Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2951 - 2960 af 4766

    Fald i anmeldte voldsforbrydelser og seksualforbrydelser

    Politiet modtog 6 pct. færre anmeldelser om voldsforbrydelser i 2023 og 1 pct. færre anmeldelser om seksualforbrydelser. Dog blev der samlet set anmeldt 3 pct. flere straffelovsovertrædelser i 2023, og det var især anmeldelser i kategorien ejendomsforbrydelser, så som butikstyveri og cykeltyveri, der steg. , 13. december 2024 kl. 8:00 ,  , Det samlede antal af anmeldelser for straffelovsovertrædelser steg med 3 pct. fra 338.192 i 2022 til 348.211 i 2023, men det var ikke alle typer af overtrædelser, der steg. Antallet af anmeldte voldsforbrydelser faldt med 6 pct., herunder vold mod privatperson som faldt 4 pct. Antallet af anmeldte seksualforbrydelser faldt med knapt 1 pct., herunder voldtægt som faldt med 10 pct. Det viser en ny , publikation om kriminalitet i Danmark., ”I 2023 modtog politiet 1.732 anmeldelser om voldtægt og andre seksuelle forhold, hvilket er 193 færre end i 2022, men samtidig blev der anmeldt 27 pct. flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der blev også anmeldt 3 pct. færre tilfælde af vold og lignende mod offentlig myndighed og 6 pct. færre drab og drabsforsøg i 2023 i forhold til 2022., 25 pct. flere anmeldelser om butikstyveri i 2023, Stigningen i anmeldte straffelovsovertrædelser i 2023 sker næsten udelukkende inden for ejendomsforbrydelser, som udgør 84 pct. af alle anmeldte straffelovsovertrædelser. De ejendomsforbrydelser, der havde de største stigninger, var butikstyveri og cykeltyveri med en procentvis stigning på henholdsvis 25 pct. og 5 pct. sammenlignet med 2022. , ”Antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser har været faldende frem til 2021, men vi har set en stigende tendens de sidste to år, hvor de er steget 21 pct.,” siger Iben Pedersen., Under ejendomsforbrydelser findes også bl.a. underslæb, bedrageri og afpresning og åger. Disse typer af ejendomsforbrydelser havde alle markant flere anmeldelser i 2023 sammenlignet med 2022. Til gengæld faldt antallet af anmeldelser om hæleri med 29 pct., Se publikationen , Kriminalitet, for mere om kriminalitet i Danmark i 2023.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-13-fald-i-anmeldte-voldsforbryelser

    Pressemeddelelse

    Befolkningen har nu rundet 6 mio.

    Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere., 10. juni 2025 kl. 8:00 ,  , Den 1. maj 2025 rundede Danmark en ny milepæl. Befolkningen udgør nu 6.001.008 mio. indbyggere. , ”Befolkningen i Danmark har ramt en historisk milepæl, da vi har rundet 6 mio. indbyggere for første gang. Vi skal helt tilbage til 1973, da vi rundede de 5 mio. indbyggere, og nu skal vi vænne os til at sige, at der er 6 mio. indbyggere i Danmark,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Historisk set har befolkningsvæksten været drevet af et fødselsoverskud, hvor der blev født flere børn, end der var dødsfald. I perioden fra 1973 til 2025, hvor Danmark er gået fra 5 til 6 mio. indbyggere, har nettoindvandringen imidlertid haft en stigende betydning for befolkningsvæksten. , ”Fødselstallet i Danmark har været faldende i en periode, hvor indvandringen er steget. Det betyder, at indvandring har haft en øget indflydelse på befolkningsvæksten i forhold til tidligere,” siger Jonas Schytz Juul. , Danmark rundede 1 mio. indbyggere i 1811, og siden da er befolkningstallet stort set kun vokset. Der har kun været én enkelt periode i starten af 1980’erne med negativ vækst pga. lave fødselstal. Den hurtigste vækst i befolkningstallet var i perioden 1919 til 1945, hvor indbyggertallet gik fra 3 til 4 mio. på kun 26 år. , Du kan læse mere om udviklingen i Danmarks indbyggertal her: , www.dst.dk/nytudg/55902, Hvis du ønsker et interview, er du velkommen til at ringe til Danmarks Statistiks pressetelefon på 3917 3070.,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-06-10-befolkningen-har-nu-rundet-6-mio

    Pressemeddelelse

    Resultater fra EP-valget offentliggøres på valgaftenen

    Danmarks Statistik indsamler data og udarbejder stemmeopgørelser i forbindelse med valg af medlemmer fra Danmark til Europa-Parlamentet den 9. juni. I år skal der vælges 15 medlemmer. Resultaterne offentliggøres fra kl. 23 på valgaftenen og i dagene derefter., 31. maj 2024 kl. 12:00 ,  , Danmarks Statistik tilbyder i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 adgang til valgresultaterne i elektronisk form på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, . Data vil desuden være tilgængelig i , XML-format, ., Data fra de seneste valg kan allerede nu afhentes til test af den elektroniske overførsel., Resultater på valgaftenen og dagene derefter, På valgaftenen 9. juni 2024 formidles resultaterne fra kl. 23 for partierne på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på afstemningssteder samt udvælgelsen af valgte kandidater. De efterfølgende dage kontrollerer Danmarks Statistiks medarbejdere resultaterne., Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet., På valghjemmesiden ligger allerede statistik om kandidaterne ved dette valg, statistik om dette valgs førstegangsvælgere og vælgertal, som vil blive opdateret 7 dage før valget og på valgdagen. , Læs evt. artiklen , Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang., Kontakt: Pressechef Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 eller mle@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-31-resultater-fra-ep-valget

    Pressemeddelelse

    Publikation: Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal 2007

    For tredje gang udsender Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen Nøgletal om Informationssamfundet Danmark - internationale tal, hvor det danske informationssamfund sammenlignes med andre lande, især europæiske., Danmark er et bredbåndsland, De internationale nøgletal rummer en række interessante konklusioner, bl.a. disse:, Danmark er førende inden for OECD mht. bredbåndsabonnementer pr. indbygger. , Prisen for en 2 Mbit/s bredbåndforbindelse ligger omkring gennemsnittet i Europa. , Danske virksomheder er på europæisk plan førende inden for benyttelse af it-fjernarbejde. It-fjernarbejde vil sige, at ansatte regelmæssigt arbejder hjemme eller andre steder uden for virksomheden og derfra har adgang til virksomhedens it-systemer. , Familierne i Island og Holland har i højere grad adgang til internettet i hjemmet end de danske familier. Danmark ligger på dette område på tredjepladsen blandt udvalgte europæiske lande., Mere om it-udviklingen, Se i øvrigt en sammenligning af Danmark og andre lande i den parallelle publikation , Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 - Danske tal, ., Læs også mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Hele publikationen, Titel, kolofon, forord og indholdsfortegnelse, Indledning, 1. It-infrastruktur, 2. Befolkningens brug af it, 3. Virksomhedernes brug af it, 4. Den offentlige sektors brug af it, 5. It-sikkerhed, 6. It-kompetencer, 7. It-erhvervene, 8. It, produktivitet og udvikling, Kolofon, Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1626-4, Udgivet: 4. oktober 2007 kl. 09:30, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/pubomtale/12147

    Publikation

    Publikation: Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Danske tal 2007

    For fjerde gang udsender Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Danske tal., Publikationen giver et overblik over it-udviklingen i Danmark., Interessante konklusioner, De danske nøgletal rummer en række interessante pointer, bl.a. disse: , Både udbredelsen af og hastigheden på bredbånd stiger støt. , Adgangen til internet for de 60-74-årige ligger et stykke efter de yngre aldersgrupper, men afstanden er mindsket siden 2001. , Virksomhederne bruger i stigende grad automatiseret dataudveksling - især til elektronisk fakturering. , Flere myndighederne oplever frigørelse af ressourcer fra it end tidligere. , Værditilvæksten pr. medarbejder er steget mere i it-erhvervene end i de øvrige erhverv., Mere om it-udviklingen, Se i øvrigt en sammenligning af Danmark og andre lande i den parallelle publikation , Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 - Internationale tal, ., Læs også mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Hele Publikationen, Titelblad, kolofon, forord og indholdsfortegnelse, Indledning, 1. It-infrastruktur, 2. Befolkningens brug af it, 3. Virksomhedernes brug af it, 4. Den offentlige sektors brug af it, 5. It-sikkerhed, 6. It-kompetencer, 7. It-erhvervene, 8. It, produktivitet og udvikling, Kolofon, Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Danske tal, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1625-7, Udgivet: 4. oktober 2007 kl. 09:30, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/pubomtale/12436

    Publikation

    Publikation: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006

    Publikationen er en opgørelse over omfanget, finansieringen og arten af forskningen ved offentlige institutioner., Publikationen om forskning og udvikling (FoU) rummer bl.a. disse pointer:, Der blev i 2006 anvendt 13 mia. kr. i den offentlige sektor - en stigning på 8,7 procent i forhold til 2005., Det offentlige finansierede selv de 11 mia. kr., mens private og udenlandske kilder finansierede 2,4 mia. kr., I 2006 var knap 28.000 personer beskæftiget med FoU og udførte 15.600 FoU-årsværk., Forskningen foregik i 2006 mest på universiteter (8,6 mia. kr.) og på sektorforskningsinstitutioner (2 mia. kr.)., Hovedparten af forskningen foregik inden for sundhedsområdet (3,8 mia. kr.) og naturvidenskab (3 mia. kr.)., Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) efter aftale med Danmarks Statistik, der fra januar 2008 har overtaget udarbejdelsen af de officielle forskningsstatistikker., Læs mere om forskning og udvikling på , www.dst.dk/fui, . Her findes en komplet tabelsamling, en detaljeret metodebeskrivelse og de indberetningsskemaer, der blev anvendt til indsamling af den offentlige sektors forskningsstatistik for 2006., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-1697-4, Udgivet: 27. maj 2008 kl. 09:30, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

    https://www.dst.dk/pubomtale/13106

    Publikation

    Publikation: Udenlandske firmaer i Danmark

    Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Publikationen viser, at flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Flest svenske virksomheder, Publikationen kommer bl.a. ind på, hvor de udenlandske firmaer kommer fra. 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., Et par andre interessante konklusioner fra , Udenlandske firmaer i Danmark, om globaliseringens betydning er disse:, 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Læs mere om globalisering på , www.dst.dk/globalisering, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Udenlandske firmaer i Danmark, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1763-6, Udgivet: 22. juni 2009 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/pubomtale/14484

    Publikation

    Publikation: Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb

    Temapublikationen går bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Publikationen viser, at personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år., Tre andre interessante konklusioner i , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er disse: , Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000., Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne., Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre. , I , Netmagasinet Bag Tallene, kan du læse, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs. , Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1795-7, Udgivet: 18. november 2009 kl. 09:30, Antal sider: 58, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

    https://www.dst.dk/pubomtale/14738

    Publikation

    Publikation: Befolkningens brug af internet 2010

    Publikationen beskriver danskernes adgang til og brug af internettet., Statistikken er fordelt på baggrundsvariable som køn, alder, familietype, beskæftigelse, uddannelse og antal børn i familien mv., Undersøgelsen er foretaget i april 2010 og dækker følgende emner:, - adgang til computere og internet, herunder bredbånd og mobilt bredbånd, - brug af internet, herunder brug af sociale netværkstjenetser, - anskaffelse og deling af digitalt indhold - kontakt til offentlige myndigheder, - anvendelse mobiltelefon, - e-handel, herunder pengespil, forbrugsmønstre og problemer med internetkøb, Danskerne er vilde med e-handel, 68 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. 71 pct. af nordmændene købte varer eller tjenester over nettet i 2010., Blandt en lang række andre interessante oplysninger i publikationen er disse facts:, Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Gennemsnittet for EU er 4 pct., og Finland ligger højest med 23 pct., Fra og med 2011 er publikationen udkommet med titlen , It-anvendelse i befolkningen, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2010, 2009, Hent som pdf, Befolkningens brug af internet 2010, Kolofon, Befolkningens brug af internet, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1903-6, Udgivet: 29. april 2011 kl. 09:00, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/pubomtale/15239

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation