struktur er identisk med DISCO-08. De første fire niveauer af DISCO-08 er stort set identisk med ISCO-08., , For at tilgodese de specifikke behov, der måtte være for at opfylde klassifikationens anvendelsesmuligheder i en dansk kontekst, har Danmarks Statistik suppleret med yderligere et niveau, hvor det er fundet nødvendigt., Beskrivelser og forklaringer, Publikationen indeholder foruden titler og koder på alle faggrupperne også beskrivelse og forklaringer af klassifikationens begrebsramme, udformning, struktur og principper., , Publikationen indeholder desuden en mere udførlig beskrivelse af klassifikationens hovedgrupper og af de vigtigste årsager til at klassifikationen nu er blevet revideret., , Arbejdet med DISCO-08 er foregået i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at sikre et bredest muligt fundament for beslutningsprocessen i udviklingsarbejdet., , Anvendelse af DISCO-08, Fagklassifikationen kan anvendes i national sammenhæng til indsamling og offentliggørelse af statistiske oplysninger fra folketællinger, husstandsundersøgelser, personundersøgelser, arbejdsgiverundersøgelser og andre kilder., , Den kan ligeledes anvendes af den offentlige sektor og private virksomheder til aktiviteter som at finde egnede kandidater til ledige job, uddannelsesplanlægning, indberetning af arbejdsulykker, udbetaling af arbejdsskadesikring og styring af beskæftigelsesrelateret migration m.m., , Se evt. tidligere udgivelse , DISCO-88, ., Hent som pdf, DISCO-08 - Danmarks Statistiks fagklassifikation, Kolofon, DISCO-08 - Danmarks Statistiks fagklassifikation, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1940-1, Udgivet: 29. marts 2011 kl. 09:30, Antal sider: 54, Kontaktinfo:, Nicholas Lundstrøm Larsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/16711

Publikation

Publikation: Lønstatistik - metode og nye begreber

Publikationen gennemgår principperne bag lønstatistikken og de nye begreber på området., Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer) og "fortjeneste pr. præsteret time" (løn for de udførte arbejdstimer)., Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008., To slags løn, Grundlæggende opgøres løn på to måder:, løn pr. arbejdet (præsteret) time, løn pr. "normal" arbejdstime., Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. "normal" arbejdstime., Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær., Kvinder og mænd, Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn?, Spørgsmålene kan synes simple. I virkeligheden kræver en besvarelse dog, at man sætter sig ind i de to lønbegrebers fordele og ulemper., Publikationen giver mulighed for at kigge ind i lønstatistikkens maskinrum og blive klogere på et omdiskuteret felt., Hent som pdf, Lønstatistik - metode og nye begreber, Kolofon, Lønstatistik - metode og nye begreber, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1944-9, Udgivet: 29. september 2011 kl. 09:00, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Uwe Pedersen, Telefon: 23 72 65 69

https://www.dst.dk/pubomtale/17075

Publikation

Publikation: It-anvendelse i den offentlige sektor 2011

Publikationen belyser den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ud fra en undersøgelse besvaret af it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner., Undersøgelsen måler såvel den offentlige sektors brug af it i kontakten med borgere og virksomheder som myndighedernes interne anvendelse af it. Den viser omfanget og betydningen af digitalisering, men også barriererne., , Digitalisering giver bedre kvalitet, Publikationen viser, at digitalisering i den offentlige sektor oftere resulterer i bedre kvalitet end i frigørelse af ressourcer. 85 pct. af myndighederne har i høj eller nogen grad mærket en bedre kvalitet eller service af digitalisering., , Hos 64 pct. har digitaliseringsprojekterne frigjort ressourcer, men sjældent i høj grad., , Flere konklusioner, Blandt de andre interessante konklusioner er disse:, 64 pct. af de offentlige myndigheder brugte videomøder i 2011 - en kraftig stigning fra 44 pct. i 2010. , 83 pct. af myndighederne anvender elektronisk sagsstyring i 2011 mod 76 pct. i 2010. Også andelen af papirløse sager stiger. , 36 pct. af myndighederne modtog mindst halvdelen af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 2011 - en stigning fra 32 pct. i 2010. , Den største barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. , Hver anden myndighed stiller datasæt til rådighed, så de kan genbruges af private virksomheder og borgere - gratis eller mod betaling. , 91 pct. af myndighederne har taget initiativ til at reducere energiforbruget fra it-udstyr på et eller flere områder. , , Ældre tal, It-anvendelse i den offentlige sektor udkom tidligere som , Den offentlige sektors brug af it, ., , Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik: Den offentlige sektors brug af it, ., , Se endvidere den samlede , oversigt over it-publikationer, ., , Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, it-anvendelse i den offentlige sektor 2011, Kolofon, It-anvendelse i den offentlige sektor, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1989-0, Udgivet: 29. februar 2012 kl. 09:00, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/17882

Publikation

Publikation: Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011

Publikationen har til formål at undersøge udbredelsen af energirigtig adfærd i forbindelse med borgernes brug af it., Bruger vi mere strøm end nødvendigt, når vi bruger computeren? Tager vi hensyn til miljøet, og vælger vi miljøvenlige produkter, når vi køber nyt it-udstyr?, Hvad sker der med de 'gamle' computere, når vi anskaffer nye? Når vi printer derhjemme, husker vi så at udskrive på begge side af papiret? , Konklusioner, Publikationen viser bl.a. følgende:, Et voksende antal danskere har mere end én computer i hjemmet. , Når der er problemer med den gamle computer, anskaffer man sig en ny frem for at få den gamle repareret. , Antallet af bærbare og håndholdte computere vokser, mens antallet af stationære computere falder. , To tredjedele af de personer, der har computer i hjemmet, slukker helt for den, når de er færdige med at bruge den. , De fleste med computer i hjemmet anvender automatiske strømbesparende funktioner som standby, dvale eller skærmslukning. , , Samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Publikationen bygger på data fra undersøgelsen "Miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen", der er gennemført for Videncenter for grøn it under Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet., Videncenter for grøn it har til opgave at fremme kendskabet til og anvendelsen af grøn it hos offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. , Undersøgelsen af miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen baserer sig på telefoninterview i oktober 2011 med 942 gennemførte svar blandt de 16-74-årige., Flere tal om it, Se mere statistik om it på , www.dst.dk/it, ., Hent som pdf, Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011, Kolofon, Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2008-7, Udgivet: 25. juni 2012 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/18077

Publikation

Publikation: Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen., I , Videre fra grundskolen, undersøges også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet., Nogle af undersøgelsens hovedresultater er disse:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 - fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene., Læs flere konklusioner fra publikationen i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1583-9, Udgivet: 18. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/10886

Publikation

Publikation: Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 1966-1981

Indhold:, Kapitel 1.Definitioner og afgrænsninger:, , 1.1 Definitioner af bruttoinvesteringerne. , 1.2 Ejer- eller brugerbranche., 1.3 Erhvervs- og vareklassifikationer. , Kapitel 2. Generel metodebeskrivelse. , Kapitel 3. Beregning af branchernes investeringer:, 3.1 Landbrug m.v. , 3.2 Råstofudvinding. , 3.3 Fremstillingsvirksomhed., 3.4 El-, gas-, varme- og vandforsyning. , 3.5 Bygge- og anlægsvirksomhed. , 3.6 Markedsmæssige tjenester. , 3.7 den offentlige sekto. , 3.8 Den afstemningstekniske branche. , Kapitel 4. Den detaljerede afstemning:, , 4.1 Indledning. , 4.2 Anlægsinvesteringerne. , 4.3 Byggeinvesteringerne. , 4.4 Maskinivesteringerne., 4.5 Stambesætninger., 4.6 Specielle varer., , Kapitel 5. Omregning til 1980-priser., Kapitel 6. Investeringsmatricer (erhverv x erhverv)., Kapitel 7. Det fremtidige arbejde., Bilag 1A IM-branchegrupperingen med danske og engelske branchenavne, , Bilag 1B Sammenhængen mellem nationalregnskabets 117 brancher og investeringsmatricernes branchegruppering, , Bilag 1C Sammenhængen mellem IM-grupperingen og nationalregnskabets 27-gruppering, , Bilag 1D. Sammenhængen mellem ny og gammel branchegruppering i investeringsmatricerne, Bilag 1E sammenhængen mellem investeringsmatricernes fremstillingsbrancher og industristatistikkens industrigrupper, Bilag 2 Varer, der i 1981 indgik i investeringsmatricerne samt deres værdi i køberpriser ekskl. moms, Bilag 3 Erhvervsfordelte investeringer 1966-1981 Bilag 4 Erhverv x erhverv investeringsmatrix 1981, , Nationalregnskabsnotat, Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr.14, , Hent som pdf, Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 1966-1981, Kolofon, Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet, Økonomi, Udgivet: 31. december 1986 kl. 09:00, Antal sider: 129, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20160

Publikation

Publikation: Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914

Indhold: , 1. Indledende Bemærkninger: , a. Fremgangsmaade ved Tællingen. Materialets Art. , b. Sammenligning med tidligere Tællinger. , c. Forklaring til Tabellerne. , 2. Tællingens Hovedresultater: , a. Hele Landet under ét. , b. Landets Hoveddele (Hovedstaden, Provinsbyerne, Landdistrikterne). , c De enkelte Byer og Amter. , 3. De industrielle Virksomheder efter Erhvervsgrupper og Fag: , a. De industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , c. De enkelte Fags Udvikling. , 4. De industrielle Virksomheder efter Størrelse: , a. I almindelighed og i de enkelte industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , 5. Virksomheder under Stat, Kommune eller Selskaber. Kombinerede Virksomheder: , a. Virksomheder, der drives af Staten eller Kommunerne. , b. Industrielle Virksomheder under Aktie- og Andelsselskaber. , c. Industrielle Virksomheder, der drives som Bierhverv. , d. Bierhverv til Industrivirksomhed som Hovederhverv. , e. Det samlede Antal Virksomheder, der drives i Forbindelse med andet Erhverv, indenfor de enkelte Fag. , f. De største industrielle Virksomheder. , 6. Anvendelse af mekanisk Kraft: , a. Indledende Bemærkninger. , b. De mekanisk drevne Virksomheder og deres maskinstyrke. , c. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftkildens Art. , d. Ufuldstændig udnyttet Maskinkraft. , e. Virksomheder, der anvender Vind- og Vandkraft. , 7. De industrielle Virksomheders Personel: , a. Personellets Fordeling efter Stilling i Erhvervet., b. Personellets Fordeling efter Køn., c. De egentlig industrielle Arbejderes Fordeling efter Alder., d. De industrielle Arbejderes Fordeling efter Beskæftigelsens Art., e. Lærlinge; , f. De industrielle Hjemmearbejdere. , Det ved Tællingen benyttede Spørgeskema. , Tabeller. , Systematisk Erhvervsfortegnelse. , Alfabetisk Erhvervsfortegnelse. , do. oversat paa Fransk. , Oversættelse til Fransk af Tabellernes Hoveder og Forspalter., Statistisk Tabelværk, Nr.12, Rk. 5, Litra A, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, den 26. maj 1914 , den 12. Juni 1906 , den 25. Maj 1897 , Hent som pdf, Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914 , Kolofon, Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1914 kl. 09:30, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20375

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2019

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne., NB! 2021, -udgaven har ændret titel til , Forskning, udvikling og innovation, ., Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark., I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevareerhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed., Danmark opfylder EU-målsætning, Innovation og forskning 2019, viser også, at forskningsudgifterne er vokset fra 2,2 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2017, hvoraf erhvervslivet stod for omkring to tredjedele og det offentlige for ca. en tredjedel. Dermed opfylder Danmark den såkaldte Barcelona-målsætning, om at bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 63.300 fuldtidsstillinger i 2017. I forhold til 2016 er det en stigning på 600 årsværk eller 0,7 pct., Innovation og forskning, udkommer årligt og giver et indblik i:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder), Samt et kapitel med internationale sammenligninger, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2019, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2327-9, Udgivet: 11. april 2019 kl. 08:00, Antal sider: 93, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20757

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation